Atuagagdliutit - 18.09.1997, Blaðsíða 17

Nr. 72 • 1997
17
GRØNLANDSPOSTEN
Anker Jørgensen København-imi Borgbjergvej-imi angerlar-
simaffimminni. Tunuani takuneqarsinnaavoq Hans Lynge-p
qalipagaa Nunatsinniinnermi ilaani tunissutisiaa. Qalipagaq
nutaajoruttorami suli masattoq pissarsiaraa. Qalipagarli
innarlemagu Anker Jørgensen-ip Danmarkimut apuuppaa,
allaffianilu maanna nivingavoq.
Anker Jørgensen i hjemmet på Borgbjergvej i København. I
baggrunden ses maleriet af Hans Lynge, som han fik foræret
på en af sine rejser i Grønland. Billedet var så nymalet, at
det stadig var vådt. Men det lykkedes Anker Jørgensen at
bringe billedet helskindet til Danmark, hvor det nu hænger i
hans arbejdsværelse.
fornemmelse?
- Det strejfede mig, at der
måtte være gået et eller andet
forud, men jeg havde ingen
konkrete forestillinger. Det
var ikke en sag, jeg gik så
meget op i på det tidspunkt.
- 1 øvrigt har jeg den opfat-
telse, at vel er jeg modstander
af atomvåben på dansk jord og
i danske farvande, men jeg er
ikke sikker på, jeg ville have
handlet anderledes end H.C.
gjorde. Koldkrigen stod den
gang på sit yderste, og man
kan ikke se bort fra, at det var
rimeligt, at USA skulle have
denne strategiske mulighed
mod øst.
Forhold til Grønland
Selv om Anker Jørgensen sta-
dig husker, hvordan han lige
netop nåede at vende ryggen
til, da ægget kom flyvende
mod ham ved demonstratio-
nen i Qaqortoq, er det langt fra
dette dramatiske billede, som
har fæstnet sig i bevidstheden,
når han skal karakterisere sit
forhold til Grønland.
- Det lyder nok lidt banalt,
men det forekommer mig, at
grønlænderne er meget venli-
ge, ja nærmest milde, slet ikke
aggressive. De er måske heller
ikke så skarpe i deres holdnin-
ger, men det er ikke ensbety-
dende med, at man ikke skal
respektere dem, fortæller An-
ker Jørgen og husker, hvordan
deltagerne i demonstrations-
optoget i Qaqortoq kom hen
og undskyldte æggekage-
attentatet.
- Jeg har aldrig modtaget så
mange undskyldninger. De
flokkedes om mig og sagde:
At ham, der havde kastet
ægget, skulle jeg ikke regne
med. Det var slet ikke udtryk
for de andres holdning at op-
føre sig på.
Anker ikke glemt
At Grønland ikke har glemt
Anker Jørgensen kom senest
til udtryk ved Hjemmestyrets
10 års jubilæum. Festlighol-
delsen fandt sted i Poul
Schliitters regeringsperiode,
og med ved højbordet sad
også Anker Jørgensen, som
under spørgsmålet om hans
forhold til Grønland, egentlig
startede sit svar helt anderle-
des. Nøjagtigt, som mange
andre ville have gjort:
- Naturen er helt eneståen-
de. Det oplevede jeg især, da
jeg engang besøgte Isfjorden
ved Ilulissat. Det var fanta-
stisk at se gletscheren kælve.
Betragte de store isbjerge og
se dem ganske langsomt drive
gennem fjorden og ud i havet.
- Vi fløj helt tæt på isbjerge-
ne i helikopter, og både Ingrid
og jeg var meget betaget. Det
var ved højlys dag, og lyset
gik ind i bjerget og gav alle
mulige variationer i grønne og
hvide farver. Det var meget
flot, og oplevelsen sidder sta-
dig på nethinden. Ja, jeg sy-
nes, det var så fantastisk, at
jeg hver morgen i tre dage gik
ned for at se på isbjergene fra
fjordsiden.
- En dag fløj vi også helt ind
til bræen og hørte det brag, der
lyder, når den kælver. En
sådan natur, kan man forment-
lig ikke opleve andre steder på
jorden.
Maanna 75-inik ukiidik Anker Jørgensen Nunarput pi
ngasoriarluni tikeraarpaa. Ataasiarluni statsniinisteri
ulluni, 1977-imi Namminersorneruleniissamut Isuma-
qatigiissut inaårsarlugu isumaqatigiinninniutigineqar
Den nu 75-årige Anker Jørgensen har besøgt Grøn-
land tre gange. Heraf en gang som statsminister, nem
lig i 1977 hvor han forhandlede Hjemmestyreaftalen
på plads.
Taamani statsministeriusoq Anker Jørgensen 1977-imi
Nunatsinni angalanermini arnat assukkersorsimasut
qiteqatiginissaannut aamma piffissuqarpoq.
På sin store Grønlandsrejse i 1977 fik daværende
statsminister Anker Jørgensen også tid til en lille -
svingom med de festklædte damer.
ANKERS
Anker Jørgensen er formentlig mere end nogen anden
dansk politiker eksemplet på, hvor langt man kan nå som
fagforeningsmand, når flid og intelligens går hånd i hånd
med en skarp og resultatsøgendc politisk bevidsthed.
Anker Jørgensen, hvis far var kusk, har gennem årene
prøvet lidt af hvert på det danske arbejdsmarked. Det er
blevet til job som arbejdsdreng, bud, .skibsværftsarbejder
og lager- og pakhusarbejder. Men allerede tidligt vågne-
de Anker Jørgensens faglige bevidsthed. Han engagerede
sig hurtigt i Fagbevægelsen. Videreuddannede sig gen-
nem kurser og nåede blandt andet at blive formand for
Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejder Forbund.
I 1961 blev han for første gang valgt til Folketinget, og
fra 1973 til 1982 besued han i flere perioder posten som
landets statsminister. I flere perioder varetog han desuden
udenrigsminister-hvervet. ~:~-
Anker Jørgen har været formand for Nordisk Råd og
medlem afEU-Kommission om Bekæmpelse af Racisme
og Fremmedhad. -.
Gennem årene er han blevet tildelt en række priser.
Blandt de største kan nævnes: PH-prisen, Dansk Forfat-
terforenings Fredspris, LOs Kulturpris og Jytte-Prisen.
I takt med at Anker Jørgensen har trappet sit politiske
virke ned, er der de senere år blevet tid til at skrive en
række erindringsbøger. ,. -v '
ANKER JØRGENSEN
MENNESKER