Atuagagdliutit - 27.01.1998, Blaðsíða 3

Nr. 7-1998
3
a^'ap'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Assigiinngisitsineq
akuerineqassanngilaq
- Inuussutissarsiornermi assigiimmik
periafissqartitsissaagut, ammip qalipaataa pillugu
inatsisiliornata
(JB) - Suliariumannittus-
sarsiuussinerni inuussutis-
sarsiutillu ataatsimut isiga-
lugit kammalaatigiinneq
assigiinngisitsinerit naalak-
kersuisut siulittaasuata Jo-
nathan Motzfeldtip sakkor-
tuumik uparuarpai.
Suliffeqarfiit ilaasa salli-
utinneqartamerannik oqal-
linneq «kukkusumik sam-
misoq« oqarpoq. - Ammip
qalipaataa tunngavigalugu
assigiinngisitsisutut pissu-
silersortoqarnera naalak-
kersuisut akuersaarsinnaan-
ngilaat.
- Eqqunngilluinnassaaq
inatsisiliortameq ammip
qalipaataanik tunngaveqa-
lissagaluarpat.
Naalakkersuisut siulittaa-
suata radiomi TV-milu
oqallinneq matumani eq-
qarsaatigaa, ilaatigut Per
Rosing Petersen issuarlugu
siunnersuuteqarmat »nu-
naqavissut« iluaqutserlugit
inatsisiliortoqassasoq.
- Siunnersuut taamaattoq
akuersaarsinnaanngilluin-
narparput, naalakkersuisut
siulittaasut oqarpoq, ilaati-
gullu Naalagaaffinni Peqa-
tigiinni inuit pisinnaatitaaf-
(JB) - Debatten om kamme-
rateri og diskrimination ved
licitationer og inden for er-
hvervslivet i almindelighed
får skarpe ord med på vejen
af landsstyreformand Jona-
than Motzfeldt.
Han siger, at debatten om
særbehandling af nogle
virksomheder »vender for-
kert«. - Landsstyret vil ikke
acceptere de racistiske
undertoner, vi hører.
- Det ville være helt ude
af trit med alt, hvis en lov-
givning baseres på hudfar-
ve.
Landsstyreformanden re-
ferer her til den debat, der
har været kørt i radio og
TV, der med blandt andre
Per Rosing Petersen som
kilde har foreslået, at der
lovgives til fordel for »lan-
dets egne«.
- Sådan et forslag kan vi
under ingen omstændighe-
der acceptere, siger lands-
styreformanden og begrun-
fii pillugit Nunatta suliniar-
nera tunngavilersuutigaa.
Qulanginngilaalu Nunat-
sinni amerlalerussuteqartut
siunnersuutip tunngavii a-
kerlerissagaat.
Iliuuseqartoqassaaq
Jonathan Motzfeldtilli ajor-
nartorsiut allatut iliuuseqar-
figerusuppaa.
- Danmarkimi aallami-
saaniartut maanngaannit
aningaasassaqartinneqame-
rusumik siunnersorneqar-
sinnaasarput. Namminnerlu
aalajangersinnaavaat kik-
kunnit siunnersorneqaru-
sunnerlutik. Aaqqissuussi-
neq taaneqartarpoq »naqi-
tsisamermik aaqqissuussi-
neq«. Naalakkersuisut su-
lissutigissavaat kalaallit as-
sassorissanik suliaqartut ki-
nguaariit tulliit aamma taa-
ma periarfissinneqarnis-
saat. Inuusuttut aallartisaa-
niarneq ajomakusoorutigi-
sarpaat, ataatsimullu isiga-
lugu kalaallit suliffeqarfiu-
taat aningaasaatikittarput.
Siunnersuineq tamatigoor-
nerusoq assassorissanik su-
liaqartut inuusuttut nukit-
toqutigissavaat, naalakker-
suisut siulittaasuat oqarpoq.
der det blandt andet med
Grønlands indsats for men-
neskerettighederne i FN.
Han er desuden overbevist
om, at et flertal i befolk-
ningen tager afstand mod
forslagets principper.
Men noget må gøres
Men Jonathan Motzfeldt vil
godt tage sig af problemet
på en anden måde.
- Iværksættere i Danmark
får tilbudt en rådgivning,
der har bredere økonomiske
rammer end her. Samtidig
stilles de frit med hensyn
til, hvem der skal rådgive
dem. Ordningen kaldes
»klippekortsordningen«.
Landsstyret vil arbejde for,
at den nye generation af
grønlandske håndværkere
får samme mulighed. Det
kan være vanskeligt for en
ung iværksætter at komme i
gang, og generelt er der for
lidt kapital bag grønlandske
virksomheder. En mere
- Pisortat suliariumannit-
tussarsiuussinerini piffissaq
ilaatigut ima sivikitsigisar-
poq suliffeqarfiit allaffis-
somissaminnut killilimmik
aningaasaateqartut suliso-
qartullu peqataanissamin-
nut angumersisinnaasama-
tik, Jonathan Motzfeldt
nangippoq. - Oqartussaasut
akuttunngitsumik piffissali-
ussat sivikippallaat pillugit
immikkut akuersissuteqar-
tassagaluarpata tamanna
suliariumannittussarsiuus-
sisameq pillugut inatsisip
anguniagaanut akerlius-
saaq, taavalu Naalakkersui-
sut soorunami periusaasar-
toq allanngitsinniartariaqar-
paat. Kikkut tamarmik
neqerooruteqamissaminnut
naammaginartumik periar-
fissaqartariaqarput.
Ilinniartitaaneq
Ilinniartitaaneq pillugu
maanna oqallittoqaleruttor-
toq naalakkersuisut siulit-
taasua ilassuteqarpoq: -
Nammineq suliffiuteqaler-
nissamut ilinniarneq aqqu-
tissaavoq. Suliassaqalemis-
samut ilinniarneq aqqutis-
saavoq.
alsidig rådgivning vil gøre
de unge håndværkere stær-
kere, siger landstyrefor-
manden.
- Ansøgningsfristerne til
offentlige licitationer er
mange gange så korte, at
mindre virksomheder med
begrænsede ressourcer til
skrivebordarbejde ikke kan
nå at være med, tilføjer Jo-
nathan Motzfeldt. - Når
myndighederne ofte giver
dispensation til korte tids-
frister, så er det mod ånden
i licitationsloven, og så må
landsstyret selvfølgelig sør-
ge for, at praksis ændres.
Alle skal have en fair chan-
ce for at byde.
Uddannelse
Og landsstyreformanden
tilføjer meget apropos til
den verserende uddannel-
sesdebat: - Nøglen til egen
virksomhed er uddannelse.
Nøglen til arbejde er ud-
dannelse.
Ingen diskri-
mination her,
siger Jonathan
- Vi skal skabe lige forhold i
erhvervet, og det gør vi ikke med
lovgivning om hudfarve
Atomerluisorsuaq
eqqartuunneqarpoq
Angut nukappissanik marlunnik
atornerlueqqissimalluni tigummigallagaavoq
AASIAAT(TK) - Aasianni
nukappissanik atornerluisa-
qattaarsimasoq pineqaatissin-
neqarpoq. Angut Nunatta Eq-
qartuussiviani unnerluutigi-
neqarpoq nukappiaqqat 22-t
28-riarluni ima ajortuliorfi-
gisimavai: Pinngitsaaliinerit,
kanngunartuliomerit atoqati-
ginagillu allatut kinguaassiu-
titigut kanngunartuliorfigisar-
simallugit. Tamakku tamaasa
pinerluuteqarsimasunut inis-
siisarfimmiittussanngortitaas-
sutigai, tigummineqarallar-
nerminilli naammassereer-
paa. Eqqartuussut sapaatit a-
kunnerisa kingulianni Aasi-
anni aalajangemeqarpoq, pi-
neqaatissiinermullu tunnga-
viit ilagaat unnerluussutit i-
laat politiinit taamaatinneqar-
simaneri.
Eqqartuussut sivisuumik i-
ngerlareernermi aalajanger-
nerugallarpoq. 29. september
1996 qangut tigusaavoq ti-
gummineqarallarlunilu, un-
nerluunneqarluni nukappiaq-
qamik ukiukitsumik ataasiar-
luni »atoqatiginagu allatut ki-
nguaassiutitigut kanngunartu-
liorsimasutut. Angut taamani
ulluni aqqaneq marlunni ti-
gummigallagassanngortitaavoq.
Unnerluussut taanna misis-
someqartillugu kinguaassiuti-
tigut pinerlussimanerit allat
takkuteqattaalerput, angutillu
tigummigallagaanera sivitsu-
allanneqaqattaarpoq.
Katsorsartariaanngilaq
Tigummigallagassaanerata
nalaani nakorsaaneq nalilii-
voq, angut nukappiaqqanik
ukiukitsunik taama amerlati-
gisunik kinguaassiutitigut
ajortuliortarsimaneri tunnga-
vigalugit tarnata pissusaa
Nuummi misissomeqassasoq.
Misissuinerup inerneraa
angut ima ulorianartiginngit-
soq katsorsameqamissaa pi-
sariaqanngitsutut isummerfi-
gineqarluni.
5. september 1997 angut
Aasiaat eqqartuussivianni sas-
sartinneqarpoq. Nukappiaqqat
ukiukitsut 22-t 28-riarluni
kanngunartuliorfigisarsimane
rinut tamanut pisuutinneqar-
poq. Unnerluussutaapput:
Pinngitsaaliinerit, kanngu-
nartuliomerit atoqatiginagillu
allatut kinguaassiutitigut kan-
ngunartuliortarsimanerit, uki-
unilu pingasuni pinerluute-
qarsimasunut inissiisarfim-
miittussanngortinneqarpoq.
Unnerluunneqartoq malersor-
neqartutut inukkutigineqartu-
tullu misigigami eqqartuussut
Nunatta Eqqartuussivianut
ingerlateqqippaa, iperagaanis-
sani pisuutinneqannginnissilu
piumasaralugit.
Angutip eqqartuussivimmi
pineqaatissinneqarneranut pi-
nerluutigisimasai sakkortuut
Nunatta Eqqartuussiviata ili-
simagaluarlugit 28. septem-
ber aalajangerpoq angut ipe-
ragaassasoq.
Isumakulunnerit
Uloqarfimmi iluarineqanngil-
luinnarpoq, amerlasuullu isu-
makuluutigaat landsretip eq-
qartuussinissaata tungaanut
Aasianni meeqqat allat kan-
ngunartuliorfigineqamissaat.
Taamatorluinnarlu pisoqar-
poq. 12. januar politiit angut ti-
gusareqqippaat, tamatumuuna
ukiukitsut marluk allat kingua-
assiutitigut kanngunartuliorfi-
gineqarsimasut pillugit misis-
suissallutik. Angut sapaatit
akunnerini sisamani tigum-
migallagassanngortitaagallar-
poq. Ilisimaneqaramili pine-
qaatissinneqarsimasoq qanit-
tukkut iperagaariaannaasoq
isumakuluutigineqarpoq, ila-
qutariit meerallit akomanniin-
naanngitsoq, aammali politiini.
Angut inissiisarfimmiitillu-
ni, iperagaaqqanerminilu sak-
kortuunik siorasaameqartarsi-
mavoq, politiillu anngilaan-
ngatigaat arlaannik ajortu-
meemeqariarsinnaariera. Po-
litiit oqarput eqqartuussiner-
taqanngitsumik illoqarfimmi
inuit pinerleerusussuseqarpa-
luttut, Nunattalu Eqqartuussi-
viata pineqaatissiinermik sak-
kukilliliinerata kingorna ta-
manna sakkukillinngitsoq.
Dom i grov sex-sag
Manden er tilbageholdt igen for to nye overgreb på
drengebørn
AASIAAT(TK) - Der er nu
faldet dom i den såkaldte
drengesag fra Aasiaat. Man-
den, der stod i Landsretten
anklaget for i 28 tilfælde at
have udsat 22 mindreårige
drenge for voldtægt, blufær-
dighedskrænkelse og anden
kønslig omgang end samleje,
fik en dom til anstaltsanbrin-
gelse der imidlertid var uds-
tået med tilbageholdelsesti-
den. Landsretsdommen blev
afsagt i Aasiaat i sidste uge,
og politiets frafald i nogle af
anklagepunkterne ligger
blandt andet til grund for
dommen.
Dommen er den foreløbige
kulmination på et længere
forløb. Den 29. september
1996 blev manden anholdt og
tilbageholdt af politiet, ankla-
get for et tilfælde af »anden
kønslig omgang end samleje«
med en mindreårig dreng.
Manden blev den gang tilba-
geholdt i 12 dage.
Under efterforskningen af
denne ene anmeldelse, blev
der imidlertid ved med at
dukke nye sexuelt orienterede
forbrydelser frem, og tilbage-
holdelsen af manden blev
derfor gentagne gange for-
længet.
Ikke behandlings-
krævende
Under tilbageholdelsen, skøn-
nede distriktslægen, at man-
den på grund af de mange
sexuelle overgreb på min-
dreårige drenge, skulle til
mentalobservation i Nuuk.
Resultatet af undersøgelsen
blev, at man ikke mente, man-
den var så farlig, at han skulle
under behandling.
Den 5. september 1997
blev den anklagede stillet for
kredsretten i Aasiaat. Her
blev han kendt skyldig i samt-
lige 28 forhold mod i alt 22
mindreårige drenge. Ankla-
gen lød på voldtægt, blufær-
dighedskrænkelse og anden
kønslig omgang end samleje,
dommen lød på tre års anstal-
tanbringelse. Den anklagede
følte sig forfulgt og chikane-
ret og ankede dommen til
Landsretten med krav om
løsladelse og frifindelse.
Til trods for, at landsretten
kendte til grovheden af de
forbrydelser, kredsretten hav-
de dømt manden for, valgte
landsretten den 28. september
at løslade ham.
Bekymring i byen
Det vakte alt andet end lokal
begejstring, og mange var be-
kymrede for, at der i tiden
indtil landsrettens behandling
skulle ske flere overgreb mod
bøm i Aasiaat.
Og det var præcis, hvad der
skete. Den 12. januar anholdt
politiet igen manden, denne
gang for at efterforske to nye
forhold af sexuelt misbrug af
mindreårige. Politiet har fore-
løbig tilbageholdt manden for
fire uger. Men den omstæn-
dighed, at den dømte kan ven-
tes på fri fod om kort tid,
vækker bekymring, ikke kun
hos børnefamilier, men også
hos politiet.
Manden er både i anstalten,
og mens han var på fri fod,
blevet udsat for alvorlige tru-
sler, og politiet frygter, at der
kan ske ham noget. Politiet
oplyser, at der nærmest er
lynchstemning i byen, og det
er ikke forinildnet af den mil-
de landsretsdom.