Atuagagdliutit - 18.09.1997, Blaðsíða 7

Nr. 72 • 1997
7
/^tacijpaø'Gfé/a. £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Iirunitsinnut tunngasut
nukittorsameqassapput
Siumup Atassutillu nutaamik suleqatigiinnissamik
isumaqatigiissutaanni Jonathan Motzfeldt
sunniuteqarluartoq
- Ugguuna atsiussaatit! Partiimi siulittaasut marluk, Mikael Petersen, Siumut, aamma
Daniel Skifte, Atassut, nutaamik isumaqatigiissut aqqa?iilinnik immikkoortortaqarsimasoq
15-inullu annertusineqarsimasoq marlunngormat ualikkut atsiorpaat.
- Det er der, Du skal skrive under! De to partiformænd, Mikael Petersen fra Siumut, og
Daniel Skifte fra Atasut, underskrev tirsdag eftermiddag den nye samarbejdsaftale,
som er blevet udvidet fra 11 til 15 punkter.
De indre Mer styrkes
Jonathan Motzfeldt har sat et tydelige fingeraftryk på
den nye samarbejdsaftale mellem Siumut og Atassut
NUUK (KK) - Naalakkersui-
sooqatigiit Siumup Atassutil-
lu qinersivimmi atuuttumi
ukiup aappaa avillugu sinne-
ruttumi piffissaq atussavaat
kalaallit inuiaqatigiit iluanni
equngassutit arlalissuit aaq-
qinniamissaannut.
Kalaallit Nunaata nunarsu-
armi eqqissinissamut peqa-
taanissaanik eqqarsaatit pillu-
git nukiit atorneqarnissaat
maannakkut taamaatinneqas-
sapput. Mestersvig-imi aqer-
lumik piiaaviusimasup atomi-
nut pamaarussivinngortinne-
qamissaa isumaqatigiissum-
mi nutaami eqqaaneqarsi-
manngilaq.
Taarsiullugu peqqinnissa-
qarfik aaqqissuunneqassaaq,
meeqqallu atuarfii iluarsaan-
neqassapput.
Ullumikkut Kalaallit Nu-
naanni ajornartorsiutit aaq-
qinneqartariaqarluinnartut eq-
qaaneqarsinnaasut taakku ila-
gaat, upernaakkut 1999-imi
inatsisartunut qinersisoqan-
nginneranni naalakkersuisun-
ngortut aaqqinniagassaattut
anguniameqartussat.
Naallu nunanut allanut po-
litikeqarneq eqqaaneqarsi-
manngikkaluartoq, taamaat-
toq siunissami Kalaallit Nu-
naat imminut mattutissanngi-
laq.
- Nunanut allanut attuu-
massuteqarnermi Kalaallit
Nunaat suli malunnaateqar-
tassaaq, naalakkersuisunut si-
ulittaasunngortoq Jonathan
Motzfeldt oqarpoq.
- Kalaallit Nunaata nunanut
allanut isumannaallisaaner-
mullu politikeqamerani soo-
runami naalakkersuisunngor-
tut akuliuttassapput, taakkumi
aamma Kalaallit Nunaanni
ulluinnamut ilaammata. Ta-
mannali pisariaqarpoq qallu-
naat naalakkersuisui isuma-
qatigalugit, akerlilersortigina-
git-
Taamaalilluni Jonathan
Motzfeldt-ip qaammatini ki-
ngullemi siulimi Lars Emil
Johansen-ip akerleriissitsiler-
simanera iluarsiniarsaraa;
minnerunngitsumik nunanut
allanut ministerimut Niels
TELE
GREENLAND A/S
(TELE ATTAVEQAATIT A/S)
Støtter
/ Tteam T\
QBTnjTj
tapersersorpaa
Helveg Petersen-imut atassu-
teqamermi. Nunanut allanut
ministeri oktoberimi Nuum-
mut tikeraassaaq, Inatsisartut
nunanut allanut isumannaalli-
saanissamullu politikeqame-
rat pillugu oqallinnissaat ma-
linnaaffigiartorlugu.
11-niit 15-inut
Siumup Atassutillu ulluinnar-
ni aqutsisui sivisuumik isu-
maqatigiinniareerlutik mar-
lunngormat ualikkut nutaa-
mik suleqatigiinnissamik isu-
maqatigiissut saqqummiup-
paat, taannalu qaammatini
tulliuttuni 18-ini sulinermi
tunngaviussaaq.
Upernaakkut 1995-imi su-
leqatigiinnissamik isumaqati-
giissut aqqanilinnik immik-
koortortalik maannakkut 15-
inik immikkoortortaqalerpoq.
Immikkoortut erseqqippiann-
gitsut sakkortusineqarput,
takunngitsoomeqarsimasullu
saqqummiunneqarlutik.
Annertunerpaamillu naa-
lakkersuisunut siulittaasun-
ngortussaq Jonathan Motz-
feldt nutaamik suleqatigiin-
nissamik isumaqatigiissummi
politikeqarnissami sunniut-
eqamerpaassaaq.
Tamannalu ajornakusoor-
navianngilaq, tassami Jona-
than Motzfeldt nutaamik su-
leqatigiinnissamik isumaqati-
giissummi malunnaateqamer-
paasimammat.
Sakkortusineqartoq
Immikkoortut aqqanillit suli
atuupput, amerlanertigut sak-
kortusineqarsimasut annertu-
sineqarlutillu nutaamik sule-
qatigiinnissamik isumaqati-
giissummi;
- Aningaasat tungaasigut
sakkortuumik politikeqameq
ingerlateqqinneqassaaq.
- Innaallagissap sarfaatam
emgup kiassamerullu akii ap-
partinneqassapput.
- Ukiut qulit qaangiuppata
suliffissaaleqineq 3 porcenti-
mut appartinneqassaaq.
- Naalagaaffeqatigiinneq
nukittorsarneqassaaq, EU-
millu isumaqatigiissut allan-
ngortinneqassanngilaq.
- Nunaqarfiit ineriartortin-
neqamerat nukittorsameqas-
saaq.
- KNI-p allanngortiteme-
qarnera naammassineqas-
saaq.
- Sanaartomermi akit ap-
partinneqassapput.
- Meeqqat atuarfianni ilin-
niartitsineq pitsanngorsame-
qassaaq.
- Peqqinnissaqarfik ta-
marmi nukittorsarneqassaaq,
pinaveersaartitsinerlu aamma
nukittorsarneqassaaq.
- Mittarfiliortitemeq naam-
massineqassaaq, Nuummilu
Atlantikoq qulaallugu timmi-
sartunut mittarfeqalernissaq
misissuiffigineqassaaq
Nuummi kommunalbestyrelsi
suleqatigalugu.
Avatangiisit
Tullinnguuppullu suleqati-
giinnissamut isumaqatigiis-
summi nutaami immikkoortut
sisamat ilanngunneqartut,
minnerunngitsumik Jonathan
Motzfeldt-imit nuannaaruti-
gineqartut.
Avatangiisit pisuussutillu
uumassusillit atomeqamerat
pillugu partiit marluullutik
pingaarnertut anguniarpaat
Kalaallit Nunaanni pinngorti-
taq immikkut ittoq pigiinnar-
neqassasoq, aammalu pisuus-
sutit uumassusillit nungusaa-
taanngitsumik atomeqamerat
qulamaameqassaaq.
Taamaattumik nunanik al-
lanngutsaaliuineq pillugu ina-
tsisiliomeq nutaamik aaqqis-
suunneqassaaq, nunamilu sa-
naartorfiunngitsumi nunamik
atuineq pillugu pingaarnertut
pilersaarusiorneq suliarine-
qassaaq.
Pinngortitaleriffik pisaria-
qartitsineq naapertorlugu an-
nertusameqassaaq. Ingerlatsi-
vik taanna pinngortitaq pillu-
gu aamma pisuussutinik uu-
massusilinnik atuinermi ilisi-
matusarfiuvoq ilitsersuisarfi-
ullunilu.
Aatsitassat pillugit isuma-
qatigiissutaavoq uuliamik,
gasimik aatsitassanillu misis-
suineq ingerlateqqinneqas-
saaq; minnerunngitsumik aat-
sitassat pillugit isumaqatigiis-
sut nutaaq ukiut nikinneranni
atuutilersussaq eqqarsaatiga-
lugu.
Tamatumunnga atatillugu
Kalaallit Nunaanni pisuussu-
tit uumaatsut pillugit periar-
fissarpassuit pitsaanerpaamik
nunanut allanut paasissutis-
siissutigineqassapput.
Seqineq anorilu
Nukissaqamiameq eqqarsaa-
tigalugu emgup nukinga, se-
qineq anorilu iluaqutigalugit
nukissiorsinnaaneq misissuif-
figineqassaaq.
Takomariartitsineq pillugu
naalakkersuisut anguniarpaat
tamatuma inuussutissarsiu-
taanerata ineriartortinneqar-
nerata ingerlaqqinnissaa;
minnerunngitsumik takoma-
riartitsinemp iluani qitiusu-
mik ingerlatsiviit kommunen-
ilu suliniutigineqartut qani-
mut ataqatigiissinnerisigut.
Takomarissanik angallassi-
sartut takomariartitsinermilu
sulisorineqartut allat ilinniar-
tinneqarnerat ingerlaqqis-
saaq; aamma namminersortut
tamatumani soqutiginnittut
suleqatiginerisigut.
Jonathan Motzfeldt-ip saq-
qummiussinermini nutaamik
isumaqatigiissut taavaa naa-
lakkersuisut malitassaattut.
Naalakkersuisullu tullianik
qinersinissami tamakku a-
ngusimappatigik annertoo-
mjussuarmik angusaqartoqar-
simassaaq.
NUUK(KK) - Det halvandet
år, som koalitionspartierne
Siumut og Atassut har tilbage
af denne valgperiode, skal
bruges til at rette op på en
lang række skævheder i det
grønlandske samfund.
Det er slut med at bruge
kræfterne på globale tanker
om Grønlands bidrag til ver-
densfreden. Ikke et ord om
det groteske atomfængslet i
Mestersvig er blevet nedfæl-
det i den nye aftale.
I stedet skal det syge sund-
hedsvæsen under behandling
og hullerne i taget på folke-
skolen tætnes.
For lige at nævne et par af
de akutte problemer i dagens
Grønland, som det nye lands-
styre vil satse på at løse inden
næste landstingsvalg i foråret
1999.
Men selv om udenrigspoli-
tik ikke er nævnt med et ene-
ste ord, betyder det ikke, at
Grønland vil isolere sig i den
kommende tid.
- Grønland skal fortsat mar-
kere sig internationale sam-
menhænge, siger den nye
landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt.
- Selvfølgelig vil det nye
landsstyre blande sig i Grøn-
lands udenrigs- og sikker-
hedspolitiske situation, for
det er selvfølgelig også en del
af den grønlandske hverdag.
Det skal imidlertid ske på en
måde, så den danske regering
bliver vor medspiler, ikke vor
modspiller.
Dermed glattede Jonathan
Motzfeldt de folder ud, som
hans forgænger Lars Emil
Johansen har krøllet i de sene-
ste måneder; ikke mindst i
forholdet til udenrigsminister
Niels Helveg Petersen, der for
øvrigt kommer til Nuuk i
oktober for at følge Landstin-
gets udenrigs- og sikker-
hedspolitiske debat.
Fra 11 til 15 punkter
Efter lange forhandlinger
kunne forretningsudvalgene
for Siumut og Atassut tirsdag
eftermiddag præsentere den
nye samarbejdsaftale, som
skal danne grundlaget for de
kommende 18 måneders
arbejde.
11 punkter fra foråret 1995
er blevet til 15 punkter. Vage
punkter er strammet op, og
oversete områder er blevet
trukket frem i lyset.
Og det bliver i høj grad den
nye landsstyreformand
Jonathan Motzfeldt, Siumut,
som kommer til at tegne den
politik, som den nye samar-
bejdsaftale tegner.
Det bliver ikke vanskeligt,
for Jonathan Motzfeldt har
tydeligvis sat sit fingeraftryk
godt og grundigt på den nye
aftale.
Strammet op
11 punkter går altså igen, men
ofte i en opstrammet og udvi-
det form, i den nye samar-
bejdsaftale;
- Den stramme økonomiske
politik skal videreføres.
- Priserne på el, vand og
varme skal falde.
- Arbejdsløsheden skal ned
på tre procent om 10 år.
- Rigsfællesskabet skal
styrkes, og aftalen med den
europæiske union skal forbli-
ve uændret.
- Udviklingen af bygderne
skal styrkes.
- KNI’s omstrukturering
skal gennemføres.
- Byggepriserne skal falde.
- Kvaliteten i folkeskolen
skal forbedres.
- Oprydningsarbejdet på
det sociale område skal
fortsætte.
- Hele sundhedsområdet
skal styrkes, og forebyggel-
sen skal styrkes.
- Anlægget af låndstingsba-
neme skal gennemføres, og
anlæggelsen af en atlantluft-
havn i Nuuk skal undersøges i
samarbejde med kommunal-
bestyrelsen i Nuuk.
Først og fremmest miljø
Og så kommer de fire nye
punkter i samarbejdsaftalen,
som ikke mindst Jonathan
Motzfeldt er glad for.
Omkring miljø og brugen
af de levende ressourcer er
det de to partiers overordnede
mål at bevare Grønlands
særegne natur og sikre en
bæredygtig udnyttelse af de
levende ressourcer.
Derfor skal lovgivningen
omkring naturfredning revi-
deres, og der skal udarbejdes
en overordnet planlægning af
naturanvendelsen udenfor
bebygget område.
Det grønlandske naturinsti-
tut Pinngortitaleriffik skal
udbyges i takt med de behov,
der er for forskning og
rådgivning om naturen og
anvendelsen af de levende
ressourcer.
Omkring råstofferne er der
enighed om, at efterforsknin-
gen efter olie, gas og minera-
ler skal fortsætte; ikke mindst
på bagrund af den nye råstof-
aftale, som træder i kraft til
nytår.
Samtidig skal Grønland
præsentere sine store mulig-
heder i undergrunden på den
bedste måde overfor udlan-
det.
Men også sol og vind
Omkring energiområdet skal
mulighederne for at anvende
alternativ energi som vand-
kraft, solenergi og vindkraft
undesrøges.
Omkring turisme agter
landsstyret at fortsætte med at
udvikle erhvervet; ikke
mindst gennem en tættere
koordination af de centrale og
de kommunale initiativer
indenfor turismen.
Uddannelsen af turistguider
og andet personale indenfor
turisterhvervet skal fortsætte;
også i samarbejde med priva-
te interesser på området.
Jonathan Motzfeldt kaldte
ved præsentationen den nye
aftale for den køreplan, som
landsstyret skal følge.
Og når landsstyret endesta-
tionen, vil meget være vun-
det.
ASS./ FOTO: VIVI MØLLER-REIMER