Atuagagdliutit - 07.08.1997, Side 32

Ukiut 95-t qaanngiuttut inughuit ilivemeqartut
Eqqaassutissaq Qaanaami uleerneqarmat kunngikkut najuupput
7888
BO
00017
QAANAAQ(KK) - Avaner-
suarmi oqaluttuat tupinnar-
nerit ilagaat Minik, ilaqutai
nunaqqataalu pillugit oqalut-
tuaq, amerikamiup issittumi
ilisimasassarsiortup Robert
E. Peary-p 1897-imi USA-
mut nassatarisai.
Oqaluttuap tupinnartup
aallartinneranit ullumikkut
ukiut 100-t qaangiuttut inug-
huit arfiniliusunit USA-liar-
tut ilaannut sisamanut, nap-
paatit akiuussutissaqarfigin-
ngisatik peqqutigalugit toqu-
sut, eqqaassutissaat Qaanaap
iliveqarfiani uleerneqarpoq.
Uleersineq pivoq ataasin-
ngomermi 4. august, najuut-
tuuppullu dronning Margre-
the aamma prins Henrik Qaa-
naarmiullu amerlanersaat.
USA-mut
August 1897 Robert E. Pea-
ry-p ullorissap anaa savimi-
neq »Telten« 30 tonsinik
oqimaassusilik Savissiviup
eqqaanit aallaruppaa.
Umiarsuarmi »The Hope«
aamma nassarpai eskimuut
arfinillit Innaanganermiut, ul-
lorissap anaanik nuussiner-
mut ikiortaasimasut ilaat.
Tassaapput ataataq ernerlu
Qihuk aamma Minik, ataataq,
anaanaq panillu Nuktaq, A-
tangana aamma Aviaq, angul-
lu inuusuttoq Uihaukassak.
Inuiaqatigiinnik ilisimatu-
sartup Frank Boas-ip, kater-
sugaasivimmi American Mu-
seum of Natural History-mi
pisortaasup, Robert E. Peary
qinnuigisimavaa angummik
inersimasumik New York-
imut qaaqquseqqullugu.
Frank Boas-ip pilersaaruti-
gaa inughuaq taanna suku-
miisumik apersorniarlugu
inuiaqatigiit inooriaasaat
oqaasiilu pillugit.
Sooq Robert E. Peary-p
inughuit arfinillit New York-
imut ilagisimanerai eqqoriar-
neqartarsimaqaaq. Ukiuni ki-
ngulliunerusuni oqaluttuaq
tupinnartoq pillugu pingasu-
nik atuakkiortoqarsimavoq:
Ken Harper »Give me my
fathers Body«, Philip Laurit-
zen »Myten om Minik« kii-
salu Rolf Gilberg »Menne-
sket Minik«.
Inughuarni New York-i-
miittuni arfiniliusuni sakial-
luut uku toqqutigaat: Qisuk,
Atangana, Nuktaq aamma
Aviaq. Niviarsiaq inuusuttoq
Aviaq sisamaasunit kingul-
lersaalluni toquvoq 24. maj
1898.
Ataatsimut ilineqarput
1993-imi inughuit taakku si-
samat saamgi ukiut 95-it ka-
tersugaasiviup naqqaniitsin-
neqareerlutik Avanersuarmut
angerlaanneqarput, Qaanaal-
lu iliveqarfiani ataatsimut ili-
neqarlutik.
Maanna Qaanaami eqqaas-
sutissaliorneqarput, qanga
ilivertut suialaarfittalittut ilu-
siligaq.
Eqqaasutissaq Atanganap
kissaatigisaa kingulleq piviu-
sunngortinneqarpoq. Uini
Nuktaq qinnuigisimavaa ili-
vermut suialaarfilimmut
ileqqulluni, toqoreeruni ilu-
ngersornani anersaartorsin-
naaniassagami. Ullumikkut
kuisimanngitsutut iliviiso-
qarsinnaanngilaq, eqqaassu-
tissiinikkulli Atanganap kis-
saatigisaa kingulleq eqquut-
sineqangajappoq.
- Eqqaassutissamik matu-
minnga uleersinitsigut siuli-
vut ataqqiniarpagut, inuusu-
nik asannittut toqusortamin-
nillu aliasuutiginnittut, soor-
lu uagut taamaattugut, borg-
mester Lars Jeremiassen o-
qarpoq, Qaanaap iliveqarfia-
ni eqqaassutissamik uleersi-
nermi.
Fire inughuit begravet 95 år efter deres død
Regentparret overværede afsløringen af mindesmærke i Qaanaaq
QAANAAQ(KK) - En af de
mest fantastiske historier fra
Avanersuaq er beretningen
om Minik og hans familie og
frænder, som den amerikan-
ske polarforsker Robert E.
Peary tog med til USA i
1897.
Nu hundrede år efter den-
ne fantastiske historie tog sin
begyndelse, er der på kirke-
gården i Qaanaaq blevet af-
sløret et mindemærke for de
fire af de i alt seks inughuit,
som kom til USA, men kort
lid efter døde af sydomme,
som de slet ikke var mod-
standsdygtige overfor.
Afsløringen fandt sted
mandag den 4. august og
blev overværet af dronning
Margrethe og prins Henrik
sammen med størstedelen af
befolkningen i Qaanaaq.
Til USA
I august 1897 fjernede Robert
E. Peary den 30 tons tunge
jern-meteorit »Telten« fra
Meteoritøen ved Savissivik.
Med på skibet »The Hope«
til New York havde han også
seks medlemmer af den
gruppe Kap York-eskimoer,
som havde hjulpet ham med
at flytte den store meteorit.
Det var far og søn Qihuk og
Minik, det var far, mor og
datter Nuktaq, Atangana og
Aviaq, og det var den unge
mand Uihaukassak.
Etnografen Frank Boas,
som var museumsinspektør
på American Museum of Na-
tural History, havde bedt Ro-
bert E. Peary om at invitere
en voksen mand med til New
York. Frank Boas’ plan var
at udspørge i detaljer denne
inughuit om hans folks leve-
vis og sprog.
Hvorfor Robert E. Peary
tog hele seks inughuit med til
New York, er der blevet gis-
net meget om. I de seneste år
er der skrevet tre bøger om
denne fantastiske historie:
Ken Harpers »Give me my
fathers Body«, Philip Lauri-
tzens »Myten om Minik« og
Rolf Gilberg »Mennesket
Minik«.
Af de seks inughuit om-
kom Qihuk, Atangana, Nukt-
aq og Aviaq af tuberkulose i
New York. Den unge pige
Aviaq døde som den sidste af
de fire den 24. maj 1898.
Fællesgrav
I 1993 blev de fire inughuits
knogler efter 95 år i museets
kælder ført hjem til Avaner-
suaq og gravsat i en fælles-
grav på kirkegården i Qaa-
naaq.
Der er nu opført et mindes-
mærke i Qaanaaq, som er
formet som en luftig, traditi-
onel grav.
Mindesmærket er et udtryk
for en imødekommelse af
kvinden Atanganas sidste
ønske. Hun bad sin mand,
Nuktaq, om at lægge hende i
en luftig grav, så hun efter
døden kunne ånde ubesvæ-
ret. Den hedenske gravskik
kan ikke realiseres i dag,
men med mindesmærket er
Mtaveqarne?
tammaraf^.anZ^r
Ole Vdrrmng ulli>o‘nnl'u f ■ gowtitt«

AT UAKKIORFIK • BOX 840 ■ 3900 NUUK • T L F.: 22122 FAX: 22500
Atanganas sidste ønske så
godt som opfyldt.
- Med afsløringen af dette
mindesmærke er det vort
ønske at hædre vore foræl-
dre, som elskede deres leven-
de og sørgede over deres dø-
de, lige som vi gør, sagde
borgmester Lars Jeremiassen
ved afsløringen af mindes-
mærket på kirkegården i
Qaanaaq.
Inughuit sisamat ukiut 100-t matuma siorna USA-mut pisut, kinguninnguali nappqrsimallu-
tik toqusut, eqqaassutissaat uleerneqarmat Dronning Margrethe prins Henrillu najuupput.
Qaanaami eqqaassutissaq uleerneqarmat borgmester Lars Jeremiassenip siulini
ataqqiniarpai, inuusunik asannittut toqusortaminnillu aliasuutiginnittut.
Dronning Margrethe og prins Henrik overværede afsløringen af mindesmærket for fire
inughuit, som for 100 år siden kom til USA, men kort tid efter døde af sygdomme. Ved
afsløringen af mindesmærket i Qaanaaq ønskede borgmester Lars Jeremiassen at hædre
sine forfædre, som elskede deres levende og sørgede over deres døde.
V KONTAKT
SECURITAS
FØR TYVEN
KONTAKTER
LANDSDÆKKENDE ALARMSTATION
TLF. 2 14 21, BOX 474, 3900 NUUK
Allakkerivimmi immersugassaq - Reserveret postvæsenet