Atuagagdliutit - 07.08.1997, Blaðsíða 10

10
Nr. 60 • 1997
a^a^c/é/g £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Pmeqaatissinneqarsimasut
inertik naammaginngikkaat
- Unioqqutitsisimagaangatta aatsaat maluginiameqartarpugut, Nuummi
pineqaatissinneqarsimasunut inissiisarfimrniittoq naammagittaalliorluni oqarpoq
Nuummi pineqaatissinneqarsimasunut inissiisarfimmi sulisut
pissutsit ajortuinnaat isiginiarpaat,
pineqaatissinneqarsimasullu qanoq innersut
aperinngisaannarlugit, Aqqaluk isumaqarpoq.
De ansatte på anstalten i Nuuk fokuserer kun på de negative
forhold og spørger aldrig om de domfældte har det godt,
mener Aqqaluk.
NUUK (LRH) - Nikanarsar-
neqartamera qatsuppara. Iki-
aroorniartarnermik pasine-
qartuamera qasuppara. Puulu-
kit neqaat qatsuppakka. Ma-
leruagassanik unioqqutsitsisi-
magaangatta aatsaat malugini-
ameqartamerput qatsuppara.
Aqqaluk unissanani taama-
tut oqaluppoq, 1993-imi
Nuummi pineqaatissinneqar-
simasunut inissiisarfimmut
pinermi kingoma inissiisar-
fimmittunit kinaanera nalune-
qanngitsoq. Ilaqutai eqqarsaa-
tigalugit maani taagussavar-
put Aqqalummik.
Aqqaluk annilaangasutut
pissuseqarpoq, aammali pine-
qaatissinneqarsimasunut inis-
siisarfimmi pissutsit assut o-
qaluttuareersullugit - nam-
mineq isiginnittamini tunnga-
vigalugu. Pineqaatissinneqar-
simasunut inissiisarfimmut
oqaatigisimavaa sumiinnerlu-
ni. Aamma oqaluttuarisima-
vaa sooq AG-mut saaffigin-
nissimanerluni atukkaminik
oqaluttuariartorluni.
- Ilisimatinneqarsimavugut
inuiaqatigiit akomanni inoo-
qataaqqilemissamut sungiu-
sarneqartugut. Kisiannili
pineqaatissinneqarsimasunut
inissiisarfimmi pissutsit taa-
maanngillat. Inissiisarfimmi
pineqartamerput tunngaviga-
lugu amerlanerit inissiisar-
fimmut uteqqittarput, Aqqa-
luk oqarpoq.
- Nalunngilluinnarpara taa-
maallaat pineqaatissinneqar-
simasuullunga, taamaattoq
isumaqarpunga pingaarute-
qartoq pissutsit qanoq isuma-
qarfiginerivut saqqummiutis-
sallugu. Isumaqarama pissut-
sit taamatut ingerlaannarsin-
naanngitsut.
Nuummi pineqaatissinneqarsimasunut inissiisarfimmi pissutsit Aqqaluup
naammaginngitsorujussuuai.
Aqqaluk er stærkt utilfreds med forholdene på Anstalten for Domfældte i Nuuk.
Suusapagineqarneq
Aqqaluk ima oqaluttuarpoq:
- Pineqaatissinneqarsima-
sunut inissiisarfimmi sulisu-
nit suusupagineqartaqaagut.
Inupalaajunerarluta oqarfigi-
neqartarpugut. Soorlu uanga
amaateqarpunga, akuttunngi-
tsumillu oqarfigineqartarpu-
nga arnaq sussaanngimmat
qimattariaqariga. Kisiannili
asaqatigiippugut. Misigisima-
vunga sulisut suujunnaarsin-
niaraannga. Pissutsit qatsullu-
innarpakka.
- Akuttunngitsumik sulisu-
nit ima oqarfigineqartarpu-
gut: Isitit takulaarlakka. Pi-
suutinneqartuartarpugut ikia-
roorsoraluta. Sulisut ikiaroor-
nartoq pisuutitsiniutigisoru-
jussuummassuk.
- Ajomartorsiutivut pillugit
oqaloqatiginiaraangatsigit a-
kiinnartarput - »tamanna pui-
guinnaruk«. Aatsaat malugi-
niarneqartarpugut malerua-
gassanik unioqqutitsisimaga-
angatta. Pineqaatissinneqarsi-
masunut inissiisarfimmi pi-
sortaq ataatsimeeqatigineq
ajorparput. Ilami pissutsit
naammaginanngilluinnarput.
Pineqaatissinneqarsimasut pi-
neqartarneranni apeqqutaa-
sorujussuuvoq pigaartut pi-
sortaat qanoq isumagissaarti-
ginersoq. Qanorlu innersugut
aperineqanngisaannarpugut.
Immikkoortitaaneq
- Ikiaroomartumik pujortarsi-
manerput paasineqaraangat
sap. akunnera ataaseq tikillu-
gu immikkoortitaasarpugut,
imigassartorsimaguttalu
qaammatini pingasuni anta-
busitortinneqartarluta.
- Ilisimatinneqartarpugullu
tamatta assigiimmik pineqas-
sasugut. Inuuvugulli tamatta
assigiinngissuseqarluta. Ila-
vut allanit sanngiinnerusar-
put. Tamannalu eqqarsaati-
gineqameq ajorpoq.
- Pineqaatissinneqarsima-
Domfældte utilfredse med anstalt
- Vi får kun opmærksomhed, hvis vi gør noget ulovligt, siger en utilfreds indsat på Anstalten
for Domfældte i Nuuk
sunut inissiisarfimmiittoqar-
poq tamimikkut nappaatillit
napparsimmavianniittussa-
galuanik.
- Pinerluttunik isumaginnit-
tut oqaloqatigiumasarpaati-
gut. Tamannali kinguneqar-
neq ajorpoq. Maannakkut pis-
sutsit ima qatsulluinnarti-
gaakka, allaat allamut nuun-
neqamissara kissaadgalugu.
Kisiannili taamatut pisoqar-
sinnaanngilaq.
- Pinerluttunik isumaginnit-
tut assigiinngitsunik ikiomi-
artarpaatigut, inuttulli ajor-
nartorsiutitsinnik ikiussanata.
- Isumaqarsimagaaluarpu-
nga pineqaatissinneqamerput
qaangiuppat inuiaqatigiit a-
komanni inooqataaqqilemis-
samut sungiusarneqartugut.
Kisiannili sulisut nikanarsar-
niartarpaatigut maattusamiar-
luta. Inissiisarfimmut uteq-
qinnginnissarput anguniarlu-
gu. Kisiannili tamatuma aker-
lerluinnaanik pisoqartarpoq.
Sanngiillisaannartarpaatigut.
Sumilluunniit qaammarsar-
neqameq ajorpugut.
- Pineqaatissinneqarsima-
sut taamatut atugaqartuartil-
lutik pinerlunniarnermut
uteqqittarput. Annertunerusu-
mik qaammarsameqamissar-
put pisariaqartipparput.
NUUK(LRH) - Jeg er træt af
at blive nedgjort. Jeg er træt
af hele tiden at blive mistænkt
for at ryge hash. Jeg er træt af
svinekød. Jeg er træt af kun at
få opmærksomhed, når jeg
overtræder regler.
Ordene strømmer ud af
munden på Aqqaluk, hvis
identitet vil være kendt på
Anstalten for Domfældte i
Nuuk, hvor han har været ind-
sat siden 1993. Af hensyn til
hans familie nøjes vi her i avi-
sen med at kalde ham Aqqa-
luk.
Aqqaluk er tydeligt nervøs,
men også opsat på at fortælle
om forholdene på anstalten -
sådan som han ser dem. På
anstalten har han fortalt, hvor
han er henne. Han har også
fortalt, hvorfor han går til AG
for at fortælle sin historie.
- Vi har fået at vide, at vi
skal ressocialiseres, så vi kan
klare at komme tilbage til
samfundet igen. Men det er
ikke sådan forholdene på
anstalten er. Sådan som vi bli-
ver behandlet ender de fleste
med at komme tilbage, siger
Aqqaluk.
- Jeg ved godt jeg bare er en
domfældt, alligevel synes jeg
det er vigtigt at få frem, hvad
vi mener om forholdene. Jeg
synes ikke det kan blive ved
på den måde.
Rakket ned
Aqqaluk fortæller:
- Vi bliver ofte rakket ned
af personalet på anstalten. Vi
får at vide, at vi er dårlige
mennesker. For eksempel har
jeg en kæreste, og jeg får ofte
at vide, at hun ikke er værd at
samle på, at jeg skal gå fra
hende. Men vi elsker hinan-
den. Jeg føler de ansatte kun
gør det for at knække mig.
Jeg er virkelig træt.
- Meget ofte bliver vi gene-
ret af betjentene, der siger:Nå,
hvad med dine øjne. Vi bliver
hele tiden mistænkt for at
være påvirkede. De er utrolig
fikseret på hash.
- Hvis vi ønsker at tale med
dem om vore problemer, siger
de blot - »glem dem«. Det
eneste tidspunkt vi får op-
mærksomhed er, når vi bryder
reglerne. Vi holder ikke fæl-
lesmøder med vores anstalts-
leder. I det hele taget er for-
holdene ikke til at holde ud.
Den behandling de domfæld-
te får er meget afhængig af
det humør vagtlerederen har.
Og aldrig bliver der spurgt til
om vi har det godt.
Isolation
- Vi bliver sat i isolation i op
til en uge, hvis vi er blevet
taget i at ryge hash og bliver
sat på antabus i tre måneder,
hvis vi har drukket.
- Så får vi at vide, at alle
skal behandles ens. Men vi er
mennesker, og vi er forskelli-
ge. Nogle af os er mere svage
end andre. Det bliver der ikke
taget hensyn til.
- Der er nogle domfældte,
der sidder på anstalten, som
egentlig burde være på en
psykiatrisk afdeling.
- På kriminalforsorgen vil
de gerne tale med os. Men der
kommer aldrig noget ud af
det. Jeg er for tiden så træt, at
jeg gerne vil flyttes et andet
sted hen. Men det kan der
ikke blive noget af.
- På kriminalforsorgen
hjælper de os med de prakti-
ske ting, men ikke med vores
personlige problemer.
- Jeg havde ellers den
opfattelse, at vi skulle resoci-
aliseres, så vi kunne klare at
komme ud i samfundet igen,
når vi har udstået vores tid
her. De ansatte nedgører os
for at hærde os. Så vi ikke
ønsker at komme ind igen.
Men der sker det helt om-
vendte. Vi bliver gjort svage.
Vi bliver ikke oplyst om
noget som helst.
- Sådan som forholdene er
for de domfældte vil de blive
ved med at vende tilbage til
kriminalitet. Der skal meget
mere oplysning til os.
ROYAL
ARCTIC
LINEa/s

Støtter
ASS./ FOTO-ARKIV: LOUISE-INGER KORDON