Atuagagdliutit - 18.09.1997, Qupperneq 22

22
Nr. 72 • 1997
f%£aa4'Cta'c/é/a £/£
■■■■ ty—— ■■■■■■■■
GRØNLANDSPOSTEN
Terminer for morgendagen
Af Kim Høegh
JEG SIDDER HER og lader
tanker strejfe lidt rundt for at
få et overblik over helheden.
Det er svært, når man samtidig
kan se de sidste regndråber fal-
de uden for efter tre dage med
regn. Langt ude mod vest
kæmper solen for at komme
igennem skylaget - farverne,
himlen, havet, det fugtigt
grønne klippelandskab kan til
stadighed overmande mig til
trods for, at dette er mit land.
Her er jeg født, her vil jeg vir-
ke og her vil jeg til sin tid dø.
Dette pragtfulde land med
alle dets luner og udfordrin-
ger står urokkeligt, og næsten
urørligt, mens vi - dets folk -
er fyldt med eventyrlyst, fyldt
af tro på fremtiden, fyldt af
ukuelighed, fyldt af ideer om
en fremtid, der fuldt og ende-
ligt vil frigøre os fra kolonia-
lismens åg. Processen starte-
de for mange år tilbage, fak-
tisk var det nedsættelsen af
Grønlands kommissionen i
årene umiddelbart efter kri-
gens afslutning i 1945, her
efterfulgt af grundlovsæn-
dringen i 1953, med gruppen
af unge energiske lands-
mænd, der i starten af 70’eme
ville længere og ved politisk
dygtighed, ukuelighed og flid
og med befolknings opbak-
ning formåede at få gennem-
ført indførelse af hjemmesty-
re 1. maj 1979. Og efterføl-
gende at få vores påtvungne
medlemskab af EF taget op til
fornyet overvejelse med
udmeldning til følge.
Nu er vi gået i gang på for-
skellige fronter og med for-
skellige indfaldsvinkler med
at støbe kuglerne til vort kom-
mende selvstyre, i hvert fald
et selvstyre inden for rammer-
ne af den virkelighed, ver-
denssamfundet tillader.
Jeg tror, det er af yderste
vigtighed, at vi i vore bestræ-
belser på selvstyre hver især
engang imellem stopper op
og vurderer os selv som indi-
vider, der er en vigtig del af
helheden, vurderer, hvad vi
yder til helheden, og hvad der
mon vil kunne forventes, at vi
skal yde for at opnå den selv-
stændighed, vi er begyndt at
snakke om.
VI ER FÅ MENNESKER,
men vi er et meget stærkt
folk, der generation efter
generation har bidraget til en
bæredygtig fangertilværelse
til trods for, at især de sidste
40 til 50 års kraftig indflydel-
se har skabt store hindringer.
Når jeg ser på den generation,
mine forældre og svigerforæl-
dre tilhører, er det et typisk
træk, at man her har med helt
fantastisk arbejdsomme folk
at gøre, folk der ikke stiller de
store forventninger til det
omkringliggende samfund og
omgangskreds men i højere
grad stiller krav til sig selv, de
er vant til at bestille noget. Vi,
der tilhører de nyere generati-
oner, og som nærer ønske om
og forventer til en gennem-
førelse af et selvstyre inden
for en overskuelig fremtid,
bør efter min mening nøje
overveje de krav, der skal stil-
les til os selv, før end vi stiller
krav til vores omgivelser.
Jeg mener at vi må vise
omverden, at vi godt kan selv,
og at vi er i stand til at tage
vare på egne problemer og
udfordringer. Dette kan kun
ske ved at sikre, at vort sam-
fund styres af os selv. Det er
min opfattelse at det er utopi
at tro at vort samfund skal
baseres på »ekspertise« ude-
fra, især et samfund, som vi
mener skal være helt og hol-
dent selvstændigt.
Vi bør alle tage udgangs-
punkt i de realiteter, der i dag
er tilgængelige og med
udgangspunkt i dem forme
vores krav til et selvstændigt
Grønland. Jeg mener her de
økonomiske krav, de infra-
strukturelle krav, de uddan-
nelsesmæssige krav. De ter-
miner, vi sætte for en gen-
nemførelse, bør tage alvorligt
hensyn til helheden, men det
er samtidig vigtigt, at vi sæt-
ter os nogle teminer, der er
overskuelige og fastsat med
udgangspunkt i, at vi bliver
tvunget til at tage stilling til
tingene.
VI BØR NØJE overveje,
hvorvidt vi er indstillet på at
yde den indsats, det eventuelt
måtte kræve at gennemføre et
selvstyre og samtidig opret-
holde en levestandard, vi nu
har tilegnet os. Jeg er indstil-
let herpå men det er efter min
opfattelse vigtigt, at vi alle er
indstillet på eksempelvis en
50 timers arbejdsuge til sam-
me løn, som vi kender i dag,
og at vi indstiller os på at ned-
tone vores krav til frynsego-
der som feriefrirejser, dag-
penge ved barsel med videre.
Vi bør indstille os på at
suge til os af indlæring på alle
områder, for at opnå den
viden og gennemslagskraft,
der er nødvendig for at opnå
kompetence i forholdet til
omverdenen, men ikke
mindst for at sikre den opti-
male styring af vores sam-
fund.
Vi må allerede på nuværen-
de tidspunkt stramme op i
vores opdragelse af vores
bøm. Vi må nedtone deres
materielle forventninger vi
stille større krav til deres
uddannelse, vi må i meget
højere grad, end vi kender det
i dag, afkræve respekt og
disciplin i vort samfund for at
gennemføre vores forehaven-
de, vi må på grund af den
meget lille befolkning sam-
menholdt med det store geo-
grafiske land, vi lever i, på ny
acceptere en lang højere
mobilitet i forholdet til vores
valg af opholdssted. Vi må
lære at flytte dertil, hvor
arbejdet er. Det er der ikke
noget nyt i. Det gjorde man i
gamle dage, man boede der,
hvor der var fangstmulighe-
der, og vi skal i dag bo der,
hvor der er beskæftigelse. Vi
skal gennemsyres af solidari-
tet og gensidig loyalitet for at
løfte denne opgave.
Det kan vi nemlig kun, hvis
vi selv lægger lægger dagsor-
denen, ikke kun politisk, men
også erhvervsmæssigt. Den
grundlæggende mangel på
uddannede personer på alle
niveauer er ikke overvundet
endnu. Vi skal her øge sats-
ningen, vi skal ikke lade os
skræmme af denne mangel,
men tværtimod hruge den
som et motivationsmiddel til
at gennemføre og udvikle
uddannelsesniveauet. Det er
vigtigt, at vi fortsat sikrer
optimering af universitets
uddannelsesmuligheder. Det
er vigtigt at vi sikrer øget til-
gang til tekniske uddannelser,
men det er lige så vigtigt, at vi
øger de kompetenceudviklen-
de muligheder langt mere,
end vi gør det i dag.
FOLK MED HØJERE ud-
dannelser og tilegnet kompe-
tence, der ønsker at bidrage til
udviklingen af vores sam-
fund, skal forsat være meget
velkomne hos os. På samme
betingelser, som vi andre ind-
Atorfik inuttassarsiugaq
QAQORTUP
KOMMUNIA
Isumaginninnermi
siunnersortitut taartit marluk
Qaqortup Kommuniani Isumaginninermut
Suliffiqamermullu Allaffik isumaginni-
nermi siunnersortinik marlunnik taartaa-
sussanik piaartumik imaluunniit isumaqa-
tigiissuteqarnikkut atorfinittussanik pis-
sarsiorpoq:
1 Erninermut atatillugu sulinngiff eqar-
tumut 01.03.98-ip tungaanut taartaa-
sussamik: suliassat pingaamerit tas-
saassapput innarluutilinnik sullissiner-
mi suliassat.
2 Ukiuni pingasuni sulinngiffeqartu-
mut taartaasussamik: suliassat pin-
gaamerit tassapput meeqqanut inuusu-
tunulu tunngasuni kiisalu pisortanit iki-
orsiisamermut tunngasuni suliassat.
Isumaginninnermut Suliffeqamermullu
Allaffiup inuttarai isumaginninnermi pi-
sortaq, tullersorti, siunnersortit sisamat,
ilaqutariinnut siunnersortit, pinaveersaar-
titsinermi siunnersorti, tamit pissusiinik
ilisimasalik + ergoterapeut (suli inuttaler-
neqanngitsut), innarluutilinnut sullissi-
nermi ataqatigiissaarisoq, angerlarsimaf-
fimmi ikiortit aqutsisuat taassumalu sule-
qataa, allaffissomermi fuldmægtigi, sulif-
fissarsiussisarfimmi siunersorti, overassi-
stenti, assistentit pingasut kiisalu HK-mi
ilinniartoq ataaseq. Sulisut tamarmik ka-
laallisut oqaaseqartuupput.
Makku piginnaasaqarfigissagitit naat-
sorsuutigaarput:
• Naleqquttumik ilinniagaqarsimanissat
• Kalaallisut qallunaatullu oqaaseqartuus-
sasutit
• Inuttut ammasuusutit suleqatiginnissin-
naassuseqarlutillu
Neqeroorutigisinnaavagut:
• Suliffik pissanganartoq
• Suliffik isumassarsiorfiulluarsinnaasoq,
assigiiginnarmik ingerlanngitsoq sule-
qatillu tunniusimasut
Taartitut atorfiit atorfilinnut assingusutut
Kalaallit Nunaanni atorfillit inatsisaat ma-
lillugit atorfiupput, aningaasarsiallu akis-
saateqarfiit 14/18/19-anni inissisimallutik,
Kalaallit Nunaata Ministereqarfia Naala-
gaaffiullu akomanni atorfilinnut Kattuffia-
ta isumaqatigiissutaat naapertorlugit.
Avataaniit qinnuteqartoq atorfmitsinne-
qassaguni, maleruagassat atuuttut naaper-
torlugit inissamik tunineqamissi naatsor-
suutigisinnaavaa.
Paasissutissat annertunerusut pissarsiari-
neqarsinnaapput uunga sianeruit: Immik-
koortuni aqutsisoq Kim Dahl, tlf. 642277
lok. 311 imaluunniit isumaginninnermi
pisortaq Kisea Bruun lok. 301.
Qinnuteqaatit, siusinnerusukkut suliffigi-
simasatit nalunaarlugit taakkulu oqaase-
qaataat kingusinnerpaamik 30. september
1997 nassiunneqassapput uunga:
Qaqortup kommunia
Sulisoqarnermut Allaffik
Box 514 • 3920 Qaqortoq
Meeqqat Aasianni Røde Kors
Børnehjemmimi
najugaqartarsimasut
Pisortaqarfiup qaliani toqqorsiviup iluarsaanneqarnerani poortugaq Aa-
sianni Røde kors Børnehjemmip massakkut børnehjemmitut atorunnaar-
simasup pigisaa nassaarineqarsimavoq. Paasineqarpoq poortugaq taan-
na meeqqat ukiut ingerlaneranni børnehjemmimi najugaqartarsimasut
kuisinnermut allagartaannik, kapitinnernut allagataannik aamma allagar-
tanik atuarnermut tunngassuteqartunik imaqartoq. Pappiarat taakku inu-
isa nammineq pigisaattut Pisortaqarfiup isigai.
Taamaattumik Aasianni Røde Kors Børnehjemmimi naju-
gaqarsimaguit, pappiaraliu ilinnut tunngassuteqarsinnaasut
tigunissaat soqutigigukku 1. januar 1998 nallertinnagu Piso-
qartaqarfimmut allakkatigut saaffiginnissinnaavutit. Ullup
taaneqartup kingorna pappiarat tigujumaneqarsimanngitsut
aserorterneqassapput.
Børn fra Røde Kors Børnehjem
i Egedesminde/Aasiaat
I forbindelse med en arkivoprydning på direktoratets loft er en pakke fra
det nedlagte Røde Kors Børnehjem i Egedesminde/Aasiaat blevet fundet.
Det viser sig, at pakken bl.a. indeholder dåbsattester, vaccinationskort og
skolepapirer for en del af de børn, der i årenes løb har boet på børne-
hjemmet. Disse papirer betragter direktoratet som personlige ejendele,
der tilhører de pågældende.
Har du derfor boet på Røde Kors Børnehjem i Egedes-
minde/Aasiaat, og er du interesseret i at få udleveret eventu-
elle personlige papirer, kan du rette skriftlig henvendelse til
direktoratet inden den 1. januar 1998. Efter denne dato vil de
effekter, der ikke er krævet udleveret, blive destrueret.
Isumaginninnermut Suliffeqamermullu Pisortaqarfik
Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked
Postbox 260 • 3900 Nuuk • Grønland • Tlf. 23000 ■ Fax 24547