Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 18.09.1997, Qupperneq 7

Atuagagdliutit - 18.09.1997, Qupperneq 7
Nr. 72 • 1997 7 /^tacijpaø'Gfé/a. £/£ GRØNLANDSPOSTEN Iirunitsinnut tunngasut nukittorsameqassapput Siumup Atassutillu nutaamik suleqatigiinnissamik isumaqatigiissutaanni Jonathan Motzfeldt sunniuteqarluartoq - Ugguuna atsiussaatit! Partiimi siulittaasut marluk, Mikael Petersen, Siumut, aamma Daniel Skifte, Atassut, nutaamik isumaqatigiissut aqqa?iilinnik immikkoortortaqarsimasoq 15-inullu annertusineqarsimasoq marlunngormat ualikkut atsiorpaat. - Det er der, Du skal skrive under! De to partiformænd, Mikael Petersen fra Siumut, og Daniel Skifte fra Atasut, underskrev tirsdag eftermiddag den nye samarbejdsaftale, som er blevet udvidet fra 11 til 15 punkter. De indre Mer styrkes Jonathan Motzfeldt har sat et tydelige fingeraftryk på den nye samarbejdsaftale mellem Siumut og Atassut NUUK (KK) - Naalakkersui- sooqatigiit Siumup Atassutil- lu qinersivimmi atuuttumi ukiup aappaa avillugu sinne- ruttumi piffissaq atussavaat kalaallit inuiaqatigiit iluanni equngassutit arlalissuit aaq- qinniamissaannut. Kalaallit Nunaata nunarsu- armi eqqissinissamut peqa- taanissaanik eqqarsaatit pillu- git nukiit atorneqarnissaat maannakkut taamaatinneqas- sapput. Mestersvig-imi aqer- lumik piiaaviusimasup atomi- nut pamaarussivinngortinne- qamissaa isumaqatigiissum- mi nutaami eqqaaneqarsi- manngilaq. Taarsiullugu peqqinnissa- qarfik aaqqissuunneqassaaq, meeqqallu atuarfii iluarsaan- neqassapput. Ullumikkut Kalaallit Nu- naanni ajornartorsiutit aaq- qinneqartariaqarluinnartut eq- qaaneqarsinnaasut taakku ila- gaat, upernaakkut 1999-imi inatsisartunut qinersisoqan- nginneranni naalakkersuisun- ngortut aaqqinniagassaattut anguniameqartussat. Naallu nunanut allanut po- litikeqarneq eqqaaneqarsi- manngikkaluartoq, taamaat- toq siunissami Kalaallit Nu- naat imminut mattutissanngi- laq. - Nunanut allanut attuu- massuteqarnermi Kalaallit Nunaat suli malunnaateqar- tassaaq, naalakkersuisunut si- ulittaasunngortoq Jonathan Motzfeldt oqarpoq. - Kalaallit Nunaata nunanut allanut isumannaallisaaner- mullu politikeqamerani soo- runami naalakkersuisunngor- tut akuliuttassapput, taakkumi aamma Kalaallit Nunaanni ulluinnamut ilaammata. Ta- mannali pisariaqarpoq qallu- naat naalakkersuisui isuma- qatigalugit, akerlilersortigina- git- Taamaalilluni Jonathan Motzfeldt-ip qaammatini ki- ngullemi siulimi Lars Emil Johansen-ip akerleriissitsiler- simanera iluarsiniarsaraa; minnerunngitsumik nunanut allanut ministerimut Niels TELE GREENLAND A/S (TELE ATTAVEQAATIT A/S) Støtter / Tteam T\ QBTnjTj tapersersorpaa Helveg Petersen-imut atassu- teqamermi. Nunanut allanut ministeri oktoberimi Nuum- mut tikeraassaaq, Inatsisartut nunanut allanut isumannaalli- saanissamullu politikeqame- rat pillugu oqallinnissaat ma- linnaaffigiartorlugu. 11-niit 15-inut Siumup Atassutillu ulluinnar- ni aqutsisui sivisuumik isu- maqatigiinniareerlutik mar- lunngormat ualikkut nutaa- mik suleqatigiinnissamik isu- maqatigiissut saqqummiup- paat, taannalu qaammatini tulliuttuni 18-ini sulinermi tunngaviussaaq. Upernaakkut 1995-imi su- leqatigiinnissamik isumaqati- giissut aqqanilinnik immik- koortortalik maannakkut 15- inik immikkoortortaqalerpoq. Immikkoortut erseqqippiann- gitsut sakkortusineqarput, takunngitsoomeqarsimasullu saqqummiunneqarlutik. Annertunerpaamillu naa- lakkersuisunut siulittaasun- ngortussaq Jonathan Motz- feldt nutaamik suleqatigiin- nissamik isumaqatigiissummi politikeqarnissami sunniut- eqamerpaassaaq. Tamannalu ajornakusoor- navianngilaq, tassami Jona- than Motzfeldt nutaamik su- leqatigiinnissamik isumaqati- giissummi malunnaateqamer- paasimammat. Sakkortusineqartoq Immikkoortut aqqanillit suli atuupput, amerlanertigut sak- kortusineqarsimasut annertu- sineqarlutillu nutaamik sule- qatigiinnissamik isumaqati- giissummi; - Aningaasat tungaasigut sakkortuumik politikeqameq ingerlateqqinneqassaaq. - Innaallagissap sarfaatam emgup kiassamerullu akii ap- partinneqassapput. - Ukiut qulit qaangiuppata suliffissaaleqineq 3 porcenti- mut appartinneqassaaq. - Naalagaaffeqatigiinneq nukittorsarneqassaaq, EU- millu isumaqatigiissut allan- ngortinneqassanngilaq. - Nunaqarfiit ineriartortin- neqamerat nukittorsameqas- saaq. - KNI-p allanngortiteme- qarnera naammassineqas- saaq. - Sanaartomermi akit ap- partinneqassapput. - Meeqqat atuarfianni ilin- niartitsineq pitsanngorsame- qassaaq. - Peqqinnissaqarfik ta- marmi nukittorsarneqassaaq, pinaveersaartitsinerlu aamma nukittorsarneqassaaq. - Mittarfiliortitemeq naam- massineqassaaq, Nuummilu Atlantikoq qulaallugu timmi- sartunut mittarfeqalernissaq misissuiffigineqassaaq Nuummi kommunalbestyrelsi suleqatigalugu. Avatangiisit Tullinnguuppullu suleqati- giinnissamut isumaqatigiis- summi nutaami immikkoortut sisamat ilanngunneqartut, minnerunngitsumik Jonathan Motzfeldt-imit nuannaaruti- gineqartut. Avatangiisit pisuussutillu uumassusillit atomeqamerat pillugu partiit marluullutik pingaarnertut anguniarpaat Kalaallit Nunaanni pinngorti- taq immikkut ittoq pigiinnar- neqassasoq, aammalu pisuus- sutit uumassusillit nungusaa- taanngitsumik atomeqamerat qulamaameqassaaq. Taamaattumik nunanik al- lanngutsaaliuineq pillugu ina- tsisiliomeq nutaamik aaqqis- suunneqassaaq, nunamilu sa- naartorfiunngitsumi nunamik atuineq pillugu pingaarnertut pilersaarusiorneq suliarine- qassaaq. Pinngortitaleriffik pisaria- qartitsineq naapertorlugu an- nertusameqassaaq. Ingerlatsi- vik taanna pinngortitaq pillu- gu aamma pisuussutinik uu- massusilinnik atuinermi ilisi- matusarfiuvoq ilitsersuisarfi- ullunilu. Aatsitassat pillugit isuma- qatigiissutaavoq uuliamik, gasimik aatsitassanillu misis- suineq ingerlateqqinneqas- saaq; minnerunngitsumik aat- sitassat pillugit isumaqatigiis- sut nutaaq ukiut nikinneranni atuutilersussaq eqqarsaatiga- lugu. Tamatumunnga atatillugu Kalaallit Nunaanni pisuussu- tit uumaatsut pillugit periar- fissarpassuit pitsaanerpaamik nunanut allanut paasissutis- siissutigineqassapput. Seqineq anorilu Nukissaqamiameq eqqarsaa- tigalugu emgup nukinga, se- qineq anorilu iluaqutigalugit nukissiorsinnaaneq misissuif- figineqassaaq. Takomariartitsineq pillugu naalakkersuisut anguniarpaat tamatuma inuussutissarsiu- taanerata ineriartortinneqar- nerata ingerlaqqinnissaa; minnerunngitsumik takoma- riartitsinemp iluani qitiusu- mik ingerlatsiviit kommunen- ilu suliniutigineqartut qani- mut ataqatigiissinnerisigut. Takomarissanik angallassi- sartut takomariartitsinermilu sulisorineqartut allat ilinniar- tinneqarnerat ingerlaqqis- saaq; aamma namminersortut tamatumani soqutiginnittut suleqatiginerisigut. Jonathan Motzfeldt-ip saq- qummiussinermini nutaamik isumaqatigiissut taavaa naa- lakkersuisut malitassaattut. Naalakkersuisullu tullianik qinersinissami tamakku a- ngusimappatigik annertoo- mjussuarmik angusaqartoqar- simassaaq. NUUK(KK) - Det halvandet år, som koalitionspartierne Siumut og Atassut har tilbage af denne valgperiode, skal bruges til at rette op på en lang række skævheder i det grønlandske samfund. Det er slut med at bruge kræfterne på globale tanker om Grønlands bidrag til ver- densfreden. Ikke et ord om det groteske atomfængslet i Mestersvig er blevet nedfæl- det i den nye aftale. I stedet skal det syge sund- hedsvæsen under behandling og hullerne i taget på folke- skolen tætnes. For lige at nævne et par af de akutte problemer i dagens Grønland, som det nye lands- styre vil satse på at løse inden næste landstingsvalg i foråret 1999. Men selv om udenrigspoli- tik ikke er nævnt med et ene- ste ord, betyder det ikke, at Grønland vil isolere sig i den kommende tid. - Grønland skal fortsat mar- kere sig internationale sam- menhænge, siger den nye landsstyreformand Jonathan Motzfeldt. - Selvfølgelig vil det nye landsstyre blande sig i Grøn- lands udenrigs- og sikker- hedspolitiske situation, for det er selvfølgelig også en del af den grønlandske hverdag. Det skal imidlertid ske på en måde, så den danske regering bliver vor medspiler, ikke vor modspiller. Dermed glattede Jonathan Motzfeldt de folder ud, som hans forgænger Lars Emil Johansen har krøllet i de sene- ste måneder; ikke mindst i forholdet til udenrigsminister Niels Helveg Petersen, der for øvrigt kommer til Nuuk i oktober for at følge Landstin- gets udenrigs- og sikker- hedspolitiske debat. Fra 11 til 15 punkter Efter lange forhandlinger kunne forretningsudvalgene for Siumut og Atassut tirsdag eftermiddag præsentere den nye samarbejdsaftale, som skal danne grundlaget for de kommende 18 måneders arbejde. 11 punkter fra foråret 1995 er blevet til 15 punkter. Vage punkter er strammet op, og oversete områder er blevet trukket frem i lyset. Og det bliver i høj grad den nye landsstyreformand Jonathan Motzfeldt, Siumut, som kommer til at tegne den politik, som den nye samar- bejdsaftale tegner. Det bliver ikke vanskeligt, for Jonathan Motzfeldt har tydeligvis sat sit fingeraftryk godt og grundigt på den nye aftale. Strammet op 11 punkter går altså igen, men ofte i en opstrammet og udvi- det form, i den nye samar- bejdsaftale; - Den stramme økonomiske politik skal videreføres. - Priserne på el, vand og varme skal falde. - Arbejdsløsheden skal ned på tre procent om 10 år. - Rigsfællesskabet skal styrkes, og aftalen med den europæiske union skal forbli- ve uændret. - Udviklingen af bygderne skal styrkes. - KNI’s omstrukturering skal gennemføres. - Byggepriserne skal falde. - Kvaliteten i folkeskolen skal forbedres. - Oprydningsarbejdet på det sociale område skal fortsætte. - Hele sundhedsområdet skal styrkes, og forebyggel- sen skal styrkes. - Anlægget af låndstingsba- neme skal gennemføres, og anlæggelsen af en atlantluft- havn i Nuuk skal undersøges i samarbejde med kommunal- bestyrelsen i Nuuk. Først og fremmest miljø Og så kommer de fire nye punkter i samarbejdsaftalen, som ikke mindst Jonathan Motzfeldt er glad for. Omkring miljø og brugen af de levende ressourcer er det de to partiers overordnede mål at bevare Grønlands særegne natur og sikre en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer. Derfor skal lovgivningen omkring naturfredning revi- deres, og der skal udarbejdes en overordnet planlægning af naturanvendelsen udenfor bebygget område. Det grønlandske naturinsti- tut Pinngortitaleriffik skal udbyges i takt med de behov, der er for forskning og rådgivning om naturen og anvendelsen af de levende ressourcer. Omkring råstofferne er der enighed om, at efterforsknin- gen efter olie, gas og minera- ler skal fortsætte; ikke mindst på bagrund af den nye råstof- aftale, som træder i kraft til nytår. Samtidig skal Grønland præsentere sine store mulig- heder i undergrunden på den bedste måde overfor udlan- det. Men også sol og vind Omkring energiområdet skal mulighederne for at anvende alternativ energi som vand- kraft, solenergi og vindkraft undesrøges. Omkring turisme agter landsstyret at fortsætte med at udvikle erhvervet; ikke mindst gennem en tættere koordination af de centrale og de kommunale initiativer indenfor turismen. Uddannelsen af turistguider og andet personale indenfor turisterhvervet skal fortsætte; også i samarbejde med priva- te interesser på området. Jonathan Motzfeldt kaldte ved præsentationen den nye aftale for den køreplan, som landsstyret skal følge. Og når landsstyret endesta- tionen, vil meget være vun- det. ASS./ FOTO: VIVI MØLLER-REIMER

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.