Atuagagdliutit - 11.09.1997, Page 4

4
Nr. 70 ■ 1997
fftaag'qjpc/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
NAPA/Nordens Institut i Grønland
1987-1997
Instituttet markerer sit 10 års jubilæum med 26 skolekoncerter i Na-
nortalik, Qaqortoq, Narsaq og Nuuk, med dukketeaterforestillinger i
Nuuk og i Nordgrønland og med teatergæstespil i Nuuk m. v. - alt
sammen fra nu og ind i efteråret. Jubilæets formelle del markeres i
Katuaq/Grønlands Kulturhus i dagene 9.-13 september.
Leif Ove Andsnes
Isixten Nordstrom
Rasmus
Jubilæumsprogrammet i Nuuk:
Torsdag 11. september:
16.00: Katuaqs Lille sal: Sixten Nordstrom
fortæller om programmet i aftenens
koncert med pianisten Leif Ove
Andsnes, der medvirker med små
uddrag og kommentarer. Medarrangør:
Katuaq Ikinngutai/Katuaqs Venner.
19.30: Katuaqs Store sal: Offentlig solist-
koncert med den norske verdenspianist
Leif Ove Andsnes. Værker af Haydn.
Beethoven, Grieg og Liszt.
OBS. Kun denne ene offentlige kon-
cert (Leif Ove Andsnes rejser
fredag morgen til CD-indspil-
ning i Birmingham, England).
Fredag 12. september:
09.00: Katuaqs Store sal: Skolekoncert
med Nordisk Kamnierensemble
og Sixten Nordstrom
19.30: Katuaqs Store sal: Offentlig koncert
med Nordisk Kammerensemble og
Sixten Nordstrom
Lørdag 13. september:
19,00: Fest- og jubilæumsaften i Katuaqs
Store sal, bl.a. koncert med Rasmus
Lyberth og Nordisk Kamnierensem-
ble/ Sixten Nordstrom og et fælles-
kor sammensat af Nipi- og Appitta-
sangkorene.
Rasmus Lyberth i Katuaq
Det er første gang Grønlands store sanger Rasmus
Lyberth optræder i Katuaq, og første gang i Nuuk i
lange tider.
Rasmus Lyberth (46) er trods sin stadig unge
alder The Grand Old Man i vort musikliv, en posi-
tion opnået ikke ved stræbsomt virke, men som en
uundgåelig følge af en stor stemme, stor musikalsk
udtrykskraft, spontan musikglæde og en i sig selv
hvilende varm personlighed.
Rasmus Lyberth er ikke kun sanger, men også
tekstforfatter og komponist, og som skuespiller
har han senest udfoldet sig i hovedrollen i den
nye ASA-fdm Lysets hjerte, som får verdenspre-
miere i Katuaqs biograf i januar 1998. Rasmus
Lyberth begyndte at synge i 1969 (i Finland!) og
har siden turneret i de nordiske lande, i resten af
Europa, samt i Nord- og Sydamerika.
Han er uddannet flymekaniker i Grønlandsfly
(“Den syngende mekaniker”), men forlod fly-
mekanikken i 1988 for i en periode helt at hellige sig musikken. I de senere år har han
trukket sig tilbage fra det aktive tuméliv for at hellige sig stillingen som forebyggelses-
konsulent i Qaqortoq Kommune.
Rasmus Lyberth har udgivet syv CD’er, flere videofdm og medvirket i talløse radio-
og TV-udsendelser. Han modtog Grønlands Kulturpris i 1989 og var normineret til Nor-
disk Råds Musikpris i 1996.
Billetter til samtlige arrangementer kan købes i Katuaqs billetsalg
OBS 1: I forbindelse med jubilæet udgiver instituttet sammen med Atuakkiorfik
det første musikpædagogiske værk på grønlandsk: Sixten Nordstrøms
“Nipilersominngortaraaq” (“Så biir det musik”). Værkets første bind præsenteres
i Katuaq 12. september kl 16.00.
OBS 2: 2. reviderede udgave af instituttets publikation FAKTA om
GRØNLAND foreligger til jubilæet. Henvendelse til NAPA.
NAPA/Nordens Institut i Grønland
Nuummi naluttarfis-
saq Sarfaarsuarni
ikuallaasarfiup
eqqaani sananeqas-
saaq, taamaalilluni
ikuallaasarfunmi
kissarneq sinnerut-
toq naluttarfimmik
imermik kissassaa-
sinnaaqqullugu.
Den nye svømmehal
i Nuuk skal anlægges
i nærheden af for-
brændingsanlægget
ved Sarfaarsuit, så
spildvarmen fra
anlægget kan
udnyttes i
bassinerne.
Nuuk får sin
svømmehal i år 2000
Kommunen vil ikke vente på hjemmestyret, men bygger
sammen med tipsfond
NUUK(KK) - Denne gang er
det ikke valgflæsk eller
ønsketænkning. Denne gang
er det realiteter og kolde kon-
tanter.
Befolkningen i Nuuk får nu
sin længe ønskede svømme-
hal, så børn og voksne, store
og små kan tage den første
dukkert i den nye svømmehal
om tre år i år 2000.
Der vil blive plads til os
alle:Motionisterne, skolebør-
nene og konkurrencesvøm-
merne.
Ifølge kommunens fore-
løbige planer skal selve byg-
geriet af en svømmehal starte
den I. maj 1999 og stå færdig
den 1. december 2000.
Efter forslag fra medlem af
kommunalbestyrelsen i
Nuuk, Hans Pavia Egede,
Atassut, skal det dog under-
søges, om det ikke vil være
muligt at fremrykke denne
tidsplan. Ligeledes bliver det
undersøges, om svømmehal-
len skal opføres efter en arki-
tektkonkurrence, som det var
tilfældet med kulturhuset
Katuaq.
Svømmeturen vil foregå på
Nuussuaq, hvor den nye
svømmehal bliver bygget i
nærheden af forbrændingsan-
stalten. Overskudsvarmen fra
forbrændingen skal sikre en
behagelig temperatur i bassi-
net, selv om snestormen hyler
udenfor.
I dag afsætter Nuup Kom-
munea overskudsvarmen fra
forbrændingsanstalten til
energiselskabet Nukissiorfiit,
men der er med vandkraft-
værket i Buksefjorden ingen
garanti for en forlængelsen af
denne aftale.
Ny partner
Den glædelige nyhed om en
svømmehal i Nuuk blev
resultatet af kommunalbesty-
relsens møde i mandags, da
en helt ny fmansieringsparter,
Lokale- og Anlægsfonden,
kom på banen i stedet for
landskassen, der sandelig har
ladet vente på sig.
Og Lokale- og Anlægsfon-
den er parat til her og nu at
yde kommunen såvel et
betragteligt tilskud som et
favorabelt lån til en svømme-
hal i Nuuk.
Nuup Kommuneas andel
bliver af en sådan størrelse, at
kommunekassen sagtens kan
følge med.
Øg så slog kommunalbe-
styrelsen til.
Tre losninger
Lokale- og Anlægsfonden,
hvis grundkapital stammer fra
tips og lotto, støtter gennem
tilskud og lån opførelsen af
idrætsanlæg som for eksem-
pel sports- og svømmehaller.
Størrelsen af fondens til-
skud og lån afhænger af den
karakter, som det nye idræts-
anlæg har. Desto større vægt
på breddeidrætten, jo større
tilskud.
Derfor havde kommunal-
bestyrelsen tre modeller af
tage stilling til:
1) . En svømmehal på 1.600
kvadratmeter til 40 millioner
kroner, hvor der bliver lagt
vægt på den brede idrætsu-
døvelse som motionssvøm-
ning, undervisning og bold-
spil.
Lokale- og Anlægsfonden
vil give et tilskud på 15 milli-
oner kroner og låne yderlige-
re 15 millioner kroner, så
Nuup Kommuneas indskud
bliver 10 millioner kroner.
2) . En svømmehal på 1600
kvadratmeter til 40 millioner
kroner, som alene opfylder de
traditionelle krav til en svøm-
mehal med konkurrencebas-
sin.
Lokale- og Anlægsfonden
giver ikke tilskud til denne
type elitesport, men vil til
gengæld yde et lån på 20 mil-
lioner kroner, så Nuup Kom-
muneas indskud bliver på 20
millioner kroner.
3) . En svømmehal på 1600
kvadratmeter plus 600 kva-
dratmeter til et 25 meter kon-
kurrencebassin til i alt 55 mil-
lioner kroner, hvor både
bredden og konkurrencen bli-
ver tilgodeset.
Lokale- og Anlægsfonden
vil give et tilskud på 15 milli-
oner kroner og låne yderlige-
re 20 millioner kroner, så
Nuup Kommuneas indskud
bliver 20 millioner kroner.
Bedste løsning
En enig kommunalbestyrelse
i Nuuk var ikke i tvivl om, at
Model 3 med plads til svøm-
mere i alle aldre og på alle
niveauer er løsningen, selv
om den også er den dyreste
med en pris på 55 millioner
kroner.
Som sagt vil Lokale- og
Anlægsfonden give et direkte
tilskud på 15 millioner kro-
ner.
Desuden vil fonden yde
kommunen et lån på 20 milli-
oner kroner. Pengene skal
efter de foreløbige planer for-
rentes med 4 1/2 procent og
afdrages over 20 år. Det giver
en årlig ydelse på halvanden
million kroner, men lånet kan
nok strækkes, hvis kommu-
nen ønsker det.
Tilbage er kommunens
eget indskud på 20 millioner
kroner. Kommunen er allere-
de i fuld gang med at lægge
penge til side til en svømme-
hal, og et samlet indskud på
20 millioner kroner frem til
ibrugtagningen i år 2000 er
indenfor rammer af kommu-
nens økonomiske formåen.
Fra privat side er der ind-
samlet 478.314 kroner til en
svømmehal i Nuuk. På et
senere tidspunkt vil der blive
taget stilling til, hvordan disse
penge skal indgå i projektet.
Landskassen lukket
Nuup Kommunea har tidlige-
re ansøgt landskassen om til-
skud til en svømmehal.
Landstinget kan yde et til-
skud på 75 procent til etable-
ringen af idrætsanlæg, som
for eksempel idrætshaller og
svømmehaller. Model 3 til 55
millioner kroner vil derfor
med en hjemmestyrefinansie-
ring koste kommunen 14 mil-
lioner kroner og landskassen
42 millioner kroner.
Landstinget har imidlertid
slet ikke villet høre tale om at
yde tilskud til en svømmehal i
Nuuk.
Nuup Kommunea, hvis
lokalpolitikere gennem man-
ge år har lovet vælgerne en
svømmehal, løser nu opgaven
sammen med an anden part-
ner end landskassen.
Det betyder, at kommunens
egen andel stiger fra 14 til 20
millioner kroner, og at kom-
munekassen optager et meget
fordelagtigt lån i 20 år.
Til gengæld skal borgerne i
Nuuk ikke vente på Landstin-
gets sendrægtighed, men kan
allerede i år 2000 komme en
tur i vandet.
ASS./ FOTO: VIVI MØLLER-REIMEF)