Atuagagdliutit - 07.08.1997, Síða 6

6
Nr. 60 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
Joan Eriksen-ip anguniagaraa annikitsuinnarmik iluanaaruteqartarnissaq, amerlanerusunillu tunisaqartamissaq.
Lav avance og større salg er Joans Eriksens forretningsmotto.
Numtsinni najugalinnut
tunissutissaqqilluartut
Ukiut arfineq-marluk matuma siorna Joan Eriksen
mersorluni puisiliorami nalunngisaminut tunivaa.
Maannakkullu Paamiuni tunissutissaarniarfimmik
niuertarfimmik angisuumik ammaasoq
PAAMIUT (LM) - Paamiuni
niuertarfik angisooq nutaaq
ateqarpoq Joans Gaveartikler.
Niuertarfiullu pilersinniame-
ra naqqanit aallartinneqarsi-
mavoq.
Piginnittoq Joan Eriksen
1990-imi aallartippoq puisip
amianik 60 koruunilimmik
pisilluni. Puisip amianik mer-
sorluni puisiliortalerpoq. Tu-
niniartarlugit, aningaasallu
puisit amiinik pisinissaminut
atortarlugit, amerlanerusunik
puisiliortarluni. Taamatut i-
ngerlajuarsimavoq, juni
l997-imilu Paamiuni niuer-
tarfimmik ammaasinnaalersi-
malluni.
- Aallartippunga sinittarfi-
tsinni puisiliorlunga mersor-
tarlunga. Kingusinnerusukkut
illutta naqqata ataani niuertar-
fittaarpunga - eqqatsinnilu
toqqorsivittaarlunga. Siuller-
mik assaannannik mersortar-
punga, sipaamikkullu akissa-
qartilersimavara amernik
mersorfimik pisinissara.
- Aallaqqaataani amermik
nammineerlunga mersukkak-
ka tuniniartarpakka, kingu-
ninnguali Paamiuni sanalut-
tartunit pisarisalerpakka uk-
kusissamik qiperukkat, tupi-
laat, sapangaaqqiat assigisaal-
lu. Ullumikkut eqqumiitsuli-
ortut paamiormiut 15-it mis-
saat uannut tunisisarput.
Joan-ip tunissutissaamiar-
fia kalaallit suliaannik taa-
maallaat tuniniaaviunngilaq.
Tassani aamma pisiarineqar-
sinnaapput nannut plysimik
sananeqaatillit, norskit tulu-
juussualiaat, igalaaminermit
sanaat atuakkallu.
Iluanaarutit annikitsut
- Pisiassat assigiingitsut illo-
qarfimmi pisiarissallugit nas-
saariuminaatsut aamma tiki-
sinniartarpakka. Soorlu ka-
laallisut annoraavisa annoraa-
minertassaat. Aamma angu-
niagaraara iluanaarutissama
annikitsuunissaat, annertune-
rusunik tunisaqartarumallu-
nga, taamaattumik pisiniat
ilaannikkut aperisarpaannga
pisiamik akia eqqornersoq.
Assersuutigalugu allapalaak-
kat Kalaallit Nunaannit pisu-
nik saqqallit pisiariumaneqar-
luartartut KNI-mi akiannit af-
faannarmik akilerlugit tuni-
sarpakka.
Paamiormiut Paamiunullu
aqqusaartut pisisamerata sa-
niatigut Joan Eriksen Kalaal-
lit Nunaanni niuertarfinnik
aamma niueqateqartarpoq.
- Isumaqarpunga sinerissa-
mi niuertarifiit imminnut sule-
qatigiilluarlutillu ikioqatigiil-
luartartut. Tuniniagassanik
imminnut pisiniuteqatigiittar-
nermikkut, imminnullu ilisi-
mateqatigiittamermikkut pisi-
assat sumi pitsaanerunersut
akikinnerunersullu.
Gaveartikler til hele Grønland
Joan Eriksen syede for syv år siden en sæl og solgte den til en bekendt. Nu
har hun åbnet stor gavebutik i Paamiut
PAAMIUT(LM) - Joans Ga-
veartikler er navnet på en ny
stor butik i Paamiut. Det er en
butik, som i bogstaveligste
forstand har arbejdet sig op
fra bunden.
Indehaveren Joan Eriksen
startede i 1990 med at købe et
skind for 60 kroner. Det sye-
de hun sæler af. Solgte dem
og købte mere skind for pen-
gene, syede flere sæler, og
siden er det gået slag i slag,
indtil hun i slutningen af juni
1997, kunne åbne en rigtig
forretning i Paamiut.
- Jeg startede med at sy
hjemme i soveværelset. Sene-
re fik jeg en kælderbutik i
vores hjem - og lager inde på
klippen. I starten syede jeg i
hånden, men efterhånden fik
jeg sparet op til en pelsmaski-
ne.
- I begyndelsen solgte jeg
kun skindprodukter, som jeg
selv syede, men snart begynd-
te jeg også at opkøbe fedts-
tensfigurer, tupilakker, per-
learbejder med mere ffa loka-
le kunstnere. I dag er der cir-
ka 15 lokale kunstnere, som
leverer til mig.
Joan Eriksen Great Greenland-imit amersisarpoq,
tamannalu ajunngitsumik misilittagaqarfigaa. Joan Eriksen
amminik mersorfimmik pisimmat Great Greenland-imi
sulisut atomissaanik aamma ilinniartitsipput.
Joan Eriksen får skind fra Great Greenland, og det har hun
gode erfaringer med. Da Joan Eriksen fik sin pelsmaskine i
sin tid, var det også personalet på Great Greenland, der
lærte hende at bruge den.
Joans gaveartikler er mere
en grønlandsk husflid. Her
kan man også købe andre
gaveartikler fra plysisbjørne
til norske striktrøjer, glasar-
bejder og bøger.
Lav avance
- Jeg prøver også at skaffe
ting hjem, som det kan være
svært at få andre steder i
byen. Stoffer og bånd til nati-
onaldragter for eksempel. Jeg
satser desuden på lav avance
og større salg, og det har fået
kunder til at spørge mig, om
prisen er rigtig. Jeg kan for
eksempel sælge de populære
broderier med Grønlands
motiver til under halv pris af,
hvad de koster i KNI.
Udover at sælge til folk i
Paamiut og til folk, der kom-
mer forbi Paamiut, handler
Joan Eriksen med butikker i
hele Grønland.
- Jeg synes, at butikkerne
langs kysten er gode til at
samarbejde og hjælpe hinan-
den. At opkøbe ting til hinan-
den, give hinanden gode tips
om, hvor man får forskellige
ting bedst og billigst.
Assiliartaa Nuummi Annaassisitta Oqaluffianeerpoq.
Ajoqinngorlaat ilagaat Hans Lynge. Ikaartitikkap
uleerneqarnerani takuneqarsinnaapput inatsisartut
siulittaasuat Jonathan Motzfeldt, aningaasaleeqataa-
sut Namminersomerullutik Oqartussat sinnerlugit,
qalipaasullu ernera Niels Henrik Lynge.
Motivet til billedtæppet er fra Vor Frelser Kirke i
Nuuk. Blandt kateketerne ses Hans Lynge. Her ses
landstingsformand Jonathan Motzfeldt, på vegne af
Grønlands Hjemmestyre, der er medsponsor og
kunstnerens søn, Niels Henrik Lynge ved afsløringen.
Ilinniarfissuaq
nersomeqartoq
Hans Lyngep qalipagai
ikaartihganngukkat aqqaneq
aappaat kingulliiillu timerisaa
Nuup Kommuneani uleemeqarput
NUUK(KKL) - Nuup
Kommuniani kommunal-
bestyrelsip ataatsimiittar-
fiani ikaartitsikkat ataatsi-
mik ilapput.
Assilissat Hans Lyngep
qalipagai assilillugit ika-
artitigaapput, katillugit
13-iusussaapput, Nuup
Kommuneatalu naatsor-
suutigaa ukiup naalemera-
ni tamarmik naammassi-
neqarumaartut.
Ikaartitikkat aqqaneq
aappaata kingulliullu tul-
lerisaata assiliartaraa
Nuummi oqaluffiit mar-
luusut pisoqaanersaani,
Annaassisitta Oqaluffiani,
naalagiamermi ajoqiitissat
ilinniarnerminnik naam-
massinninnerat nalliuttor-
siutigineqartoq.
Ajoqinngorlaat ilagaat
Hans Lynge.
- Kommunimi taanna
toqqaratsigut Ilinniarfis-
suup ukiunik 150-nngor-
torsiomerani nersorniar-
nera peqqutaavoq. Ilinni-
arfissuaq qularutissaan-
ngitsumik kulturikkut
Nuummi Nunattalu ineri-
artomerani pingaaruteqar-
nerpaavoq - taamaattumik
nalaatsornerinnaanngilaq
Ilinniarfissuaq illoqarfittut
ilisamaatitsinnut qitiusu-
mik ilaatinneqarmat,
borgmester Agnethe Da-
vidsen 4. august oqalugi-
amermini ilaatigut oqar-
poq, ulloq taanna ikaarti-
tigaq Hans Lyngep eme-
ranit Niels Henrik Lynge-
mit uleemeqarpoq.
Agnethe Davidsenip a-
ningaasatigut tapersersui-
sut piviusunngortitsinia-
qataasimasullu tamaasa
qutsavigai.
Iliimiamssuaq hyldet
Tolvte og næstsidste Hans
Lynge-billedtæppe afsløret i
Nuup Kommunea
NUUK(KKL) - Kommu-
nalbestyrelsens mødesal
på Rådhuset i Nuup Kom-
munea er blevet et billed-
tæppe rigere.
Billedtæpperne, som er
vævet efter Hans Lynges
malerier, er et projekt med
i alt 13 billeder, og Nuup
Kommunea forventer at
projektet slutter sidst på
året.
Motivet til det tolvte og
næstsidste billedtæppe er
fra det ældste af de to kir-
ker i Nuuk, Vor Frelser
Kirke ved en gudtjeneste,
hvor man fejrer, at et hold
kateketer bliver færdigud-
dannet.
Blandt de nyuddannede
kateketer ses blandt andet
Hans Lynge himself.
- Vi har fra kommunens
side valgt motivet som en
hyldest til Ilinniarfissuaq i
anledning af 150 års jubi-
læet. Der er ingen tvivl
om, at Ilinniarfissuaq er
den kulturelle institution,
som har betydet mest for
både Nuuks og Grønlands
udvikling - og det er der-
for heller ikke noget til-
fælde, at Ilinniarfissuaq
indgår som et centralt ele-
ment i vort byvåben, sag-
de borgmester Agnethe
Davidsen blandt andet ved
sin tale 4. august, da bil-
ledtæppet blev afsløret af
Hans Lynges søn, Niels
Henrik Lynge.
Agnethe Davidsen tak-
kede sponsorerne og alle,
der har været med til at
realisere projektet.
ASS./ FOTO: LIL-FOTO