Atuagagdliutit - 24.07.1997, Side 4

4
Nr. 56 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
Alapemaarsuinerup kingorna nalunaarutigineqarpoq sikorsuit Simpsons Passage-mi 3-5/10-inik akuttussuseqartut, Ikersuarmilu 7/10-imik akuttussuseqartut.
Efter turen blev der meldt om 3-5/10 storis i Simpsons passage og 7/10 bræis fra bunden af Brederfjorden indtil Narsaq Sund.
Fornemmelser for is
Iscentralen i Narsarsuaq har i snart 40 år guidet
skibstrafikken gennem storisen i Sydgrønland
NARSARSUAQ(LM) - Sto-
risen kommer drivende ned
langs østkysten hver eneste
forsommer uanset, hvad pok-
ker vi gør. Den presser sig
gennem havet og skubber til
alt, der måtte ligge i vejen.
Ingen kommer godt fra at
lægge arm med de vældige
ismasser.
Og efterhånden har vi lært
at leve med den, storisen.
Sejlplaner indrettes efter den,
og skulle den finde på at
opføre sig unormalt, komme
tidligt eller blive længe, så
opgiver vi på forhånd og bak-
ker frivilligt ud.
Iscentralen i Narsarsuaq er
den, der hjælper os til at leve
i harmoni med de frembru-
sende isplader.
Iscentralen fortæller os,
hvor den er, isen, og vi sejler
udenom, indenom, eller ven-
ter til den har spredt sig eller
er drevet forbi.
Mange slags is
Flere gange om ugen kan vi få
at vide, hvor storisen er, hvor
langt ud fra land, den ligger,
og hvor tæt den er. 10/10 er
fuldstændig ugennemtrænge-
lig is. 5/10 er en mosaik af 50
procent vand og 50 procent is.
Vi kan få at vide, om isen er
isfjelde fra indlandsisen, sto-
ris fra østkysten, om det er
vinteris, tynd is, ungis, og om
det er ismarker, store, små
eller mellemstore flager,
stumper eller kvadderis.
Iscentralen kan fortælle os det
hele.
Tre gange om ugen flyver
de en tur langs kysten fra Paa-
miut runder Kap Farvel og
fortsætter et stykke op langs
østkysten til Timmiarmiut.
Med det blotte øje, kikkert,
radar og satellit bliver isen
observeret og registreret ned i
mindste detalje.
Sap. akunneranut pingasoriarluni Paamiut Tunullu akornanni qanoq sikoqartiginera
alapernaarsorneqartarpoq. Isaannarmik, qinngutinik, radarimik qaammataasamillu
sikorsuit qanoq innerat alapernaarsorneqartarpoq, minnerpaannguanut allaat ilanngullugit.
Tre gange om ugen undersøges isforholdene fra Paamiut til Østkysten. Med det blotte øje,
kikkert, radar og satellit bliver isen observeret og registreret ned i mindste detalje.
Observatørerne er styr-
mænd, der er vant til at sejle i
grønlandske farvande og ved,
hvad is er.
Her i sommeren 1997 har
isen drillet. Passagertrafikken
er blevet forsinket. Nanortalik
er blevet snydt for skibsanløb
flere gange. Qaqortoq har
også prøvet det. Småjoller har
ændret sejlplaner, og kapta-
jnen på det store amerikanske
vikingeskib har haft glæde af
ismeldninger, som det ikke
var Leif den Lykkelige for-
undt for 1000 år siden.
Ikke mere is
I virkeligheden har isen ikke
opført sig »værre« end nor-
malt, fortæller styrmand
Søren Mejer fra Iscentralen.
Men vinden har været flink til
at ligge stille, hvilket har haft
den ulempe, at isen næsten
har slået rod i de sydgrøn-
landske fjorde og kyst-
strækninger.
Men ellers er meldingen
her i den sidste halvdel af juli,
at der ikke er mere is. Det er
nu ikke helt sådan, det ser ud
fra vinduet i en lille Twin-
Otter, men alt er relativt, og at
der ikke er mere is, betyder i
virkeligheden, at der ikke
længere er isproblemer af
betydning. Alligevel flyver
Twin-Otteren sin faste rute og
observerer ismassemes be-
vægelse langs kysten og rap-
porterer, hvordan indre løb og
ydre sund bedst passeres, og
om der ligger en drilsk isk-
lump i vejen.
Isrecco siden 1959
Iscentralen blev oprettet i
1959 som en følge af M/S
Hans Hedtofts forlis ved Kap
Farvel samme år. Og siden da
har isen øst og vest for Kap
Farvel været under observati-
on. I dag foregår det med en
specialudstyret Twin-Otter og
en lille helikopter.
Men også vejrsatelitter gør
en større og større indsats for
en tryg sejlads langs Grøn-
land. De har dog den ulempe,
at de ikke kan »se« gennem
skyer. Det kan heller ikke ra-
daren på Twin-Otteren, så der
er stadig brug for det menne-
skelige øje.
Men teknikken er ved at
overhale det menneskelige
øje. Nu er der nemlig opfun-
det en radar, der kan se gen-
nem skyer. Canadierne har
udstyret satellitter med sådan
en, og de målinger får iscen-
tralen også.
Radarsatelitter er foreløbe-
lig på forsøgsbasis, så indtil
videre bliver de brugt på den
måde, at styrmændene på
Twin-Otteren tager satellitra-
darkortene med ud for at sate-
litten har fået det hele med.
ikunik alapernaarsuineq ingerlanneqartarpoq Twin-Otter immikkut atortulik
timmisartoralugu.
Isrecco, som recognoseringsturene populært kaldes, bliver udført i en specialudstyret
Twin-Otter.
ASSJ FOTO: LONE MADSEN ASSi FOTO: LONE MADSEN