Atuagagdliutit - 03.06.1997, Blaðsíða 19
Nr. 41 • 1997
19
GRØNLANDSPOSTEN
Sprogets situation
Thue Christiansen, Nuuk
Jeg er ganske overbevist om,
at »afstanden« mellem dansk
og grønlandsk er nøjagtig det
samme som den omvendte
afstand, og derfor er begge
sprog lige svære / lette at lære.
Mange grønlændere har lært
sig det danske sprog, men des-
værre er alt for mange danske
ude af stand til at formulere
sig på det grønlandske til trods
for, at mange af dem har
befundet sig blandt befolknin-
gen i mange år.
Den overvejende grund til
tingenes tilstand er nok den,
at mange danske og nogle af
grønlænderne ikke værdsæt-
ter det grønlandske sprog og
dermed betragter sproget for
mindreværdigt.
Betragter man de rullende
TV-reklamer som florerer for
tiden på skærmen er man vid-
ne til, at der i løbet af 10-15
minutter fremvises 150
dansksprogede reklamer,
mens de grønlandsksprogede
tilsvarende er nede på 66.
I Sermitsiaq nr. 13 i år var
der 43 dansksprogede annon-
cer, mens de grønlandske var
på 22, mens AG’s tal ved i nr.
25 samme år var 29 danske og
27 grønlandske.
Samme nedvurdering af det
grønlandske sprog træffer
man også i flere forretninger
og institutioner. Ud fra butik-
kernes annoncering må man
desværre konkludere, at disse
butikkers filosofi formentlig
er den, at der ikke er penge at
hente hos den grønlandsk-
sprogede befolkning!
I Sermitsiaq er der et tema
om computere - forfattet alene
på dansk. Man må forledes til
at tro, at rene grønlandskspro-
gede ikke egner sig til at hånd-
tere sådant et. Eller hvad?
Det er ligeledes svært at
forstå, hvorfor dansksprogede
udsendelser i KNR-TV ikke
reklameres på grønlandsk.
Her har man ellers mulighed
for at fortælle om indholdet af
udsendelsen.
Alt i alt må vi desværre
konstatere, at vi for tiden tilsi-
desætter vort eget sprog - her
i Grønland. Mange danske
kvier sig ved at lære sproget
og flere af os vil hellere bruge
det danske sprog ved flere og
flere situationer.
Vort sprog er lige så ele-
gant som andres - prøv for
eksempel at lytte til Sisimiut
Tusaataat (Sisimiut lokalra-
dio), hvor det grønlandske
sprog bruges til stor fornøjel-
se for lytterne.
Til slut må vi konkludere,
at vi som grønlændere er med
til at underminere vort eget
sprog. For eksempel ynder
nogle af de lærte grønlændere
samt nogle af vore politikere
at sige følgende på »grøn-
landsk«: turistit - landstingi -
landsstyri - hjemmestyri -
bestyrelsi - generalforsamlin-
gi - udvalgi og meget andet.
En sprogdebat, hvor vedli-
gehold af det grønlandske
sprog indgår i bladenes lede-
re, er en mangelvare, men
med henvisning til Kristian
Pablo Poulsens artikel i AG
vil dette desværre være uto-
pisk i dagens Grønland.
Skal det grønlandske sprog
komme til værdighed igen,
bør vi bruge sproget i alle for
herboende relevante sammen-
hænge, og samtidig bør vi
opfordre herboende danske til
at lære sig sproget. Kan de
små danske børn lære sig
grønlandsk kan de voksne
også, måske ikke så elegant -
men alligevel brugbart i det
daglige.
ROYAL GREENLAND Seafood Greenland
Ingerlatsinermi ikiorti
ROYAL GREENLAND Nunap
Immikkoortortaa Disko immik-
koortortap Saqqami tunisassiorfia-
ta aqunneqameranut piaartumik
sulilertussamik inuusuttumik, piu-
massuseqarluartumik ingerlatsi-
nermi ikiortimik pissarsiorpoq.
Saqqami qalerallit avalerai nerpii-
akkat nerpiliaralugit annerusumik
suliarineqartarput.
Saqqaq Torsukkattaap aasaanerani
qaleralinniarfmlluartartup 1997-
imilu 450 tons missigisaannik pi-
saqarfiussangatinneqartup, qanit-
tuaniippoq. Taamatullu piffissap
ilaani qilalukkanik - mattannik ne-
qinillu - tunitsiviusarpoq.
Ingerlatsinermi ikiortitaassamut
tunngatillugu naatsorsuutigaavut:
* aalisakkanik inuussutissanil-
luunniit allanik tunisassiomermi
misilittagaqartoq, aammalu atu-
agarsomikkut naleqquttumik
ilinniarsimasuulluni.
* suleqatiginnissinnaalluartuullu-
ni suleqatinik siulersuisinnaas-
suseqarluni piumassuseqalersit-
sisinnaasoq tunisassiomermut
pitsaassutsitigut piumasaqaataa-
sut naammassineqarsinnaaqqul-
lugit.
* nammineersinnaassuseqartuul-
luni tunisassiomeq pilersaarusi-
orsinnaajumallugu akikinner-
paamillu ingerlanneqamissaa si-
ulersorsinnaajumallugulu inger-
latanut ataatsimoorussilluni ma-
linnaasinnaassuseqartuusoq
* EDB-mik atuisutut ilisimaarin-
nittuussasoq.
Qinnuteqartut oqaatsinik marluin-
Royal Greenlantf
nik atuisinnaasut salliutinneqas-
sapput.
ROYAL GREENLAND A/S
neqerooruteqarpoq:
* pissanganaatilimmik piumasa-
qaateqarfiusumik suliaq ineriart-
omissamut periarfissaqarfiullu-
artoq
* ROYAL GREENLAND Ilulis-
sani sungiusartitaaneq
* inuttaa toqqarlugu isumaqatigii-
suteqameq tunngavigalugu akis-
sarsiaqartitsineq
* atorfminnermut suliunnamer-
mullu atasumik angalanerit, pi-
gisat assartomeqameri il.il. ma-
littarisassat atuuttuusut malillu-
git
* inigisaqartitsineq, sulisunut inis-
siaatini ineqamermut akiliute-
qartamermut malittarisassat a-
tuuttuusut malillugit akiliute-
qaataasartussamik.
Atorfik pillugu erseqqinnerusumik
paasissutissat nunap immikkortua-
ni pisortamut Tom K. Hansen-
imut, oqaraasuaat 43744 atorlugu
saaffiginninnikkut pissarsiarine-
qarsinnaapput.
Qinnuteqaatit ilinniagaqarsimaner-
mut siusinnerusukkullu suliffigisi-
masanut paasissutissanik ilallugit,
soraarummeersimanermut upper-
narsaatit a.t. ilanngullugit, 12. juni
1997 nallertinnagu allakkatigut
nassiunneqassapput, uunga:
ROYAL GREENLAND
Region Disko
Postbox 509,3952 Uulissat
Att: Regionschef Tom K. Hansen
Royal Greenland A/S aalisamermi, tunisassiomermi kalaallillu pitsaasunik lunisassiaannik nunarsuarmi tuni-
niaavinni tuniniaanermi inunnik 3.000 missigisaannik sulisoqarpoq. Suliffeqarfissuaq ullumikkut kilisaatinik
tallimanik Kalaallillu Nunaanni tunisassiorfinnik nutaaliaasunik 16-inik, Danmarkimi sisamanik aammalu Tysk-
land-imi ataatsimik pigisaqarpoq aammalu Nunani Avannarlemi, Tuluit Nunaanni, Tyskland-imi, Frankrig-imi,
ltaliami, USA-mi Japan-imilu tuniniaavinnik ingerlatsiviuteqartiterluni.
A/S INISSIAATILEQATIGIIFFIK INI
A/S BOLIGSELSKABET INI
Qasigiannguani immikkoortortaqarfimmut
ALLAFFISSORNERMUT PISORTAMIK
pissarsiorpoq
Maannakkut allaffissornermi pisortaq
aallartussaammat allamik allaffissor-
nermi pisortassarsiorpugut.
Allaffissornermi pisortap akisussaaffigai
allaffissornermut tunngassutillit tamaa-
sa, tamatumani immikkoortortaqarfimmi
aningaasatigut naatsorsuuserinermilu
ingerlatsinerit ilaapput.
Tamatuma saniatigut allaffissornermi
pisortap, immikkoortortaqarfimmi
pisortaasoq peqanngikkaangat sulianik
agguataarineq suliassaraa.
SULIASSAT:
- allaffissornermut tunngassutilinnik
aqutsineq,
- inissianik ingerlatsineq attartortitsiner-
lu,
- naatsorsuuserineq, nikingasoornave-
ersaartitsineq, akiligassaqarfinnut aki-
ligassalinnullu tunngassutillit,
- ineqamermut akiligassanik suliaqar-
neq, akiligassanik nassiussineq nalu-
naaruteqarnerlu,
- boligstøttemut atatillugu inatsimmut
tunngasutigut suliarinnittuuneq,
- qarasaasialerineq.
PIUMASAQAATIT:
Naatsorsuutigaarput,
- suliamut assingusumik misilittagaqart-
uusutit,
- sulisunik aqutsinermik misilittagaqart-
uusutit,
- angusaqarusullutit nammineerlutit
sulisinnaassuseqartuusutit,
- suleqatikkuminarlutillu ataqatigiissaa-
rillaqqissuusutit,
- oqallorissuusutit allattariarsornikkut
aamma,
- qarasaasianut aningaasaqarnermullu
tunngasunik ilisimasaqartuusutit.
Marluinnik oqaaseqartoq salliutinneqas-
saaq.
Annertunerusumik paasisaqarusukkuit
immikkoortortaqarfimmi pisortaq Jørgen
Malta-Muller sianerfigisinnaavat, oqara-
suaat 4 56 66-imut.
AKISSARSIAT ATORF1NITSITAANERLU:
Akissarsiat atorfinitsitaanermullu tunn-
gasut SIK malillugu akissarsiallit immik-
koortortaqarfimmi pisortanut isumaqati-
giissutaat atuuttoq malillugu akissarsi-
aqartinneqassaaq, qaammammut
2.900,00 kr.-inik tapeqartillugu.
Atorfimmut atatillugu inissaqartitsis-
oqarpoq, malittarisassat atuuttut malil-
lugit akilerneqartartussamik.
ATORFINNIFFISSAQ:
Sapinngisamik piaartumik.
QINNUTEQAAT:
Qinnuteqaat ilinniarsimanermik siornat-
igullu suliffigisimasaq pillugu paasissu-
tissartalik, soraarummeersimanermut
uppernarsaatit allallu assilineranik ilan-
ngussiffigalugu ataani allassimasumut
nassiunneqassaaq.
Qinnuteqarfissaq kingulleq: Qinnuteqa-
atit A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-mut
kingusinnerpaamik 16. juni 1997 apuu-
tereersimassapput.
søger
Administrativ leder
til filialkontor Qasigiannguit
Vi søger administrativ leder i forbindel-
se med at vores nuværende leder skal
rejse.
Den administrative leder vil være
ansvarlig for den samlede administrati-
on herunder økonomi- og regnskabs-
funktionen i filialkontoret.
Desuden vil det være den administrati-
ve leders opgave at lede og fordele
arbejdet, når forretningsføreren ikke er
tilstede.
ARBEJDSOPGAVER:
- ledelse af administrationsområdet,
- boligadministration samt udlejning,
- bogføring, afstemning, debitor/kredi-
tor,
- huslejeberegning/-udskrivning, ind-
rapportering,
- sagsbehandling omkring boligstøtte-
lovgivning,
- EDB.
KVALIFIKATIONER:
Vi forventer, at du
- har erfaring fra tilsvarende arbejdsom-
råde,
- har erfaring med personaleledelse,
- kan arbejde selvstændigt og resultato-
rienteret,
- har gode evner til at samarbejde og
koordinere,
- er god til at formulere dig såvel
mundtligt som skriftligt,
- har kendskab til EDB og økonomi.
Dobbeltsproget ansøger vil blive fore-
trukket.
Yderligere oplysninger om stillingen
kan fås ved henvendelse til forretnings-
fører Jørgen Malta-Muller, tlf. nr.
4 56 66.
LØN OG ANSÆTTELSESFORHOLD:
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til
gældende overenskomst for SIK som
afdelingsleder med tillæg på kr.
2.900,00 pr. måned.
Der kan til stillingen anvises bolig, for
hvilken der betales efter gældende reg-
ler.
TILTRÆDELSE:
Snarest mulig.
ANSØGNING:
Ansøgning med oplysning om uddan-
nelse og tidligere beskæftigelse, bilagt
kopier af eksamensbeviser m.v., sendes
til nedenstående adresse.
Ansøgningsfrist: Ansøgninger skal være
A/S Boligselskabet INI i hænde senest
den 16. juni 1997.
A/S INISSIAATILEQATIGIIFFIK INI
A/S BOLIGSELSKABET INI
Immikkoortortaqarfik Qasigianntuit • Filialkontor Qasigiannguit
Postboks 162 • 3951 Qasigiannguit