Atuagagdliutit - 07.08.1997, Page 2

2
Nr. 60 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuuiluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik® greennet.gi
Siulersuisut
Bestyrelse
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration 1
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqlssulsoqarfik
Redaktion
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Lone Madsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nutsVoversætter)
UtertoK Nielsen (nutsVoversætter)
llanngutassiortut
^Korrespondenten
Nanortallk: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamlut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatslaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Taslllaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormlit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
TIf. (00299) 2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
TIf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunnlusslffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimubTalliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Aluagassijyik/Eskimo_Prese^
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47

GRØNLANDSPOSTEN
INOOQATAALEQQINNEQ
INUIAAT PILLUGU
NUNATSINNI PINERLUTTULERINERMUT
INATSIT ukiut ingerlaneranni nersomiameqar-
tarsimavoq. Oqaatigineqartarsimavoq nunarsu-
armi pinerluttulerinermut inatsisit pitsaanersari-
gaat nutaaliaanersarigaallu, inuit ataasiakkaat
qajassuunneqartarmata. Pissutsilli allanngorsi-
mapput. Isornartorsiortoqartaipoq, inunnit pine-
qaatissinneqarsimasunillu, aammali pinerlineqar-
simasunit. Pissutsit sakkortuumik oqallisigine-
qartarput. Pinerluttulerinermut inatsimmi piner-
lineqarsimasut eqqarsaatigineqarneq ajorput. Pi-
nerluuteqarsimasut eqqartuussivimmi eqqortu-
rnik pineqarneq ajorput. Inuit akornanni inooqa-
taaqqilemissamut suliniuteqarneq sumiippa? Po-
litikerit oqallinnermut ilanngussimapput. Piner-
luttulerinermut inatsisip iluarsartuuteqqinnissaa-
nut ataatsimiititamik pilersitsisoqarsimavoq,
Kalaallit Nunaanni Pinerluttulerinermut Inatsisip
pitsannguutissaanik misissuisussamik.
Ullumikkut avisiimi Nuummi pineqaatissinne-
qarsimasunut inissiisarfimmi inissinneqarsima-
soq sulisunit ajortumik pineqartamini pillugu
naammagittaalliorpoq. Aqqaluup naammagittaal-
liutigaa maleruagassanik aatsaat unioqqutitsig-
aangami maluginiameqartamini. Sulisut ariaan-
naataluunniit qanoq innersoq apeqqutigineq ajor-
paa, taama oqarpoq. Sulisut amamut asanninnera
suusupaginiartarpaat. Isumaqarporlu sulisut taa-
maaliortartut tamikkut pissusini nukillaarsaru-
mallugu.
Inissiisarfimmi pisortap Aqqaluup oqaasii paa-
sisinnaannginnerarpai. Isumaqarpoq sulisut inis-
sinneqarsimasut ajomartorsiutaat paaserusullugit
takutitsisartut.
PINERLUTTULERINERMUT INATSIT »nak-
kaannartarpoq« pinerluuteqarsimasut pinerlunni-
aqqittuartarmata. Pinerluttulerinermut inatsiser-
put ilisimaneqarpoq inuit ataasiakkaat qajassuun-
neqartarmata. Pinerluttulerinermut inatsiserput
aaqqissuunneqarsimavoq pinerluuteqarsimasut
allamik inuuneqalemissaat anguniarlugu. Inuit a-
komanni inooqataaqqilissapput. Innuttaasut allat
assigalugit inuiaqatigiit akornanni inooqataalis-
sapput. Inuiaqatigiit akornanni inatsisit malerua-
gassallu sungiunniassavaat. Tamanna pisinnaan-
ngilaq inissinneqarsimasut sulisunit suusupagi-
neqarlutik oqarfigineqartassappata. Nuummi pi-
neqaatissinneqarsimasunut inissiisarfimmi sulini-
utigineqarpoq inissinneqarsimasut qaammarsar-
neqarnissaat ilinniartinneqamissaallu. Aatsaalli
tamanna anguneqarsinnaavoq illua’tungeriit im-
minnut paaseqatigiissinnaalerpata. Inatsisinik a-
tortitsisut inatsisinillu unioqqutitsisimasut isuma-
qatigiittariaqarput. Taamatut pisoqanngippat il-
lua’tungeriit assigiinngitsunik isumaqartuaannas-
sapput, taamalu ajomartorsiutinik aaqqiisinnaas-
sanatik.
ERSEQQILLUINNARPOQ tunngavissat kisi-
mik pineqaatissinneqarsimasuniissanngitsut.
Taakkuupput inuiaqatigiit maleruagassaannik
unioqqutitsisimasut. Sanilimik emerat toqussi-
mallugu. Atsapput pinngitsaalisimallugu. Panini
kinguaassiuutitigut atomerlussimallugu. Uagut
pinerlisimavaatigut, tamannalu akuersaameqar-
sinnanangilaq. Malugisariaqarpaat iliuuseqarsi-
magamik akuersaarsinnaanngisatsinnik. Kisian-
nili akomatsinni inooqataaqqilersussaapput. Ki-
ngomagut sanitsinni najugaqalersussaapput. Ta-
manna eqqarsaatigisariaqarparput. Inuiaqatigiit
akornanni inooqataasariaqarpugut ersissutigina-
gu pinerluuteqarsimasut pinerluuteqaqqinnissaat.
Taamaattumik pinerluuteqarsimasut akomatsinni
inooqataaqqilemissamut sungiusameqartariaqar-
put.
Inooqataaqqilemissamut sungiusaaneq ullu-
mikkut nukinnit atomeqartunit annertunerujussu-
amik pisariaqartitsivoq. Imaassinnaavoq sulisut
ataasiakkaat suliatik iluamik isumagisinnaan-
ngikkaat, namminnerlu atukkatik tunngavigalugit
pisariaqartilersimallugu inissinneqarsimasut suu-
supaginissaat, qaqugu anigunik akomatsinni i-
nooqataalemissaannut piareersamissaannut taar-
siullugu. Isumaqarpugulli pisoq taanna kisiartaa-
soq. Inooqataaqqilemissamut sungiusaanerup a-
migaataanera pissuteqarpoq aningaasakilliomer-
mik, tamannalu kinguneqartarpoq sulisut ikilisin-
neqarnerannik. Pinerluttunik isumaginniffiup
akuttunngitsumik erseqqissaatigisarpaa sulisus-
saaleqineq pissutigalugu pinerluuteqarsimasut
iperagaanerisa kingoma isumaginissinnaanngin-
neq. Illoqarfiit ilaanni nunaqarfinnilu pinerluttu-
nik isumaginnittunik sulisoqanngilaq.
Politiini pinerluttunillu isumaginniffimmi anin-
gaasakilliomeq sipaamiamerlu pinerluuteqarsi-
masunut taamaallaat akomutaaneq ajorput, aam-
2 mali uatsinnut akomutaapput, ulluinnami inooqa-
jj taasariaqartunut inatsisinik malinnissinnaanngit-
8 sunik.
RESOCIALISERING FOR
SAMFUNDETS SKYLD
GRØNLANDS KRIMINALLOV har igennem
tiderne fået mange lovord med på vej. Den er ble-
vet kaldt Verdens bedste og mest moderne krimi-
nallov, som tager hensyn til det enkelte individ.
Tiderne har ændret sig. Kritikken lyder, ikke blot
fra offentligheden og de indsatte, men også fra
ofrene. Tingene bliver trukket skarpt op. Krimi-
nalloven tager ikke hensyn til de, der har lidt
overlast. De kriminelle får ikke fair behandling i
retssystemet. Hvor bliver resocialiseringen af?
Politikerne er gået ind i debatten. Og nu har vi
fået en kriminalreformkommission, som er sat til
at se på, hvilke forbedringer, der skal indføres i
Grønlands Kriminallov.
I en artikel i dagens avis klager en indsat i
Anstalten for Domfældte over dårlig behandling
fra de ansatte. Aqqaluk klager over kun at få
opmærksomhed, når han gør noget ulovligt.
Ingen af de ansatte spørger ham, om han har det
godt, siger han. De ansatte nedgør hans kærlig-
hedsforhold til en kvinde. Altsammen, mener han
for at knække ham psykisk.
Anstaltslederen genkender ikke udtalelserne
fra Aqqaluk. Han mener de ansatte forsøger at
vise forståelse for den vanskelige situation de
indsatte er i.
KRIMINALLOVEN spiller falit, når de indsatte
vender tilbage til kriminalitet den ene gang efter
den anden. Vores kriminallov er netop kendt for,
at vi tager hensyn til den enkelte. Vores kriminal-
lov er skruet sammen med henblik på, at de kri-
minelle finder en anden levevej. De skal resocia-
liseres. De skal ud og fungere i samfundet på lige
fod med andre borgere. De skal lære at indordne
sig de love og regler, der findes i samfundet. Det
sker ikke ved nedgørende holdninger og udtalel-
ser til de indsatte. Det sker netop, som anstalten i
Nuuk har taget initiativ til, ved at give de indsat-
te oplysning og uddannelse. Men målet kan først
nåes den dag, de to parter taler samme sprog. De,
der håndhæver loven, og de, der har overtrådt
den, må finde et fælles sprog. Sker det ikke vil de
to parter til hver en tid stå overfor hinanden med
hver sine argumenter, som aldrig vil nå sammen
til en løsning af problemerne.
DET ER KLART, at præmisserne ikke alene skal
ligge hos de indsatte. Det er dem, der brudt sam-
fundets regler. Slået naboens søn ihjel. Voldtaget
vores moster. Dyrket incest med vores datter. De
har forbrudt sig mod os, og det kan ikke accepte-
res. De skal kunne mærke, at de har gjort noget,
som vi ikke kan finde os i. Men de skal ud blandt
os igen. De bliver vore naboer engang. Det må vi
forholde os til. Vi skal kunne færdes i vort sam-
fund uden at være angste for, at den kriminelle
slår til igen. Det er derfor de skal resocialiseres.
Resocialiseringen kræver meget større kræfter,
end der bliver ydet i dag. Det er muligt, der i dag
er enkelte ansatte, der ikke er deres opgave vok-
sen, og af personlige årsager ser sig nødsaget til
at nedgøre de ansatte frem for at forberede dem
på at kunne leve blandt os andre, når de kommer
ud. Vi tror dog på, at det er undtagelsen. Mangel
på resocialisering kommer af manglende økono-
mi, som medfører nedskæringer i antallet af per-
sonale. Kriminalforsorgen gør ofte opmærksom
på, at der ikke er personale til at følge op på de
kriminelle, når de kommer ud af anstalterne. I
nogle byer og bygder er der ganske enkelt ikke
ansatte fra kriminalforsorgen.
Tilbageholdende økonomi og nedskæringer i
budgetterne hos politiet og kriminalforsorgen
skader ikke kun de kriminelle, men også os
andre, der i det daglige skal leve med de, der ikke
kan finde ud af at følge loven.