Atuagagdliutit - 11.09.1997, Síða 2

2
Nr. 70 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilemeqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq I
Ud9lvet ..............J
Suliffeqarfik imminut plgisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik® greennet.gi
Siulersuisut
Be8tyre'89.............—
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration ,
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion |
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqi
Redaktion
iarffk
mmtm
Paornånguaq Kleist
Thorkild Knudsen
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Moller
Vivi Møller-Reimer (ass./foto)
Hans-Hendrik Johansen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversaetter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
UtertOK Nielsen (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamlut:
Manlitsoq:
Kangaatslaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasiilaq:
Ittoqqortoormlit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Bronlund
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Henriette Trant
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq klngulleq:
Marlun.aviisimut:Pingasunn.nal. 10
Sisiman.aviisimubTalliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq I
Abonnement
Llkiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150424-7
Suliarinnittut
^Produktion^^^^^^^^^
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
JsL--------1-.............I
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassiivik/Esklmo Press
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
i
GRØNLANDSPOSTEN
NAMMA0ATIGIINNE0
ASSIGIIMMIK AKEQARTITSINEQ PILLU-
GU oqallinneq sumut piva, imarpi qulaallugu
Kujataanut timmisartortitsisameq maanna oqal-
lisiginerani? Oqallinneq paasisassaanngitsoq, sal-
liutitsiniameq immikkullu iliorfiginninniamerit
eqqunngitsumik pingaartinneqarlutik. Patsigi-
niakkat paasisassaanngitsut tunngavigalugit Nar-
sarsuarmit Danmarkimut timmisartomiaraanni
8.000 kroneqassagunarpoq, allaninngaanneeraan-
ni akisunerusussaalluni.
Narsarsuaq inuttuallaanngikkaluarpoq, kuja-
taanili illoqarfinnit Narsarsuarmut timmisartorfiit
isorartunngillat, allanullu naleqqiullugit Dan-
markimut ingerlaqqiffissani akikinnerullutik.
Taamaattumik manna tikillugu Kujataanit Dan-
markiliamiaraanni Nunatsinni allanut naleqqiul-
lugu akikinneerarsuuvoq.
Peqqutaavoq qanga Narsarsuarmit toqqaannar-
tumik Danmarkiliartoqartarmat. Timmisartortit-
seqatigiit allat suleqatigalugit Grønlandsflyp assi-
giinngitsutigut timmisartorfigisarsimavaa. Qa-
ngarsuanngorporli Grønlandsflyp akiligaanik
imarpik qulaallugu timmisartunik Narsarsuarmut
mittoqarmat. Ilaasut Kujataaneersut Kangerlussu-
aliaanneqartarput, Grønlandsfly SAS-ip timmi-
sartuini inissanik pisisarluni, ilaasullu kujataa-
neersut allanut naleqqiullugit ajomerusumik pine-
qannginniassammata Narsarsuarmit Kangerlussu-
armut timmisartuussineq »akeqanngingajappoq«.
1. oktober aallamerfigalugu imarpik qulaallugu
timmisartuussisamermut akuersissut Grønlands-
flyp annaavaa, taamaattumillu Kangerlussuup
tungaanut akeqanngitsumik timmisartuussisar-
nissamut pisussaaffeqarunnaarluni. Taamaattu-
mik timmisartorfik akeqalissaaq, Kujataanillu
ilaasunut akitsussaqaluni.
Tupinnanngitsumik uiertoqalerpoq, qanorlu ili-
ortoqamissaa pillugu maanna isumaqatigiinni-
artoqarpoq. Aviisip nammassinerani paasinarpoq
landskarsi tapiissuteqassasoq, taamaalillutik
kujataamiut akikitsumik Danmarkiliartarnitik
ingerlatiinnarsinnaallugit.
Nunattali sinnera qanoq pineqassava?
OQALLINNEQ Kujataanit Danmarkiliartameq
pillugu sumiiffmnit allanit akisunerutitsineq pin-
ngitsoornani maluginiarneqalerpoq. Tunumit
13.500 aamma 15.000 kronit akomanni akeqar-
poq, avinngarusimaqigamimmi.
Tamanna pillugu namminersomerullutik oqar-
tussat politikkia tassaavoq nunatsinni angallan-
nermi nuna tamaat eqqarsaatigineqassasoq, aaq-
qissuunneratigut akitigullu tamanik naligiissitsi-
soqarluni. Politikki tamanna pinngitsoomani aaq-
qissuunneqartussaavoq assigiimmik akeqartitsi-
neq atomnnaalereerpat, tamatumalu nassatarissa-
vaa ineriartoreerfiusormiut akiviit tunngavigalu-
git akiliisalemissaat. Taamaangali suli killinngi-
lagut, akillu naligiinnisaat suli suliniutigissavar-
put, aamma timmisartomermi.
Taamaattumik paasinanngilaq Kujataanit aki-
kinnermik angalasoqartamissaa taqqavanngaan-
nit imarpik qulaallugu timmisartorfissaagaluup
atorneqannginnera peqqutigiinnarlugu. Uagum-
mi allat? Pingaartumik avannarsuaaneersut Tu-
numeersullu, aningaasaqameq piniamermik pin-
ngortitallu tunniussinnaasaat tunngavigalugit i-
ngerlanneqarmat, taamaattumillu aningaasaati-
kinnemsut?
Apeqqut tamanna sakkortuumik misigissuse-
qarlunilu oqalliffiusoq sermersuup portunersaanit
qimerloomeqassaaq nalilersorneqarlunilu. Ilaat
pisortanit tapiiffigineqarlutik angalasassappata
allat aamma taamaattariaqarput.
Uiemermut peqqutaavoq atorfillit politikerillu
akisussaasut siumut takusinnaasimanngimmassuk
qanoq pisoqartussaanersoq. Timmisartuussinis-
samut akuersissutit tunngavigalugit Kujataani tim-
misartomermut akit aalajangemeqartarput. Grøn-
landsfly-p timmisartuussinermut akuerineqamera
atomnnaarpat soorunami aamma imarpik qulaallu-
gu timmisartuussinissamut pisussaaffiit taamaatis-
sapput. Taamaattumik Narsarsuaq/Kangerlussuaq
timmisartorfiginiaraanni Nunatsinni timmisartuus-
sinermi akit atuutissapput. Angallannermut pisor-
taqarfimmiut sinngussimapput, tamannalu Grøn-
landsflymik pisuutitsiffiussan-ngilaq.
AKIVIIT ATORLUGIT? Apeqqut ukiuni pisus-
sani eqqarsaatigineqarluassaaq politikkikkullu
oqalliffiussalluni, ineriartoreerfiusuni assigiim-
mik akeqartitsinerup atorunnaamera atuutilereer-
pat. Qaqortoq aaqqissuussinermut tamatumunnga
ilaarusoqaaq, tupinnanngilarlu. Piumasarineqar-
tariaqarporli pissutsit ajunnginnissaat, assersuu-
tigalugu Narsarsuup mittarfianit imarpik qulaal-
lugu timmisartorsinnaasoqarluni.
Maannali taamaattoqanngilaq, assigiimmillu a-
keqartitsinerup Qaqortumi atorunnaamerata nas-
satarissavaa imarpik qulaallugu timmisartor-
nermi akit maanna Grønlandsflyp saqqummius-
saattut innissaat.
Assigiimmilli akeqartitsineq suli atorunnaar-
sinneqanngilaq, Kujataanullu naamik, taamaattu-
mik soorunami ajorluinnarpoq maanna timmi-
sartomeq 16.000 kroneqalemissaa, qanga 8.000
kroneqaraluarluni. Taamaattumik nammaqati-
giinneq naapertorlugu akit aalajangertariaqarput,
nunatsinni timmisartorfmni isorartussutsinut nal-
lersuussinnaasanut assinginik. Taamaattumik
qanorluunniit ilusiliisoqaraluarpat 8.000 kronit
ikippallaaqaat. Taamak politikkeqartuartilluta
Kujataanissaaq nammaqatigiinnissaq akuerine-
qartariaqarpoq. Taamaattumi Narsarsuarmit Kø-
benhavnimut timmisartuussinermi akisunerutitsi-
sariaqarpoq, 16.000 kroniussanngillalli.
Maanna oqallinnemp pisariaqartippaa nunat-
sinni illoqarfinnit tamanit Danmarkiliamermut
akit tamaasa pisortaqarfiup misissomissai. Akit
sapinngisamik naligiipajaartut suli politikkikkut
anguniagaasut, ullumikkut suli atuutilinngillat,
tamannalu iluarsisariaqarpoq, politikkikkut angu-
niakkat nutaat atuutilersiillugit.
OM SOLIDARITET
HVOR ER snakken om ensprissystemet blevet af
i den igangværende diskussion om atlantpriseme
fra Sydgrønland? Det er en helt ufattelig debat,
hvor favorisering og særbehandling indgår som
urimelige størrelser. Fra Narsarsuaq skal det af
langt fra indlysende årsager åbenbart koste cirka
8.000 kroner at flyve til Danmark, mens det skal
være dyrere fra alle andre steder.
Nu bor der ganske vist ikke særlig mange men-
nesker i Narsarsuaq, men flyruterne mellem de
sydgrønlandske byer og Narsarsuaq er kortere og
billigere end så mange andre strækninger med
forbindelse til danmarksmaskinen. Det betyder,
at man i Sydgrønland hidtil har kunnet rejse til
Danmark betydeligt billigere end i resten af
Grønland.
Årsagen er, at der tidligere var direkte forbin-
delse til Danmark fra Narsarsuaq. Den rute har
Grønlandsfly betjent på forskellige vis, i samar-
bejde med andre luftfartsselskaber. Men det er
snart længe siden, at der landede atlantmaskiner i
Narsarsuaq for Grønlandsflys regning. Passage-
rer fra Sydgrønland er i stedet fløjet til Kanger-
lussuaq, hvor Grønlandsfly har købt sæder i den
ordinære SAS-maskine, og for ikke at stille de
sydgrønlandske passagerer dårligere end tidligere
var transporten fra Narsarsuaq til Kangerlussuaq
stort set »gratis«.
Nu har Grønlandsfly så fra 1. oktober mistet
koncessionen over Atlanten, og er ikke mere for-
pligtet til at give et gratis lift til Kangerlussuaq.
Altså må der betales for ruten, og det bliver et
prischok for passagerne fra Sydgrønland.
Det har naturligt nok skabt panik, og der for-
handles i øjeblikket på livet løs om, hvordan
sagen skal gribes an. Ved redaktionens slutning
så det ud til, at det bliver landskassen, der skal
træde til med et heftigt tilskud, for at de sydgrøn-
landske passagerer kan fortsætte de relativt billi-
ge rejser til det danske.
Men hvad med det øvrige Grønland?
DISKUSSIONEN OM atlantpriseme fra Syd-
grønland til Danmark henleder uundgåeligt op-
mærksomheden på de langt højere priser fra
andre områder. Fra Østgrønland koster det for
eksempel fra 13.500 til 15.000 kroner, fordi de
derovre ligger langt fra alfarvej.
Hjemmestyret officielle politik på området går
stadig på, at man med den grønlandske trafik skal
tilgodese alle egne af landet med en struktur og
med priser, der stiller de grønlandske landsdele
nogenlunde lige. Det er en politik, der uundgåe-
ligt bliver revideret, når vi kommer lidt længere
med afskaffelsen af ensprissystemet, som vil be-
tyde, at det for de typiske vækstområder bliver
kostprisen, der gælder. Så langt er vi endnu ikke
kommet, og der skal altså stadig tilstræbes en lig-
hed også i flypriseme.
Det virker derfor ikke selvindlysende, at Syd-
grønland skal rejse særlig billigt, blot fordi der
ligger en ubenyttet atlantlufthavn i området. For
hvad med os andre? Og især med passagerer fra
det nordligste og det østligste Grønland, hvor
man har færre penge mellem hænderne, fordi
økonomien i højere grad er lagt an på fangst og
naturalier?
Dette spørgsmål, der diskuteres heftigt og fø-
lelsesladet, skal betragtes og vurderes fra toppen
af indlandsisen. Skal nogle have subsidierede rej-
ser, skal andre også.
Panikken skyldes den omstændighed, at de
ansvarlige embedsmænd og politikere ikke har
været i stand til at forudse, hvad der ville ske.
Flypriseme fra Sydgrønland har været bestemt af
koncessionsforholdene. Grønlandsflys forpligtel-
ser på atlantbeflyvningen ophører naturligvis, når
deres koncession udløber. Og i princippet kom-
mer indenrigspriseme derefter til at gælde for
strækningen Narsarsuaq/Kangerlussuaq. Nogle i
trafikdirektoratet har sovet i timen, og det skal
Grønlandsfly ikke hænges op på.
KOSTPRISER? Det er et spørgsmål, der i årene
fremover vil give meget hovedbrud og skabe
megen politisk debat, når ensprissystemets af-
skaffelse i vækstområderne skal indføres. Qaqor-
toq vil meget gerne med i den ordning, og det er
forståeligt. Men det forudsætter, at forholdene er
til det, for eksempel en atlantrute ud af Narsarsuaq.
Det er der ikke i øjeblikket, og en afskaffelse af
ensprissystemet i Qaqortoq ville derfor betyde
atlantpriser som dem, Grønlandsfly nu præsente-
rer Sydgrønland for.
Men ensprissystemet er ikke afskaffet, og slet
ikke for Sydgrønland, og derfor er det naturligvis
ikke rimeligt, at det pludselig skal koste 16.000
kroner imod hidtil 8.000. Derfor skal der sættes
en solidarisk pris, som svarer til prisen på sam-
menlignelige strækninger andre steder i landet.
Det betyder så, at 8.000 kroner under alle om-
stændigheder er for lidt. Også i Sydgrønland må
man acceptere at stå skulder ved skulder, så læn-
ge det er den politik, vi fører. Og det indebærer,
at nedlæggelsen af atlantmten fra Narsarsuaq til
København fører til højere billetpriser, blot ikke
16.000 kroner.
Den igangværende debat gør det nødvendigt, at
man i direktoratet kigger på atlant-priseme fra
alle grønlandske byer. Den rimelige ensartethed i
priserne, som stadig er det politiske mål, eksiste-
rer ikke i dag, og det bør der rettes op på, indtil
nye politiske målsætninger gælder.