Atuagagdliutit - 11.09.1997, Síða 15

Nr. 70 • 1997
15
GRØNLANDSPOSTEN
Selvmord og forsøg på det
Af Mette Steenholdt, Odense
Hvad er det, der sker i vores
samfund? Hvorfor er der så
mange, som opgiver det hele
og begår selvmord eller for-
søger? Hvor er det dog fru-
strerende ikke at vide, hvorfor
at tallet for selvmord eller for-
søg på det er så tårnhøje, og
hvad man skal gøre for at
»forebygge« det?
Alle i Grønland er efter-
hånden ramt af den tragedie at
have mistet et familiemed-
lem, en god ven eller en be-
kendt ved selvmord. Hvorfor
- spørger vi os selv gang på
gang. Hvad er disse menne-
skers problemer?
Er det virkelig udviklingen,
der er gået for hurtigt for dis-
se mennesker, eller er det
mangel på hjælp i samfundet?
Måske er det en kombination
af det hele? Hvad ved jeg, når
jeg ikke kan spørge personen,
som er gået bort?
Jeg har, som så mange
andre, mistet en meget god
ven og en masse bekendte på
den uhyggelige måde - selv-
mord!
Jeg vidste godt, at denne
meget gode ven havde pro-
blemer, men han viste også et
gåpåmod i livet og virkede,
som om han kunne klare sine
egne problemer. Men at pro-
blemerne var så alvorlige, at
han ville begå selvmord, vid-
ste jeg intet om. Hvor skulle
jeg dog vide det fra?
Jeg kan her bagefter bebrej-
de mig selv, at jeg ikke har
gjort nok for personen. Men
sådan er det desværre for de
fleste af os, som oplever selv-
mord tæt inde på livet. Alt det
vi kunne have gjort! Og
måske have reddet personen
fra at begå selvmord.
Vi lever i en verden, hvor
fænomenet »jeg kan selv og
vil selv« er et motto for alle.
Vi skal vise omverdenen, at
vi sagtens kan klare os uden
andres hjælp, og at vi ikke
skal blande os for meget i
andres problemer. Vi lever i
et egoistisk samfund, fordi
verden kræver det af os. Vi
skal være selvstændige, udvi-
se en masse selvtillid og kun-
ne klare pressede situationer,
før vi kan komme frem i livet.
Vi skal følge den hurtige
udvikling i vores samfund,
både det kulturelle, det tekno-
logiske og uddannelsesmæs-
sige.
»Den unge fanger« oppe
fra Nordgrønland kan godt se,
at det ikke er fremtiden at
være fisker og ønsker inder-
ligt at få sig en uddannelse, så
han en dag kan leve som »hr.
malermester Jensen« med
masser af penge og en velfun-
gerende familie (blot et
KNAPK
&
KNAPK sulisussarsiorpoq:
PISORTAP TULLIA
Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat, KNAPK, allaffeqarfimmi
pisortap tullissarsiorpoq piaamerpaamik imaluunniit immikkut isumaqatigiis-
suteqarnikkut atorfinittussamik.
KNAPK-p allaffeqarfiani siulittaasup saniatigut sulisut katillugit sisamaap-
put.
KNAPK-p allaffeqarfiata ingerlatarai ataatsimeersuarnerni, Siulersuisuunerit
Ulluinnarnilu Aqutsisut aalajangersagaat suliassiissutaallu aallaavigalugit
suliaqameq:
ataatsimeersuarnissamik piareersaanerit, Siulersuisuunernut, Ulluinnarni
Aqutsisunut immikkoortortaqarfinnullu attaveqarnerit, pisortanut allanullu
oqartussanut attaveqarnerit, aalisarnermut piniamermullu kattuffinnut aalisar-
nermullu soqutigisaqaqatigiinnut nunani allaniittunut attaveqarnerit, isuma-
qatigiinniamissanut piareersamerit, aningaasatigut naatsorsuutitigullu isuma-
ginninneq.
Suliassat:
• Pisortap tulliata suliassarai allaffeqarfiup pisortaata suliassiissutai.
• Isumaqatigiinniarnerni ataatsimeersuamernilu peqataasamissaq.
• Ilimagisariaqarpoq atorfimmut atatillugu angalasarnissaq Kalaallit
Nunaanni nunanilu allani.
Piumasaqaatit:
• Kalaallit Nunaanni nunanilu allani aalisamikkut piniamikkullu
inuutissarsiutitigut ingerlatsinermut soqutigisaqameq.
• Oqaatsitigut allattariarsomikkullu piginnaaneqarluassaaq kalaallit, danskit
aamma tuluit oqaasii eqqarsaatigalugit.
Neqeroorutigaagut:
• Atorfik suliaqarluarnartoq allanngorartuartorlu
• Atorfik akissarsiarissaartuuvoq ilinniarsimaneq isumaqatigiissutillu
najoqqutaralugit.
• Pisortap tullia KNAPK-mit inissaqartinneqarpoq.
Qinnuteqaammut ilanngullugit sumik ilinniagaqarsimanermik sumilu atorfe-
qarsimanermik paasissutissanik imalik oqaaseqaatillu KNAPK-p allaffeqarfi-
ani tiguneqareersimassapput kingusinnerpaamik 25. september 1997.
Annertunerusumik paasisaqarusukkaanni saaffiigineqarsinnaavoq KNAPK-
mi Aalunnguaq Olsen oqarasuaat 2 24 22.
Pisortap tulliatut qinnuteqaatit uunga nassiunneqassapput:
KNAPK
BOKS 386 • FAX 32 57 15 • 3900 NUUK
eksempel). Men problemer
er, at samfundet kræver en
masse for, at han kan tage sig
en god uddannelse. Han
mangler måske motivationen
for at sidde på skolebænken,
eller også er han meget usik-
ker på, om han overhovedet
kan leve op til disse store
krav.
Kort sagt ligger vi alle
måske for stort pres på hinan-
den. Vi glemmer at lytte til
hinandens problemer og kræ-
ver alt for meget af hinanden.
Der må meget snart gøres
noget ved dette uhyggeligt
høje selvmordstal og på selv-
mordsforsøg. Vi er et helt
samfund, som bliver ramt
meget hårdt ved at miste et
kært medmenneske på den
måde.
Jeg har ingen anelse om,
hvorfor selvmordstallet og
forsøgene er så høje, men det
jeg har skrevet ovenfor, er
nogel tanker, som jeg har
haft, og som jeg gerne vil ud
med i håb om, at emnet endnu
engang kan diskuteres.
Misileeqqaartartutut anersaaqaruit
illerpiaq ujarpatsigit?
Suliffeqarfitsinni perorsaasutut imaluunniit tullersortitut nukitit misilik-
kusuppigit?
lnuuninni suliassamut imaannaanngitsumut misileerusukkuit uagut piumasa-
qaateqartarpugut, kisianni aamma nuannersuuvugut.
Ukiuni marlunni pioreerpugut, inuunerpulli tamalikaarfiusarsimaqaaq.
Meeqqat imminnut naleqquttuusarsimanngillat, sulisullu paasisarsimavaat i-
nuunertik unamminannginerusumik il.il. atorsinnaallugu.
Ulloq unnuarlu angerlarsimaffiuvugut annertunngitsoq meeqqanut autistinut
4-nut 0 - 18-inut ukiulinnut inissaqartitsilluta. Massakkut 4-nik meerartaqarpu-
gut 4 - 14-inut ukiulinnik. Kalaallit Nunaanni illoqarfiit pingaarnersaanni Nuum-
mi ippugut.
Autistinik suliaqameq Kalaallit Nunaanni nutaarluinnaavoq, immikkullu ittumik
suliaqarnitsinnik paasisimasaqarneq annikitsuararsuulluni, taamaattumillu pe-
rorsaasut, ajornanngippat suliassamik taama ittumik misilittagaqarsimasut sal-
liniunissamut tunuarsimaartunngitsut atorfissaqartippavut, tamannalu unam-
minertutut isigiuk!
Tassa massakkut pissaaq!
Silatunerulersimavugut, susinnaanerput/sorusunnerpullu killilersimaarnialer-
parput maanilu unammillernissamut anersaaq annertoqaaq.
Angerlarsimaffittut atorfissaqartinneqarpugut kisianni perorsaasut 2-k tuller-
sortissarlu 1 amigaatigaavut piaamerpaamik atorfinittussat peqatigaluta sulia-
tsinnik ingerlataqalerusuttut, meeraatitsinnut 4-sunut avatangiisinik siumut
oqaatigineqarsinnaanngitsunik aaqqissuussamilli pilersitseqataarusuttunut.
Pisortaasup tullersortaatut atorfik kissaatigigukku makkuninnga
piginnaaneqarnissat naatsorsuutigaarput:
• perorsaasutut ilinniagarsimanissat
• aqutsinermik misilittagaqarnissat
• inooriaatsinik misilittagaqarnissat
• perorsaanissamut periaatsit aalajangersimasut iluanni siuttuunissamut
suliniutinillu nutaanik pilersitsinissamut piunmassuseqassasutit,
sapiissuseqassasutit piginnaaneqassasutillu
• aaqqissuussamik perorsaariaatsimut ilisimasaqassasutit
• meeqqanut sulisunullu malinnnaalluarsinnaassasutit
• aqutsinikkut suleqatigiinnissamut piginnaaneqassasutit aammalu
sulisunullu suliassanik aallarniisinnaasasutit agguataarisinnaassallutillu
• allaffissornikkut suliassatigut ilisimasaqassasutit ulluinnarni aqutsisutut
sulinermut kiisalu perorsaanikkut sulinermut peqataalersinnaassasutit
• allaat pissutsini ulapaarnartuni quiasutsitsisinnaassasutit, inuunermik
nuannarisaqartuussasutit inukkuminartuussasutillu.
Perorsaasutut atorfik kissaatigigukku makkuninnga piginnaaneqarnissat
naatsorsuutigaarput:
• perorsaasutut ilinniagaqarsimassasutit
• pisunut arlalippassuarnut akulerussinnaassasutit, meeqqanik
suleqatinnillu suliaqarninnik atorsinnaasannik
• sulisut qanittumik imminnut suleqatigiinnerannut peqataanissamut
piumassuseqarlutillu
• ulluunerani unnuaaneranilu angerlarsimaffimmi misilittagaqassasutit
• ulluinnarni killissarititaasut saniatigut periarfissanik takunnissinnaassasutit
• aaqqissuusaasorujussuarnik sulinissamut perussuseqassasutit
ataatsimullu aalajangikkanik maleruaarusussuseqassasutit.
Kalaallit Nunaat nuna nuannersuuvoq, kisianni aamma akunnaffissaqartarluni.
Sapaatip akunneranut nal.ak. 40 suliffiusussaapput, nal.ak. amerlanerusut su-
liffiginissaannut periarfissaqarluni kiisalu akissarsiat qaffasippallaaratik.
Misilikkusuppiuk?
Qinnuteqaateqarit illillu imminut sulerisimanernillu oqaluttuarlutit.
Qinnuteqaat uunga nassiuguk:
Majoriaq
Hanne Pensdal
Box 1352, 3900 Nuuk
Aamma attavigisinnaavatsigut oqarasuaatikkut 32 05 16/ faxikkut nr. 32 06 13,
suliassallu pillugit paasissutissanik erseqqinnerusunik pissarsillutit.
Kingusinnerpaamik qinnuteqarfissaq naassaaq 25. september 1997.
PIP-mi isumaqatigiissutit malillugit akissarsiaqartitsisoqassaaq atorfinitsitsiso-
qassallunilu.
Atorfinitsitaanermi pigisat nuunnerat kiisalu ukiuni 3-ni atorfeqareerluni utimut
angalaneq akiliunneqaataassapput.
MAJORIAQ
HOLBØLLSVEJ 14 - BOKS 1352 - 3900 NUUK
FAX NR. + 32 06 13 ELLER TLF. NR. + 32 05 16