Atuagagdliutit - 07.08.1997, Qupperneq 8

8
Nr. 60 • 1997
ftÉaajpagsc/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
- Sunaaffa
silarsuaaqqami
alliartoisimavunga
Tulullut franskisullu ilikkareerami Nunni Olsen tullianik
spaniamiusut ilinniarniarpoq
Ikinngutitaartoqaaq
Geneve-mi inuiaqatigiit assi-
giinngitsut amerlaqaat, Nun-
nilu inunnik amerlasuunik
naapitsisimavoq.
- Geneve-miinnerma nalaa-
ni ikinngutitaartorpunga.
New Zealand-ermiut, Afrika-
miut, Sydamerikamiut, India-
miut, Tuluit-Nunaamiut
Amerika-miullu.
Geneve-mi inuiaqatigiit as-
sigiinngitsut atuarfii pinga-
suupput.
- Atuarfigisara Internatio-
nal School of Geneva-mik
taaguuteqartoq meeqqanut
atuarfiullunilu ilinniarner-
tuunngomiarfiu voq.
Nunni Olsen-ip Geneve-
miinnermini ilinniarnertuun-
ngorniartuni 1 .G-mi atuar-
poq. Geneve-mukaqqinnissa-
ni ilimagaa arnaami suli ukiut
marluk-pingasulluuunniit tas-
saniikkallassammat.
- Kisianni najugaqarfigeq-
qissallugu kajumiginngilara.
llloqarfik paatsiveerunnaku-
juppoq inuiaat assigiinngitsut
najugaqartut amerlanermik,
illoqarflllu iluamik immikkut
kultureqarani. Inuit nunatsin-
nitut inussiarnertiginngillat,
aatsaallu arlaleriarlugit naa-
pereemerisigut ilikkamartar-
put.
- Jeg er opvokset i en miniverden
Angutaa aamma ilisarisi-
maneqarluarpoq,tassaavorlu
eskimolog Carl Christian Ol-
sen, Puju, qinersinermi kin-
gullermi Inuit Ataqatigiit sin-
nerlugit Nuummi kommunal-
bestyrelsemut ilaasortanngor-
toq.
Nunni Olsen 18-inik uki-
oqarpoq, ukiorlu manna Aasi-
anni GU-mi ilinnialerpoq.
Geneve-miinnini pissarsiffi-
gilluamerarpaa.
- Inunnik allamiunik naa-
pitsivunga oqaatsinillu ilik-
karpunga. Franskit oqaasii
nalunanngitsuaraammata ilik-
kajaarpunga, aammami inuit
Geneve-mi franskisuinnaq
oqalukkamik.
Geneve Frankrig-ip kille-
qarfiata eqqannguaniippoq,
Genevemiillu Frankrig-iliar-
nissaq pisariitsuararsuuvoq.
- 15 minutsiinnaat atorlugit
qimutsuitsunut ilaalluta
Frankrig-iliartarpugut, ullut
tamangajaasa nerisassarsini-
arluta, Nunni Olsen oqaluttu-
arpoq.
Nunni Olsen Geneve-mi atuarluni ukeeqqarmerpoq arni Henriette Rasmussen Geneve-mi
atorfeqarallartoq najorlugu.
Nunni Olsen har i et år gået i skole i Geneve, hvor hun boede hos sin mor Henriette
Rasmussen.
NUUK(KKL)- Tullianik aal-
lassaguma nunamilu allami
ukeeqqissaguma Sydamerika
assut pilerigaara, Nunni Ol-
sen oqarpoq. - Sydamerika-
mi ukiisinnaanissara ilima-
narpoq Latinamerikamiu-
mimmi kammalaatitaaratta,
taassumalu nunaminut qaaq-
qusimavaanga. Sydamerika
ornissallugu pilerigileqqaar-
para anaanama Sydamerika-
meereernerata kingorna.
Aammami spaniamiut oqaasii
ilikkarusukkakkit.
Navaranaaq Olsen, ulluin-
narni Nunnimik taaneqar-
tartoq, Schweiz-imi illoqarfiit
annersaasa ilaanni, Geneve-
mi atuarluni ukeeqqarmerpoq
arni Geneve-mi atorfeqaral-
lartoq najugaqarfigalugu.
Nunni Olsen-ip anaanagaa
Henriette Rasmussen, siorna-
tigut Inuit Ataqatigiit sinner-
lugit naalakkersuisunut ilaa-
sortaasoq maannakkullu Ge-
neve-mi FN-imi nunat inuii-
nut ILO-p allaffiani pisortaa-
soq.
Nu hvor Nunni Olsen har lært engelsk og fransk, vil hun også lære spansk
NUUK (KKL) - Næste gang
jeg skal bo i et andet land, vil
jeg meget gerne til Sydameri-
ka, siger Nunni Olsen. - Det
er muligt, at jeg skal bo i
Latinamerika, fordi jeg har
fået en veninde, som invitere-
de mig til sit land. Jeg er ble-
vet interesseret i Sydamerika,
efter min mor har været der.
Jeg vil også gerne lære det
spanske sprog.
Navaranaaq Olsen, med
kælenavnet Nunni, har været
på et års skoleophold i en af
de største byer - Geneve - i
Schweiz. Under skoleophol-
det boede hun hos sin mor,
der arbejder i Geneve.
Nunni Olsens mor, Henri-
ette Rasmussen, har tidligere
været landsstyremedlem for
sociale anliggender, og arbej-
der for øjeblikket som chef
for FN’s kontor for oprindeli-
ge folk i ILO.
Nunnis far, eskimolog Carl
Christian Olsen, Puju, er også
kendt. Han blev ved sidste
kommunevalg valgt ind i
kommunalbestyrelsen i
Nuuk.
18-årige Nunni Olsen star-
ter i år på den gymnasiale
uddannelse i Aasiaat. Hun
siger, at hun har fået en hel
masse ud af opholdet i Gene-
ve.
- Jeg har mødt folk fra
andre lande, og lært nye
sprog. Jeg lærte hurtigt
fransk, fordi alle folk i Gene-
ve taler fransk.
Geneve ligger tæt ved
grænsen til Frankrig, derfor er
det meget let at komme til
Frankrig.
- Det tager kun 15 minutter
med tog til Frankrig, hvor vi
næsten hver dag handlede
fødevarer, fortæller Nunni
Olsen.
Mange venner
Der er mange forskellige fol-
keslag i Geneve, og Nunni
har mødt mange mennesker.
- Jeg fik mange venner
under opholdet i Geneve.
Folk fra New Zealand, Afri-
ka, Sydamerika, India, Eng-
land og Amerika.
Der er tre forskellige inter-
nationale skoler i Geneve.
- Jeg gik på én, der hedder
International School of Gene-
va, der er både folkeskole og
gymnasium.
Nunni Olsen gik under
opholdet i Geneve i 1 .G. Hun
regner med, at hun tager tilba-
ge til Geneve, for hendes mor
skal endnu i to-tre år arbejde i
Geneve.
- Men jeg vil ikke bo per-
manent der. Alt er næsten
kaos der, fordi der er så man-
ge forskellige folkslag, og
byen har ikke et decideret
kulturliv. Folk er ikke så ven-
lige ligesom i Grønland, og
man lærer dem først at kende,
efter man har mødt dem flere
gange.
Skuffelse
- Du har boet et år i et andet
land. Kan du anbefale andre
unge til det samme?
- Ja, selvfølgelig. Unge, der
hele deres ungdom bor i
Grønland, synes jeg mister
noget. Og når man som ung
bor i et andet land, bliver man
hurtigere voksen. Det er også
dejligt som ung at se andre
himmelstrøg.
- Hvordan er det at komme
tilbage til Grønland?
- Jeg havde ellers haft lidt
hjemve, men blev en lille
smule skuffet, da jeg kom til-
bage til Nuuk, siger Nunni
Olsen leende. - Fordi jeg blev
klar over, at jeg havde levet i
en miniverden. Men efter et
stykke tid faldt jeg til, for det
er også dejligt at komme
hjem.
Nunni Olsen har endnu
ikke besluttet sig til, hvad hun
vil være, når hun er færdig
med det gymnasiale uddan-
nelse.
- Tulliani aallassaguma Sydamerika assut pilerigaara,
maannakkut Aasianni GU-mi ilinnialersoq Nunni O Lyn
oqarpoq.
- Næste gang jeg skal afsted, vil jeg meget gerne til
Sydamerika, siger Nuunni Olsen, der skal starte på den
gymnasiale uddannelse i Aasiaat.
Pikkunaatsoorpoq
- Nunami allami ukiivutit,
inuusuttuaraqatitit nunanut
allanut ukiinissaannut kaam-
mattorsinnaavigit?
- Soorunami. Inuusuttuaq-
qat inuusuttuaraatillutik nu-
natsinniiginnaraluarunik inor-
tuisutut misiginamissaat ta-
korloorsinnaavara, aammami
inuusuttuaraatilluni nunami
allami najugaqarluni peror-
nartorujussuuvoq. Aammami
inuusuttuaraalluni allanik mi-
sigisaqarluni nuanneqimmat.
- Nunatsinnut uteqqilluni
qanoq ippa ?
Aallaqqaarama assut
angerlarsillattaartarpunga,
maangali Nuummut uterama
pikkunaatsuulaarpunga-, Nun-
ni Olsen illarluni akivoq. -
Misigilerama silarsuaaraarak-
asimmi sunaaffa inuusimal-
lunga. Uteqqinnerali sivitsor-
mat nuannaralugulu akue-
raara, aammami aappaatigut
nuanneqaaq uteqilluni.
Nunni Olsen-ip ilinniar-
nertuunngoreeruni sumik ilin-
niagaqamissani suli siunniu-
tinngilaa, ilimagaali oqaatsi-
nik ilinniaqqissalluni.