Atuagagdliutit - 05.08.1997, Blaðsíða 11

Nr. 59 • 1997
11
Sammisassaqarfiit
amerlanerit
?AG:- Kommunimi na-
jukkanni kulturi sun-
ngiffeqarnerlu qanoq
• iliorfigineqarpat?
Malinånguaq M. Mølgaard:
- Kulturi sunngiffillu eqqar-
saatigalugit, suli annertuneru-
sumik iliuuseqartoqassasoq
pilersaarutigaarput. Taman-
nalumi aamma Qeqertarsuar-
miut kiisalu takomariat sam-
misassaqartinnissaat eqqar-
saatigalugit innuttaasut peqa-
tigalugit ineriartortitsinissaq
pingaartipparput. Qinigaaf-
fimmi matumani innuttaasut
illuannik, pinaveersaartitsi-
neq, allatullu peqatigiiffiit su-
leqatigalugit iliuuseqartamis-
saq pilersaarutinut ilaapput.
- Qeqertarsuaq qangarsuaa-
nilli arfanniarfivissuuvoq, kii-
salu ilisimaneqartutut Avan-
naata Landsrådia tassani qiti-
usumik ataatsimiittarsimallu-
ni. Tamakku tamaasa malun-
nartinniarlugit tammatsaalior-
niarlugillu immikkut iliuuse-
qartoqartariaqarpoq.
- Sunngiffik eqqarsaatiga-
lugu timersoqatigiiffeqarpoq
eqeersimaarlutik aamma
meerartaminnik aallussusu-
nik. Qeqertarsuaq qaqqartuu-
jugami sisorarfissuuvoq,
maanilu aamma majuartaa-
teeqqamik peqarpoq, taamaa-
lilluni meeqqat sisorarnissa-
mik periarfissaqarlutik. Taak-
ku saniatigut timersortarfee-
raqargut atorluaqisumik.
- Timersornerulli saniatigut
sammisassat amerlanerusari-
aqarput. Meeqqat 9-nit 13-i-
nut ukiullit atuareeraangamik
annertunerusumik saaffissa-
qameq ajorput, inuusuttuaq-
qallu sammisassaqamiamerat
aamma pitsaanerusinnaalluni.
Tamakku pillugit isumaqar-
punga ukiukkut suliffissaale-
qisut meeqqanut sammisassa-
qartitsiniarnermi atorneqar-
nerusinnaaneri periarfissaqar-
nerusariaqartoq.
- Sammisarineqarsinnaasut
assigiinngitsut, soorlu isigin-
naartitsinerit, iganerit, qali-
paanerit, sananerit, nipilersor-
nerillu sammineqarsinnaasut.
Tassami suliffissaaleqinermi
aningaasat pisartakkat arlaati-
gut sammisassaqartitsiniar-
nermut saatillugit akissarsia-
tut atomeqarsinnaaneri tama-
nut iluaqutaassagaluarmata.
Tamatumanilumi kommunit
aningaasakilliornerat eqqar-
saatigalugu Namminersome-
rullutik oqartussat tapiissute-
qarsinnaanerat periarfissiuut-
tariaqarpoq. Isumaqarpunga-
lu siunissami pisortanit ani-
ngaasaliissutit, soorlu suliffis-
saaleqinermik patsiseqartut
kingunilimmik kimilimmillu
atomeqamissaat anguniartari-
aqartoq. Suliffissaaleqisu-
mummi aamma nuannertu-
aannameq ajormat susassaa-
leqerusaameq, atorfissaqartu-
tullu misigineq inummut pi-
ngaaruteqarluinnartuulluni.
- Tamatumani utoqqaat pi-
sinnaasut piumasullu aamma
meeqqanut inuusuttuaqqanul-
lu annertunerusumik ilisima-
saminnik ilinniartitsinissaat
aqqutissiuuttariaqarpoq.
Inuit pisinnaatitaaffii
7AG:- Kommunimi na-
jukkanni isumaginnin-
neq tamakkiisoq qanoq
• sunniuteqartarpa?
Malinånguaq M. Mølgaard:
- Inunnik isumaginninneq
taannaavoq kommunitsinni
qinigaanitta kingoma anner-
tuumik aaqqissuussivigine-
qartoq. Utoqqaat, sulisinnaa-
junnaamersiutillit innartuulil-
lillu sullinneqamerisa pitsan-
ngorsamissaat siunertaraarput
sulissutigalugulu. Taakkulu
naapertuissumik pisinnaati-
taaffitsillu atorlugit sullinne-
qamerisa ingerlanissaat pisa-
riaqarpoq.
- Soorunami piumasat ta-
marmik pineqarsinnaanngil-
lat, maanna kommunitta ani-
ngaasaqamerata ajomartorsi-
omerani. Kisiannili inuup pi-
sinnaatitaaffiinit annikinne-
rusumik pineqannginnissaq
siunnerfiuvoq sulissutigine-
qarlunilu.
Kulturikkut
eqeersimaarneq
^%AG:- Kommunip kis
M saatigisaani suna pi-
lt ngaarnersaava - kis-
• saatigisarlu taanna qa-
qugu piviusunngorsinnaava ?
Malinånguaq M. Mølgaard:
- Kommunip kisaatigisaasa
pingaamersaraa, inuutissarsi-
utitigut ineriartortitsineq, kul-
turikkut eqeersimaarneq,
kommunilu avammut amma-
soq sinerissami malunniutilik.
- Ukiuni kingullemi kom-
munimi aningaasat kaaviaar-
titat ikiliartorsimapput. Taak-
kuli ikiliartoratik amerliar-
toqqilemissaat pisariaqarpoq.
- Suliffiit ataavartut, nunat-
sinnut nioqqutissanik tikisi-
tarpassuamik taarsiilluarsin-
naasut pilersinneqartariaqar-
put. Ukiuni kingullemi sulli-
vinnik pilersitsiniamermi su-
liffiit angisuunngoreerlugit

GRØNLANDSPOSTEN
pilersinniameqartarput, amer-
lanertigullu akiliisinnaajun-
naarlutik unitsinneqartarlutik.
Suliffiit annikitsunnguarnit
alliartuaartussanngorlugit pi-
lersinneqartariaqarput, suliaa-
salu piumaneqamerat malillu-
gu amerliartortinneqamissaat
siunniunneqarluni.
Neriuutigilluinnarpara
kommunip isertitaasa amerli-
nerisigut, innuttaasunut atu-
gassarititaasut pitsanngorsar-
neqassasut, taakkulu saniati-
gut aqqusemgit pitsanngor-
sameqarlutik. Tamatuma nas-
satarisariaqarpaa illoqarfiup
isigiuminamemlemera kusas-
sagaaneralu.
- Ukiunili tulliuttuni atuar-
fiup, napparsimaviup, qatseri-
sartoqarfiup kommunillu ti-
gummisaasa sulliviit nutar-
sarnissaat pisariaqavissutut
isigaakka.
- Tamatumani Namminer-
sornerullutik Oqartussanik
suleqateqarluarnissaq pisari-
aqarpoq.
Aningaasaqarneq
naapertuutinngilaq
AG:- Kommunip 1997-
imut missingersuutini
qanoq iliornermigut
• ataqatigiisissinnaavai?
Namminersornerullutik O-
qartussat kommuninut suliak-
kiissutai aammalu landkarsi-
miit kommunekarsimut ataat-
simoortumik tapiissutaasartut
imminnut nallersuunneqar-
sinnaappat?
Malinånguaq M. Mølgaard:
- Kommunip aningaasaqami-
amera 1997-imullu missi-
ngersuutit imminnut naaper-
tuutinngillat. Inunnik isuma-
ginninnermut, allaffissomer-
mullu aningaasartuutissatut
missingersuutit ikippallaarput
akileraamtitigullu ilimagisa-
nit annikinnemssallutik. Taa-
maalilluta ukioq manna an-
nertuumik kipusoorpugut.
Naatsorsuutigineqarsimaga-
luarmammi 2 millioner kroni-
nik sinneqartoomissaq.
- Kisianni tassa aasaq man-
na paasivarput 1,3 millioner
kroninik amigaartuussalluta.
Tamanna assut erloqinarpoq
allatullu ajomartumik inissiat
16-it 1,5 millioner kroninik
nalillit kinguartittariaqarsi-
mavagut. Ilungersunaqaaq uf-
fa massa illua tungaatigut su-
liffissat pisariaqartillugit, ne-
riuppugulli atuarfiup iluar-
saanneqamissaa ukioq manna
aallartissinnaajumaartoq, atu-
arfmnguarpummi ajortivissi-
mammat. Neriuppunga siu-
nissami kommunimut ani-
ngaasaliissutaasartut ikiliarto-
ratik amerliartorumaartut, il-
loqarfiimmi aalajangersima-
sut kisiisa ineriartortinnagit
kommunit minnerusut aam-
ma ineriartortinneqartariaqar-
mata. Tamatumanilu kommu-
nalpolitikerit eqeersimaamis-
saat pisariaqarpoq.
Namminersornerusunut
ungasinneq
^"%AG:- Konununi najuk-
M kat Namminersomerul-
m lutik Oqartussanut,
• inatsisartunut naalak-
kersuisunullu ungasippal-
laartutut misinnarpa?
Malinånguaq M. Mølgaard:
- Aap, kommuni Namminer-
somerullutik Oqartussanut u-
kiuni kingullemi ungasippal-
laarsimavoq, tamannalu al-
lanngortittariaqartutut isi-
gaarput. Kommune avammut
ammanerusoq, tassaasarpoq
aamma avataanit paasineqar-
nerullunilu maluginiameqar-
tartoq. Taamaattumik Nam-
minersomerullutik Oqartussat
qanimut suleqatiginissaat pi-
ngaartipparput.
Siuarsimasoq,
eqeersimaartoq
ammasorlu
?AG:- LJkioq 2005-imi
kommuni najukkat qa-
noq isikkoqassava?
Malinånguaq M. Mølgaard:
- Qeqertarsuup kommunia ta-
korloorpara, siuarsimasumik,
eqeersimaartumik avammullu
ammasumik ingerlassasoq.
Innuttat pisinnaatitaaffim-
minnik ilisimannittut, illoqar-
fiup siuarsamissaanut periar-
fissanik ilisimaarinnittut,
kommunilu innuttaasunik qa-
nimut suleqateqartoq.
- Takomariaqamikkut an-
nertuumik inerititsiviussaaq,
minguissusermigut tusaama-
saasoq, qaqqarsuit qaavini qi-
mussiussinikkut, sisorartar-
feqamikkut hotel-eqamikkul-
lu. Illoqarfik inuutissarsior-
nikkut nunatsinnik pilersue-
qataasoq, takomarianullu ta-
kusassaqarfiulluartoq torer-
sorlu. Illoqarfik kulturikkut
eqeersimaarfiusoq, pisoqarfi-
ulluartorlu. Imaani aalisamer-
mik ingerlatsineq isertitaqar-
fiulluartoq, taakkulu saniati-
gut takomarianik angallassif-
36-nik ukiulik Malinånguaq
M. Mølgaard, Inuit Ataqati-
giit, aprilimi kommunimut
qinersisoqannat Akulliit
Partiiat taarserlugu Qeqer-
tarsuarmi borgmesterin-
ngorpoq.
Den 36-årige Malinånguaq
M. Mølgaard, Inuit Ataqati-
giit, overtog borgmesterpo-
sten fra Akulliit Partiiat i
Qeqertarsuaq ved kommu-
nalvalget i april.
fiusoq. Qeqertarsuup nuna-
taata ilaani aatsitassanik ujar-
lertoqarpoq, nalunaqaaq i-
maassinnaavoq aamma nas-
saartoqartoq, tamannalumi
aamma neriuutigaarput. Soo-
runami piumasat tamarmik
pisinnaanavianngillat, sapin-
ngisannguatsinnilli sulinia-
rumaarpugut.
WHl

BORGMESTERIMLTT
APEQQJTTTQUUT
NUUK (KK) - Upemaaq
kommunalbestyrelsinut
qinersinermi kommuneqar-
finni 18-ini kommunalbe-
styrelsinut ilaasortat anner-
tuumik taarserameqarput.
Kommunet 14-it nutaa-
nik borgmesterertaarput;
taamaallaat Ivittuuni,
Nuummi, Sisimiuni Ilulis-
sanilu borgmesterit qini-
gaaqqipput.
Aasap ingerlanerani Ka-
laallit Nunaanni kommunet
qanoq ingerlanersut AG-
mit paasiniaaffigineqartas-
sapput.
- Kommunet aningaasa-
qarniarnikkut, isumagin-
ninnikkut kultureqarnik-
kullu qanoq ingerlappat?
Kommunet sunik kis-
saateqarpat, kissaatillu taa-
maattut qanoq ilillutik pivi-
usunngortinneqassappat?
Nuummi qitiusumik aqut-
sisunut pissutsit qanoq ip-
pat? Kommunellu siunis-
saat qanoq ippa?
Apeqqutit naammapput,
kommuneniillu kommu-
nenut akissutit assigiinneq
ajorput.
Borgmesterinngortut 14-it
qinigaaqqittullu sisamat
apeqqutinik qulinik apeqqu-
teqaifigisimavavut.
Grønlands Hjemmestyre • Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked
søger
Økonomisk konsulent
til Budget og Planlægning
En stilling som økonomisk konsulent i afdelingen
for Budget og Planlægning er ledig til besættelse
snarest.
Arbejdsopgaver
Afdelingens hovedopgaver er udarbejdelse af
finanslove og tillægsbevillingslove, anlægssty-
ring, EDB-udvikling, opbygning og videreudvik-
ling af statistik i samarbejde med Grønlands Sta-
tistik, budgetopfølgning, budgetstyring, analyser
og konsekvensberegninger, samt udarbejdelse og
vedligeholdelse af regnskabsinstrukser, forret-
ningsgange og vejledninger til styring og service-
ring af Direktoratets underliggende institutioner.
Den økonomiske konsulents opgaver vil primært
ligge inden for styringen og serviceringen af vore
17 døgninstitutioner.
i det offentlige system.
Endvidere vil en dobbeltsproget (grøn-
landsk/dansk) ansøger absolut blive foretrukket.
Ud over de faglinge kvalifikationer vil vi lægge
vægt på:
- evne til at arbejde selvstændigt
- ordenssans
- god formuleringsevne
- service- og samarbejdsindstillethed
- humoristisk sans
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en tjenestemandsstilling, der for
tiden er klassificeret i lønramme 30.
Stillingen kan endvidere besættes på overens-
komstvilkår.
Bogholderi, afstemninger og regnskabsudarbej-
delse udføres af institutionerne selv sammen med
Direktoratets administrationsafdeling, og den
økonomiske konsulent skal sikre kvalitet og kon-
tinuitet, herunder controllerfunktion og rådgiv-
ningsfunktion over for institutionerne, samt være
ansvarlig for samarbejdet med intern og ekstern
revision på området.
Derudover skal konsulenten indgå i afdelingens
øvrige opgaver, samt deltage i projektgrupper ved
analyser og planlægning af større tiltag.
Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med en person med en rele-
vant økonomisk og administrativ baggrund.
Vi lægger vægt på dokumenteret erfaring i regn-
skabsforståelse og overblik over forretningsgange
Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til ferie-
frirejse og bohaveflytning sker i henhold til gæl-
dende aftale mellem Grønlands Landsstyre og
NAK eller overenskomst mellem Grønlands
Landsstyre og pågældende forretningsberettigede
organisation.
Der kan anvises bolig for hvilken der betales efter
gældende regler.
Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du vel-
kommen til at kontakte kontorchef Dorte Christen-
sen, tlf. 2 30 00, lokal 4642.
Ansøgning
Ansøgningen vedlagt oplysning om uddannelse
og tidligere beskæftigelse bilagt kopier af eksa-
mensbeviser og udtalelser sendes eller faxes til:
Grønlands Hjemmestyre
Direktoratet for Sociale Aliggender og Arbejdsmarked
Postboks 260, 3900 Nuuk
Fax (00 299) 2 45 47
Ansøgningsfrist: Onsdag den 27. august 1997.
ASSTFOTO: VIVI MØLLER-REIMER