Atuagagdliutit - 04.11.1997, Blaðsíða 5

Nr. 85 • 1997
5
Nuuk skal
udbygges på
den anden side
af fjorden
Der bliver vandforsyningsproblemer
i fremtiden, og for at give vækst til
en nye by på Nordlandet skal der
bygges en international lufthavn...
- siger kommunalbestyrelsen
NUUK(JB) - Nuuk skal ud-
bygges på Nordlandet. Der er
snart ikke mere vand i byen,
og plads er der efter kommu-
nalbestyrelsens mening heller
ikke for meget af. Men Nord-
landet har det hele - også vidt-
strakte vidder til anlæggelse
af en international lufthavn,
der som en honningfyldt
blomst skal lokke Verdens
største flyvemaskiner til at
lande med lasten fuld af
vækstfremmer.
- Vi skal være fremsynede,
sagde Nuuks kommunalpoliti-
kere på et borgermøde torsdag
aften, men hvad det er der
lurer derude i horisonten,
meldte historien ikke noget
om. Spektikere til lufthavns-
projektet og udflytningen af
Nuuk blev fejet af med be-
skyldninger om at være »nær-
synede« og mangle visioner,
mens panelet benyttede en-
hver lejlighed til at mane pla-
nerne om udbygning af den
eksisterende lufthavn i jorden.
I panelet sad foruden kom-
munalbestyrelsens repræsen-
tanter nogle eksperter fra Sca-
navia A/S, der redegjorde for
deres såkaldte »neutrale sam-
menlignende analyse« af de to
lufthavnsmodeller. Analysen
af mulighederne på Nordlandet
byggede udelukkende på Nuup
Kommunea’s eget oplæg om
Nuuk Akia Airport, et både
tyndbenet og tendensiøst mate-
riale, som blandt andet mang-
ler dokumenterede oplysninger
om vejrforholdene. Alligevel
regner Scanavia med en regu-
laritet på næsten 100 procent.
16 kilometer vej
Folkene fra Scanavia har fo-
reslået et par ændringer til
kommunens Nuuk Akia Air-
port. Blandt andet finder man
det bedst, at sejle tværs over
fjorden fra Kolonihavnen og
ikke ind i fjorden til Saarloq.
Viderebefordringen fra hav-
nen på Nordlandet sker i bus
ad en 16 kilometer vej op til
lufthavnen. Alt i en rejse fra
Kolonihavnen, som folkene
fra Scanavia mener kan gøres
på 40 minutter.
Men snakken om de to luft-
havnsmuligheder trådte - for en
del tilhørere - noget i baggrun-
den på grund af udtalelserne
om, at Nuuk i ffemtiden skal
udbygges på Nordlandet. Og
mange sad i deres egne tanker
og forestillede sig, hvilke konse-
kvenser, dette vil fa. Er det vir-
kelig en udvikling, vi ønsker?
Baggrunden for ideen med
at flytte Nuuk til Nordlandet
skulle angiveligt (kommunal-
bestyrelsen - red) være frem-
tidens vandmangel i Nuuk.
Om nogle år er der ikke vand
nok, og så må den videre ud-
bygning af Nuuk ske på
Nordlandet, to bydele adskilte
af 5-7 kilometer vand og sto-
re vejstrækninger.
Mødedeltagere med begreb
om økonomi diskuterede un-
der og efter mødet, hvilke
konsekvenser, en sådan geo-
grafisk opsplitning af byen vil
få. Og der var ingen tvivl at
spore. Det vil blive dyrt.
To af alting
Der vil reelt blive tale om to
byer med »to af alting«. To
hospitaler, to brandvæsener,
to vandforsyninger, to kraft-
forsyninger, to skoleadmini-
strationer og i realiteten to
bystyrer. Der er altså tale om
anlæggelsen af endnu en by i
Grønland, en gennem-irratio-
nel plan, som vil betyde umå-
delige omkostninger for det i
forvejen betrængte lille land.
Blandt kommunalbestyrel-
sens repræsentanter på mødet
var der åbenbart fodslag om
fremtidens udbygningsplaner.
Det må undre byens borgere,
som ikke på noget tidspunkt
har været stillet overfor et for-
slag som dette. Ingen udmel-
dinger før sidste kommunalbe-
styrelsesvalg, ingen udmeldin-
ger til offentligheden i øvrigt.
De nye udflytningsplaner
skal økonomisk begrundes med
en vækst, som angiveligt (kom-
munalbestyrelsen - red) og
uundgåeligt bliver skabt af den
internationale lufthavn på Akia.
Akias slette vil ifølge kommu-
nalbestyrelsen blomstre ved
anlæggelsen af dette »kæmpe-
flyenes fluepapir«. Der er ingen
tvivl om, at en atlantlufthavn
skaber vækst, men forventnin-
gerne til den internationale på
Akia er overskruede.
Panelet ved det offentlige
møde regner med, at væksten
fra lufthavnen på Akia vil ska-
be overskud til at imødekom-
me fremtidens boligbehov,
behovet for børneinstitutioner,
for skolerenoveringer og ud-
videlse, kollegier og meget,
meget andet. Men der er ingen
som helst dokumentation for
alle disse herligheder. Allige-
vel var debatten konkret og
håndfast og havde uden tvivl
det sigte at skabe en positiv
velvilje for Akia-projektet -
også selvom det skulle vise
sig at være en rigtig dårlig ide.
GRØNLANDSPOSTEN
Qallunaat suliffeqarfiata Scanavia-p sinniisai, aana Dorte Repræsentanter fra det danske selskab Scanavia, her Dorte
Wang, »attuumassuteqanngitsutut« naliliineq Wang, fremlagde den såkaldt »neutrale« analyse,
saqqumnpuppaat.
Nuuk akiani allilertariaqarpoq
Siunissami imermik pilersuineq ajornartorsiutaalissaq, Nuullu Akiani
illoqarfittaassagaanni mittarfissualiortoqartariaqarpoq...
- kommunalbestyrelse oqarpoq
NUUK(JB) - Nuuk Akiani al-
lilertariqarpoq. Illoqarfik
imissaarutilerpoq, kommu-
nalbestyrelsilu malillugu alla-
nut inissaqarpallaarnani.
Nuulli Akiata tamaasa pigai -
mittarfissualiorfigineqarsin-
naavoq, periarfissiilluarluni
nunarsuarmi timmisartut an-
nerit miffigisinnaasaat, siu-
nissamut iluaqusiisussat.
- Siumut isigisariaqarpu-
gut, Nuup kommunalpoliti-
kerii sisamanngornermi in-
nuttanik ataatsimiisitsinermi
oqarput, sulli pilersarutaarpi-
aanersut oqaatigineqanngilaq.
Qulartut oqarput mittarfittaar-
nissaq Nuullu nuunnisaaq
asuleemerusoq, uungaannarlu
isigisuuneraalluni siunissa-
mut takorluuisuunngitsutut,
apeqqarissaarfigineqartulli o-
qarput mittarfioreersup alli-
lerneqamissaa piviusunngor-
tariaqanngitsoq.
Kommunalbestyrelsip sin-
nisaasa sanitigut immikkut
ilisimasallit Scanavia A/S-
imeersut peqataapput, taakku
mittarfiit marlusut periarfis-
saannik arlaannut attuumas-
suteqamatik nassuiaasuusut.
Nuup Akiani periarfissanik
misissueqqissaarnermi tun-
ngaviuvoq Nuup Kommunea-
ta nammineq Nuuk Akia Air-
port-iliortoqamissaanut piler-
saarutaa, najoqqutassat ami-
gaateqarlutik, ilaatigut silap
pissusaanut tunngasut upper-
narsaaserlugit takussutissa-
qamani. Taammaattorli Sca-
navia-p naatsorsuutigaa ta-
makkiisumik atorluarneqar-
sinnaasoq.
Aqqusineq 16 kilometer
Nuuk Akia Airport pillugu
kommunip pilersaarutai Sca-
navia-miut marlussunnik al-
lannguutissaqartippaat. Ilaati-
gut pitsaanerusoraat Nuup
saavanit toqqaannartumik
angallammik ingerlasarnis-
saq, kangerlukkut Saarloq-
mut ingerlanani. Akiani i-
ngerlaqqinneq bus-inik inger-
lanneqassaaq aqqusineq 16
kilometeriusoq mittarfimmut
ingerlaffigalugu. Angalaneq
Nuup saavanit 40 minutsius-
sangatinneqartoq.
Mittarfeqamermi periarfis-
sat marluk oqallisigineqame-
rat nipangiunneqarpoq - tu-
samaartut ilaannit - saqqum-
miunneqarmat Nuuk siunis-
sami Akiani allilemeqartus-
saq. Arlallit eqqarsavipput,
takorloorpaallu eqqarsarlutil-
lu qanoq kinguneqartussaq.
Ineriartomeq taamaattoq kis-
saatiginerparput.
Nuup Akianut nuukkiartor-
nissaanut isumaq peqqutaa-
gunarpoq (kommunalbesty-
relsip - aaqq.) siunissami
Nuup imissaaleqilernissaa.
Ukiualuit qaangiuppata imeq
naammakkunnaassaaq, taa-
maattumik Nuup allilemeqar-
nissaa Akiani pisariaqarpoq,
illoqarfiit immikkoortui mar-
luk 5-7 kilometerimik ime-
qarfillit, aqqusinersuillu iso-
rartuut.
Ataatsimeeqataasut aningaa-
saqamermut ilisimasallit ataat-
simiinnerup nalaani kingor-
nalu oqallisigaat illoqarfiup
taama aggomerani qanoq ki-
nguneqarumaarriersoq. Qular-
toqanngilaq. Akisussaqaaq.
Marlukkaarlugit
Illoqarfiit malunngussapput,
suut tamaasa marlukkaarlugit.
Napparsimmaviit marluk, qa-
tserisartoqarfiit marluk, ime-
qarfiit marluk, nukissiorfiit
maruk, atuarfeqarfiit marluk,
kiisalu illoqarfinnik aqutsiso-
qarfiit marluk. Nunatsinni il-
loqarfimmik nutaami pilersit-
sisoqassaaq, pilersaarut
eqqarsaatigilluagaanngitsoq,
nunamut mikisumut ilunger-
suuteqareeqisumut aningaa-
sartuutaalluassasut.
Kommunalbestyrelsip sin-
niisai ataatsimiinnermi siu-
nissamut pilersaarutinut isu-
maqatigiittoqarpoq. Illoqar-
fimmiut eqqumiigissavaat, si-
unnersuummi pillugu suli
akuutinneqarsimanngisaan-
naramik. Kingullermik kom-
munalbestyrelsimut qinersi-
soqalermat tamanna eqqaa-
neqanngilaq, tamanullu saq-
qummiunneqamani.
Nuussinissamut aningaa-
sarsiornikkut ineriartomer-
mut tunngavigineqarunarpoq
(kommunalbestyrelsi - aaqq.)
Akiani mittarfissualiomikkut
isertinneqassamaakkat. Akia-
ta narsartai kommunalbesty-
relsi malillugu mittarfissuar-
mik kajungerisalimmik sana-
nikkut periarfissaqarlualis-
sapput. Qulamanngilaq mit-
tarfissuaq ineriartornermut
iluaqutaassasoq, Akianili naa-
tsorsuutigineqartut ingasatta-
jagaagunarput.
Ataatsimiisitsinermi apeq-
qarissaarfigineqartut naat-
sorsuutigaat Akiani mittarfili-
omikkut siunissami inissaqar-
niamermut iluaqutaassasoq,
meeqqeriviit, atuarfiit nutar-
temerinut allilemerinullu,
ilinniartut inaat allarpassuillu.
Tamakkuli pilluaatissat up-
pernarsaasersorneqarsiman-
ngillat. Taamaattorli oqallin-
neq pitsaavoq aalajangersi-
mallunilu, qularutissaanngit-
sumillu Akiani pilersaarutit
pillugit isumaqatissarsiorto-
qartoq - naak isumassarsiaq
qanorluunniit ajortigigaluar-
pat.
Innuttat Katuami ataatsimiisinneqarmata ulikkaarpoq. Der var stuvende fuldt af mennesker til borgermødet i
Inersuarmi minnerup igaa peertariaqarpoq Katuaq. Væggen i den lille sag måtte fjernes for at give
inissaqartitsisoqamiarluni. plads til alle.
ASS./FOTO:HANS-HENDRIK JOHANSEN