Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 04.11.1997, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 04.11.1997, Blaðsíða 7
Nr. 85 • 1997 7 GRØNLANDSPOSTEN Nuup koiranunalbestyrelsia pingaakujuttoq - Ineriartorneq taartunik isillit ingerlatissavaat, tungujortuni isillit pinnatik, Lars Møller-Lund innuttamut maalaartumut oqarpoq Ulloriannguaq Kristiansen unnuk oqaloqqaartuuvoq. Akiani mittarfiliomissaq isumaqatigivallaanngilaa. Ulloriannguaq Kristiansen var aftenens første spørger. Han kunne ikke lide tanken om en lufthavn på Nordlandet. NUUK(JB) - Sisanngomermi unnukkut Nuup Kommunal- bestyrelsiat innuttanik ataatsi- miitsinerani ilaat anipput paa- tsiveeroqqallutik. Kommu- nalbestyrelsimi ilaasortat i- laannit pingaakujuttumik kannguttaatsumillu iliortunik takusaqarput, allat unnummi sammineqartumi pingaartumi soqutiginninngillutik isum- mertut. Nuup mittarfissaa pineqar- poq. Innuttanik ataatsimiisit- sinermi kommunalbestyrelsip attuumassuteqanngitsumik misissueqqissaameq saqqum- miuterusuppaa, immikkut ili- simasalinnik ScanAvia-mit suliaritissimasaa. Immikkut ilisimasallit kommunalbesty- relsilu apeqquteqarfigineqar- sinnaapput. Taamaattoqan- ngivipporli. Innuttaasut maalaaruteqar- lutik apeqquteqarsinnaanerat kommunalbestyrelsip naat- sorsuutiginngilaa. Amerla- nertigut nikaginnittumik, ilaa- tigut ammip qalipaataa tun- ngavigalugu isumaqapajaar- tumik akipiloomeqartarput, uffa nunamiillutik akaareqati- giinnermik ilikkagaqarfiusu- mi. Sulisitsisut Kattuffianit nassuiaatigineqarpoq sulisit- sisunit Akiani mittarfisssuali- ornissaq akerlerineqarpoq. Peqqutissaqarluarporlumi. Ilaavoq akissaa, piffissaq siu- sinnerusoq eqqarsaatigalugu Nuup siunissaanik qulartitsi- lertussaq. - Nuummi mittar- fissualiomissaq kinguarsaan- narutsigu Kangerlussuarmi sukakkaluttuinnassapput, Nuullu unammillersinnaajun- naaleriartussalluni. Borgmester tusamaanngitsoq Borgmester Agnethe David- sen, tusarnaarpiarsimanngit- soq sulisitsisut uparuarpai, Kangerlussuaq mittarfeqarfit- tut Nuummut naleqqiullugu orniginerugaat, aamma »Milo« - Lars Møller Lund - qujanarniartutut pututitsini- artutullu ileqqulersortoq, qa- tsussivoq tungujortunik isillit eqqarsariartaasaat malillugu Akiani suliniummik akerliler- suisut. - Manna tungujortunik isillit eqqarsariartaasiat malil- lugu aalajangemeqassanngi- laq, oqarpoq. - Ineriartorneq taartunik isillit aqussavaat. Oqallinneq ajornakusoor- poq. Apeqqutit qulamartullit tamarmik akerlilerneqarput, innuttallu ilaat Akiani mittar- filiomissamut akerliusut uu- ngaannaq isiginerarlugit mi- tallerpaluttumik nipangersar- neqartarput. Maanna mittarfioreersup allilemeqannginnissaa pillu- gu kommunimi politikerit eqqarsaatersorluartarput. Innuttaasup ilaata sallaat- sunnguamik paaserusuppaa, mittarfioreersup tallilemeqar- nera silaannarmik mingutsit- sinerunerussannginnersoq. Tamatumanimi naatsorsuuti- gilluarsinnaavaa! Aggooraq Lynge oqarpoq mingutsitsineq anneruliinnas- sanngitsoq (tamannami aam- ma misissuiffigissamaara- mikkut) aammali ajorluinnas- sanerarpaa timmisartoq ime- qarfimmut nakkarpat. Illoqar- fimmi eqquinerlussaasut. Imissaarulluta, tamattalu su- sinnaajunnaarluta. Nipiliortut Nipiliortoqarsinnaaneralu eq- qaanngitsuunngilaa oqarluni- lu nipiliomeq peqqutigalugu mittarfiup Akianut nuunne- qamissaanut peqqutissaqarlu- artoq. - Ilisimavarput »mittar- feqarluni alliartorluni« (??? - aaqq.) qanoq ittoq. Meeqqatta emguttattalu tamanna misigis- sanngilaat (Neriunanngilaq emguttat Akiani New Nuuk- mmi najugaqassasut - aaqq.). Innuttaasup allap paaseru- suppaat Akiani mittarfilior- nerup inissialiomerit kinguar- tissannginnerai, kiisalu meeq- qeriviit, atuarfiik iluarsaanne- ri, ilinniartut iniliomeri allar- paassuillu. - Taamaattoqanngilaq, po- litikerit neriorsuipput. - Mit- tarfiliomermi sinneqartootutit pisariaqartitanik pissarsiffis- saavoq. Iluarsissapput... Aperisoq issiaannarluni eq- qarsarpoq siuariamerup inis- siat, meeqqeriviit, atuarfiit, ilinniartut inaat allallu pisari- aqartinneqalissanersut... Innuttat ilaat toqqaannartu- mik aperaaq, aqqusemgup 16 kilometeriusup aputaajamis- saa ajoquteqalersinnanngin- nersoq. - Ajornartorsiutaalernavi- anngilaq, borgmester Agnet- he Davidsen oqarpoq. - Su- lisussaqalissaaq. Tamannalu atorfissaqartipparput. Ilaasa tamanna ersaartaa- tilaarpaat. Apeqquterpassuit aalaja- ngersimasut akineqarput »na- luara«-mik Soorlu: - Qanoq akeqassa- va? Akileraamerulissaagut? Søren Joelsenip paaseru- suppaa Akiani imeq nukillu naammassanersut pilersaa- rummut naammassinniinis- samut. Borgmester qanilaar- palulluni akivoq suli ilisiman- ngikkitsik. Japanimiinnermi- nili paasivaa ima emgup nu- kinganik atuilluartigisut aq- qusemit kissassimaartissin- naallugit, allaat aputaajartari- aanatik. Emgup nukinga Akiani - Pissanganassaaq takussallu- gu Nuup Akiani misissuinigut qanoq kinguneqassanersut. Tusamaartut ilaasa illarua- atigaat Nuup Akia taama ma- nitsigaluni emgup nukianik pilersomeqamissaa. Ataasin- nguamilluunniit emgup nu- kissaqarfiliorsinnaanngilaq, mittarfittaatalu aqqusemgillu kiassameqamissaat isumallu- arfiuallaalaarppq. Oqallinneq ingerlaqqippoq, unitsinneqarporli aqutsisoq i- sumaqalermat apeqqutit utert- aqattaameqalersut, apereru- suttullu nungummata. Innuttaasut ataatsimiitinne- qareerneranni aqqusinermi aalakoortut nipiliortut Nuup qulaani timmisartunit tusar- nemerupput. Tamannali al- laalluinnarpoq. Nuuk kommunalbestyrelse arrogant og uforskammet - Det skal være sorte og ikke blå øjne, der styrer udviklingen sagde Lars Møller-Lund til kritisk borger NUUK(JB) - Mange gik dybt forstemmede hjem fra Nuup Kommuneas borgershow torsdag aften i sidste uge. De havde været vidne til en helt usædvanlig arrogant og ufor- skammet optræden fra nogle af kommunalpolitikerne, mens andre havde afsløret en usædvanlig overfladisk hold- ning til aftenens meget væs- entlige spørgsmål. Det handlede om Nuuks fremtidige lufthavn. Kommu- nalbestyrelsen ville på bor- germødet fremlægge en neu- tral/uvildig analyse, som kommunalbestyrelsen havde bestilt hos en ekspertgruppe fra ScanAvia. Det var menin- gen, at borgerne på mødet skulle kunne stille spørgsmål til både eksperterne og kom- munalbestyrelsen. Men det blev hurtigt en betændt fore- stilling. Det var nemlig ikke kom- munalbestyrelsens mening, at borgerne skulle stille kritiske spørgsmål. De blev fejet væk med de mest nedladende, undertiden racistiske modan- greb, som ikke hører hjemme i et land, hvor folk med for- skellig baggrund har lært at omgås hinanden. En repræsentant fra Grøn- lands Arbejdsgiverforening forklarede, at arbejdsgiverne ikke var enige med kommu- nalbestyrelsen i placeringen af en atlantlufthavn på Nord- landet. Og det er der mange grunde til. En af dem er pri- sen, ligesom tidsperspektivet er en trussel for Nuuks udvik- lingsmuligheder. - Jo, længe- re, vi venter, jo stærkere etab- lerer man sig i Kangerlussu- aq, og jo vanskeligere bliver det for Nuuk at klare sig i konkurrencen om den førende lufthavn. Borgmesteren hørte ikke efter Borgmester Agnethe David- sen, der ikke havde hørt ordentlig efter, bebrejdede arbejdsgiverforeningen, at den åbenbart gik ind for Ka- ngerlussuaq som lufthavnsby i stedet for Nuuk, og »Milo« - Lars Møller Lund - der førte sig frem som demagog og fol- keforfører, var træt af den blåøjede tankegang, der prø- vede at spænde ben for Akia- projektet. - Denne sag skal ikke afgøres af folk med en blåøjet tankegang, sagde han. - Udviklingen skal styres af sorte øjne\ Det var en vanskelig diskus- sion. Alle skeptiske spørgsmål blev afvist, og mange borgere, der forholdt sig kritisk til en placering på Nordlandet blev hånet for deres »nærsynet- hed«. Med god »næse« for en- hver lejlighed til at mistænke- liggøre en udvidelse af den eksisterende lufthavn var de kommunale politikere meget fantasifulde. En forsigtig borger ønskede at vide, om en forlængelse af den eksisterende landingsba- ne ville betyde øget forure- ning. Og det kunne han godt og rigeligt regne med! Aggooraq Lynge sagde, at ikke bare forureningen ville blive øget (selvom man nok skulle undersøge den side af sagen noget mere), men det ville jo gå helt galt, hvis et fly styrtede ned i vandsøen. Så ville vi være på den her i byen og vel nok gå til grund. S to j uhyre Han forsømte heller ikke muligheden for at fremmane et støjuhyre og sagde, at net- op støjgenerne er et væsent- ligt argument for at flytte luft- havnen til Nordlandet. - Vi ved, hvad det vil sige at »vok- se op med en lufthavn« (??? - red). Det skal vore børn og børnebørn ikke opleve (Så får man da ikke håbe, at børne- børnene kommer til at bo i New Nuuk på Nordlandet - red). En anden borger ønskede at vide, om anlæggelsen af en atlantlufthavn på Nordlandet ville betyde forsinkelser på boligbyggeri, børneinstitutio- ner, skolerenoveringer, kolle- giebyggeri med meget mere. - Ingenlunde, bedyrede politikerne. - Den vækst, der følger af lufthavnsbyggeriet, skaber overskud til at få dæk- ket alle disse behov. Det løser sig... Spørgeren sad på sin stol og tænkte på, om ikke væks- ten blot ville skabe øget be- hov for boligbyggeri, børne- institutioner, skoler, kollegier og så videre... En borger ønskede at vide, om ikke det bliver vanskeligt at rydde sne på den 16 kilo- meter lange vej, der skal anlægges på Nordlandet. - Nej da, det er ikke noget problem, sagde borgmester Agnethe Davidsen. - Det giver jo beskæftigelse, og det har vi brug for. Det indhøstede hun en del bifald for. Et stort antal relevante spørgsmål gav besvarelse i kategorien »ved ikke«. For eksempel: - Hvad koster det? Skal vi betale mere i skat? Vandkraft på det flade Akia Og Søren Joelsen ville vide, om der på Nordlandet var vand og kraft til en udvikling som den skitserede anlægs- plan. Borgmesteren svarede imødekommende, at det var man endnu ikke rigtig klar over. Men hun havde været i Japan, og dér havde de så megtet vandkraft, at de opvar- mede vejene, så de aldrig skulle rydde sne. - Det bliver spændende, at se, hvad vore undersøgelser fører til på Nordlandet, sagde Agnethe Davidsen. Det morede en del tilhørere at tænke på, at Nordlandet er så fladt som en pandekage - i alt fald hvad vandkraft angår. Der er ikke en eneste kwh. at hente i 100 kilometers om- kreds, og forhåbningerne om opvarmede lufthavnsveje er nok rigelig optimistiske. Snakken fortsatte, indtil ordstyreren mente, at spørgs- målene blot var gentagelser, og så ebbede spørgelysten ud. På vej hjem fra borgermødet var støjforureningen fra fulde folk på gaden værre end noget fly kan præstere over Nuuk. Men det er jo en helt anden sag. ASS./FOTO:HANS-HENDRIK JOHANSEN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.