Atuagagdliutit - 20.03.1997, Síða 13

Nr. 22 • 1997
13
a^a^c/^/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Ilinniarsimanngitsunik
eqqartuussisoqameq pitsanngorsassaaq
Ataatsimiinnerni periarfissat arlallit eqqartorneqarput
NUUK(PM) - Eqqartuussiso-
qarnermut ataatsimiititaliaq
sapaatit akunneranni kingul-
lermik Nuummi arfineq pi-
ngajussaanik ataatsimiinner-
minnik naammassinnittut isu-
maqarput ilinniarsimanngit-
sunik eqqartuussisoqameq
pitsaaquteqaqimmat ingerlati-
innameqassasoq. Maanna eq-
qartuussisutut sulineq pitsan-
ngorsameqassaaq eqqartuus-
sisut eqqartuussisutut ilinni-
artinnerisigut. Siunissami eq-
qartuussisoqarnerup iluar-
saanneqamissaa assigiinngit-
sutigut iluarsiivigisassat oqal-
lisigereerlugu ataatsimiititali-
ap isummiuppaa.
Iluarsiivigisassat ataatsi-
meersuamermi saqqummiun-
neqarput. Ataatsimeersuar-
nermi Nunatsinni eqqartuus-
sisut tamarmik peqataapput.
Maanna ingerlatseriaatsip
atuutiinnarnissaa siullertut
isummiunneqarpoq, assigiin-
ngissutigissavaali eqqartuus-
siveqarfmni sulisut ullumik-
komit pikkorissameqamerus-
sallutik.
Tulliatut aamma atuutiin-
namissaa isummiunneqarluni
siunnersuutigineqarpoq eq-
qartuussisut aalajangersima-
sumik atorfinitsinneqassasut,
eqqartuussisullu immikkut
ilinniartinneqartalissallutik.
Iluarsiissutissat pingajuat-
tut siunniunneqarsinnaavoq
kalaallit inatsisilerituut piffis-
sap ingerlanerani eqqartuus-
sisutut atorfinitsikkiartuaar-
neqassasut, alloriarnermili
eqqartuussisut ilinniarsiman-
ngitsut ingerlatiinnarneqas-
sallutik, eqqartuussisutullu
ilinniartinneqassallutik.
Inatsisilerituut
eqqartuussisutut
Ataatsimiititaliap iluarsiissu-
tissat sisamaattut eqqartor-
paat emgerluni inatsisilerituu-
nik eqqartuussisoqalemissaa.
Taanna toqqarneqassappat
inatsisilerituut atorfinittut a-
merlanerit qallunaajussapput.
Kiisalu ataatsimiititaliap
ilaasortaasa oqallisigaat eq-
qartuussisumik ataatsimik nu-
na tamaat atomeqartussamik
toqqaasoqarnissaa. Taanna
inatsisilerituutut ilinniarsima-
suussaaq, sinneri illoqarfik-
kaani ilinniarsimanngitsutut
eqqartuussisuussallutik, im-
mikkut eqqartuussisutut ilin-
niartinneqarlutik.
Ataatsimiititaliami kissaati-
gineqarnerpaavoq maannak-
kut piginaasat pitsanngorsar-
neqassasut, taamaalilluni eq-
qartuussisut kalaallinik inui-
aqatigiinnik, oqaatsinik, su-
miiffinnik kiisalu kulturikkut
ilisimannilluamerat pitsaaqi-
soq pitsaassutsimigut appar-
tinneqassanngippat.
Ataatsimiititaliap ilisimaar-
aa inuiaqatigiit kalaallit nuna-
nut tamanut kiisalu nunatut
suliffissuaqarfittut ikaarsara-
luttuinnamerisa nassatarissa-
gaa eqqartuussiveqarnermi
eqqartuussutit inatsisitigut
ilungersunartut aalajangiiffi-
gineqartartussat amerliartuin-
namissaat. Eqqarsaatersuuti-
gineqarpoq iluarsiissutit nu-
taat aqqutigalugit qanoq qu-
lakkeemeqarsinnaassanersoq
Nunatta eqqartuussiviani
ittuugallartoq Søren Søn-
dergård Hansen oqarpoq
eqqartuussisunik ilinniartit-
sinermik aallartitsisoqanngi-
nerani landsretti arlaqame-
rusunik inuttalerneqarnissa-
minut pisariaqartitsissasoq.
Konstitueret landsdommer
Søren Søndergård Hansen
siger, at landsretten skal
tilføres ressource også i
form af mere personale før
der kan etableres en egentlig
kredsdommeruddannelse.
suliassat tamakku inatsisileri-
nikkut ilisimannilluartunik
qanoq suliarineqarsinnaassa-
nersut.
Eqqarsaatigineqarpoq inat-
sisilerituut kalaallit eqqartu-
ussisunik ilinniartitsinissamut
ilitsersinermullu soqutigin-
nitsinnerulerniarlugit.
Misiligummik
ilinniartitsineq
t Eqqartuussisutut ilinniart.it-
silinnginnermi siunnersuuti-
gineqarpoq ullumikkut eqqar-
tuussisooreersut misiligum-
mik ilinniartinnissaat aallar-
tinneqassasoq.
Landsdommeriugallartoq
Søren Søndergaard Hansen
AG-mut oqarpoq, Nunatta
Eqqartuussivia aningaasanik
sulisunillu pissarseqqaartari-
aqartoq ilinniartitsinerup aal-
lartinnginnerani.
- Ullumikkut landsret siun-
nersuisartoqarpoq, eqqartuus-
sivinnik ikiuinerup saniatigut
eqqartuussisut, illersuisut eq-
qartuusseqataasartullu pisari-
aqartitsineq naapertorlugu
pikkorissamissaannik piler-
saamsiortartut ilinniartitsillu-
tillu. Eqqartuussisunik ilinni-
artitsisoqartalerpat nutaamik
immikkoortortaartariaqarpoq.
- Ukiup tulliata ingerlane-
rani eqqartuussiveqarnermi
iliuuseqamissarput siunniup-
parput, tamatumali pilinngin-
nerani ilinniutissat assigisaal-
lu suliarinissaat naammassi-
neqaqqaartariaqarput. Qup-
persakkatut ilusilimmik saq-
qummersitsisoqassaaq, eq-
qartuussutini assigiinngitsuni
ataatsimut isigalugu ilitser-
suutitut najoqqutaralugu ator-
neqarsinnaasoq. Atuakkat eq-
qartuussivinni ulluinnami su-
linemi atussallugit tulluuttut.
Ullumikkut eqqartuussivinni
najoqqutassat pigineqartut
assigiinngeqaat.
Søren Søndergaard Hansen
oqarpoq, ataatsimut isigalugu
eqqartuussivinni assigiinngi-
tsuni pikkorissamissat ilinni-
artitaanissallu pisariaqartin-
neqartorujussuit.
Lægdommersystemet skal styrkes
Flere modeller har været til drøftelse på kommissionsmødet
NUUK(PM) - Retsvæsens-
kommissionen, der afsluttede
sit 8. møde i sidste uge i
Nuuk, mener, at der er så
mange kvaliteter i lægdom-
merssystemet, at det skal
bevares. Samtidig skal den
nuværende kredsdommerord-
ning styrkes ved at lade dom-
merne gennemgå en egentlig
dommeruddannelse. Det nåe-
de kommissionen frem til,
efter at have drøftet forskelli-
ge løsningsmodeller på frem-
tidens domstolssystem.
Løsningsmodellerne blev
præsenteret på konferencen,
der blev holdt i forbindelse
med det egentlige kommissi-
onsmøde. På konferencen
deltog også samtlige kreds-
dommere fra Grønland.
Den første model går ud på
at bevare det nuværende
system, men med den forskel,
at kredsrettens personale skal
dygtiggøres i højere grad end
i dag.
Den anden model går også
ud på at bevare det nuværen-
de system, men foreslår at
kredsdommeme skal fastan-
sættes, og at der indføres en
særlig kredsdommeruddan-
nelse.
Den tredje løsning peger
på, at man kan stile mod, at
grønlandske jurister efter-
hånden ansættes som kreds-
dommere, men at man i over-
gangsperioden fortsat skal
gøre brug af læge kredsdom-
mere, der skal gennemgå en
egentlig kredsdommeruddan-
nelse.
Jurister som dommere
Den fjerde løsning, der har
været til drøftelse i kommissi-
onen er, at man straks ind-
fører jurister som kredsdom-
mere. Hvis man vælger denne
model, vil der for en stor dels
vedkommende blive tale om
ansættelse af danske jurister.
Endelig har kommissions-
medlemmerne drøftet en løs-
ning, der går ud på at udnæv-
ne én landsdækkende kreds-
dommer. Vedkommende skal
være uddannet jurist, mens
resten skal være lokale læge
kredsdommere, der gennem-
går en særlig kredsdommer-
uddannelse.
Kommissionens drøftelser
har været præget af et ønske
om at styrke det faglige
niveau uden at miste den kva-
litet, der er en følge af dom-
merens tilknytning til det
grønlandske samfund og
kendskabet til de sproglige,
stedlige og kulturelle forhold.
Kommissionen er opmærk-
som på, at den tiltagende
internationalisering og indu-
strialisering af det grønland-
ske samfund vil medføre, at
der i retsvæsenet i stigende
omfang skal tages stilling til
komplicerede juridiske sager.
Det overvejes i kommissio-
nen, hvordan det i den nye
ordning kan sikres, at disse
sager behandles med den for-
nødne juridiske ekspertise.
Der tænkes på at få grøn-
landske jurister gjort interes-
serede i at gå ind i arbejdet
med uddannelse og vejled-
ning af kredsdommeme.
Forsøgsuddannelse
Før der opstartes en egentlig
uddannelse af kredsdommere,
anbefaler kommissionen, at
der iværksættes et forsøg med
en særlig uddannelse af et
mindre antal af de nuværende
kredsdommere.
Konstitueret landsdommer
Søren Søndergård Hansen
siger til AG, at Grønlands
landsret skal have tilført res-
sourcer i form af penge og
personale, før et uddannelses-
forløb kan sættes i gang.
-1 dag findes der en vejled-
ningsafdeling under landsret-
ten, der foruden at bistå
kredsretterne også tilrette-
lægger og gennemfører kur-
ser for dommere, bisiddere
og domsmænd alt efter de for-
skellige behov, der findes.
Når en egentlig kredsdom-
meruddannelse skal iværk-
sættes, kræver det en helt ny
afdeling.
- Vi sigter mod, at skal ske
noget på området inden for
det næste år, men inden vi når
så langt, er der også en del
praktisk arbejde omkring
undervisningmaterialer, der
skal klares. Der skal udarbej-
des skriftligt materiale, som
kan udgives som håndbøger,
der kan give en generel vej-
ledning i forskellige sagsty-
per. Bøger, der er egnede til at
blive brugt i kredsretternes
daglige arbejde. I dag er det
meget forskelligt, hvad der
ligger af materiale rundt
omkring i kredsretterne.
Søren Søndergård Hansen
siger, at der generelt er meget
stort behov for kurser og
uddannelser i de forskellige
kredsretter.
Eqqartuussisut illoqarfinnit tamanneersut. Tunorliit
saamerlermiit: Kredsdommere fra samtlige byer.
Bagerst fra venstre: Abel Gerthsen - Maniitsoq. Mille
Søvndalil Pedersen - Nuuk, Peter Jensen - Qasigian-
nguit, Niels Lange - Nanortalik, Kaj Søbye - Qaana-
aq, Ib Lorentzen - Ittoqqortoormiit, Karoline Rosing -
Upemavik', Sofie Lennert - Sisimiut, Pavia Lynge llu-
lissat og Karl Andreassen - Tasiilaq.
Saarliit saamerlermiit. Forrest fra venstre .Thomas
Reimer - Aasiaat, Ninne Jakobsen - Paamiut, Qitora
Lange - Narsaq, Poul Møller - Nuuk, Katrine Heisel-
berg - Qaqortoq og Eva Lange Rasmussen- Uum-
mannaq.
Ajuusaarnartumik Jens Møller Qeqertarsuarmi
eqqartuussisoq assimi ilaanngilaq.
Eqqartuussisut
ataatsimiinerat
NUUK(PM)- Ukioq al-
lortarlugu nunatsinni illo-
qarfinni assigiinngitsuni
eqqartuussisut ataatsi-
meeqatigiittarput pikko-
rissarnermik ilaqartinne-
qartumik. Ukioq manna
naapeqatigiinneq eqqar-
tuussiveqarneq pillugu
ataatsimiititaliarsuup
Nuummi ataatsimiinnera
iluatillugu ingerlanneqar-
poq. Eqqartuussisut ataat-
simiinnerminni ataatsi-
miititaliarsuup sulinermi-
ni killiffia eqqartorpaat
isummerfigalugulu.
Piffissap ilaa aamma
namminneq peqatigiiffim-
minni ataatsimiinnermut
atorpaat, ullullu tallimat
pikkorissartinneqarlutik.
Pikkorissartinneqarnermi
nunatsinni pinerluttuleri-
nermi inatsit najoqqutara-
lugu pineqaatissiissutaa-
sinnaasut sukumiisumik
sammineqarput. Pinerlu-
uteqarsimasunik nakkutil-
liiviup aaqqissugaanera
sulineralu eqqartomeqar-
lutik, tassunga ilagitillugu
pinerluuteqarsimasunut
inissiisarftk Nuummiittoq
alakkarterneqarpoq.
Tarnimikkut nappate-
qarlutik pinerluuteqarsi-
masut pillugit nakorsaa-
neq Poul Bisgaard eqqar-
tuussisunut eqqartuisin-
neqarpoq, taakkuninngalu
pineqaatissiisameq sam-
mineqarluni.
Kiisalu inatsisit nutaat
kaajallaasitallu ataatsimii-
nerup kingulliup kingoma
saqqummersut eqqartor-
neqarput.
Kredsdonunermøde
i Nuuk
NUUK(PM) - Der afhol-
des kredsdommermøde
hvert andet år. I år var det-
te møde lagt i forlængelse
af retsvæsenskommissio-
nens møde i Nuuk. Kreds-
dommeme deltog også i
den to dage lange konfe-
rence kommissionen af-
holdt i forbindelse med sit
ordinære møde.
Kredsdommermødet er
en kombination af kursus
og mødeaktivitet i dom-
mernes egen forening.
Kredsdommeme havde på
deres første mødedag mu-
lighed for at kommentere
rapporten »I kredsretten«
som Helene Brockmann
har udarbejdet for rets-
væsenskommissionen, li-
gesom der blev afholdt
møde med medlemmer fra
retsvæsenskommissionen.
Under kursusdelen har
dommerne blandt andet
været undervist i krimi-
nallovens regler omkring
de foranstaltninger der
kan idømmes lovovertræ-
dere. Man har kigget nær-
mere på kriminalforsor-
gens organisation og ar-
bejde, og har i denne for-
bindelse også aflagt an-
stalten for domfældte et
besøg. Psykiatrisk over-
læge Poul Bisgaard har
talt om foranstaltninger
overfor psykisk abnomie
personer.
Et af mødepunkterne
har også været gennem-
gang af ny lovgivning,
herunder cirkulærer der er
fremkommmet siden sid-
ste kredsdommermøde for
to år siden.