Atuagagdliutit - 07.08.1997, Síða 9

Nr. 60 • 1997
9
Éa ap'ag'</é/’a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Saqqaq-kulturiim inooriaaseq
Nunaqarfiusimasoq Nipisat ukiut naatsorsuisarfivut sioqqullugit ukioq 2000-imiit 800-mut
inoqarsimavoq. Sisimiuni saqqummersitsinikkut takuneqarsinnaavoq Saqqaq-kulturimi qanoq
inoosoqartarsimanersoq
Allattoq, suliniuteqarnermi
akisussaasoq Lic.phil. Tin-
na Møbjerg
SISIMIUT - 1989-miit 1994-
imut Sisimiuni Katersugaasi-
vik Saqqaq-kulturimi inooria-
atsimik annertuumik misis-
suisarsimavoq. Mannalu tikil-
lugu angusaagallartut saq-
qummersinneqassapput niu-
ertup illorsuatoqaani 6.-7.
Af projektansvarlig
Lic.phil. Tinna Møbjerg
SISIMIUT - I perioden 1989
til 1994 har Sisimiut Museum
foretaget omfattende arkæo-
logiske undersøgelser på Saq-
qaq kulturens bopladser. De
foreløbige resultater af disse
undersøgelser vises nu i en
mini-udstilling i den gamle
kolonibestyrerbolig i dagene
6.-7. og 9.-10. august i mu-
seets åbningstid. Med fokus
på bopladsen Nipisat, som har
været beboet fra 2000 til 800
før vores tidsregning, giver
udstillingen et indblik i
Saqqaq folkets levevis.
På grund af helt specielle
bevaringsforhold på Nipisat
er redskaber af tand, tak og
ben bevaret. Knoglerne fra
fangstdyrene er også bevaret i
stor udstrækning, og mere
end 26.000 knoglefragmenter
august aamma 9.-10. august,
katersugaasiviup ammasarfia-
ta nalaani. Nipisani nunaqar-
fiusimasoq samminerullugu,
ukiut naatsorsuisarfivut sioq-
qullugit ukioq 2000-imiit uki-
oq 800-imut inoqarsimasoq,
saqqummersitsineq takussu-
tissaqarfiussaaq Saqqaq-kul-
turimi inooriaatsimik.
Nipisani nunap pissusia
pissutigalugu atortuusimasut
viser, at beboerne på Nipisat
havde cirka 40 forskellige
dyrearter på spisesedlen. Der-
af er mere end 20 forskellige
fuglearter.
Interessant er fundet af den
nu uddøde gejrfugl, samt det
hidtil ældste fund af svane i
Grønland. De vigtigste dyr
var dog rensdyr og spættet
sæl suppleret med bardehva-
ler, marsvin og hvalros.
Udstilling
Udstillingen viser fangstred-
skaber og fangstmetoder, og
hvordan fangstdyrene ikke
blot har givet føden for Nipi-
sats beboere men også leveret
materiale til bolig, beklæd-
ning og mange typer af red-
skaber.
Foruden de udstillede gen-
stande af ben, tand og tak
vises også flere elegante sten-
redskaber. Råmaterialet til
kigutit, nassuit saamillu pi-
giinnarneqarsimapput. Pinia-
garineqartartullu saami aam-
ma allanngorpallaarsiman-
ngillat, saamillu assigiinngit-
sut 26.000-init amerlanerusut
takutippaat Nipisani najuga-
qartut uumasut assigiinngitsut
40-t missaat nerisarisimagaat.
Taakkunannga timmissat as-
sigiinngitsut 20-t sinneqarlu-
tik.
disse stammer ikke blot fra
Sisimiut, men en del kommer
højst sandsynlig fra Nuussuaq
halvøen - en afstand på om-
kring 500 kilometer. Flere ty-
per af redskaber viser også
kontakt over store afstande
med andre befolkningsgrup-
per, da de nærmeste parallel-
ler skal findes i det højarkti-
ske Canada på Banks og Vict-
oria Island mere end 3000
kilometer mod vest.
Yngst kendte boplads
Nipisat er på nuværende tids-
punkt den yngst kendte bop-
lads fra Saqqaq kulturen og
udgravningerne har givet helt
nye typer af redskaber, som
nu vises for første gang.
Tilsyneladende har vi fun-
det dele af en kompleks sam-
mensat form for harpun an-
vendt til jagt på hvaler og
hvalrosser. Paralleller hertil
Nassaat soqutiginartut ila-
gaat isarukitsorsuup nungu-
taareersup saami, kiisalu
manna tikillugu qussuit Ka-
laallit Nunaanni nassaarine-
qartut pisoqaanersaat. Uuma-
sulli nerisarineqartut pingaar-
nersaraat tuttut, qasigissat, ar-
ferit soqqallit, niisat aarfillu.
Saqqummersitsineq
Saqqummersitsinermi taku-
kendes ikke fra Grønland
men kan findes hos Nordvest-
kyst indianerne i British
Columbia. Desuden vises red-
skaber, som måske har været
brugt til netfremstilling og
netfiskeri.
Resultaterne fra Nipisat un-
dersøgelsen står dog ikke
længere alene. I forbindelse
med anlæggelsen af lufthav-
nen ved Sisimiut foretog
Grønlands Nationalmuseum
og Arkiv i 1995 en udgrav-
ning af bopladsen Asummiut
finansieret af Grønlands Luft-
havnsvæsen. Selvom der kun
var stenredskaber bevaret,
viser de, at den yngste fase af
Saqqaq kulturen også eksiste-
rer her. Et udvalg af disse red-
skaber vises også på Sisimiut
Museums miniudstilling.
tinneqarput piniutit piniariaat-
sillu, qanorlu piniakkat Nipi-
sani najugaqartunut nerisaan-
naasimanngitsut, aammali a-
tortuusarsimallutik inigisa-
mut, atisanut, aammalu ator-
tunut assigiinngitsorpassuar-
nut.
Saarnit, kigutit nassuillu
saqqummersinneqartut sania-
tigut aamma ujaqqanik sakkut
kusanarluinnartumik sanane-
qarsimasut takuneqarsinnaap-
put. Ujaqqanik sakkussiomer-
mi atortorineqartarsimasut Si-
simiut eqqaaneersuinnaan-
ngillat, arlallilli ilimanarpoq
Nuussuarmeersuusut - 500
kilometerisut ungasitsigisu-
meersut. Atortullu arlallit ilu-
saasa takutippaat naggueqati-
giit allat ungasissorsuarmiit-
tut atassuteqarfigineqartarsi-
masut, atortut assersuunne-
qarsinnaammata Canadap is-
sittortaani Banks-imi aamma
Victoria Island-imi atorne-
qartartunut, kimmut 3000 ki-
lometerit sinnerlugit ungasit-
sigisumi.
Nutaajuneq
Manna tikillugu Nipisat Saq-
qaq-kulturimi inuusimasut
najugaqarfiattut nutaanertut
ilisimaneqarpoq, assaanermi-
lu nassaarineqartut tunngavi-
galugit sakkut siomagut nas-
saarineqarsimanngitsut maan-
nakkut siullermeerlugit saq-
qummersinneqarput.
Ilimanarpoq nassarisima-
gipput tuukkaq immikkut ka-
titemeqarsimasoq, arfanniar-
tamermi aaffanniartarnermilu
atomeqartarsimasoq. Taassu-
munnga assersuunneqarsin-
naasumik Kalaallit Nunaanni
nassaassaqanngilaq, asser-
Nipisarti 1993-mi assaasut.
Nipisani issuginnera peqqu-
tigalugu nassaassat asiujar-
tortartunik soorlu saanernit,
nassunnit tuugaanillu
saneqaatillit amiakkoqarput.
Fra udgravning på Nipisat i
1993. Det tykke tørvelag
havde bevaret fundene af de
værdifulde organiske
materialer.
suunneqarsinnaasorlu nassaa-
rineqarsinnaalluni British Co-
lumbia-mi indianerit atortar-
simasaat. Atortut saqqum-
mersinneqartut ilagaat im-
maqa qassusiomermut qassu-
sersomermullu atomeqartar-
simasut.
Nipisanili assaanermi nas-
saarineqartut kisimik saq-
qummersinneqanngillat. Sisi-
miut eqqaanni mittarfiliomer-
mut atatillugu Nunatta Kater-
sugaasivia Allagaateqarfialu
nunaqarfiusimasumi Asum-
miuni 1995-imi assaavoq,
Mittarfeqarfinnit aningaaler-
neqartumik. Ujaqqanik sak-
kut kisemgorussimagaluartut
takutitsipput Saqqaq-kulturi-
meersut nutaajunerit aamma
tamaani najugaqarsimasut.
Taakkulu sakkorisimasaasa
ilaat Sisimiut Katersugaasivi-
anni saqqummersitsinermi
aamma saqqummersinneqar-
put.
—
lisiffik
Støtter
/tTEAMfX
wjFJllTJj
tapersersorpaa
Saqqaq folkets levevis
Bopladsen Nipisat var beboet fra 2000 til 800 før vores tidsregning. En
udstilling i Sisimiut giver et indblik i Saqqaq folkets levevis
ASS7FOTO:SISIMIUNI KATERSUGAASIVIK