Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 02.09.1997, Page 5

Atuagagdliutit - 02.09.1997, Page 5
Nr. 67 • 1997 5 Éa apyg^c/é/'o. £/£ GRØNLANDSPOSTEN Anguniaruminaatsut siullersaat Aatsitassat pillugit Ingerlatseqatigiiffimmik Kalaallit Nunaannut nuutsinissaq pillugu suli erseqqissumik pilersaarusiortoqanngilaq Allattoq, Chr. Schultz- Lorentzen KØBENHAVN - Suli oqaati- gisinnaanngilara Aatsitassat pillugit Ingerlatseqatigiiffiup suliaasa qaqugu qanorlu ilil- lutik Kalaallit Nunaannut _ nuunneqamissaat. - Tamanna suli aalajangiif- figineqanngilaq. - Suliassaq tamanna aatsaat maannakkut aaqqiiviginialer- parput. Taama oqarpoq Aatsitassat pillugit ingerlatseqatigiiffim- mi pisortaq Gert Vigh. Inger- latsivik allaffeqarpoq Kom- pagnistræde-mi København- ip qeqqaniittumi, Nukissaqar- niarnermut Avatangiisinullu Ministereqarfimmut ilaalluni. Suliassaq annertooq Naalakkersuisut siulittaasuata Lars Emil Johansen-ip isuma- qatigiissut Kalaallit Nunaata ajugaaneranik oqaatigaa, tun- ngavissaasoq kalaallit ani- ngaasarsiorneranni nammi- neemerulemissamut. Aamma naalakkersuisut siulittaasuat aviisimut ullor- mut saqqummertartumut o- qaaseqaateqarpoq naatsorsuu- Af Chr. Schultz-Lorentzen KØBENHAVN - Jeg kan ikke sige, hvornår og hvordan Råstofforvaltningens opgaver i praksis bliver overført til Grønland. - Det er der ikke taget stil- ling til. - Den opgave skal vi først til at løse nu. Det fortæller Gert Vigh, chef for Råstofforvaltningen, der har lokaler i Kompagni- stræde i det indre København og er en afdeling under Ener- gi- og Miljøministeriet. Vældig flytteopgave Landsstyreformand Lars Emil Johansen har karakteriseret aftalen som en sejr for Grøn- land, der giver basis for opbygningen af en selvstæn- dig, grønlandsk økonomi. Ligeledes har landstyrefor- manden til et dagblad udtalt, at han forventer, at Grønland i oktober vil være klar med en ny råstofadministration i til- knytning til det nuværende råstofkontor i Nuuk. Men uanset hvor megen god vilje der er tilstede, bliver det en krævende flytteopgave at realisere den historiske aftale om at overføre forvalt- ningen af de grønlandske tigalugu oktoberimi Kalaallit Nunaanni aatsitassanut nutaa- mik allaffeqalissasoq, maan- nakkut Nuummi aatsitassanut allaffeqarfimmut atasussa- mik. Aatsitassat pillugit Ingerlat- seqatigiiffimmi København- imiittumi pisortaq Gert Vigh Kalaallit Nunaannut nooqataassanngilaq. Gert Vigh, chefen for Råstofforvaltningen i København, flytter ikke med til Grønland. råstoffer til Grønland. Bliver i København Den nuværende Råstoffor- valtnings 20 medarbejdere - en blanding af jurister, ingen- iører og HK’ere - har i 18 år varetaget den ofte komplice- ret myndigheds- kontrol med at administrere, koordinere og regulere opgaver i forhold til først og fremmest olie- og mineselskaber, som ønsker at drive råstof- efterforskning i Grønland. Selv om ingen medarbejde- re i København endnu har modtaget tilbud om at lade sig overflytte til den nye Råstof- forvaltning i Nuuk, anses det for usandsynligt, at nogen vil tage mod tilbuddet. Det har der i hvertfald ikke været tradition for i tilsvaren- de sager, lyder vurderingen fra en medarbejder i Miljø- og Energiministeriet. Faglig udfordring Hvordan Grønland skal løse opgaven uden måske at have medarbejdere med dybtgåen- de know-how-viden, står i øjeblikket hen i det uvisse. Men det må anses som sandsynligt, at Råstofkontoret i København i en længere periode kommer til at bistå med ekspertbistand i Grøn- Kisiannili qanorluunniit piumassuseq annertutigigalu- arpat Kalaallit Nunaanni pi- suussutit uumaatsut pillugit ingerlatsinerup Kalaallit Nu- naannut oqaluttuarisaanermut pingaaruteqartup nuunneqar- nissaa suliassaassaaq anner- toorujussuaq. Københavnimiiginnassaaq Ullumikkut Aatsitassat pillu- git Ingerlatseqatigiiffik 20- nik sulisoqarpoq - inatsisileri- tuut, ingeniørit allaffimmiullu - ukiut 18-it ingerlaneranni minnerunngitsumik uuliasi- o oqatigiiffiit aatsitassarsioqati- o giiffiillu Kalaallit Nunaanni g misissuinissamik kissaateqar- | tut ilaannikkut ajomakusoor- | tumik nakkutigineranni allaf- 2 fissornikkut, ataqatigiissitsi- h nikkut aaqqissuussinikkullu 5 isumagisarsimallugit. < København-imi sulisut Aatsitassat pillugit Ingerlat- seqatigiiffiup Nuummut nuunneqamissaanut atatillugu nooqataanissamik suli neqe- roorfigineqanngikkaluartut, taamaattoq ilimagineqanngi- laq sulisut neqeroorfigineqar- nimminnik akuersissanersut. Taamatummi pisoqartame- land, hvor man ikke er helt ukendt med råstofforvaltning. For tre år siden etablerede man Grønlands Hjemmesty- res Råstofkontor, som blandt andet yder bistand til logisti- ske, geologiske og samfunds- relaterede spørgsmål til rettig- hedshavere og andre partnere. Men derfra og til at vareta- ge hele styrelsen af hele råsto- fområdet inden for olie- og mineralefterforskning ligger der en stor og krævende fag- lig udfordring, mener kilder i Miljø- og Engergiministeriet i København. Travlhed Råstofforvaltningen har ikke mindst fået travlt, efter at interessen for efterforskning af mineraler er steget kraftigt de sidste par år. Fund af diamanter i Syd- vestgrønland har udløst stor interesse hos mineindustrien. Den 1. april var ikke færre end 70 efterforsknings- og 22 forundersøgelsestilladelser for mineraler meddelt eller under meddelelse til en række selskaber fra især Canada, USA, England, Australien, Danmark og Grønland. Det anslås, at råstof-efter- forskningen i Grønland i år løber op i 300 millioner kro- ner. rini allani sulisut nooqataasar- simanngimmata, Avatangiisi- nut Nukissaqarniarnermullu ministereqarfimmit naliliiso- qarpoq. Unamminartoq Sulisunik iluamik ilisimasa- qanngitsunik sulisoqarluni Kalaallit Nunaata suliassamik qanoq ililluni isumaginnisin- naanera maannakkut ilisi- maneqanngilaq. Ilimagisariaqarporli Kø- benhavn-imi Aatsitassat pil- lugit Ingerlatseqatigiiffimmi allaffik piffissami sivisuneru- sumi sulisunik ilisimasaqarlu- artunik Kalaallit Nunaanni ikiusarumaartoq. Kalaallit Nunaannilu aatsitassanik i- ngerlatsineq ilisimaneqareer- poq. Ukiut pingasut matuma si- oma Namminersornerullutik Oqartussat aatsitassanut allaf- fimmik pilersitsipput, ilaati- gut aatsitassarsiornissamut pisussaatitaasut suleqataallu allat ikiortarlugit nioqqutissa- nik atortussanik, ujarassior- nermut tunngasunik aammalu apeqqutinut inuiaqatigiinnut tunngassuteqartunut. Kisiannili uuliasiornermi aatsitassarsiomermilu aqutsi- nissami sulinikkut unammi- nartorujussuit isumagisaria- qarput, Avatangiisinut Nukis- saqarniamermullu minister- eqarfimmi København-imiit- tumi isumaqartoqarpoq. Ulapaarneq Aatsitassat pillugit Ingerlat- seqatigiiffimmi sulisut ula- paartorujussuanngorsimap- put, ukiuni kingullerni mar- lussunni aatsitassanik ujaasi- nerup soqutigineqamera an- nertoorujussuanngorsimammat. Aatsitassarsiorfiit nunatta Kitaani diamantinik nassaar- simaneq soqutigisorujussuan- ngorsimavaat. I. april misissuinissamik akuersissutit 70-it aamma mi- sissueqqaamissamik akuer- sissutit 22-t suliarineqamerat nalunaarutigineqarsimavoq imaluunniit nalunaarutigine- qartussaalluni ingerlatseqati- giiffmnut Canada-mi, USA- mi, Tuluit Nunaanni, Austra- liami, Danmark-imi Kalaallit Nunaannilu najugaqartunut. Naatsorsuutigineqarpoq Kalaallit Nunaanni aatsitassa- nik ujaasineq ukioq manna 300 millioner koruuninik na- leqassasoq. Immikkoortut pingasut Allattoq, Chr. Schultz-Lorentzen KØBENHAVN - Aatsitas- sat pillugit Ingerlatseqatgiif- ftup suliassaasa pingaamer- saraat Kalaallit Nunaanni aatsitassat pillugit Siunner- suisoqatigiinnut pilersaaru- tinik misissuinermik siun- nersuuteqarnermillu. Siunnnersuisoqatigiiffik qulinik ilaasortaqarpoq, qal- lunaat naalakkersuisuinit namminersomerullutillu o- qartussanit avillugit toqqar- neqarsimasunik. Kalaallit Nunaannit ilaasortaapput Peter Grønvold Samuelsen amma Jonathan Motzfeldt, Siumut, Otto Steenholdt aamma Daniel Skifte, Atas- sut, kiisalu Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit. Siulittaasoq ukiuni sisa- mani siulittaasuusussaq dronningimit toqqameqar- tarpoq, ullumikkullu siulit- taasuuvoq naalakkersuisut siulittaasuat Lars Emil Jo- hansen, Siumut. Aatsitassat pillugit Inger- latseqatigiiffiup Siunnersui- soqatigiinnut inassutigisar- tagai pillugit manna tikillu- gu akerleriissuteqartoqarsi- manngilaq. Siunnersuisoqatigiit sulias- saraat Kalaallit Nunaanni aat- sitassat pillugit ineriartor- nermik malinnaanissaq, i- naarutaasumillu inassuteqar- tarluni qallunaat naalakker- suisuinut aamma Namminer- somerullutik Oqartussanut Ilaatigut apeqqutit tunnga- vissaqartut pillugit. Ilaati- gullu misissueqqaarnissat misissuinissallu aamma piia- asinnaanermut akuersissutit pillugit nalunaaruteqartar- neq imaluunniit akuerisissu- tit allanngortinneqarmappa- ta nalunaarutigissallugit. Siunnersuisoqatigiit aam- ma qallunaat naalakkersui- suinut nunatsinnilu naalak- kersuisunut aatsitassarsior- nemii apeqqutit allat pillugit oqaaseqaateqaretarpoq. Tre trin Af Chr. Schultz-Lorentzen KØBENHAVN - En af Råstofforvaltningens hoved- opgaver er at undersøge og indstille projekter til Fælles- rådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland. Fællesrådet består af 10 med- lemmer, der er ligeligt udpeget af den danske regering og hjem- mestyret. Fra Grønland deltager Peter Grønvold Samuelsen og Jonathan Motzfeldt, Siumut, Otto Steenholdt og Daniel Skif- te, Atassut, og Johan Lund Olsen, Inuit Atqatigit. Formanden udnævnes af dronningen for en 4-årig peri- ode, og det er i dag landssty- reformand Lars Emil Johan- sen, Siumut. 1 praksis har der hidtil ikke været større uoverenstenunelse mellem Råstofforvaltninges indstillinger og Fællesrådets beslutninger. Fællesrådets opgave er at føl- ge udviklingen på råstofområdet i Grønland og afgive endelig indstilling til den daaske rege- ring og Grønlands Landstyre. Dels om principielle spørgsmål. Dels om medde- lelse af forundersøgelses- og efterforsknings- og udnyttel- sestilladelser eller ændring af sådanne tilladelser. Fællesrådet kan endvidere afgive udtalelser til regerin- gen og landsstyret om andre spørgsmål på råstofområdet. 1975- imi aamma 1976-imi Sisimiut Maniitsullu avataanni misissuilluni qillerinerup kingorna (una tassaavoq Mibil-ip 1976- imi Maniitusp avataani qillerivia) Kalaallit Nunaanni pisuussutit uumaatsut misissuiffigineqarnerat unikaallassimavoq. Maannakkulli soqutiginninneq annertuseriaqqissimavoq. Efter fem undersøgelsesboringer i 1975 og 1976 i havet ud for Sisimiut og Maniitsoq (her er det Mobil-gruppens olieboretårn ud for Maniitsoq i 1976) kom en stille periode for den grønlandske undergrund. Nu er interessen atter blusset op. Råstofforvaltningen er det første nåleøje Endnu ingen plan for den praktiske overførelse til Grønland

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.