Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 27.01.1998, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 27.01.1998, Blaðsíða 3
Nr. 7-1998 3 a^'ap'c/é/'a £/£ GRØNLANDSPOSTEN Assigiinngisitsineq akuerineqassanngilaq - Inuussutissarsiornermi assigiimmik periafissqartitsissaagut, ammip qalipaataa pillugu inatsisiliornata (JB) - Suliariumannittus- sarsiuussinerni inuussutis- sarsiutillu ataatsimut isiga- lugit kammalaatigiinneq assigiinngisitsinerit naalak- kersuisut siulittaasuata Jo- nathan Motzfeldtip sakkor- tuumik uparuarpai. Suliffeqarfiit ilaasa salli- utinneqartamerannik oqal- linneq «kukkusumik sam- misoq« oqarpoq. - Ammip qalipaataa tunngavigalugu assigiinngisitsisutut pissu- silersortoqarnera naalak- kersuisut akuersaarsinnaan- ngilaat. - Eqqunngilluinnassaaq inatsisiliortameq ammip qalipaataanik tunngaveqa- lissagaluarpat. Naalakkersuisut siulittaa- suata radiomi TV-milu oqallinneq matumani eq- qarsaatigaa, ilaatigut Per Rosing Petersen issuarlugu siunnersuuteqarmat »nu- naqavissut« iluaqutserlugit inatsisiliortoqassasoq. - Siunnersuut taamaattoq akuersaarsinnaanngilluin- narparput, naalakkersuisut siulittaasut oqarpoq, ilaati- gullu Naalagaaffinni Peqa- tigiinni inuit pisinnaatitaaf- (JB) - Debatten om kamme- rateri og diskrimination ved licitationer og inden for er- hvervslivet i almindelighed får skarpe ord med på vejen af landsstyreformand Jona- than Motzfeldt. Han siger, at debatten om særbehandling af nogle virksomheder »vender for- kert«. - Landsstyret vil ikke acceptere de racistiske undertoner, vi hører. - Det ville være helt ude af trit med alt, hvis en lov- givning baseres på hudfar- ve. Landsstyreformanden re- ferer her til den debat, der har været kørt i radio og TV, der med blandt andre Per Rosing Petersen som kilde har foreslået, at der lovgives til fordel for »lan- dets egne«. - Sådan et forslag kan vi under ingen omstændighe- der acceptere, siger lands- styreformanden og begrun- fii pillugit Nunatta suliniar- nera tunngavilersuutigaa. Qulanginngilaalu Nunat- sinni amerlalerussuteqartut siunnersuutip tunngavii a- kerlerissagaat. Iliuuseqartoqassaaq Jonathan Motzfeldtilli ajor- nartorsiut allatut iliuuseqar- figerusuppaa. - Danmarkimi aallami- saaniartut maanngaannit aningaasassaqartinneqame- rusumik siunnersorneqar- sinnaasarput. Namminnerlu aalajangersinnaavaat kik- kunnit siunnersorneqaru- sunnerlutik. Aaqqissuussi- neq taaneqartarpoq »naqi- tsisamermik aaqqissuussi- neq«. Naalakkersuisut su- lissutigissavaat kalaallit as- sassorissanik suliaqartut ki- nguaariit tulliit aamma taa- ma periarfissinneqarnis- saat. Inuusuttut aallartisaa- niarneq ajomakusoorutigi- sarpaat, ataatsimullu isiga- lugu kalaallit suliffeqarfiu- taat aningaasaatikittarput. Siunnersuineq tamatigoor- nerusoq assassorissanik su- liaqartut inuusuttut nukit- toqutigissavaat, naalakker- suisut siulittaasuat oqarpoq. der det blandt andet med Grønlands indsats for men- neskerettighederne i FN. Han er desuden overbevist om, at et flertal i befolk- ningen tager afstand mod forslagets principper. Men noget må gøres Men Jonathan Motzfeldt vil godt tage sig af problemet på en anden måde. - Iværksættere i Danmark får tilbudt en rådgivning, der har bredere økonomiske rammer end her. Samtidig stilles de frit med hensyn til, hvem der skal rådgive dem. Ordningen kaldes »klippekortsordningen«. Landsstyret vil arbejde for, at den nye generation af grønlandske håndværkere får samme mulighed. Det kan være vanskeligt for en ung iværksætter at komme i gang, og generelt er der for lidt kapital bag grønlandske virksomheder. En mere - Pisortat suliariumannit- tussarsiuussinerini piffissaq ilaatigut ima sivikitsigisar- poq suliffeqarfiit allaffis- somissaminnut killilimmik aningaasaateqartut suliso- qartullu peqataanissamin- nut angumersisinnaasama- tik, Jonathan Motzfeldt nangippoq. - Oqartussaasut akuttunngitsumik piffissali- ussat sivikippallaat pillugit immikkut akuersissuteqar- tassagaluarpata tamanna suliariumannittussarsiuus- sisameq pillugut inatsisip anguniagaanut akerlius- saaq, taavalu Naalakkersui- sut soorunami periusaasar- toq allanngitsinniartariaqar- paat. Kikkut tamarmik neqerooruteqamissaminnut naammaginartumik periar- fissaqartariaqarput. Ilinniartitaaneq Ilinniartitaaneq pillugu maanna oqallittoqaleruttor- toq naalakkersuisut siulit- taasua ilassuteqarpoq: - Nammineq suliffiuteqaler- nissamut ilinniarneq aqqu- tissaavoq. Suliassaqalemis- samut ilinniarneq aqqutis- saavoq. alsidig rådgivning vil gøre de unge håndværkere stær- kere, siger landstyrefor- manden. - Ansøgningsfristerne til offentlige licitationer er mange gange så korte, at mindre virksomheder med begrænsede ressourcer til skrivebordarbejde ikke kan nå at være med, tilføjer Jo- nathan Motzfeldt. - Når myndighederne ofte giver dispensation til korte tids- frister, så er det mod ånden i licitationsloven, og så må landsstyret selvfølgelig sør- ge for, at praksis ændres. Alle skal have en fair chan- ce for at byde. Uddannelse Og landsstyreformanden tilføjer meget apropos til den verserende uddannel- sesdebat: - Nøglen til egen virksomhed er uddannelse. Nøglen til arbejde er ud- dannelse. Ingen diskri- mination her, siger Jonathan - Vi skal skabe lige forhold i erhvervet, og det gør vi ikke med lovgivning om hudfarve Atomerluisorsuaq eqqartuunneqarpoq Angut nukappissanik marlunnik atornerlueqqissimalluni tigummigallagaavoq AASIAAT(TK) - Aasianni nukappissanik atornerluisa- qattaarsimasoq pineqaatissin- neqarpoq. Angut Nunatta Eq- qartuussiviani unnerluutigi- neqarpoq nukappiaqqat 22-t 28-riarluni ima ajortuliorfi- gisimavai: Pinngitsaaliinerit, kanngunartuliomerit atoqati- ginagillu allatut kinguaassiu- titigut kanngunartuliorfigisar- simallugit. Tamakku tamaasa pinerluuteqarsimasunut inis- siisarfimmiittussanngortitaas- sutigai, tigummineqarallar- nerminilli naammassereer- paa. Eqqartuussut sapaatit a- kunnerisa kingulianni Aasi- anni aalajangemeqarpoq, pi- neqaatissiinermullu tunnga- viit ilagaat unnerluussutit i- laat politiinit taamaatinneqar- simaneri. Eqqartuussut sivisuumik i- ngerlareernermi aalajanger- nerugallarpoq. 29. september 1996 qangut tigusaavoq ti- gummineqarallarlunilu, un- nerluunneqarluni nukappiaq- qamik ukiukitsumik ataasiar- luni »atoqatiginagu allatut ki- nguaassiutitigut kanngunartu- liorsimasutut. Angut taamani ulluni aqqaneq marlunni ti- gummigallagassanngortitaavoq. Unnerluussut taanna misis- someqartillugu kinguaassiuti- tigut pinerlussimanerit allat takkuteqattaalerput, angutillu tigummigallagaanera sivitsu- allanneqaqattaarpoq. Katsorsartariaanngilaq Tigummigallagassaanerata nalaani nakorsaaneq nalilii- voq, angut nukappiaqqanik ukiukitsunik taama amerlati- gisunik kinguaassiutitigut ajortuliortarsimaneri tunnga- vigalugit tarnata pissusaa Nuummi misissomeqassasoq. Misissuinerup inerneraa angut ima ulorianartiginngit- soq katsorsameqamissaa pi- sariaqanngitsutut isummerfi- gineqarluni. 5. september 1997 angut Aasiaat eqqartuussivianni sas- sartinneqarpoq. Nukappiaqqat ukiukitsut 22-t 28-riarluni kanngunartuliorfigisarsimane rinut tamanut pisuutinneqar- poq. Unnerluussutaapput: Pinngitsaaliinerit, kanngu- nartuliomerit atoqatiginagillu allatut kinguaassiutitigut kan- ngunartuliortarsimanerit, uki- unilu pingasuni pinerluute- qarsimasunut inissiisarfim- miittussanngortinneqarpoq. Unnerluunneqartoq malersor- neqartutut inukkutigineqartu- tullu misigigami eqqartuussut Nunatta Eqqartuussivianut ingerlateqqippaa, iperagaanis- sani pisuutinneqannginnissilu piumasaralugit. Angutip eqqartuussivimmi pineqaatissinneqarneranut pi- nerluutigisimasai sakkortuut Nunatta Eqqartuussiviata ili- simagaluarlugit 28. septem- ber aalajangerpoq angut ipe- ragaassasoq. Isumakulunnerit Uloqarfimmi iluarineqanngil- luinnarpoq, amerlasuullu isu- makuluutigaat landsretip eq- qartuussinissaata tungaanut Aasianni meeqqat allat kan- ngunartuliorfigineqamissaat. Taamatorluinnarlu pisoqar- poq. 12. januar politiit angut ti- gusareqqippaat, tamatumuuna ukiukitsut marluk allat kingua- assiutitigut kanngunartuliorfi- gineqarsimasut pillugit misis- suissallutik. Angut sapaatit akunnerini sisamani tigum- migallagassanngortitaagallar- poq. Ilisimaneqaramili pine- qaatissinneqarsimasoq qanit- tukkut iperagaariaannaasoq isumakuluutigineqarpoq, ila- qutariit meerallit akomanniin- naanngitsoq, aammali politiini. Angut inissiisarfimmiitillu- ni, iperagaaqqanerminilu sak- kortuunik siorasaameqartarsi- mavoq, politiillu anngilaan- ngatigaat arlaannik ajortu- meemeqariarsinnaariera. Po- litiit oqarput eqqartuussiner- taqanngitsumik illoqarfimmi inuit pinerleerusussuseqarpa- luttut, Nunattalu Eqqartuussi- viata pineqaatissiinermik sak- kukilliliinerata kingorna ta- manna sakkukillinngitsoq. Dom i grov sex-sag Manden er tilbageholdt igen for to nye overgreb på drengebørn AASIAAT(TK) - Der er nu faldet dom i den såkaldte drengesag fra Aasiaat. Man- den, der stod i Landsretten anklaget for i 28 tilfælde at have udsat 22 mindreårige drenge for voldtægt, blufær- dighedskrænkelse og anden kønslig omgang end samleje, fik en dom til anstaltsanbrin- gelse der imidlertid var uds- tået med tilbageholdelsesti- den. Landsretsdommen blev afsagt i Aasiaat i sidste uge, og politiets frafald i nogle af anklagepunkterne ligger blandt andet til grund for dommen. Dommen er den foreløbige kulmination på et længere forløb. Den 29. september 1996 blev manden anholdt og tilbageholdt af politiet, ankla- get for et tilfælde af »anden kønslig omgang end samleje« med en mindreårig dreng. Manden blev den gang tilba- geholdt i 12 dage. Under efterforskningen af denne ene anmeldelse, blev der imidlertid ved med at dukke nye sexuelt orienterede forbrydelser frem, og tilbage- holdelsen af manden blev derfor gentagne gange for- længet. Ikke behandlings- krævende Under tilbageholdelsen, skøn- nede distriktslægen, at man- den på grund af de mange sexuelle overgreb på min- dreårige drenge, skulle til mentalobservation i Nuuk. Resultatet af undersøgelsen blev, at man ikke mente, man- den var så farlig, at han skulle under behandling. Den 5. september 1997 blev den anklagede stillet for kredsretten i Aasiaat. Her blev han kendt skyldig i samt- lige 28 forhold mod i alt 22 mindreårige drenge. Ankla- gen lød på voldtægt, blufær- dighedskrænkelse og anden kønslig omgang end samleje, dommen lød på tre års anstal- tanbringelse. Den anklagede følte sig forfulgt og chikane- ret og ankede dommen til Landsretten med krav om løsladelse og frifindelse. Til trods for, at landsretten kendte til grovheden af de forbrydelser, kredsretten hav- de dømt manden for, valgte landsretten den 28. september at løslade ham. Bekymring i byen Det vakte alt andet end lokal begejstring, og mange var be- kymrede for, at der i tiden indtil landsrettens behandling skulle ske flere overgreb mod bøm i Aasiaat. Og det var præcis, hvad der skete. Den 12. januar anholdt politiet igen manden, denne gang for at efterforske to nye forhold af sexuelt misbrug af mindreårige. Politiet har fore- løbig tilbageholdt manden for fire uger. Men den omstæn- dighed, at den dømte kan ven- tes på fri fod om kort tid, vækker bekymring, ikke kun hos børnefamilier, men også hos politiet. Manden er både i anstalten, og mens han var på fri fod, blevet udsat for alvorlige tru- sler, og politiet frygter, at der kan ske ham noget. Politiet oplyser, at der nærmest er lynchstemning i byen, og det er ikke forinildnet af den mil- de landsretsdom.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.