Atuagagdliutit - 18.09.1997, Side 8

8
Nr. 72 • 1997
ap'O^c/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
1.500
1.000
6 500
E
0
-500
Ukiuni makkunani aningaasat landskarsimit tissaluinnarput. Ukiut nikinnerini 1,6 milliarder
kronit, 29. august 1,4 milliarder kronit landskarsimi pigineqaraluarput,
atorneqarluassappulli. Ukiuni tulliuttuni landskarsip nunanut allanut taarsersuineq
aningaasaqarnermullu inatsimmi amigartoorutit aningaasalersussavai. Ukioq 2002
imaluunniit 2003 landskarsi imaarutissaaq, taamanikkornissaa tikitsinnagu landskarsi
nunanit allanit taarsigassarsinngippat.
Pengene fosser i disse år ud af landskassen. Godt nok lå der ved årsskiftet 1,6 milliarder
kroner og den 29. august 1,4 milliarder kroner i landskassen, men de får ben at gå på. I de
kommende år skal landskassen både finansiere tilbagebetalingen af udlandsgælden og
underskuddet på finansloven. I år 2002 eller 2003 er landskassen tom, hvis der ikke
forinden er blevet hjemtaget nye udenlandske lån til landskassen. (Forkortelsen DAU står
for drift, anlæg og udlån og dermed det årlige resultat af hjemmestyrets drift).
Røde tal i rød finanslov
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
Landskassen skal atter ud pa det internationale lånemarked
NUUK(KK) - Ved præsenta-
tionen mandag eftermiddag af
landsstyrets forslag til finans-
loven for 1998 understregede
landsstyremedlemmet for
landskassen Daniel Skifte,
Atassut, at det bestemt var en
tilfældighed, at såvel de fire
bind i finansloven som slut-
tallet på bundlinien for 1998
er knaldrøde.
Men alligevel ligner det en
tanke.
Efter landskassens regn-
skab for 1996, der viser et
kanon-overskud på 502 milli-
oner kroner, er luften gået af
ballon.
Måske også fordi 1996-
regnskabet var oppustet.
En halv milliard i overskud
lyder ganske flot, men når
329 millioner kroner »uven-
tet« kom fra tilgodehavender i
Tele Greenland og KNI Pisif-
fik, og når 92 millioner kro-
ner var ikke-forbrugte an-
lægsmidler, ja så går glansen
af det reelle overskud på den
daglige drift af hjemmestyret.
Her 9 1/2 måned inde i
1997 ser det heller ikke for
godt ud for hjemmestyrets
økonomi.
Den fortumlede Forårssam-
ling blev et dyrt bekendtskab
for landkassen, som fik vendt
et lille overskud til et under-
skud på 164 millioner kroner.
Og så har vi stadig efterårs-
samlingen med sin Tillægsbe-
villingslov II til gode, så et
underskud på et par hundrede
millioner kroner er næppe
urealistisk i 1997.
Forsat underskud
Landsstyret lægger nu op til
en finanslov, der vil påføre
landskassen et underskud på
145 millioner kroner i 1998
og 42 millioner kroner i 1999.
1 år 2000 forventer Daniel
Skifte et lille overskud, men år
2001 ender med et stort, rundt 0.
Det lyder måske ikke af så
voldsomt meget, når der ved
årets begyndelse lå 1.600 mil-
lioner kroner i landskassen,
men alligevel er det en alvor-
lig situation, som allerede
indenfor et par år kan komme
til at true landskassen.
Baggrunden for de mørke
skyer, der trækker op i hori-
sonten, er hjemmestyrets
gæld til udlandet.
Ifølge de allerede indgåede
aftaler om gældsafviklingen
skal hjemmestyret afdrage
- 185 millioner kroner i
1997,
- 185 millioner kroner i
1998,
- 185 millioner kroner i
1999,
- 167 millioner kroner i
2000 og
- 57 millioner kroner i
2001.
I år 2001 vil landskassens
udlandsgæld til gengæld for
disse afdrag være under 300
millioner kroner.
Men der kommer i samme
periode ikke flere penge i
landskassen.
Tværtimod vil årene 1997,
1998 og 1999 påføre lands-
kassen nye, store underskud,
mens årene 2000 og 2001 lige
netop vil løbe rundt.
Det vil med andre ord sige,
at den nuværende meget store
likviditet på 1,6 milliarder kro-
ner langsomt, men sikker vil
blive spist om at afdragene til
udlandsgælden. Men det går
ikke at tømme landskassen.
Hjemmestyret har brug for
likviditet, altså kolde kontan-
ter, til at drive den daglige biks.
Nye lån
Derfor forudser landsstyre-
medlem Daniel Skifte, at det
om føje år bliver nødvendigt
endnu en gang at gå ud på det
internationale lånemarked for
at refinansiere lånene, altså at
låne nye penge til at betale af
på de gamle lån.
Men når landskassen om et
par år skal låne nye millioner,
vil den ikke blive vurderet
alene på sin egen indsats.
Tidligere virkede landskas-
sen som en bank for hjemme-
styrets store virksomheder,
men nu låner disse selskaber
pengene i »rigtige« banker.
Tendensen til den stigende
låntagning udenfor landskas-
sen er fuldt ud i tråd med
landsstyrets politik om en
markedsøkonomisk omstil-
lingsproces.
Udviklingen indebærer
imidlertid også, at gælden hos
hjemmestyrets store virksom-
heder skal inddrages sammen
med hjemmestyrets gæld til
udlandet, når Grønlands kre-
ditværdighed og troværdig-
hed på de finansielle marke-
der og det grønlandske sam-
funds samlede økonomiske
råderum skal vurderes.
I dag skylder virksomheder
som Royal Greenland og
KNI-selskaber over tre milli-
arder kroner, deraf mange
millioner i udenlandske pen-
geinstitutter.
Så selv om landskassen i år
2001 nedbringer sin udlands-
gæld til 300 millioner kroner, er
de tunge skyer ikke drevet bort.
Forventningerne
dæmpes
Daniel Skifte dæmpede ved
præsentationen af finanslovs-
forslaget for 1998 at forvent-
ningerne i det grønlandske
samfund.
- Vi kommer til at opleve
nogle vanskelige år, hvor det
bliver nødvendigt at foretage
en række omprioriteringer og
rationaliseringer for at finansi-
ere stigningen i de kommende
års udgifter. Det er udgifter,
som blandt andet skyldes en
øget vækst af unge, som vil
stille krav om en uddannelse,
og ældre, som vil stille krav
om en pension og et velfunge-
rende sundhedsvæsen.
- Det betyder, at der ikke
vil blive plads til at de nye ini-
tiativer, som vi godt kunne
tænke os at sætte i søen, siger
Daniel Skifte. At sætte den
gunstige økonomiske situati-
on over styr, fordi vi bruger
for mange penge, vil være for
høj en pris at betale.
- Det agter landsstyret ikke
at gøre, fastslog Daniel Skifte.
Aningaasanut inatsit
amigartoorfik
Landskarsi nunani allani taarsigassarsiniaqqissaq
NUUK(KK) - Ataasinngor-
nerup ualikkuani naalakker-
suisut 1998-imut aningaasa-
qamermut inatsisinut siunner-
suutaat saqqummiunneqar-
mata aningaasaqarnermut
naalakkersuisup Daniel Skif-
te-p, Atassut, erseqqissarpaa
nalaatsornerinnaasoq ani-
ngaasanut inatsisissami atu-
akkani sisamani 1998-imut
angusarisassat amigartoorfiu-
nissaat.
Taamaakkaluaq isumalior-
narpoq.
Landskarsi 1996-imut naa-
tsorsuutimini 502 millioner
kroninik sinneqartoorujussu-
arsinnarluni maanna kimee-
ruppoq.
Aammami 1996-imut naat-
sorsuutit ingasattajaagaagu-
narami.
Milliardip affaanik sinne-
qartoorneq kusanarsorinar-
poq, 329 millioner kronilli
»ilimaginngisamik« Tele
Greenlandip aamma KNI
Pisiffiup taarsigassaminnik
taarsigarimmatigit, 92 millio-
ner kronillu sanaartomermut
atorneqanngitsoorsimallutik,
namminersomerullutik oqar-
tussat ingerlatsineranni sinne-
qartoorniviit kusanarnerat
ingasappallaarunnaarpoq.
1997-imi qaammatit quli-
ngiluat affarlu ingerlareersut
namminersomerullutik oqar-
tussat aningaasaateqarnerat
pitsaavallaarunnaareerpoq.
Upernaaq ataatsimiinneq
paatsiveqanngitsoq landskar-
simut akisoqaaq, sinneqartuu-
laameq 164 . millioner kroni-
nik amigartoomermut mumi-
sinneqarmat.
Ukiamut Ilassutitut akuer-
sissutissaq II tullinnguuppoq,
taamaattumik 1997-imut 200
million kronit missaannik a-
migartoomissaq uppemarpal-
laanngilaq.
Suli amigartoorneq
Naalakkersuisut aningaasanut
inatsisissami ilimasaaripput
1998-imi landskarsi 145 mil-
lioner kroninik, 1999-imilu
42 millioner kroninik ami-
gartuussasoq.
Daniels Skiftep naatsorsuu-
tigaa ukioq 2000-imi sinne-
qartuulaarnissaq, 2001 -imi
sinneqartoornanilu amigar-
tuussanngitsoq.
Ingasassorinanngilaq ukioq
aallartimmat landskarsi 1.600
millioner kroniuteqarmat, taa-
maakkalua ukiut marlussuit
ingerlanerini landskarsi ajor-
nartorsiortinneqalersinnaavoq.
Taama isumalluamanngin-
giissutit naapertorlugit nam-
minersomerullutik oqartussat
ima taarsersuisussaapput:
- 185 millioner kroner
1997- imi,
- 185 millioner kroner
1998- imi,
- 185 millioner kroner
- 167 millioner kroner
2000-imi aamma
- 57 millioner kroner 2001-
imi.
Ukioq 2001-imi lands-
karsip nunanut allanut akiit-
suisa taarsersorneqarnerat
300 millioner kronit inussa-
vaat.
Piffissalli taassuma ingerla-
nerani aningaasat landskarsi-
miittut ilaqqissanngillat.
Paarlattuani ukiuni 1997,
1998 aamma 1999 landskarsi
amigartoorujussuassaaq, uki-
unili 2000 aamma 2001 nali-
giissitsisoqassalluni.
Allatut oqaatigalugu,
maanna aningaasaatigisat 1,6
milliarder kronit arriitsumik
qulamaatsumilli nunanut alla-
nut taarsigassanit nungunne-
qariartuaassapput.
Landskarsili imaarneqar-
sinnaanngilaq.
Namminersomerullutik o-
qartussat aningaasanik pisari-
aqartitsipput, ingerlatsiner-
mut atugassanik.
T aarsigassarseqqinneq
Taamaattumik naalakkersui-
sunut ilaasortap Daniel Skif-
tep ilimagaa ukiualunnguit
qaangiuppata nunani allani
aningaasanik taarsigassarsini-
1999-imi,
Naalakkersuisunut
ilaasortaq Daniel Skifte: -
Ukiut marlussuit
qaangiuppata taarsigassar-
siniaqqissagunarpugut.
Landsstyremedlem Daniel
Skifle: - Vi skal nok ud på
lånemarkedet igen
om et par år.
aqqinnissaq pisariaqalissasoq,
tassa taarsigassatoqqat taar-
sersomiarlugit aningaasanik
taarsigassarseqqittoqassaaq.
Landskarsili ukiut marlus-
suit qaangiuppata millioninik
allanik taarsigassarsiniamia-
lerpat nammineq angusani ki-
siisa tunngavigalugit naliner-
neqassanngilaq.
Qangaanerusoq landskarsi
namminersomerullutik oqar-
tussat suliffeqarfissuinut ani-
ngaaserivittut atuuppoq,
maannali ingerlatseqatigiiffiit
namminneq aningaaserivinni
taarsigassarsiniartarput.
Landskarsi avaqqullugu
taarsigassarsisaleraluttuinnar-
neq naalakkersuisut politikki-
annut tulluuppoq, niuerneq
tunngavigalugu aningaasa-
qamermut ikaarsaariartomis-
samut siunertamut.
Ineriartomeruttaaq nassata-
rissavaa namminersomerullu-
tik oqartussat suliffeqarfissuisa
taarsigassaat namminersomer-
ullutik oqartussat nunanut alla-
nut taarsigassaannut ilanngun-
neqartussaammata, Kalaallit
Nunaata aningaasaqarnikkut
taarsiisinnaassuseqarnerata
tutsuiginameratalu kiisalu inu-
iaqatigiit kalaallit aningaasa-
qamikkut ataatsimut pigin-
naassusiat nalilemeqassappat.
Ullumikkut suliffeqarfiit
soorlu Royal Greenland aam-
ma KNI-p ingerlatseqatigiiffii
milliard kronit pingasut sin-
nerlugit taarsigassaqarput,
taakkunannga millionerpassuit
nunat allat aningaaseriviinut.
Taamaattumik ukioq 2001-
imi landskarsip nunanut alla-
nut taarsigassanin 300 millio-
ner kroninut ikilisikkaluarpa-
git suli emumanartut qaangi-
utissanngillat.
Isumalluarnerit
millipput
1998-imut aningaasaqarner-
mut inatsimmut siunnersuut
saqqummiunnerani Daniel
Skiftep kalaallini inuiaqati-
giinni isumalluarnerit mil-
lisippai.
- Ukiut aporfissaqarfiusut
misigissavagut, pisariaqalis-
salluni ukiuni takkuttussani
aningaasartuutissat amerliar-
tuinnartussat aningaasaqartin-
niarlugit tulleriaarinerit arlal-
lit allanngortittariaqassavagut
pisariillisaassallutalu. Ani-
ngaasartuutissanut ilaatigut
peqqutaassapput inuusuttut
amerliartuinnarneri, ilinnia-
gaqarnissamut piumasaqar-
tussat, utoqqaallu soraame-
russuteqamissamik piumasa-
qartussat kiisalu peqqinnissa-
qarfik ingerlalluartoq.
- Tamakku nassatarissavaat
suliniutit aallarterusutaraluat-
ta ilaat inissaqartissanngikki-
gut, Daniel Skifte oqarpoq.
Aningaasarissaameq iluatsil-
lugu aningaasanik atuival-
laameq peqqutigalugu ajortis-
sagutsigu akisuallaassaqaaq.
- Naalakkersuisut taamaali-
orusunngillat, Daniel Skifte
oqarpoq.