Atuagagdliutit - 04.11.1997, Blaðsíða 15

Nr. 85 • 1997
15
/^Éaajpapsc/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Borgmesteren om tvangsflytningen
Af borgmester Agnethe Davidsen
Enhver forvaltning er under-
lagt en tavshedspligt, som
ikke må overskrides, uanset
hvor useriøse/uholdbare eller
usande angreb, der end måtte
komme. Denne tavshedspligt
gælder for alle med tilknyt-
ning til en socialforvaltning;
dette være sig ansatte, politi-
kere og plejeforældre.
Hændelsesforløbet, som er
beskrevet i en artikel i AG nr.
83, er socialforvaltningen
ukendt, på såvel sagsbehand-
ler- som ledelsesniveau, og
indholdet er ikke korrekt.
Der skal dog ikke laves en
»gendrivelse« af historien,
men forsøges at give en kort
oversigt over noget af det, der
kræves og arbejdes med, for
at flytte et barn fra en fami-
lie/plejefamilie til en anden.
Nogle børn lever i familier,
som af forskellige grund ikke
Uddannelsesmulighederne i
Grønland er blevet bedre og
bedre. Flere og flere unge
tager en uddannelse i kraft af,
at mange kan uddanne sig
hjemme i deres eget land. Ja,
uddannelsesstrategien har
givet pote, og landstinget kan
være stolte over, at flere og
flere videreuddanner sig, og
flere unge faglærte kommer'i
arbejde. Man kan dog lange
en lussing til uddannelsesstra-
tegien for der er noget helt riv
ravende galt på området.
Alle kender vel ordsproget;
»Når man har sagt A, må man
også sige B«. Ja, hjemmesty-
ret har sagt ja (A) til at opret-
te uddannelsesinstitutioner i
Grønland, og det kan vi være
glade for, men har de sagt B?
Strategien, som hjemmestyret
har sagt god for, er: Ja, vi
giver de unge uddannelses-
støtte og opbakning til at ud-
danne sig, men det som man
glemmer er en mere langsig-
tet strategi. I kraft af, at I
giver os uddannelsesmulighe-
der, må I huske, at vi skal og-
så have et tag over hovedet.
kan varetage et bams omsorg,
og når disse bøm skal anbrin-
ges, kan der vælges mellem
plejefamilier eller døgninsti-
tutioner. En plejefamilie er
således ansat til at varetage en
opgave for en socialforvalt-
ning i samarbejde med rele-
vante instanser. Det er, udo-
ver socialforvaltningen, evt.
skole, daginstitution og også
den biologiske familie.
Når socialforvaltningen bli-
ver bekendt med, at et
barn/plejebarn, lever under
forhold, som ikke er rimelige,
undersøges en sag grundigt.
Dette kan ske ved henvendel-
se til for eksempel
for ældre/p lej eforældre,
barn/plejebarn, skole og
daginstitution. Denne hen-
vendelse skal være med til at
give et helhedsbillede af bar-
net og de forhold, det lever
Det kan ikke nytte noget, at vi
bliver flere, der er kvalificere-
de til at starte på en uddannel-
se, men at I må give afslag på
ansøgninger, fordi I ikke kan
give dem et rum med fire
vægge og et tag over hovedet.
Det hænger ikke sammen
med, at vi netop en dag skal
blive selvforsynede med kva-
lificeret arbejdskraft på alle
områder.
Uddannelsesinstitutionerne
tager hensyn til, hvor mange
de skal tage ind på uddannel-
sen af hensyn til kollegie-
værelser. Det er et problem,
som institutionerne slås med
op til skolestart, og er ved at
blive et parameter for, hvor
mange de vil optage på ud-
dannelsen. Er det ikke gået
for vidt? Vi ved, der er utrolig
stor efterspørgsel på boliger
og kollegieværelser, og speci-
elt i Nuuk, hvor næsten alle
videregående uddannelser har
sit hovedkvarter. Uddannel-
sessøgende, som bor i Nuuk
bliver prioriteret lavest af alle
uddannelsessøgende, når det
gælder om at give disse et
under.
Denne pligt til at undersøge
et bams forhold er en lovbe-
tinget pligt i følge Lands-
tingsforordning om hjælp til
bøm og unge. Socialforvalt-
ningen har efterfølgende pligt
til at handle, såfremt et bams
tarv er eller forventes truet.
Handlingen kan, afhængig
af sagens karakter, være af
forskellig art - for eksempel
familievejleder, råd og vej-
ledning, personlig rådgiver,
psykolog eller fjernelse fra
hjemmet.
Før en handling føres ud i
livet, skal der for bøm over 10
år finde en samtale sted om
dette. Er ét barn under 10 år,
skal der foreligge oplysning
om barnets holdning, såfremt
det er muligt. Et bam på et år
kan der i sagens natur ikke
tales med. I sådanne tilfælde
sted at bo. At bo i Nuuk på
ansøgningstidspunktet er
nemlig en ulempe i det, at
vedkommende skal ikke reg-
ne med at få et kollegieværel-
se i op til flere år, da det er de
uddannelsessøgende fra
resten af kysten, som skal
have et sted at bo. Ja, det er
forståeligt, at man ikke bare
kan komme til Nuuk, studere
og så bo på gaden, så derfor
denne fordeling.
Det er en meget uholdbar
situation uddannelsesinstituti-
oner og uddannelsessøgende
er kommet i. Der kommer fle-
re og flere kvalificerede an-
søgere, og derfor flere af-slag
fra uddannelsesinstitutioner,
da de ikke kan henvise dem til
kollegieværelser. Vi vil gerne
høre; hvad er landsstyrets
langsigtede uddannelsespoli-
tik? Hvordan og hvornår har I
tænkt jer at efterkomme den
store efterspørgsel på kollegi-
eværelser? Hvordan skal for-
delingen på kollegieværelser
være i fremtiden?
Vi spør’ bare om plan B!!!
må barnets adfærd studeres.
I enhver sag, der drejer sig
om fjernelse fra hjemmet,
vurderer socialforvaltningen
sagen fagligt og ser på samtli-
ge aspekter, der er relevante
for den enkelte sags afgørel-
se. Beslutninger tages under
hensyntagen til den person,
sagen drejer sig om, og med
baggrund i faglig viden og
erfaring. Somme tider skal
der tages barske beslutninger,
som måske ikke er populære,
men som kan være nødvendi-
ge for blandt andet at sikre et
barns tarv.
Til at varetage de krav, der
er i lovgivningen, er der ansat
velkvalificerede personer,
fagligt bevidste og kvalifice-
rede medarbejdere. Ingen
ansatte i socialforvaltningen
laver korstog mod nogen,
tvært imod laves der et fagligt
godt stykke arbejde.
Når Nuup Kommuneas
socialforvaltning handler,
gøres det udfra en saglig og
faglig vurdering - ikke på
baggrund af umotiverede,
uforståelige, fjendtlige eller
umenneskelige holdninger.
AG bør også forholde sig
etisk og journalistisk korrekt
til en sag og vurdere, om en
historie kan få menneskelige
konsekvenser for for eksem-
pel et mindreårigt barn. God
journalistik omfatter også at
være opmærksom på, når en
sag bliver belyst fra flere
sider.
AG bør være opmærksom
på, at når de får en sag frem-
stillet af nogle personer, ser
disse naturligt nok sagen fra
deres egen side og med de
følelser, der ligger i det.
Det kan ikke forventes, at
en avis ser anderledes på en
sag, for ellers er der vel ikke
en god historie i den - og
historier skal der jo til for at
sælge avisen; men skal dette
absolut gøres på bekostning
af et bam, som skal fremstil-
les for hele befolkningen
uden at have noget valg. For
det er vel ikke barnet, der har
valgt at komme i avisen?
AG burde vise så meget
menneskeligt hensyn, at de
ikke maler stolpe op og stolpe
ned og forvrænger et menne-
Uddannelsespolitikkens plan B
Af formand, næstformand og kasserer i SIS, Nuuk
Kommunit iliuuseqartariaqarput
Allattoq, Henrik Lund
Tusagassiutitigut nalunaa-
rummi tallimanngomermi 17.
oktober 1997 aallartinneqar-
tumi Kanukokap siulittaasua-
ta Edvard Møllerip kommuu-
nit inappai aappaagumut ani-
ngaasanut inatsisissat suliari-
neqamerisa nalaanni akuliu-
teqqunagit.
Landsstyrip ilimasaaruti-
gaa inatsisissap inatsisartuni
aappassaaneemeqamissaanut
allannguutissanik annertuu-
nik saqqummiussiniarlutik.
Siulittaasup isumaa naaper-
torlugu maannakkut Nammi-
nersornerusut pilersaarutaat
tikkuartussallugit pissusissa-
misuunngilaq.
Tamatumunnga oqartaria-
qarpunga assorujussuaq tu-
paallannarmat kommunit so-
qutigisaannik sulissussiniar-
tussaq - kattuffik - ukamaru-
saaginnartutut takkorliummat
kommunillu inallugit oqallin-
nermi peqataaqqunagit.
Kanukokalli siulittaasuata
oqarnerigaluatulli tusatsia-
gaannaat najoqqutaralugit
oqallinniartoqassanngilaq.
Akerlianilli kommunit patsi-
sissaqartumik misigisimapput
maannakkorpiaq qanoq iliu-
useqassalluni pisariaqartoq,
tassa aalajangivinnissat piga-
luttualernissaat utaqqinagu.
Ukiorpassuarni misigisa-
reerparput keermiaasiit ki-
ngusinaareersimalluta. Akut-
tunngitsunik misigisarsima-
vagut aalajangiinerit iluari-
nanngitsut kommunilli ani-
ngaasarsiornerannik anner-
tuumik attuisut. Taamaattu-
mik isumaqarpunga ilalersor-
luartariaqartoq kommunit
oqallinneq aalajangiiniarne-
rillu malunnartumik peqataaf-
figiniarmatigik aaliangiine-
qavinnginnerani. Kanukoka
aamma taamaaliortariaqar-
poq.
Siulittaasorput misigisi-
massaguni siunnersuummut
allannguutissanullu ilisima-
saasut annikippallaartut, taa-
va Kattuffiup suliassaraa qu-
lakkiissallugu illua-tungeri-
saq landsstyri ammasumik
periaaseqassasoq taava inoo-
qataasut tamatta oqallinnermi
malinnaallutalu peqataanias-
sagutta. Malugalugulu siun-
nersuutaasut Inatsisartuni aa-
lajangiiffigivinneqannginnerini.
skes liv for egen vindings
skyld og bruger sensations-
præget stof, hvor der ikke er
bund i virkeligheden.
En mere seriøs behandling
af emner ville være at foret-
række. Herunder at socialfor-
valtningen blev forespurgt
om eventuelle forhold på
generelt niveau, der kunne
belyse sagsgange i den slags
type sager.
Det skal understreges, at
socialforvaltningen ikke er
blevet kontaktet, hvilket er
meget beklageligt.
Mange debatindlæg i avisen
burde have lov til at stå alene
uden den sædvanlige ved-
hæftning fra redaktøren. Det
gælder bare ikke borgmeste-
rens ovenfor. Det indeholder
nogle ubegrundede beskyld-
ninger imod avisen og vore
intentioner med artikler som
den, der nu er faldet social-
forvaltningen og borgmeste-
ren for brystet.
Borgmesteren beskylder
avisen for at spekulere i børns
ulykke, for at hænge dem ud i
avisen for egen vinding, en
slags »social-ponografi med
mindreårige modeller«.
Sikke noget sludder?
AG har jo netop efter aftale
med den pågældende familie-
bragt denne hverdagsberet-
ning med falske navne, for at
ingen skulle genkendes. Af
samme grund kunne borgme-
steren eller socialforvaltnin-
gen godt have været lidt mere
konkrete end i »besvarelsen«
ovenfor.
Vi er helt enige med Agnet-
he Davidsen om, at sagen bør
belyses fra flere sider, og der-
for har vi dag efter dag for-
søgt at få socialudvalgsfor-
manden i tale. Desværre er
hun syg, og har hemmeligt
telefonnummer. Det skal
ingen bebrejdes, men vi vil
gerne medvirke til en bredere
belysning af sagen.
Men hvordan har Agnethe
Davidsen i øvrigt tænkt sig, at
vi skal få belyst en sådan sag,
når kommunen ikke vil gå ind
i en konkret besvarelse. Hun
vil kun besvare generelle for-
hold indenfor socialområdet
og mener, at AG skal lade
være med at interessere sig
for disse menneskeskildringer
fra dagligdagen.
Det er ikke længe siden,
Grønlandsbanken belærte
avisn om, at vi ikke måtte
videregive landstingsmed-
lemmernes holdninger til
banken uden at spørge ban-
kens ledelse. Nu siger bor-
gmesteren, at vi ikke må brin-
ge beretninger om borgernes
ulige kamp mod myndighe-
derne. Hvad skal vi overhove-
det med aviser?
Skulle vi heller ikke have
skrevet om drengen fra
Qeqertarsuaq, der ikke kunne
komme i behandling på Rigs-
hospitalet, men nu kommer
afsted alligevel? Skulle vi
heller ikke have skrevet om
det helt urimelige forbud mod
hestehold på fritidshjemmet i
Nuuk eller om Grønlandsban-
kens brud på tavshedspligten
overfor bankens kunder?
Naturligvis skal vi det. Og
vi vil blive ved med at skrive
om læsernes oplevelser med
både socialforvaltningen og
alle mulige andre offentlige
og private institutioner. Det
manglede da bare.
Vi har ikke - som borgme-
steren påstår - valgt historien
om tvangsflytningen af den
14-årige pige, fordi det er sen-
sationspræget stof, men fordi
det er en skildring fra daglig-
dagen, som vi i øvrigt godt
kunne tænke os at få langt
bedre belyst, end kommunen
åbenbart er indstillet på.
Så kom med forklaringer-
ne. Familien giver sikkert
deres velsignelse til det, og
lad os så få det hele på bordet.
AG medvirker gerne.
Venlig hilsen
Jens Brønden
Redaktør
UNIK UNIK UNIK UNIK UNIK UNIK UNIK UNIK UNIK
ADRESSE:
POSTNR. BY
TELEFON:
□ CHECK VEDLAGT □ ØNSKES PR. EFTERKRAV
SENDES TIL: UNIK • BOX 16 • AQQUSINERSUAQ 6 • 3900 NUUK
TELEFON 32 40 96 • TELEFAX 32 26 90
NAVN:
Disneys dejlige tegnefilm
har inspireret til disse ure.
Flere modeller i flotte farver.
Vaskbar Scotchgard-
behandlet rem.
En oplagt gaveide.
MODEL 86412... kr. 245.-
mk
BOX 16 » 3900 NUUK
TELEFON 32 40 96»TELEFAX322690 r

ALLATSITSISSUT / BESTILLINGSSEDDEL
MODELNR. VAREBETEGNELSE PRIS PR. ENHED. BELØB IALT.

ilO>l
DALMATIANS