Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 24.07.1997, Qupperneq 4

Atuagagdliutit - 24.07.1997, Qupperneq 4
4 Nr. 56 • 1997 GRØNLANDSPOSTEN Alapemaarsuinerup kingorna nalunaarutigineqarpoq sikorsuit Simpsons Passage-mi 3-5/10-inik akuttussuseqartut, Ikersuarmilu 7/10-imik akuttussuseqartut. Efter turen blev der meldt om 3-5/10 storis i Simpsons passage og 7/10 bræis fra bunden af Brederfjorden indtil Narsaq Sund. Fornemmelser for is Iscentralen i Narsarsuaq har i snart 40 år guidet skibstrafikken gennem storisen i Sydgrønland NARSARSUAQ(LM) - Sto- risen kommer drivende ned langs østkysten hver eneste forsommer uanset, hvad pok- ker vi gør. Den presser sig gennem havet og skubber til alt, der måtte ligge i vejen. Ingen kommer godt fra at lægge arm med de vældige ismasser. Og efterhånden har vi lært at leve med den, storisen. Sejlplaner indrettes efter den, og skulle den finde på at opføre sig unormalt, komme tidligt eller blive længe, så opgiver vi på forhånd og bak- ker frivilligt ud. Iscentralen i Narsarsuaq er den, der hjælper os til at leve i harmoni med de frembru- sende isplader. Iscentralen fortæller os, hvor den er, isen, og vi sejler udenom, indenom, eller ven- ter til den har spredt sig eller er drevet forbi. Mange slags is Flere gange om ugen kan vi få at vide, hvor storisen er, hvor langt ud fra land, den ligger, og hvor tæt den er. 10/10 er fuldstændig ugennemtrænge- lig is. 5/10 er en mosaik af 50 procent vand og 50 procent is. Vi kan få at vide, om isen er isfjelde fra indlandsisen, sto- ris fra østkysten, om det er vinteris, tynd is, ungis, og om det er ismarker, store, små eller mellemstore flager, stumper eller kvadderis. Iscentralen kan fortælle os det hele. Tre gange om ugen flyver de en tur langs kysten fra Paa- miut runder Kap Farvel og fortsætter et stykke op langs østkysten til Timmiarmiut. Med det blotte øje, kikkert, radar og satellit bliver isen observeret og registreret ned i mindste detalje. Sap. akunneranut pingasoriarluni Paamiut Tunullu akornanni qanoq sikoqartiginera alapernaarsorneqartarpoq. Isaannarmik, qinngutinik, radarimik qaammataasamillu sikorsuit qanoq innerat alapernaarsorneqartarpoq, minnerpaannguanut allaat ilanngullugit. Tre gange om ugen undersøges isforholdene fra Paamiut til Østkysten. Med det blotte øje, kikkert, radar og satellit bliver isen observeret og registreret ned i mindste detalje. Observatørerne er styr- mænd, der er vant til at sejle i grønlandske farvande og ved, hvad is er. Her i sommeren 1997 har isen drillet. Passagertrafikken er blevet forsinket. Nanortalik er blevet snydt for skibsanløb flere gange. Qaqortoq har også prøvet det. Småjoller har ændret sejlplaner, og kapta- jnen på det store amerikanske vikingeskib har haft glæde af ismeldninger, som det ikke var Leif den Lykkelige for- undt for 1000 år siden. Ikke mere is I virkeligheden har isen ikke opført sig »værre« end nor- malt, fortæller styrmand Søren Mejer fra Iscentralen. Men vinden har været flink til at ligge stille, hvilket har haft den ulempe, at isen næsten har slået rod i de sydgrøn- landske fjorde og kyst- strækninger. Men ellers er meldingen her i den sidste halvdel af juli, at der ikke er mere is. Det er nu ikke helt sådan, det ser ud fra vinduet i en lille Twin- Otter, men alt er relativt, og at der ikke er mere is, betyder i virkeligheden, at der ikke længere er isproblemer af betydning. Alligevel flyver Twin-Otteren sin faste rute og observerer ismassemes be- vægelse langs kysten og rap- porterer, hvordan indre løb og ydre sund bedst passeres, og om der ligger en drilsk isk- lump i vejen. Isrecco siden 1959 Iscentralen blev oprettet i 1959 som en følge af M/S Hans Hedtofts forlis ved Kap Farvel samme år. Og siden da har isen øst og vest for Kap Farvel været under observati- on. I dag foregår det med en specialudstyret Twin-Otter og en lille helikopter. Men også vejrsatelitter gør en større og større indsats for en tryg sejlads langs Grøn- land. De har dog den ulempe, at de ikke kan »se« gennem skyer. Det kan heller ikke ra- daren på Twin-Otteren, så der er stadig brug for det menne- skelige øje. Men teknikken er ved at overhale det menneskelige øje. Nu er der nemlig opfun- det en radar, der kan se gen- nem skyer. Canadierne har udstyret satellitter med sådan en, og de målinger får iscen- tralen også. Radarsatelitter er foreløbe- lig på forsøgsbasis, så indtil videre bliver de brugt på den måde, at styrmændene på Twin-Otteren tager satellitra- darkortene med ud for at sate- litten har fået det hele med. ikunik alapernaarsuineq ingerlanneqartarpoq Twin-Otter immikkut atortulik timmisartoralugu. Isrecco, som recognoseringsturene populært kaldes, bliver udført i en specialudstyret Twin-Otter. ASSJ FOTO: LONE MADSEN ASSi FOTO: LONE MADSEN

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.