Atuagagdliutit - 11.09.1997, Page 12

12
Nr. 70 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
SLOTTET
KAATE
FRA
QULLISSAT
Vandt et grønt askebæger og en stor cigar, da
hun som 12-årig stillede op til en konkurrence
i harmonikaspil i Maniitsoq
NUUK(PM) - Det er altid en
fornøjelse at møde hende. Hun
har let til smil og venlige
bemærkninger, uanset hvor
travlt hun har med sine gøre-
mål. For eksempel bag disken
i KNl’s delikatesseafdeling,
hvor hun arbejdede for nogen
tid siden. Hvor andre ekspe-
dienter lader sig påvirke af
den meget stressede frokost-
tid, med lange køer af utålmo-
dige og til tider utilfredse kun-
der, kunne Kaate Jeremiassen
med sine kvikke bemærknin-
ger og sine smil hurtigt få folk
til at føle sig godt behandlet.
1 dag er det de ansatte i
Kalaallit Nunataa Radioa, der
nyder godt af hendes arbejde i
kantinen.
Mange kender også Kaate
Jeremiassen for hendes har-
monikaspil og festlige spillen
på skeer, når hun på opfor-
dring optrådte ved forskellige
arrangementer. Hendes sprud-
lende humør og de muntre
toner, hun frembringer med
sine musikinstrumenter kan
ikke undgå at smitte af på til-
hørerne.
Sidste gang hun optrådte
ved et stort offentligt arrange-
ment var ved kulturhuset Ka-
tuaqs åbning. Hun spillede
med i Nuuk harmonika-orke-
ster, der i alt har syv medlem-
mer, og under deres optræden
i den helt fyldte store sal gyn-
gede tilskuerne med til orke-
sterets friske musik.
Moderen spillede
også harmonika
Kaate Jeremiassen har ikke
interessen for musik fra frem-
mede. Hendes mor Margrethe
Geisler og hendes søskende
har spillet harmonikamusik så
længe Kaate kan huske.
- Jeg har nok arvet musi-
kaliteten fra min mor, men det
er såmænd ikke fordi, det var
hende, der lærte mig at spille.
Jeg har egentlig oplært mig
selv, men selvfølgelig betyder
det omgivende miljø meget.
- Jeg er født og opvokset i
Qullissat, hvor det berømte
Vaigat-orkester kommer fra.
Det var festlig musik, og fest-
ligt at kunne overvære deres
øveaftener.
Det er kun lykkelige min-
der, der dukker op i Kaate Je-
remiassens bevidsthed, når
hun tænker tilbage på sin
barndom.
Qullissani »Slotte« Kaate Jeremiassen-ip peroriartorfigisaa.
»Slottet« i Qullissat hvor Kaate Jeremiassen er opvokset.
- Jeg er opvokset i »Slottet«
i Qullissat. Det blev huset
kaldt, fordi det var den største
familiebolig i byen. Min mor
var kivfak hos det danske
ægtepar Kissing. Manden var
direktør for kulminen i Qulis-
sat, og var en meget markant
skikkelse i byen. Det var på
hans initiativ, der kom gang i
flere forskellige sportsgrene i
byen. Der blev spillet fodbold,
udøvet gymnastik, kastet med
spyd og meget mere. Den tid-
ligere formand for Grønlands
Idrætsforbund, Hansebajuk
Gabrielsen, der også stammer
fra Qullissat, var en af de ivri-
ge udøvere af spydkast den-
gang.
Mange privillegier
I datidens Grønland blev der
kigget skævt til én, når man
var født udenfor ægteskab.
Man var på en måde ilde set.
- Det har jeg dog aldrig
mærket noget til, selvom min
mor var enlig. Det var ikke,
fordi hun ikke havde bejlere
nok, for det havde hun, men
hun ville ikke gifte sig. Jeg
havde en utrolig lykkelig
barndom, og følte at alle holdt
af mig. Jeg havde endda nok
også lidt flere privillegier end
de fleste, fordi jeg er opvokset
på »Slottet«. Der var så mange
stuer og værelser i huset, og
min mor og jeg havde et
værelse på første sal.
- Der var centralvarme, med
et stort kulfyr i kælderen. Jeg
har altid rendt i hælene på min
mor, og har villet efterligne
hende i alle hendes forskellige
gøremål. Jeg har raget aske ud
fra fyret, og en dag fik jeg min
hånd i klemme i et af de gam-
meldags tøjruller, fordi jeg
absolut skulle prøve at udføre
samme arbejde som min mor.
Jeg har arret som minde, for-
tæller Kate Jeremiassen med
et stort smil.
- Jeg kan stadig huske,
hvordan det lød, når en af de
mandlige kivfakker huggede
is i gangen. Den skulle bruges
til hjemmelavet is. Familien
havde også høns, grise og
hunde. Hønsene var for det
meste i loftsrummet, og grise-
ne var i nogle små huse, dér
hørte til huset. Jeg husker en
dag med godt vejr, hvor høn-
sene var ude, og jeg ville kig-
ge til både grise og høns. Jeg
må have gået i mine egne tan-
ker, for jeg havde glemt at
lukke lågen mellem høns og
grise. Sikke et virvar der blev.
Pludselig løb grise og hunde
mellem alle høns, og der var
en værre larm. Jeg husker
ikke, hvordan vi fik skabt or-
den i denne redelighed.
Ilaqutariit Geisler-ikkut Aamaruutissani Qeqertarsuup eqqaaniittumi
assilisissimasut. Kaate Jeremiassen-ip aataava aanaavalu Ludvig aamma
Abelone Geisler assimi qiterliupput, akomanniipporlu ernerat Jens A.
Geisler.
Familien Geisler fotograferet i Skansen nær Qeqertarsuaq.
Kaate Jeremiassens bedsteforældre Ludvig og Abelone Geisler i midten
billedet med deres søn Jens A. Geisler mellem sig.
af
Fred Astaire i biografen
Kate Jeremiassen voksede op
som en del af Kissings børne-
flok. Hun er opkaldt efter en
dansk kivfak, der også var
gudmor til hende, og som
spæd blev Kate kørt rundt i
Qullissats eneste barnevogn.
- Jeg var nok mest sammen
med danske børn dengang, og
der var ingen forskelsbehand-
ling, fordi jeg var datter af
deres kivfak. Jeg var som en
del af familien. Jeg husker en
dag, hvor en af Kissings søn-
ner Bjørn bød mig op til dans