Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 18.09.1997, Blaðsíða 22

Atuagagdliutit - 18.09.1997, Blaðsíða 22
22 Nr. 72 • 1997 f%£aa4'Cta'c/é/a £/£ ■■■■ ty—— ■■■■■■■■ GRØNLANDSPOSTEN Terminer for morgendagen Af Kim Høegh JEG SIDDER HER og lader tanker strejfe lidt rundt for at få et overblik over helheden. Det er svært, når man samtidig kan se de sidste regndråber fal- de uden for efter tre dage med regn. Langt ude mod vest kæmper solen for at komme igennem skylaget - farverne, himlen, havet, det fugtigt grønne klippelandskab kan til stadighed overmande mig til trods for, at dette er mit land. Her er jeg født, her vil jeg vir- ke og her vil jeg til sin tid dø. Dette pragtfulde land med alle dets luner og udfordrin- ger står urokkeligt, og næsten urørligt, mens vi - dets folk - er fyldt med eventyrlyst, fyldt af tro på fremtiden, fyldt af ukuelighed, fyldt af ideer om en fremtid, der fuldt og ende- ligt vil frigøre os fra kolonia- lismens åg. Processen starte- de for mange år tilbage, fak- tisk var det nedsættelsen af Grønlands kommissionen i årene umiddelbart efter kri- gens afslutning i 1945, her efterfulgt af grundlovsæn- dringen i 1953, med gruppen af unge energiske lands- mænd, der i starten af 70’eme ville længere og ved politisk dygtighed, ukuelighed og flid og med befolknings opbak- ning formåede at få gennem- ført indførelse af hjemmesty- re 1. maj 1979. Og efterføl- gende at få vores påtvungne medlemskab af EF taget op til fornyet overvejelse med udmeldning til følge. Nu er vi gået i gang på for- skellige fronter og med for- skellige indfaldsvinkler med at støbe kuglerne til vort kom- mende selvstyre, i hvert fald et selvstyre inden for rammer- ne af den virkelighed, ver- denssamfundet tillader. Jeg tror, det er af yderste vigtighed, at vi i vore bestræ- belser på selvstyre hver især engang imellem stopper op og vurderer os selv som indi- vider, der er en vigtig del af helheden, vurderer, hvad vi yder til helheden, og hvad der mon vil kunne forventes, at vi skal yde for at opnå den selv- stændighed, vi er begyndt at snakke om. VI ER FÅ MENNESKER, men vi er et meget stærkt folk, der generation efter generation har bidraget til en bæredygtig fangertilværelse til trods for, at især de sidste 40 til 50 års kraftig indflydel- se har skabt store hindringer. Når jeg ser på den generation, mine forældre og svigerforæl- dre tilhører, er det et typisk træk, at man her har med helt fantastisk arbejdsomme folk at gøre, folk der ikke stiller de store forventninger til det omkringliggende samfund og omgangskreds men i højere grad stiller krav til sig selv, de er vant til at bestille noget. Vi, der tilhører de nyere generati- oner, og som nærer ønske om og forventer til en gennem- førelse af et selvstyre inden for en overskuelig fremtid, bør efter min mening nøje overveje de krav, der skal stil- les til os selv, før end vi stiller krav til vores omgivelser. Jeg mener at vi må vise omverden, at vi godt kan selv, og at vi er i stand til at tage vare på egne problemer og udfordringer. Dette kan kun ske ved at sikre, at vort sam- fund styres af os selv. Det er min opfattelse at det er utopi at tro at vort samfund skal baseres på »ekspertise« ude- fra, især et samfund, som vi mener skal være helt og hol- dent selvstændigt. Vi bør alle tage udgangs- punkt i de realiteter, der i dag er tilgængelige og med udgangspunkt i dem forme vores krav til et selvstændigt Grønland. Jeg mener her de økonomiske krav, de infra- strukturelle krav, de uddan- nelsesmæssige krav. De ter- miner, vi sætte for en gen- nemførelse, bør tage alvorligt hensyn til helheden, men det er samtidig vigtigt, at vi sæt- ter os nogle teminer, der er overskuelige og fastsat med udgangspunkt i, at vi bliver tvunget til at tage stilling til tingene. VI BØR NØJE overveje, hvorvidt vi er indstillet på at yde den indsats, det eventuelt måtte kræve at gennemføre et selvstyre og samtidig opret- holde en levestandard, vi nu har tilegnet os. Jeg er indstil- let herpå men det er efter min opfattelse vigtigt, at vi alle er indstillet på eksempelvis en 50 timers arbejdsuge til sam- me løn, som vi kender i dag, og at vi indstiller os på at ned- tone vores krav til frynsego- der som feriefrirejser, dag- penge ved barsel med videre. Vi bør indstille os på at suge til os af indlæring på alle områder, for at opnå den viden og gennemslagskraft, der er nødvendig for at opnå kompetence i forholdet til omverdenen, men ikke mindst for at sikre den opti- male styring af vores sam- fund. Vi må allerede på nuværen- de tidspunkt stramme op i vores opdragelse af vores bøm. Vi må nedtone deres materielle forventninger vi stille større krav til deres uddannelse, vi må i meget højere grad, end vi kender det i dag, afkræve respekt og disciplin i vort samfund for at gennemføre vores forehaven- de, vi må på grund af den meget lille befolkning sam- menholdt med det store geo- grafiske land, vi lever i, på ny acceptere en lang højere mobilitet i forholdet til vores valg af opholdssted. Vi må lære at flytte dertil, hvor arbejdet er. Det er der ikke noget nyt i. Det gjorde man i gamle dage, man boede der, hvor der var fangstmulighe- der, og vi skal i dag bo der, hvor der er beskæftigelse. Vi skal gennemsyres af solidari- tet og gensidig loyalitet for at løfte denne opgave. Det kan vi nemlig kun, hvis vi selv lægger lægger dagsor- denen, ikke kun politisk, men også erhvervsmæssigt. Den grundlæggende mangel på uddannede personer på alle niveauer er ikke overvundet endnu. Vi skal her øge sats- ningen, vi skal ikke lade os skræmme af denne mangel, men tværtimod hruge den som et motivationsmiddel til at gennemføre og udvikle uddannelsesniveauet. Det er vigtigt, at vi fortsat sikrer optimering af universitets uddannelsesmuligheder. Det er vigtigt at vi sikrer øget til- gang til tekniske uddannelser, men det er lige så vigtigt, at vi øger de kompetenceudviklen- de muligheder langt mere, end vi gør det i dag. FOLK MED HØJERE ud- dannelser og tilegnet kompe- tence, der ønsker at bidrage til udviklingen af vores sam- fund, skal forsat være meget velkomne hos os. På samme betingelser, som vi andre ind- Atorfik inuttassarsiugaq QAQORTUP KOMMUNIA Isumaginninnermi siunnersortitut taartit marluk Qaqortup Kommuniani Isumaginninermut Suliffiqamermullu Allaffik isumaginni- nermi siunnersortinik marlunnik taartaa- sussanik piaartumik imaluunniit isumaqa- tigiissuteqarnikkut atorfinittussanik pis- sarsiorpoq: 1 Erninermut atatillugu sulinngiff eqar- tumut 01.03.98-ip tungaanut taartaa- sussamik: suliassat pingaamerit tas- saassapput innarluutilinnik sullissiner- mi suliassat. 2 Ukiuni pingasuni sulinngiffeqartu- mut taartaasussamik: suliassat pin- gaamerit tassapput meeqqanut inuusu- tunulu tunngasuni kiisalu pisortanit iki- orsiisamermut tunngasuni suliassat. Isumaginninnermut Suliffeqamermullu Allaffiup inuttarai isumaginninnermi pi- sortaq, tullersorti, siunnersortit sisamat, ilaqutariinnut siunnersortit, pinaveersaar- titsinermi siunnersorti, tamit pissusiinik ilisimasalik + ergoterapeut (suli inuttaler- neqanngitsut), innarluutilinnut sullissi- nermi ataqatigiissaarisoq, angerlarsimaf- fimmi ikiortit aqutsisuat taassumalu sule- qataa, allaffissomermi fuldmægtigi, sulif- fissarsiussisarfimmi siunersorti, overassi- stenti, assistentit pingasut kiisalu HK-mi ilinniartoq ataaseq. Sulisut tamarmik ka- laallisut oqaaseqartuupput. Makku piginnaasaqarfigissagitit naat- sorsuutigaarput: • Naleqquttumik ilinniagaqarsimanissat • Kalaallisut qallunaatullu oqaaseqartuus- sasutit • Inuttut ammasuusutit suleqatiginnissin- naassuseqarlutillu Neqeroorutigisinnaavagut: • Suliffik pissanganartoq • Suliffik isumassarsiorfiulluarsinnaasoq, assigiiginnarmik ingerlanngitsoq sule- qatillu tunniusimasut Taartitut atorfiit atorfilinnut assingusutut Kalaallit Nunaanni atorfillit inatsisaat ma- lillugit atorfiupput, aningaasarsiallu akis- saateqarfiit 14/18/19-anni inissisimallutik, Kalaallit Nunaata Ministereqarfia Naala- gaaffiullu akomanni atorfilinnut Kattuffia- ta isumaqatigiissutaat naapertorlugit. Avataaniit qinnuteqartoq atorfmitsinne- qassaguni, maleruagassat atuuttut naaper- torlugit inissamik tunineqamissi naatsor- suutigisinnaavaa. Paasissutissat annertunerusut pissarsiari- neqarsinnaapput uunga sianeruit: Immik- koortuni aqutsisoq Kim Dahl, tlf. 642277 lok. 311 imaluunniit isumaginninnermi pisortaq Kisea Bruun lok. 301. Qinnuteqaatit, siusinnerusukkut suliffigi- simasatit nalunaarlugit taakkulu oqaase- qaataat kingusinnerpaamik 30. september 1997 nassiunneqassapput uunga: Qaqortup kommunia Sulisoqarnermut Allaffik Box 514 • 3920 Qaqortoq Meeqqat Aasianni Røde Kors Børnehjemmimi najugaqartarsimasut Pisortaqarfiup qaliani toqqorsiviup iluarsaanneqarnerani poortugaq Aa- sianni Røde kors Børnehjemmip massakkut børnehjemmitut atorunnaar- simasup pigisaa nassaarineqarsimavoq. Paasineqarpoq poortugaq taan- na meeqqat ukiut ingerlaneranni børnehjemmimi najugaqartarsimasut kuisinnermut allagartaannik, kapitinnernut allagataannik aamma allagar- tanik atuarnermut tunngassuteqartunik imaqartoq. Pappiarat taakku inu- isa nammineq pigisaattut Pisortaqarfiup isigai. Taamaattumik Aasianni Røde Kors Børnehjemmimi naju- gaqarsimaguit, pappiaraliu ilinnut tunngassuteqarsinnaasut tigunissaat soqutigigukku 1. januar 1998 nallertinnagu Piso- qartaqarfimmut allakkatigut saaffiginnissinnaavutit. Ullup taaneqartup kingorna pappiarat tigujumaneqarsimanngitsut aserorterneqassapput. Børn fra Røde Kors Børnehjem i Egedesminde/Aasiaat I forbindelse med en arkivoprydning på direktoratets loft er en pakke fra det nedlagte Røde Kors Børnehjem i Egedesminde/Aasiaat blevet fundet. Det viser sig, at pakken bl.a. indeholder dåbsattester, vaccinationskort og skolepapirer for en del af de børn, der i årenes løb har boet på børne- hjemmet. Disse papirer betragter direktoratet som personlige ejendele, der tilhører de pågældende. Har du derfor boet på Røde Kors Børnehjem i Egedes- minde/Aasiaat, og er du interesseret i at få udleveret eventu- elle personlige papirer, kan du rette skriftlig henvendelse til direktoratet inden den 1. januar 1998. Efter denne dato vil de effekter, der ikke er krævet udleveret, blive destrueret. Isumaginninnermut Suliffeqamermullu Pisortaqarfik Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked Postbox 260 • 3900 Nuuk • Grønland • Tlf. 23000 ■ Fax 24547

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.