Atuagagdliutit - 03.06.1997, Blaðsíða 3

Nr. 41 • 1997
3
/Tagap/c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Konrad Steenholdt KNR-imik aimaassiniaqqikkumanngilaq
Sunniuteqassaguma KNR politiinut nalunaarutigisariaqarpara, naalakkersuisunut ilaasortaq
kamassimaarluni oqarpoq
(JB) - Naalakkersuisunut ilaa-
sortap Konrad Steenholdt-ip
naammaginngilluinnarpaa a-
ningaasaqamermut ataatsi-
miititaq Inatsisartullu 7,3 mil-
lioner koruuninik qinnuigisa-
riaqaramigit KNR-imut atu-
gassanik.
- Tamatumani akisussaa-
vunga, kisiannili KNR-ip a-
ningaasaqameranut sunniute-
qarsinnaanngilluinnarpunga,
taama AG-mut oqarpoq.
Konrad Steenholdt-ip nas-
suerutigaa KNR namminer-
sortunit ingerlanneqarsima-
suuguni naatsorsuutit ukiu-
moortut saqqummiunneqar-
mata akiliisinnaajunnaarluni
unissimassagaluartoq.
- Maannakkut inissisimaffi-
gisara naammaginanngilluin-
narpoq, taama oqarpoq. Ta-
mannalu allanngortinneqarta-
riaqarpoq.
Taamaattumik inatsisartut
ukiakkut ataatsimiinnissaan-
nut inatsisissamik Konrad
Steenholdt saqqummiussis-
samaarpoq.
- Piffissap ilaani tusarpara
ajunngilluinnartumik ingerla-
soqartoq, taama oqarpoq. -
Kisiannili qaammatit arlallit
qaangiummata 7,3 millioner
koruuninik atugassanngortit-
sisariaqalerpunga. Taamatut
ingerlasoqartuaannarsinnaa-
junnaarpoq.
Konrad Steenholdt-ip na-
lunngilaa KNR tusagassiorfit-
tut ingerlatsinermini politike-
rinit akuliuffigineqassanngit-
soq. KNR-ip qanoq iliuuse-
qarneranut sukkulluunniit
sunniuteqartussaanngimmata.
- Kisiannili naammaginan-
ngilluinnarpoq aningaasanik
atugassanngortinneqarsima-
sunik qaangiiuameq akuer-
saartuassallugu.
- Pissutsit maluginiame-
qartariaqartut soorunami o-
qaaseqarfiginissaannut peri-
arfissaqarpunga. Kisiannili
qanoq iliuuseqarsinnaanngi-
langa.
- Assersuutigalugu siuler-
suisut ilisimatissimavakka
KNR-ip aallakaatitsisamerisa
avataatigut ussassaarutinik u-
nioqqutitsisumik aallakaatit-
sisamermik, kisiannili pisor-
tat imaluunniit siulersuisut ili-
uuseqarsimanngillat ussas-
saarutinik aallakaatitsisame-
rup unitsinnissaanut. Aam-
mami piumasarineqarsin-
naanngilaq uanga naalakker-
suisutut tamammani akisus-
saasutut KNR politiinut nalu-
naarutigissagiga inatsisinik
eqqortumik atueqqullugu.
Annaassiniameq
- Kingullermik KNR-ip ani-
ngaasaqarniarnera Inatsisar-
tuni oqallisigigatsigu isuma-
qarsimagaluarpugut ajomar-
torsiutit tamarmik aaqqiivigi-
neqartut. 5 millioner koruuni-
nik tigoriaannarnik atugas-
sanngortitsinerup kingorna
isumaqarsimavugut suut ta-
marmik ajunngitsumik inger-
lalerumaartut, KNR-ilu 1996-
imi 2 millioner koruuninik
sinneqartooruteqarumaartoq.
- Ilisimaneqartutulli allatut
pisoqarpoq, piffissallu qanoq
ilineraniluunniit periarfissa-
qarsimanngilanga ineriartor-
nermut malinnaanissannut,
imaluunniit akuliunnissannut,
naalakkersuisunut ilaasortaq
nassuiaavoq. Kisiannili KNR
tunuinnarsimanngilaa.
- Radioqarfik TV-qarfillu
nuna tamakkerlugu aallakaa-
titsisartoq ima pingaaruteqar-
Konrad Stennholdt-ip
qatsuppaa KNR-imik
annaassiniartameq.
Konrad Steenholdt er træt af
at være redningsplanke for
KNR.
tigaaq, allaat matuneqamissaa
akuerineqarsinnaanani. Taa-
maattumik annaassiniartoqar-
tariaqarpoq. Siullermik 7,3
millioner koruunit atugassan-
ngortinnissaat akuersissuti-
gineqassaaq, kisiannili qular-
naameqarsinnaanngilaq naat-
sorsuutinik ajortunik takoq-
qinnginnissarput. Qaammatit
pingasut qaangiunneri tamaa-
sa angusat pillugit nalunaar-
suutinik saqqummiussisoqar-
talissaaq, taamaalilluta ineri-
artorneq malinnaaffigisin-
naassagatsigu.
Siulersuisut nutaat
- Piffissami qaninnerpaami
qanoq pisoqassava?
- Aap, maannakkut pisortat
tunuarsimapput, iliuusissallu
tamanna siullersaraat. Tullia-
nik siulersuisut nutaat toqqar-
neqassapput. Naatsorsuutinik
naammaginanngitsunik aki-
sussaaffeqarlutik nassuersi-
masut tunuamissartik kissaa-
tigisimavaat, Inatsisartullu a-
taatsimiinnerat manna naam-
massitinnagu siulersuisussa-
nik nutaanik toqqaassaagut.
- Tullianik pisussaq tas-
saassaaq siulersuisunngortut
pisortassanik nutaanik toq-
qaanissaat, soorunamilu toq-
qaaniamerminni peqqissaaq-
qissaassapput, taamaalilluni
aningaasanik aqutsineq allaa-
nerusoq . ingerlanneqarsin-
naaqqullugu, pisariaqartunillu
suliniuteqartoqassaaq sulias-
sat sumiginnarneqarsimasut
ingerlateqqinneqamissaanni.
- Ukiakkut ataatsimiinnis-
sami inatsisissatut siunner-
suutit suut saqqummiunne-
qassappat?
- Tamanna maannakkut o-
qaatigisinnaanngilara, qular-
nanngilarli qaammatit pinga-
sut qaangiunneri tamaasa
KNR sulifftk qanoq ingerla-
nersoq pillugu naalakkersui-
sunut ilaasortamut nalunaaru-
teqartalissasoq.
- Allatut qanoq aamma iliu-
useqalersaarpit?
- KNR-ip ingerlaqqinnissaa
qulamaareerutsigu taava paa-
siniassavarput KNR tusagas-
siutillu allat qanoq piniameri-
vut. Tusagassiuutit assigiin-
ngitsorpassuupput. KNR-TV-
p radiullu saniatigut najuga-
qarfinni radioqarfeqarlunilu
tv-qarfeqarpoq. Nutaarsiassa-
nik tigooraaviusarpoq Inter-
net, EDB tusagassiuutitut a-
tomeqarsinnaavoq, tusagassi-
uutinik naqitaqarpoq, najuga-
qarfinni aviiseeraqarluni, atu-
akkanik saqqummersitsiso-
qartarluni, allarpassuamillu.
Ataatsimeersuarneq
- Ullumikkut politikeqamer-
up tungaatigut annertunerusu-
mik tamatumani anguniaga-
qanngilagut, kisiannili angu-
niagaqalissaagut. Inuiaqatigiit
akomanni tusagassiuisameq
atassuteqarfiusartorlu taama
pingaartigisoq piumasaannar-
mik ingerlassinnaanngilarput.
Paasiniartariaqarparput peri-
arfissat qanoq atorumaneri-
vut, pilersitsillutalu avatangii-
sinik pitsaanerpaamik pissar-
siviusinnaasunik.
- Tamanna qanoq angussa-
viuk?
- Tamanna iluamik suli ili-
simanngilara, periarfissalli
ilagaat tusagassiortameq pil-
lugu sammisaqartitsinissaq,
tassanilu tusagassiuutit kisi-
mik peqataatinneqassanngil-
lat, aammali atuisartut ilaatin-
neqassallutik, tamatumani
ineriartomerup pilersaarusi-
omissaa sammineqassammat.
- Aamma eqqarsaatigine-
qarsinnaavoq tusagassiuutit
pillugit ataatsimeersuartitsi-
nissaq, tassani tunngavileme-
qarsinnaalluni tusagassiuute-
qameq pillugu politikeqamis-
saq ataatsimoortoq ullutsin-
nullu naleqqussagaq. Amerla-
soorpassuuppummi ullumik-
komit allaanerusumik inger-
lanneqarsinnaasut. Assersuu-
tigalugu KNR tassaajuaan-
nassava suliffeqarfik pisorta-
nit aqunneqartoq pigineqar-
torlu? Namminersortunit i-
ngerlanneqarsinnaannginnami?
Suliassat ullumikkomit allaa-
nerusumik aaqqinneqarsin-
naannginneramik? Allarpas-
suillu...
Konrad vil ikke mere være redningsplanke for KNR
Hvis jeg vil have indflydelse, mår jeg melde KNR til politiet, siger landsstyremedlemmet frustreret
(JB) - Landsstyremedlem
Konrad Steenholdt er ikke spor
tilfreds med, at han er nødt til
at bede finansudvalg og lands-
ting om 7,3 millioner til KNR.
- Jeg er ansvarlig for områ-
det, men jeg har ingen som
helst indflydelse på økonomi-
en i KNR, siger han til AG.
Konrad Steenholdt indrøm-
mer, at hvis KNR havde
været et privat selskab, så var
det gået konkurs efter årets
regnskabsresultat - hvis det da
var kommet så langt.
- Det er en meget utilfreds-
stillende situation, jeg befin-
der mig i, siger han. Og det
skal der laves om på.
Derfor kommer Konrad
Steenholdt med et lovgivnings-
initiativ til efterårssamlingen.
- Et øjeblik hører jeg, at det
går ufattelig godt, siger han. -
Og nogle måneder efter skal
jeg hoste op med 7,3 millio-
ner kroner. Det kan ikke blive
ved med at gå.
Konrad Steenholdt er op-
mærksom på, at KNR som
medievirksomhed skal kunne
operere uden indblanding fra
politikerne. De må ikke på
nogen måde få indflydelse på
dens dispositioner.
- Men derfra er der langt til
blot at acceptere den ene be-
villingsoverskridelse efter
den anden.
- Jeg har naturligvis mulig-
hed for at påtale forhold, som
jeg mener trænger til op-
mærksomhed. Men jeg kan
ingenting gøre.
- For eksempel har jeg gjort
bestyrelsen opmærksom på
den ulovlige reklamevirk-
somhed, der finder sted uden-
for programfladen, men hver-
ken ledelse eller bestyrelse
har fundet anledning til af
stoppe reklamefladen. Og
man kan vel ikke forlange, at
jeg som landsstyremedlem
for området skal anmelde
KNR til politiet for at få ledel-
sen til at overholde loven.
Må redde stumperne
- Sidste gang, vi i Landstinget
beskæftigede os med KNR’s
økonomi, troede vi, at proble-
merne var løst definitivt. Efter
at have bevilget en træknings-
ret på fem millioner kroner
skulle den hellige grav være
velforvaret, og KNR ville
komme ud med et overskud
på to millioner kroner i 1996.
- Det gik som bekendt
anderledes, og jeg har ikke
haft mulighed for på noget
tidspunkt at følge med i ud-
viklingen, endsige gribe ind,
forklarer landsstyremedlem-
met. Men han har ikke opgi-
vet KNR.
- Den landsdækkende ra-
dio- og TV-station er alt for
betydningsfuld for samfundet
til, at vi tillade, at den lukker.
Derfor gælder det nu om at
redde stumperne. Det betyder
i første omgang, at de 7,3 mil-
lioner kroner skal bevilges,
men bliver de ikke uden sten-
sikre garantier for, at det er
sidste gang, vi oplever sådan
et regnskab. Det betyder i
første omgang, at vi skal have
resultatopgørelser hver tredie
måned, så vi i det mindste kan
følge udviklingen.
Ny bestyrelse
- Hvad sker der i den nærme-
ste fremtid?
- Ja, nu er direktionen jo
fratrådt, og det var første
skridt på vejen. Det næste bli-
ver, at der kommer ny besty-
relse. De, der har erkendt
deres ansvar for det fatale
regnskab, ønsker at trække
sig tilbage, og her inden sam-
lingens slutning skal vi har
valgt nye bestyrelsesmedlem-
mer.
- Det næste bliver, at den
nye bestyrelse ansætte ny
direktion, og det er klart, at
den skal vælges med omhu,
så der kan komme anderledes
greb den økonomiske styring,
og de nødvendige initiativer,
der skal til for at indhente det
forsømte, bliver taget.
- Hvilke lovinitiativer kom-
mer du med til efteråret?
- Det kan jeg ikke sige
noget om i øjeblikket, men de
kommer sikkert til at gå på, at
KNR orienterer landsstyre-
medlemmet hver tredie
måned om virksomhedens
økonomiske status quo.
- Hvad vil du ellers foreta-
ge dig?
- Når vi har sikret, at KNR
kan køre videre, så må vi
prøve at finde ud af, hvad vi
egentlig vil med KNR og den
øvrige del af mediebillede.
Medieverdenen består jo af
mange elmenter. Foruden
KNR’s TV- og radiovirksom-
hed er der de lokale radio- og
tv-stationer. Der er internet
med elektronisk nyhedsfor-
midling, EDB som medie,
den trykte presse, lokalaviser,
bogudgivelser og meget,
meget andet.
Måske en konference
-1 dag har vi ikke nogen over-
ordnet politisk målsætning på
området, men detskal vi have.
Vi kan ikke lade så vitalt et
samfundsområde som medier
og kommunikation flyde
tilfældigt. Vi må finde ud af,
hvad vi vil med de muligheder
vi har og skabe et miljø, der
giver os et optimalt udbytte.
- Hvordan vil du gøre det?
- Det har jeg ikke helt styr
på endnu, men en af mulighe-
derne er at stable et mediefo-
rum på benene, hvor ikke
bare medierne, men også bru-
gerne er repræsenteret, og
hvor udviklingen på området
bliver tilrettelagt.
- Man kan naturligvis også
forestille sig en kvalificeret
mediekonference, der kan
danne grundlag for, en samlet
og opdateret mediepolitik.
Der er helt givet mange ting,
der kan være helt anderledes,
end de er i dag. Skal KNR for
eksempel blive ved at være en
nettostyret, offentligt eget
virksomhed? Kunne den ikke
ligeså godt være et privat sel-
skab? Kunne opgaverne løses
på en helt anden måde, end vi
gør i dag? Og så videre...
Akissarsiat
utertitassat
(JB) - Aningaasaqamermut a-
taatsimiititap isumaliutissiissu-
taani ilassutitut aningaasaliissu-
tissanut inatsisip nr. 1/97-ip
pingajussaaneerlugu oqallisi-
gineqarnerani ataatsimiititaq
inassuteqarpoq, 1) KNR-imi
atorfinitsitsisameq unitsinne-
qassasoq, 2) KNR-ip siunissa-
mi aningaasanik atugassan-
ngortinneqartunik sinniisamis-
saa pinaveersaamiarlugu inatsit
allanngortinneqassasoq, 3) aqu-
tsisunut akissarsiaritinneqartut
atorfeqartitaanermi isumaqati-
giissutinut inatsisiliomerit a-
tuuttut naapertorlugit suliarine-
qarsimasunut naapertuuttun-
ngortinneqassasut, 4) inatsisi-
nik unioqqutitsilluni ussassaa-
rutinik aallakaatitsisameq uni-
tsinneqassasoq, 5) TV-kut radi-
ukkullu aallakaatitanik siam-
marterincrmut akiliutaasartut
landskarsiniit toqqaannartumik
Tele Greenland-imut akilerne-
qartalissasut, KNR aqqutigeq-
qaamagu, 6) aallakaalitsisame-
rup sivisussusia attatiinname-
qassasoq aamma 7) TV-kut ra-
diukkullu aallakaatitsisamermi
ineriartomeq pillugu isumasi-
oqatigiittoqassasoq, najukkani
radiukkut TV-kullu aallakaatit-
sisarfiit KNR-illu suleqatigiin-
nensigut. Isumasioqatigiinner-
mi radiukkut TV-kullu aalla-
kaatilsisamermi aningaasat qa-
noq atomeqartamerat iluaquti-
gineqartamerallu annertuner-
paanngortinneqarsinnaanersoq
sammineqassaaq.
KNR-ip 7,3 millioner koruu-
ninik immikkut tapiiffigineqar-
nissamik qinnuteqaataanut ta-
manna isummerallameruvoq.
AG-p paasisai malillugit int-
mikkoortumi 3-mi pineqaiput
aningaasaqamermut ataatsimii-
titap piumasarigaa KNR-imi
aqutsisuusimasut 1996/97-imi
akissarsiurisimasaasa eqqortu-
millu akissarsiaasussat nikingas-
sutaat utertillugit akilissagaat.
Tamanna Jens Lyberth-ip
soraamcrmini akissarsiassaanut
aaqqiinermut sunniuteqartus-
saavoq, akissarsiat allatut naa-
tsorsomeqartariassammata, isu-
maqatigiissutaasumit allaane-
rusumik.
KNR-løn
tilbagebetales
(JB) - 1 finansudvalgets be-
tænkning til trediebehandlin-
gen af tillægsbevillingslov nr.
1/97 henstiller udvalget, at der
1) gennemføres ansættelsesstop
i KNR, at der 2) udarbejdes en
lovændring for at forhindre
KNR's overskridelser af bevil-
lingen i fremtiden, at 3) lønud-
betalingerne til ledelsen bringes
i overensstemmelse med lov-
givningen, at 4) den ulovlige
skiltereklamevirksomhed brin-
ges til ophør, at 5) kædelejen
udbetales direkte fra landskas-
sen til Tele Greenland og ikke
via KNR, at 6) sendefladejn
opreholdes og 7) at der holdes
et seminar om udviklingen
indenfor TV- og radiovirksom-
hed herunder lokale radio- og
TV-stationers virke og samvir-
ke med KNR. Seminaret skal
blandt beskæftige sig med,
hvordan de samlede midler på
området anvendes optimalt.
Det er et meget alvorligt for-
behold for den ekstra bevilling
på 7,3 millioner kroner, som
KNR beder om. Efter hvad AG
erfarer går punkt 3 på, at
finansudvalget forlanger, at de
nu forhenværende KNR-direk-
tører tilbagebetaler differencen
mellem deres oprindelige løn
og den, der blev udbetalt i
1996/97.
linder alle omstændigheder
vil det få konsekvenser for Jens
Lyberths fratrædelsesordning,
at lønnen skal beregnes på et
andet grundlag, end den blev
indgået på.