Atuagagdliutit - 03.06.1997, Blaðsíða 5

Nr. 41 • 1997
5
GRØNLANDSPOSTEN
Inatsisartut KNR pitsaaginngilaat
Partiit arlallit apeqquserpaat tusarnaartartut isiginnaartartullu millionerpassuit iluaqutigineraat
NUUK(KK) - Aningaasanut
Ataatsimiititaliap imaluunniit
Inatsisartut Kalaallit Nunaata
Radioa ajomartorsiortoq i-
maalitsiaannaq aningaasale-
rusunngilaat.
Landskarsi isumaqarfigeq-
qunngilaq iluarisamik ani-
ngaasanik aallerfiussalluni,
taamaattumik sisamanngor-
nermi 1997-imut ilassutissa-
tut aningaasaliissutissamut
inatsit Inatsisartut aappassaa-
neeramikkut KNR 7,3 millio-
ner kroninik immikkut ta-
peqqulluni qinnuteqaataa a-
kuerinngilaat.
Inatsisartut oqallisereerma-
ta Aningaasanut Ataatsimiiti-
taliap naalakkersuisut ataatsi-
meeqatigaat qulakkeemiarlu-
gu direktør Jens Lyberthip
KNR qimareermagu ilumut
ilorraap tungaanut aallassa-
nersoq.
Aningaasanut Ataatsimiiti-
taliap siulittaasua Mikael Pe-
tersen, Siumut sisamanngor-
nermi oqallisereemerup ki-
ngorna AG-mut oqarpoq,
naalakkersuisut isumaqatigi-
niameri ajunngitsumik naam-
massisaqarfiussasoq naatsor-
suutigalugu.
Aningaasanut Ataatsimiiti-
taliaq naalakkersuisunit qu-
lakkeeriffigineqarsinnaaguni
aningaasat nalinginnaq ator-
neqassanngitsut, Aningaasa-
nut Ataatsimiititaliaq piareer-
simavoq landskarsi KNR-ip
pisariaqartitaanik tapiisin-
naalluni nuna tamakkerlugu
aallakaatitsisarfik ammatiin-
narniarlugu. Neriorsuutilli
ima aalajangersimatigissap-
pat Aningaasanut Ataatsimii-
titaliap KNR pillugu isum-
mernerannut allanngortitsi-
sinnaasariaqarlutik.
Kulturimut tapiissutit
allatut agguarlugit
Kalaallit Nunaata Radioa 1997-imi aningaasanut inatsimmi
ingerlatsinennut 52 millioner kroninik tapiiffigineqarpoq.
Allat 40 millioner kronit KNR-imit Tele Greenlandimut atta-
veqaatinik attartomermut akiliutigineqartarput, aallakaati-
tat tusartaartartunut isiginnaartartunullu anngunniassam-
mata. Taamaalilluni KNR landskarsip 100 millioner kronin-
gajannik aningaasartuutigisarpaa.
Kalaallit Nunaata Radioa er på finansloven for 1997 opført
med et driftstilskud på 52 millioner kroner. Andre 40 millio-
ner kroner går fra KNR til Tele Greenland som leje af radi-
okæden, så udsenderne når ud til lytterne og seerne. KNR
koster altså landskassen tæt på de 100 millioner kroner.
Sisamanngomermi inatsisar-
tut oqallimmata KNR sak-
kortuunik uparuameqarpoq.
- KNR-TV-p sapaatit akun-
nerannut 1 million kroner a-
tortarpaa, suliluunniit aalla-
kaatitseriamani, Anders Nils-
son, Atassut, oqarpoq.
- Atassutip Price-Water-
house misissueqqissaaritin-
nissaa pisariaqartinngilaa, ta-
kusinnaavarpummi aningaa-
sat amerlavallaat suliamut
taama annikitsigisumut ator-
tarmagit.
KNR-p oqallisigineqame-
rani Atassutip tapiliuppaa ani-
ngaasat landskarsimeersut
ingasappallaamik atomeqar-
tartut Nunatsinni kulturimut
tapiliuttakkat ataatsimut isi-
galugit. Uassutitut aningaasa-
liissutissanut inatsimmi aam-
ma siunnersuutigineqarpoq
atuakkanik saqqummersitsi-
sarfik Atuakkiorfik 2,5 milli-
oner kroninik tapemeqassa-
soq, kiisalu saqqummersitsi-
sarfik atuakkanik kalaallisuu-
nik saqqummersitsisamissaa-
nut ukrumut tapiiffigineqar-
tassasoq.
Atassutip tamanna isuma-
qatigaa:
- Saqqummersitsisarfim-
mut aningaasaliissutit KNR-
TV-mut ukiumut tapiissuter-
passuit 50 millioner kronit
missaanniittunut assersuutis-
sagaanni aningaasat amerla-
gisassaanngillat, landskarsip
atuakkiomermut tunniukku-
sutaanut, Anders Nilsson o-
qarpoq.
- Atassut isumaqarpoq,
landskarsip kulturimut tapiis-
sutigisartagai ataatsimut isigi-
sariaqartut pissutsinullu tul-
luussartarneri pingaartinne-
qassasoq. KNR-TV-mut ani-
ngaasaliissutit ilaat nuunne-
qarsinnaasariaqarput, atuak-
kiomermut kiisalu atuakkior-
tunut, taalliortunut assiliarta-
lersuisartunullu tapiissutiga-
lugit.
Soorlu Atassutip ima oqaa-
tigigaa:
- Atuakkat pigineqaannar-
tarput.
- Radio aamma TV nipip
qaamamullu sukkassusiatut
sukkatigalutik tammartarput.
Aningaasat
iluaqutigaavut?
Inuit Ataqatigiit aamma
KNR-ip landskarsimit millio-
nerpassuarnik tapiiffigine-
qartamini tunngavigalugu a-
ngusaat iluarinngilaat.
- Apeqquserparput tusar-
naartartut isiginnaartartullu
radiumut TV-mullu tapiissu-
tigisartakkat ilumut pissarsif-
figisarneraat, Tuusi Motz-
feldt, Inuit Ataqatigiit, oqar-
poq.
- Qujanartumik ulluni mak-
kunani Sisimiut Tusaataat
periarfissamik allamik sulis-
sutiginnippoq. Tapiissutitut
aningaasaliinissamut inatsisip
maanna oqallisigineqamerani
tamanna aalajangiiffigisus-
saanngilarput, paarlattuanilli
KNR-imut aningaasaliissuti-
gineqartartut eqqarsaatigeq-
qinnissaat pisariaqalersinnaa-
voq.
Aningaasanut Ataatsimiiti-
taliap KNR sakkortuumik a-
qunneqamissaa siunertaraat,
aammali ingasappallaalaaler-
sinnaavoq:
- KNR ullumikkut pisortat
suliffiatut imminut pigisutut
inissisimanera aammalu nam-
mineq siulersuisoqamera
ataqqisariaqarpoq, Tuusi
Motzfeldt erseqqissaavoq.
- KNR imaaliallaannaq-
Amutsivinnut, Nukissiorfm-
nut aamma Mittarfeqarfmnut
sanilliunneqarsinnaanngilaq.
Imaanngilarli KNR aningaa-
saliissutit iluarisamik atortas-
sagai.
Utertitsineq
Anthon Frederiksen Kattus-
seqatigiit isumaqarpoq KNR-
imi kanngunartuliomeq ma-
lunnartumik kinguneqartin-
neqartariaqartoq.
- Pisortat aningaasaataan-
nik KNR-imi atomerluillutik
akisussaasut aningaasat uter-
tittariaqarpaat, Anthon Frede-
riksen oqarpoq. Amerlaner-
tigut qanoq iliomigut ilisima-
sarpagut. Akisussaasut nalun-
ngittariaqarpaat suut eqqortu-
liomerunersut suullu ajortuli-
omerunersut.
- Tamaattumik Kattusse-
qatigiit sakkortuumik piuma-
sarissavaa KNR-imi pissutsit
puiguinnarlugit toqqorteme-
qassanngitsut, ajomartorsiu-
tillilli iluarsineqassapput a-ki-
sussaasullu akisussaatinne-
qarlutik.
- Aningaasaliissutit ator-
nerlunneqamerat tunngavi-
galugu Kattusseqatigiit isu-
maqataasinnanngilaq KNR
7,3 millioner kroninik immik-
kut tapiffigineqarnissaanut,
Anthon Frederiksen oqarpoq.
Ilassutitut aningaasaliissu-
tinut inatsit pingasunngomer-
mi pingajussaaneerneqas-
saaq. Qulamanngilaq inatsim-
mi ilaatinneqassaaq KNR 7,3
milioner kroninik aningaasal-
iiffigineqamissaat, taamaas-
sappallu KNR-ip kiffaanngis-
suseqamini qulamaveerutigi-
sariaqarpaa.
Landstinget er ikke imponeret over KNR
Flere partier stiller spørgsmålstegn ved, om lyterne og seerne får nok for de mange millioner
NUUK(KK) - Hverken Fi-
nansudvalget eller Landstin-
get er indstillet på at udskrive
en blancocheck til det krise-
ramte Kalaallit Nunaata Radi-
oa, KNR.
Landskassen vil gerne have
sig frabedt at blive betragtet
som et »tag-selv-bord«, og
Landstinget afviste derfor i
torsdags ved 2.behandlingen
af den første tillægsbevil-
lingslov i 1997 at yde et
ekstraordinært tilskud til
KNR på 7,3 millioner kroner.
Finansudvalget har efter
debatten i landstingsalen
holdt møde med landsstyret
for at få en garanti for, at
KNR-skuden nu også er rettet
op, efter direktør Jens Ly-
berth er gået fra borde.
Formanden for Finansud-
valget Mikael Petersen, Siu-
mut, sagde efter debatten
torsdag til AG, at han forven-
tede et positivt resultat af for-
handlingerne med landsstyret.
Kan Finansudvalget af
landsstyret få en garanti for,
at det ikke smider gode penge
efter dårlige, ja så er Finans-
udvalget også indstillet på at
lette på låget til landskassen
og yde KNR det nødvendige
tilskud for at holde den lands-
dækkende kanal åben. Men
det skal være nogle meget
håndfaste løfter, som skal
ændre Finansudvalgets hold-
ning til KNR.
Omfordeling af
kulturstøtten
Der faldt mange knubbede
ord til KNR under landstings-
debatten i torsdags.
- KNR-TV bruger en milli-
on kroner om ugen, før der
overhovedet er sendt noget ud
af huset, sagde Anders Nils-
son, Atassut.
- Atassut behøver ikke
nogen Price-Waterhouse ana-
lyse for at kunne se, at det er
alt for mange penge for alt for
lidt.
Atassut kædede under de-
batten KNRs voldsomme for-
brug af landskassemidler
sammen med det generelle
kulturstøtte i Grønland. På til-
lægsbevillingsloven var der
også et forslag om at skyde
2,5 millioner kroner ind i det
skrantende grønlandske for-
lag Atuakkiorfik og at give
forlaget et årligt tilskud til
udgivelse af grønlandskspro-
get litteratur.
Den var Atassut helt med
på:
- Når vi sammenligner dis-
se bevillinger til forlaget med
det kolossale tilskud til KNR-
TV på omkring 50 millioner
kroner om året, forekommer
det at være et meget beske-
dent beløb, som landskassen
agter at tilgodese litteraturen
med, sagde Anders Nilsson.
- Atassut mener, at de kul-
turelle tilskud fra landskassen
skal ses under ét og vægtes i
et mere rimelig forhold. Det
må simpelthen være muligt at
flytte nogle penge fra KNR-
TV til bogproduktion og støt-
te til forfattere, digtere og
illustratorer.
Som Atassut udtrykker det:
- Bøger består.
- Radio og TV forsvinder
med lydens og lysets hastig-
hed.
Får vi nok for pengene?
Inuit Ataqatigiit var heller
ikke imponeret over det resul-
tat, som KNR får ud af sit
milliontilskud fra landskas-
sen.
- Vi sætter spørgsmåltegn
ved, om lytterne og seerne
vitterlig får udbytte af bevil-
lingerne til radio- og TV-
området, sagde Tuusi Motz-
feldt, Inuit Ataqatigiit.
- Heldigvis fremkommer
Sisimiut Tusaataat i disse
dage med et helt nyt alterna-
tiv. Det skal vi ikke tage stil-
ling til under denne debat om
tillægsbevillingsloven, men
til gengæld kan en hel ny
overvejelse af bevillingerne
til KNR blive aktuelt.
Finansudvalget lægger op
til en meget stram styring af
KNR, men det kan også blive
for meget af det gode:
- KNRs nuværende status
som en selvejende offentlig
institution med sin egen
bestyrelse skal respekteres,
understregede Tuusi Motz-
feldt.
- KNR kan umiddelbart
ikke sidestilles med de grøn-
landske værfter Amutsiviit,
energiforsyningsselskabet
Nukissiorfiit og lufthavns-
væsenet Mittarfeqarfiit. Men
det er dog ikke ensbetydende
med, at KNR blot bruger løs
af bevillingerne.
Tilbagebetaling
Anthon Frederiksen fra Kan-
didatforbundet fandt, at
KNR-skandalen bør få mærk-
bare konsekvenser.
- De ansvarlige for misbru-
get af offentlige midler i KNR
bør betale pengene tilbage,
mente Anthon Frederiksen. I
de fleste tilfæld er vi alle klar
over, hvad vi gør. De ansvar-
lige bør have viden om, hvad
der er ret og uret.
- Derfor skal Kandidatfor-
bundet på det kraftigste kræ-
ve, at forholdene omkring
KNR ikke bliver fejet ind
under gulvtæpper, men at
problemerne bliver løst og de
ansvarlige bliver draget til
ansvar.
- Kandidatforbundet kan på
grund af misbruget af de
bevilgede penge ikke gå ind
for et ekstraordinært tilskud
til KNR på 7,3 millioner kro-
ner, sagde Anthon Frederik-
sen.
3. behandlingen af tillægs-
bevillingsloven finder sted på
onsdag. Efter al sandsynlig-
hed vil der i loven være med-
taget en bevilling på 7,3 milli-
oner kroner til KNR, men til
gengæld skal KNR pantsætte
sin frihed.
KNR-ip
aningaasaqarnera
ajorluinnarpoq
NUUK(KK) - »Aningaasaqar-
nermut Ataatsimiititaliap anin-
gaasaliissutit 7,3 millioner kro-
ner saniatigut qinnutigineqartut
tunngavigisaq saqqummiunne-
qartoq tunngavigalugu akueris-
innaanngilaaq. Tunngaviupput
KNR-p akiitsui, namminerisa-
mik aningaasaatit amigartooru-
taallutik kiisalu akissarsiassat
sinnemeqarlutik, tamatumunnga
takussutissaalluni imaannaangi-
tsumik aningaassaqameq san-
ngiitsumik aqunneqamera.«
1997-imut tapiissutitut anin-
gaasaliinissamut inatsit siulleq
pillugu Aningaasaqamermut A-
taatsimiititaliap isumaliuutissiis-
sutaani allassimavoq. Tamanna
sisamanngomermi aappassaa-
neemeqarmat Aningaasaqamer-
mut Ataatsimiititaliap tapiiso-
qamissaanul akuersaannginnera
Inatsisartut isumaqatigaat. Inatsi-
sartut aamma Aningaasaqamer-
mut Ataatsimiititaliap landskar-
simit aningaasaleerusussappat
KNR allatut ingerlasariaqarpoq.
Tunngaviami aamma imaan-
naanngilaq. KNR 1996-imut
naatsorsuutimini 4,9 millioner
kroninik amigartoorpoq. Ukiuni
kingullermi amigartoortarnerit
tunngavigalugit sulifftup nam-
mineq aningaasaatai 12,3 millio-
ner kroninik amigalersimapput.
Kultureqamermut naalakker-
suisoq Konrad Steenholdt lands-
karsi qinnuteqarfigisimavaa
KNR immikkut 7,3 millioner
kroninik tapiiffigineqassasoq,
landskarsimullu akiitsut 5 milli-
oner kronit 1998-intut naaffe-
raarlugit akilersomissaat isuma-
qatigiissutigineqarsimavoq.
Immikkut tapiissutissat Ani-
ngaasaqamermut Ataatsimiitita-
liap itigartitsissutigeqqaagaat,
KNR-ip aningnusaqamerata ilu-
arseqqinnissaanut atomeqartuss-
aapput. KNR 1997-ip ingerlane-
rani aningaasaqamikkut ajor-
nartorsiungaatsialissaaq, tapiis-
sutissat KNR-ip akiitsuisa aki-
lemissaanut atomeqartussat, a-
kuerineqanngippata.
KNRs økonomi i
elendig forfatning
NUUK(KKJ - »Finansudvalget
kan ikke godkende ansøgningen
om forhøjelse af bevillingen på
7,3 millioner kroner på det fore-
liggende grundlag. Baggrunden
for dette er KNRs gæld, den
negative egenkapital samt de sto-
re overskridelser på lønudgiftssi-
den, der tyder på en ud over det
nomtale, svag økonomistyring.«
Sådan stod det at læse i
Finansudvalgets betænkning
omkring den første tillægsbevil-
lingslov i 1997. Landstinget fulg-
te i torsdags, da tillægsbevillin-
gen v<n til 2.behandling, at følge
Finansudvalgets forslag om at
sige nej ul tilskuddet. Der skal
andre boller på suppen i KNRs
kantine, før Landstinget og
Finansudvalget løfter på lågen til
landskassen.
Men baggrunden er såmænd
alvorlig nok. KNRs regnskab for
1996 fremviser et underskud på
4,9 millioner kroner. På grund af
de seneste års underskud har
virksomheden oparbejdet en
negativ egenkapital på 12,3 mil-
lioner kroner.
Landsstyremedlem for kultu-
ren Konrad Steenholdt har søgt
landskassen om et ekstraordi-
nært tilskud til KNR på 7,3 mil-
lioner kroner, mens der for en
gæld på fem millioner kroner til
landskassen er aftalt en afdrags-
ordning fra 1998.
Det ekstraordinære tilskud,
som Finansudyalget i første
omgang har sagt nej til, skal bru-
ges til at genoprette KNRs øko-
nomi. KNR vil få voldsomme
likviditetsprobletner i løbet af
1997, hvis tilskuddet, som ude-
lukkende skal anvendes til beta-
ling af KNRs gæld, ikke bliver
bevilget.