Atuagagdliutit - 18.09.1997, Page 3

Nr. 72 • 1997
3
GRØNLANDSPOSTEN
Innaallagiaq Nukissiorfiit
akikilleqqunartinngilaa
Innaallagissap akikillinera ilaqutariit malugivallaarnavianngilaat
NUUK(TK) - Isertuuterusun-
ngilara innaallagissap akikil-
linissaanut naalakkersuisut
siunnersuutaat Nukissiorfim-
mi isumaqatigiinngissutigiga-
tsigu, 1998-imut aningaasa-
qamermut inatsimmi akueri-
neqassagunartoq pillugu.
- Taamaattumik siunner-
suut Inatsisartunit akuerine-
qamissaa ilungersorluta na-
ngaasaarutigissavarput, Jør-
gen Pedersen oqarpoq.
Nukissiorfiit pisortaat Jør-
gen Pedersen taama erseqqit-
sigisumik oqarpoq naalakker-
suisut 1998-imut aningaasa-
qamermut inatsisissami siun-
nersuutaa pillugu AG-p ape-
rimmani, innaallagissap ki-
lowatt-time-mut akia 2,15
kronimit 1,90-imut akikillini-
ameqarluni.
- Innaallagissap akikillinis-
saa sooq Nukissiorfiit na-
ngarsaatigissavaa ?
- Ilaqutariit ataasiakkaat
malugivallaarnavianngilaat.
Agguaqatigiissillugu ilaquta-
riit qaammammut 70 kronit
missaat sipaartassavaat, ukiu-
mut 1.000 kroner inorlugu.
Soorunami ilaqutariinnut a-
taasiakkaanut aningaasaap-
put, Nukissiorfiilli aningaasa-
qamerata ataatsimut isigalugu
piffissaq ungasinnerusoq eq-
qarsaatigalugu ajortinnissaa-
nut naapertuutsitsinavian-
ngilaq, Jørgen Pedersen isu-
maqarpoq.
Aningaasaqameq
ajortippoq
Naalakkersuisut - aningaasa-
qamermut politikkimut ilaa-
tillugu - innaallagiaq, imeq
kiassarnerlu akikilliartuaar-
tippaat. Inuuniarnermi ani-
ngaasartuutit ikilisinniarlugit
taamaaliortoqarpoq, aammalu
kalaallit inuussutissarsiorne-
rat nunanut allanut naleqqiul-
lugu unammillersinnaaneru-
tinniarlugu, nioqqutissat ava-
taanit tikisinneqartartut ikili-
nissaat neriuutigineqarluni.
- Akikilliliinerit tamaasa
Nukissiorfiit aningaasaqame-
rat ajortittuarpoq. Aalisakker-
iviit inaallagissamik akikilli-
liivigineqarmata Nukissiorfiit
isertitani ukiumut 2 millioner
kronit annaavai.
- Akikillileeriaaseq peqqu-
taavoq. Nukissiorfinnut toq-
qaannartumik tapiissutit a-
merligaluarput, namminer-
sornerullutillu oqartussanut
akiitsutta emiai ikilisinneqar-
put, akiitsugulli ikilinngillat -
taamaalillunilu siunissami
aningaasarsiornerulernissat-
sinnut periarfissaarulluta. As-
sigiinnarpaa ukioq siulleq
Nukissiorfiit akomusemeqan-
nginnerat.
Nutarterineq
aserf allatsaaliinerlu
- Tamakku saniatigut maanna
atortutsinnik allatulli nutarte-
rinissamut aserfallatsaaliinis-
samullu pisariaqartitseqaagut,
Jørgen Pedersen oqarpoq.
-.Ukiuni kingullemi nutar-
terinissamut aserfallatsaalii-
nissamullu tapiissutit ikilisi-
maqaat. Taamaattumik ilua-
qutaanngilaq aningaasanik
»agguaajutigaluni« aappaati-
gullu pilersuinissamut pisari-
alimmut qulakkeerinninnis-
samut aningaasat qanoq a-
merlatigisut atorfissaqartin-
nerlugi paasiniaajutigaluni.
- Akikilliliinermi politikerit
taamaaliorput. Ataaseq qula-
rutissaanngilaq: Taamaalluni
akiligassat malunniukku-
maarput. Taamaanngippat in-
nuttaasut qulakkeersinnaan-
ngilaat innaallagiaqamersoq,
imeqarnersoq imaluunniit
kissartoqarnersoq pisariaqar-
tillugu. Naggataatigut innut-
taasut kisimik akiliisussan-
ngussapput.
- Akikilliliinerup, taamaa-
lillunilu Nukissiorfiit iserti-
tassatut tunngavii ikilisinneri,
siunertaanngikkaluartumik
sunniutissaata ilagaat avataa-
nit aningaasaleerusuttut Ka-
laallit Nunaanni nukissiorne-
rup ineriartortinnissaanut ani-
ngaasaliiniarlutik aalajangin-
nginnerminni eqqarsarluaq-
qaartalernissaat, neriuutigi-
galuarparpummi aningaasalii-
soqarusunnissaa, Jørgen Pe-
dersen oqarpoq.
Namminersomerusunik
isumalluuteqarneq
Akikilliliineruttaaq nassata-
rissavaa Nukissiorfiit nammi-
nersornerusunik isumalluu-
teqariartuaaginnamera.
- Nukissiorfiit kiffartuussi-
nerani akikilliliinissaq pillugu
naalakkersuisut siunertaat a-
tuaraanni allassimavoq, nu-
kissiomermi aningaasartuuti-
viit atuisartut akilissagaat.
Politikkikkut aalajangerne-
qassaaq Nukissiorfiit kiffar-
tuussinerat atuisartut akit tun-
ngavigalugit akilissaneraat,
imaluunniit akileraarutitigut
akiliutit aqqutigalugit. Politi-
kerit kingulleq malunnartu-
mik aalajangiuppaat, Jørgen
Pedersen isumaqarpoq.
Nukissiorfiit fraråder
at nedsætte prisen på el
Den enkelte familie vil kun mærke nedsættelsen af prisen på el minimalt
NUUK(TK) - Jeg har ikke
lyst til at lægge skjul på, at vi
i Nukissiorfiit er dybt uenige i
det forslag landsstyret har
fremlagt om at sænke prisen
på el, og som formentlig bli-
ver vedtaget i forbindelse
med finansloven for 1998.
- Derfor vil vi også - så
stærkt vi nu kan - fraråde, at
Landstinget vedtager forsla-
get, siger Jørgen Pedersen.
Så klart og utvetydigt rea-
gerede lederen af Nukissiorfi-
it, energichef Jørgen Peder-
sen, da AG ringede og spurg-
te om hans kommentar til at
landsstyret i sit forslag til
finanslov for 1998 foreslår, at
elprisen sænkes fra de nuvæ-
rende 2,15 kroner til 1,90 kro-
ner pr. kilowatt-time.
- Hvorfor vil Nukissiorfiit
fraråde en nedsættelse af el-
prisen?
- Først og fremmest fordi den
enkelte familie kun vil mærke
det minimalt. På månedsbasis
er der tale om, at en familie
med et gennemsnitsforbrug vil
spare cirka 70 kroner om
måneden på deres elregning,
eller mindre end 1.000 kroner
om året. Det er selvfølgelig
penge for den enkelte familie,
men ikke nok til at retfærdig-
gøre de skadelige virkninger
det på længere sigt får for
Nukissiorfiits samlede økono-
mi, mener Jørgen Pedersen.
Hver gang er
økonomien forværret
Landsstyret har - som et led i
den økonomiske politik -
gradvist sænket priserne på
el, vand og varme. Det er sket
for at nedsætte leveomkost-
ningerne, og for at gøre grøn-
landsk erhvervsliv mere kon-
kurrencedygtig i forhold til
udlandet, i håbet om en mind-
sket import af varer udefra.
- Hver gang taksterne er
blevet sat ned, er Nukissior-
fiits samlede økonomi blevet
forværret. Da landsstyret ned-
satte taksten på el til fiskein-
dustrien betød det mistede
indtægter for Nukissiorfiit i
størrelsesordenen to millioner
kroner på årsbasis.
- Det hænger sammen med
den måde, reduktionen af
taksterne skrues sammen på.
Godt nok får Nukissiorfiit
forøget det direkte tilskud, og
renten på vores gæld til hjem-
mestyret nedsættes, men
vores gæld bliver ikke mindre
- og dermed heller ikke vores
mulighed for at »tjene« flere
penge i fremtiden. Stort set
svarer det til, at Nukissiorfiit
kun holdes skadesløse det før-
ste år, mener Jørgen Pedersen.
Stor behov for renove-
ring og vedligeholdelse
- Hertil kommer, at der - lige
som på næsten alle andre
områder - er et endnu ukendt
behov for renovering og ved-
ligeholdelse af vores nuvæ-
rende installationer, siger Jør-
gen Pedersen.
- Desuden er der gennem
de seneste år skåret kraftigt i
tilskuddene til renovering og
vedligeholdelse. Derfor nytter
det ikke noget at »strø penge«
ud med den ene hånd, når den
anden hånd samtidig prøver
at skabe sig et overblik over,
hvad der er brug for af penge
for at opretholde den fornød-
ne forsyningssikkerhed.
- Og det gør politikerne, når
de reducerer taksterne. Et er
sikkert: På et eller andet tids-
punkt skal regningen betales.
Ellers kan befolkningen ikke
være sikker på, at der er el i
stikkontakten, vand i vandha-
nen, eller varme på radiato-
ren, når der er behov for det.
Og i sidste ende er der kun
befolkningen til at betale.
- En anden utilsigtet virk-
ning ved at nedsætte takster-
ne, og dermed beskære Nu-
kissiorfiits indtægtsgrundlag,
er, at investorer udefra vil
tænke sig godt om, før de be-
slutter at investere i en udbyg-
ning af den grønlandske ener-
giforsyning, og det er jo netop
det vi går og håber på, der er
nogen der vil, siger Jørgen
Pedersen.
Mere og mere afhængig
af hjemmestyret
Reduceringen af taksterne be-
tyder samtidig, at Nukissior-
fiit bliver stadig mere og mere
afhængig af hjemmestyret.
- Når vi læser landsstyrets
politiske målsætning omkring
prissætning på Nukissiorfiits
ydelser står der, at det er for-
brugerne, der skal betale de
faktiske omkostninger ved
produktionen. Det er et poli-
tisk valg om forbrugerne skal
betale for Nukissiorfiits ydel-
ser over taksterne, eller over
skattebilletten. Politikerne har
åbenbart valgt det sidste,
mener Jørgen Pedersen.
Nukissiorfiit atortu-
inik pisarialimmik
nutarterinissat
aserfallatsaaliinis-
sallu erngurnanarsi-
lerput. Qularutis-
saanngilarli:
Taamaalluni
atuisartut kisimik
akiliisussanngus-
sapput.
Der ligger en
bombe og tikker,
når det gælder
nødvendig reno-
vering og vedlige-
holdelse af Nukis-
siorfiits installa-
tioner. Et er sikkert:
Regningen skal på
et tidspunkt betales,
og der er kun
befolkningen til det.
Sisimiut qaminngapput
SISIMIUT (TK) - Sisimiuni
innaallagissiorfimmi innaal-
lagissiuutit pingaanerit mar-
luk aserortoorluinnarsimap-
put. Tamatuma kingunerisaa-
nik inuussutissarsiutinik
ingerlatsiviit arlallit matu-
neqarsimapput, piffissamilu
sivikinnerusumi allaffeqarfiit,
paaqqinnittarfiit assigisaallu
matoqqatinneqarlutik. Taak-
kununnga ilanngunneqassap-
put inissiaqarfiit piffissami
sivikinnerusumi qaminnga-
tinneqartamissaat - immaqa
sap. akunnerini pingasuni
sisamaniluunniit.
21. august Sisimiuni in-
naallagissiorfimmi innaalla-
gissiuutit pingaarnerit siul-
lersaat aserortoorpoq - ataa-
sinngormallu aappaa aamma
aserortoorluni.
Motorit marluullutik lejerii
aserorsimapput. Matuma al-
lanneqamerata nalaani ilisi-
maneqanngilaq qaqugu atoq-
qilerneqassanersut, Nukissi-
orfiilli tungaannit mianersor-
tumik oqaatigineqarpoq sap.
akunnerini arfinillit arfmeq-
pingasulluunniit qaangiuppa-
ta atoqqilersinnaassasut.
Innaallagissiorfitoqaq
Motorit pingaarnerit iluarsi-
neqamissaasa tungaanut Sisi-
miuni innaallagissap sarfaa-
nik pilersuisuussaaq innaalla-
gissiorfitoqaq, taassumalu na-
linginnaasumik atuinerup 75
procentia taamaallaat piler-
suutigisinnaavaa. Nukissior-
fiit aamma misilinniarpaat
innaallagissiorfiugallarsin-
naasunik Nuummiit, Ilulissa-
niit Danmark-imiillu tikisitsi-
nissaq, kisiannili taakku qa-
qugu Sisimiunut tikissanersut
suli ilisimaneqanngilaq, tiki-
sitsisoqamissaatalu tungaanut
innaallagissap sarfaanik piler-
suineq assigiinngiiaassaaq.
Ikiligaluttuinnartut
Sisimiuni motorit pinngaar-
nerit innaallagissap sarfaanik
pilersuutit 1981-imi atomeqa-
lerput - taamanikkomiillu u-
ninngingajavillutik atomeqar-
simallutik. 1981-ip kingoma
nal. akunneri 63.000-it ator-
neqarsimapput.
- Sisimiuni pisoq illoqarfin-
ni allani aamma pisinnaavoq,
Nukissiorfiit pisariaqartinne-
qartunik isertitaqartinneqann-
gippata, taamaalilluni aserfal-
latsaaliineq pisariaqartinne-
qartoq isumagineqarsinnaaq-
qullugu. Taamaattumik eq-
qarsaatigisinnaanngingajap-
para Sisimiuni pisoq illoqar-
fiit ilaanni sikusartumi sikuu-
nerata nalaani pisimasuuppat.
Tassami qanoq pisoqamissaa
eqqarsaatigiuminnaappoq,
Jørgen Pedersen oqarpoq.
Totalhavari i Sisimiut
SISIMIUT(TK) - To hoved-
motorer på elværket i Sisimi-
ut er brudt ned på samme tid.
Det betyder at en række er-
hvervsvirksomheder helt må
lukke, og desuden lukkes en
række institutioner i en korte-
re periode. Hertil kommer, at
der vil blive lukket for strøm-
men til private husholdninger
i hele kvarterer i kortere peri-
oder - formentlig de næste tre
til fire uger.
Den 21. august havarerede
den første af de to hovedmo-
torer på elværket i Sisimiut -
og i mandags stod så også
den anden hovedmotor ud.
Begge motorer har været
ude for havari på lejerne.
Hvornår de igen kan være i
drift er i skrivende stund
uvist, men et meget forsigtigt
skøn fra Nukissiorfiit siger
seks til otte uger.
Må klare sig med el
fra det gamle elværk
Indtil hovedmotoreme på el-
værket igen er i drift, må Sisi-
miut klare sig med den strøm,
der kan produceres på det
gamle elværk, der kun er i
stand til at klare cirka 75 pro-
cent af det normale forbrug.
Desuden forsøger Nukissior-
fiit at sejle nødkapacitet ind
fra Nuuk, Illulissat og Dan-
mark, men hvornår nødkapa-
citeten kan være fremme i
Sisimiut er endnu uvist, og
indtil da vil forsyningen med
el være meget uregelmæssig.
»Færre og færre penge
til vedligeholdelse
De to hovedmotorer, der le-
verer strøm til Sisimiut by, er
installeret i 1981 - og har
siden da kørt næsten kontinu-
erligt. 63.000 timer er det ble-
vet til siden 1981.
- Den situation, der er op-
stået i Sisimiut, vil også kun-
ne opstå andre steder, hvis
Nukissiorfiit ikke sikres de
nødvendige indtægter, så Nu-
kissiorfiit kan gennemføre et
fornuftigt vedligeholdelses-
program. Derfor tør jeg
næsten heller ikke tænke den
tanke til ende, hvis det der er
sket i Sisimiut, var sket i et af
islægsområdeme om nogle
måneder. Sitautionen ville
have været uoverskuelig,
siger Jørgen Pedersen.
ASS7 FOTO: CARSTEN LIND