Atuagagdliutit - 02.09.1997, Side 5

Nr. 67 • 1997
5
Éa apyg^c/é/'o. £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Anguniaruminaatsut siullersaat
Aatsitassat pillugit Ingerlatseqatigiiffimmik Kalaallit Nunaannut nuutsinissaq pillugu suli
erseqqissumik pilersaarusiortoqanngilaq
Allattoq, Chr. Schultz-
Lorentzen
KØBENHAVN - Suli oqaati-
gisinnaanngilara Aatsitassat
pillugit Ingerlatseqatigiiffiup
suliaasa qaqugu qanorlu ilil-
lutik Kalaallit Nunaannut
_ nuunneqamissaat.
- Tamanna suli aalajangiif-
figineqanngilaq.
- Suliassaq tamanna aatsaat
maannakkut aaqqiiviginialer-
parput.
Taama oqarpoq Aatsitassat
pillugit ingerlatseqatigiiffim-
mi pisortaq Gert Vigh. Inger-
latsivik allaffeqarpoq Kom-
pagnistræde-mi København-
ip qeqqaniittumi, Nukissaqar-
niarnermut Avatangiisinullu
Ministereqarfimmut ilaalluni.
Suliassaq annertooq
Naalakkersuisut siulittaasuata
Lars Emil Johansen-ip isuma-
qatigiissut Kalaallit Nunaata
ajugaaneranik oqaatigaa, tun-
ngavissaasoq kalaallit ani-
ngaasarsiorneranni nammi-
neemerulemissamut.
Aamma naalakkersuisut
siulittaasuat aviisimut ullor-
mut saqqummertartumut o-
qaaseqaateqarpoq naatsorsuu-
Af Chr.
Schultz-Lorentzen
KØBENHAVN - Jeg kan
ikke sige, hvornår og hvordan
Råstofforvaltningens opgaver
i praksis bliver overført til
Grønland.
- Det er der ikke taget stil-
ling til.
- Den opgave skal vi først
til at løse nu.
Det fortæller Gert Vigh,
chef for Råstofforvaltningen,
der har lokaler i Kompagni-
stræde i det indre København
og er en afdeling under Ener-
gi- og Miljøministeriet.
Vældig flytteopgave
Landsstyreformand Lars Emil
Johansen har karakteriseret
aftalen som en sejr for Grøn-
land, der giver basis for
opbygningen af en selvstæn-
dig, grønlandsk økonomi.
Ligeledes har landstyrefor-
manden til et dagblad udtalt,
at han forventer, at Grønland i
oktober vil være klar med en
ny råstofadministration i til-
knytning til det nuværende
råstofkontor i Nuuk.
Men uanset hvor megen
god vilje der er tilstede, bliver
det en krævende flytteopgave
at realisere den historiske
aftale om at overføre forvalt-
ningen af de grønlandske
tigalugu oktoberimi Kalaallit
Nunaanni aatsitassanut nutaa-
mik allaffeqalissasoq, maan-
nakkut Nuummi aatsitassanut
allaffeqarfimmut atasussa-
mik.
Aatsitassat pillugit Ingerlat-
seqatigiiffimmi København-
imiittumi pisortaq Gert Vigh
Kalaallit Nunaannut
nooqataassanngilaq.
Gert Vigh, chefen for
Råstofforvaltningen i
København, flytter
ikke med til Grønland.
råstoffer til Grønland.
Bliver i København
Den nuværende Råstoffor-
valtnings 20 medarbejdere -
en blanding af jurister, ingen-
iører og HK’ere - har i 18 år
varetaget den ofte komplice-
ret myndigheds- kontrol med
at administrere, koordinere og
regulere opgaver i forhold til
først og fremmest olie- og
mineselskaber, som ønsker at
drive råstof- efterforskning i
Grønland.
Selv om ingen medarbejde-
re i København endnu har
modtaget tilbud om at lade sig
overflytte til den nye Råstof-
forvaltning i Nuuk, anses det
for usandsynligt, at nogen vil
tage mod tilbuddet.
Det har der i hvertfald ikke
været tradition for i tilsvaren-
de sager, lyder vurderingen
fra en medarbejder i Miljø- og
Energiministeriet.
Faglig udfordring
Hvordan Grønland skal løse
opgaven uden måske at have
medarbejdere med dybtgåen-
de know-how-viden, står i
øjeblikket hen i det uvisse.
Men det må anses som
sandsynligt, at Råstofkontoret
i København i en længere
periode kommer til at bistå
med ekspertbistand i Grøn-
Kisiannili qanorluunniit
piumassuseq annertutigigalu-
arpat Kalaallit Nunaanni pi-
suussutit uumaatsut pillugit
ingerlatsinerup Kalaallit Nu-
naannut oqaluttuarisaanermut
pingaaruteqartup nuunneqar-
nissaa suliassaassaaq anner-
toorujussuaq.
Københavnimiiginnassaaq
Ullumikkut Aatsitassat pillu-
git Ingerlatseqatigiiffik 20-
nik sulisoqarpoq - inatsisileri-
tuut, ingeniørit allaffimmiullu
- ukiut 18-it ingerlaneranni
minnerunngitsumik uuliasi-
o oqatigiiffiit aatsitassarsioqati-
o giiffiillu Kalaallit Nunaanni
g misissuinissamik kissaateqar-
| tut ilaannikkut ajomakusoor-
| tumik nakkutigineranni allaf-
2 fissornikkut, ataqatigiissitsi-
h nikkut aaqqissuussinikkullu
5 isumagisarsimallugit.
< København-imi sulisut
Aatsitassat pillugit Ingerlat-
seqatigiiffiup Nuummut
nuunneqamissaanut atatillugu
nooqataanissamik suli neqe-
roorfigineqanngikkaluartut,
taamaattoq ilimagineqanngi-
laq sulisut neqeroorfigineqar-
nimminnik akuersissanersut.
Taamatummi pisoqartame-
land, hvor man ikke er helt
ukendt med råstofforvaltning.
For tre år siden etablerede
man Grønlands Hjemmesty-
res Råstofkontor, som blandt
andet yder bistand til logisti-
ske, geologiske og samfunds-
relaterede spørgsmål til rettig-
hedshavere og andre partnere.
Men derfra og til at vareta-
ge hele styrelsen af hele råsto-
fområdet inden for olie- og
mineralefterforskning ligger
der en stor og krævende fag-
lig udfordring, mener kilder i
Miljø- og Engergiministeriet i
København.
Travlhed
Råstofforvaltningen har ikke
mindst fået travlt, efter at
interessen for efterforskning
af mineraler er steget kraftigt
de sidste par år.
Fund af diamanter i Syd-
vestgrønland har udløst stor
interesse hos mineindustrien.
Den 1. april var ikke færre
end 70 efterforsknings- og 22
forundersøgelsestilladelser
for mineraler meddelt eller
under meddelelse til en række
selskaber fra især Canada,
USA, England, Australien,
Danmark og Grønland.
Det anslås, at råstof-efter-
forskningen i Grønland i år
løber op i 300 millioner kro-
ner.
rini allani sulisut nooqataasar-
simanngimmata, Avatangiisi-
nut Nukissaqarniarnermullu
ministereqarfimmit naliliiso-
qarpoq.
Unamminartoq
Sulisunik iluamik ilisimasa-
qanngitsunik sulisoqarluni
Kalaallit Nunaata suliassamik
qanoq ililluni isumaginnisin-
naanera maannakkut ilisi-
maneqanngilaq.
Ilimagisariaqarporli Kø-
benhavn-imi Aatsitassat pil-
lugit Ingerlatseqatigiiffimmi
allaffik piffissami sivisuneru-
sumi sulisunik ilisimasaqarlu-
artunik Kalaallit Nunaanni
ikiusarumaartoq. Kalaallit
Nunaannilu aatsitassanik i-
ngerlatsineq ilisimaneqareer-
poq.
Ukiut pingasut matuma si-
oma Namminersornerullutik
Oqartussat aatsitassanut allaf-
fimmik pilersitsipput, ilaati-
gut aatsitassarsiornissamut
pisussaatitaasut suleqataallu
allat ikiortarlugit nioqqutissa-
nik atortussanik, ujarassior-
nermut tunngasunik aammalu
apeqqutinut inuiaqatigiinnut
tunngassuteqartunut.
Kisiannili uuliasiornermi
aatsitassarsiomermilu aqutsi-
nissami sulinikkut unammi-
nartorujussuit isumagisaria-
qarput, Avatangiisinut Nukis-
saqarniamermullu minister-
eqarfimmi København-imiit-
tumi isumaqartoqarpoq.
Ulapaarneq
Aatsitassat pillugit Ingerlat-
seqatigiiffimmi sulisut ula-
paartorujussuanngorsimap-
put, ukiuni kingullerni mar-
lussunni aatsitassanik ujaasi-
nerup soqutigineqamera an-
nertoorujussuanngorsimammat.
Aatsitassarsiorfiit nunatta
Kitaani diamantinik nassaar-
simaneq soqutigisorujussuan-
ngorsimavaat.
I. april misissuinissamik
akuersissutit 70-it aamma mi-
sissueqqaamissamik akuer-
sissutit 22-t suliarineqamerat
nalunaarutigineqarsimavoq
imaluunniit nalunaarutigine-
qartussaalluni ingerlatseqati-
giiffmnut Canada-mi, USA-
mi, Tuluit Nunaanni, Austra-
liami, Danmark-imi Kalaallit
Nunaannilu najugaqartunut.
Naatsorsuutigineqarpoq
Kalaallit Nunaanni aatsitassa-
nik ujaasineq ukioq manna
300 millioner koruuninik na-
leqassasoq.
Immikkoortut
pingasut
Allattoq, Chr. Schultz-Lorentzen
KØBENHAVN - Aatsitas-
sat pillugit Ingerlatseqatgiif-
ftup suliassaasa pingaamer-
saraat Kalaallit Nunaanni
aatsitassat pillugit Siunner-
suisoqatigiinnut pilersaaru-
tinik misissuinermik siun-
nersuuteqarnermillu.
Siunnnersuisoqatigiiffik
qulinik ilaasortaqarpoq, qal-
lunaat naalakkersuisuinit
namminersomerullutillu o-
qartussanit avillugit toqqar-
neqarsimasunik. Kalaallit
Nunaannit ilaasortaapput
Peter Grønvold Samuelsen
amma Jonathan Motzfeldt,
Siumut, Otto Steenholdt
aamma Daniel Skifte, Atas-
sut, kiisalu Johan Lund
Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Siulittaasoq ukiuni sisa-
mani siulittaasuusussaq
dronningimit toqqameqar-
tarpoq, ullumikkullu siulit-
taasuuvoq naalakkersuisut
siulittaasuat Lars Emil Jo-
hansen, Siumut.
Aatsitassat pillugit Inger-
latseqatigiiffiup Siunnersui-
soqatigiinnut inassutigisar-
tagai pillugit manna tikillu-
gu akerleriissuteqartoqarsi-
manngilaq.
Siunnersuisoqatigiit sulias-
saraat Kalaallit Nunaanni aat-
sitassat pillugit ineriartor-
nermik malinnaanissaq, i-
naarutaasumillu inassuteqar-
tarluni qallunaat naalakker-
suisuinut aamma Namminer-
somerullutik Oqartussanut
Ilaatigut apeqqutit tunnga-
vissaqartut pillugit. Ilaati-
gullu misissueqqaarnissat
misissuinissallu aamma piia-
asinnaanermut akuersissutit
pillugit nalunaaruteqartar-
neq imaluunniit akuerisissu-
tit allanngortinneqarmappa-
ta nalunaarutigissallugit.
Siunnersuisoqatigiit aam-
ma qallunaat naalakkersui-
suinut nunatsinnilu naalak-
kersuisunut aatsitassarsior-
nemii apeqqutit allat pillugit
oqaaseqaateqaretarpoq.
Tre trin
Af Chr. Schultz-Lorentzen
KØBENHAVN - En af
Råstofforvaltningens hoved-
opgaver er at undersøge og
indstille projekter til Fælles-
rådet vedrørende mineralske
råstoffer i Grønland.
Fællesrådet består af 10 med-
lemmer, der er ligeligt udpeget
af den danske regering og hjem-
mestyret. Fra Grønland deltager
Peter Grønvold Samuelsen og
Jonathan Motzfeldt, Siumut,
Otto Steenholdt og Daniel Skif-
te, Atassut, og Johan Lund
Olsen, Inuit Atqatigit.
Formanden udnævnes af
dronningen for en 4-årig peri-
ode, og det er i dag landssty-
reformand Lars Emil Johan-
sen, Siumut.
1 praksis har der hidtil ikke
været større uoverenstenunelse
mellem Råstofforvaltninges
indstillinger og Fællesrådets
beslutninger.
Fællesrådets opgave er at føl-
ge udviklingen på råstofområdet
i Grønland og afgive endelig
indstilling til den daaske rege-
ring og Grønlands Landstyre.
Dels om principielle
spørgsmål. Dels om medde-
lelse af forundersøgelses- og
efterforsknings- og udnyttel-
sestilladelser eller ændring af
sådanne tilladelser.
Fællesrådet kan endvidere
afgive udtalelser til regerin-
gen og landsstyret om andre
spørgsmål på råstofområdet.
1975- imi aamma 1976-imi Sisimiut Maniitsullu avataanni
misissuilluni qillerinerup kingorna (una tassaavoq Mibil-ip
1976- imi Maniitusp avataani qillerivia) Kalaallit Nunaanni
pisuussutit uumaatsut misissuiffigineqarnerat
unikaallassimavoq. Maannakkulli soqutiginninneq
annertuseriaqqissimavoq.
Efter fem undersøgelsesboringer i 1975 og 1976 i havet ud
for Sisimiut og Maniitsoq (her er det Mobil-gruppens
olieboretårn ud for Maniitsoq i 1976) kom en stille periode
for den grønlandske undergrund. Nu er interessen atter
blusset op.
Råstofforvaltningen
er det første nåleøje
Endnu ingen plan for den praktiske overførelse til Grønland