Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 27.01.1998, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 27.01.1998, Blaðsíða 8
8 Nr. 7-1998 7^^aa^a^c/é/'a £/£ Naalungiarsummik issuttuussineq navianarpoq Naalungiarsummik sakkortuumik issuttuussineq kinguneqarsinnaavoq naalungiarsuup inuunermi sinnerani ajoquteqalerneranik GRØNLANDSPOSTEN Allattoq: Lotte Maqe Christensen Danmarkimi misissuinerup takutippaa meeqqanut nap- parsimmaviit affaasa ukiumut meeraaqqat naalungiarsuillu issuttuunneqamermik kingu- nerisaannik katsorsartariaqa- lersimasut suliarisaraat. Mee- raaqqat taamaattut inersima- sunit issuttuutsikkaangamik makkuninnga ajoquteqaler- sinnaapput: Qaratsakkut aa- naartoomeq ajoquteqalemer- luunniit, tartut tingullu ini- minnit atajunnaamerat, no- qamermik nappaateqalemeq, tappingemeq tusilartunngor- nerlu aammalu isit qaqortor- taannik aappillertoomeq. Taamatut meeraaqqanik naalungiarsunnillu ajoquser- toqartillugu nakorsanit assut nassuiaruminaatsinneqartar- poq ajoqutip suminngaannit pilersimaneri. Meeraaqqat is- suttuunneqartarnerat timaa- sigut ersitsunik takussutissa- qameq ajorpoq, naak ajoqu- semerat annertusaraluartoq. Danmarkimi illoqarfinni assigiinngitsuni meeqqanut napparsimmaviit 15-it paasi- niaaffigineqaramik taakkuna- ni napparsimmaviit arfineq pingasut ukiuni kingullerni meeraaqqanik naalungiarsun- nillu katsorsagaqartarsimap- put, tuluttut taaguuteqartita- minnik »Shaken Baby Syn- drom« (meeraaqqat issuttuun- neqarlutik nappaataannik aaqq.). Nunatsinnili tamanna suli ilisimaneqarpallaanngit- soq nakorsat suliaannut siun- nersortip Rene Birger Chri- stensenip oqaatigaa, isuma- qarlunilu nunatsinni meeqqat immikkut nakorsaqannginerat peqqutaasunut ilaasoq. Aam- malu Shaken Baby Syndrom- ip atugaaneranik paasissutis- sat Danmarkimi suli annertu- natillu nutaajusut. Ataataq tigummigallarneqartoq Danmarkimi illoqarfiit ilaan- ni Glostrupimi meeqqanut Tefal Aquagliss Profil 100 Dampstrygej em med Supergliss Actif strygesål og antikalkkassette. ■ antiKaiKKasseti r Med spray, selvrens og aftagelig kalk magnet. Til almindeligt postevand. 1600 watt. Va]l. 599,- Philips køkkenvægt Vejer op til 5 kg med i 1 gr. interval. V«JI. 399,- 299,- Ovnfast sæt 4 dela Souftleskål 20 cm fad firk. 27x20 crr; fad oval 32x22 cn tærtefad 26 cm Vejl. 249,- 199,- napparsimmavimmi siorna nakorsat naalungiarsuk kat- sorsarsimavaat issuttuutseru- jussuarnermi kingunerani ajo- quserujussuarsimasoq. Naa- lungiarsuk taanna qaratsami- nik ajoqusersimavoq, tappi- ngerluni, tusilartunngorluni noqamermillu nappaateqaler- simalluni. Nakorsat naalu- ngiarsummik taassuminnga qulingiluanik qaammatilim- mik katsorsaasut pasitsaassi- mavaat ataataasup arlaannik iliorsimasinnaanera naalungi- arsummut ajoquseerujussuar- nermik kingunilimmik, naak naalungiarsuup timaatigut persuttarneqarsimasinnaane- ranut takussutissartaqanngik- kaluartoq. Inunnik isumaginnittoqar- fik aqqutigalugu ataataasoq taanna politiinut unnerluutigi- neqarsimavoq killisiugassan- ngorlugu. Ataataasoq politii- nut nassuiaasimavoq naalu- ngiarsuk aneerussivinnik ma- juartarfikkut ammukaanniar- tillugu sajuppillattamerminik ajoqusersimassanerarlugu, ta- mannali politiinit upperine- qanngimmat angut nassuersi- mavoq kamarujussuarluni meeqqani issuttuuterujussuar- simallugu. Nassuemermi ki- ngoma sakkortuumik piner- luuteqarsimasutut pasisaallu- ni ulluni 14-ini tigummigalla- gassanngortinneqarsimavoq, naggataatigulli pinngitsuuti- taalluni iperagaalluni. Pinngitsuutitaanerani peq- qutigineqarpoq naalungiar- Meeraaqqat sakkortuumik issuttuunneqarunik tappingersinnaapput, tusilartunngorsinnaapput, qaratsaminik aanaartoorsinnaapput, qaratsaminnik ajoqusersinnaapput, noqamermik nappaateqalersinnaapput, tartui tinguilu nikissinnaapput kiisalu isaasa qaqortortaat aappillersinnaapput. Hvis babyer rystes for kraftigt kan de få skader, som medfører blindhed, døvhed, hjerneblødning, hjerneskade, epilepsi, forskubbelse af nyrer og lever samt blodsprængte øjne. suup timaatigut persuttame- qarsimaneranik takussutissa- qarsimannginnera ataataasup pisuutitaanissaanut uppemar- saataasinnaasumik, taavalu eqqartuussinermi isumaqarto- qarmat ataataasup piaarinaat- soomikkut naalungiarsuk ajo- qusersimagaa. Pillaasoqarnikuunngilaq Eqqartuussivinni allattugaatit malillugit Danmarkimi suli pillaasoqarnikuunngilaq mee- raaqqanik naalungiarsunnillu issuttuussinikkut ajoqusiisi- masunik, naak nakorsat oqaa- seqaataanni allassimasoqarta- raluartoq naalungiarsuk puk- kinnerpaamik 3 meterimit portussusilimmit nakkarsima- sariaqartoq ajoqusemerit taa- ma annertutigissappata. Københavnimi Shaken Ba- by Syndrom pillugu ataatsi- miittoqarmat meeqqanut na- korsat, politiit, unnerluussi- sut, perorsaasut inunnillu si- unnersuisartut peqataaffigi- saannik vicepolitimester Svend Kiertzner Glostrupi- meersoq nassuiaatinneqar- poq, inatsisit suut apeqqutaal- lutik pillaasoqarsinnaanngit- soq imaluunniit pillaasoqar- tassanersoq. Imatullu nassuiaavoq: - Inuup iliuutsimi kingunerisin- naasaat siumut takorloorsi- manngikkunigit, ajoqusiiniar- nermillu siunertaqarsiman- ngikkuni inatsisit malillugit pillarneqarsinnaanngilaq. Taamaalisoqaraangallu ina- tsisilerituut suliaanni »piaari- naatsoorsimallutik« ajoqusii- simasut allattorsimaffiannut taamaallaat allanneqartarput. Taamaattumik naalungiar- suup qulaani pineqartup ataa- taa »piaarinaatsoornikkut« ajoquseerujussuarsimasutut nalilerneqarpoq, suneqarsin- naanngitsutullu isigineqarlu- ni. Ataataasup meeqqani ajo- qusemiarlugu issuttuussiman- ngilaa, kisialliuna nilliajun- naartinniarlugu eqqissitikku- sullugulu taamaaliorsimasoq, taamak vicepolitimester Svend Kiertzner nassuiaavoq. Det er farligt at ryste småbørn kraftigt At ryste småbørn kraftigt kan resultere i varige mén for barnet IMÉRCO Nuuk Postboks 609 Af Lotte Maqe Christensen En undersøgelse i Danmark viser, at halvdelen af bøme- hospitaleme årligt behandler småbørn og nyfødte, der har været ude for kraftig rysten. Når disse små børn bliver rystet kraftigt af voksne, kan det få følgende virkning: Hjerneblødning eller hjerne- skade, nyrer og lever forskub- bes, epilepsi, blindhed og døvhed samt blodsprængte øjne. Når småbørn og babyer får disse sygdomme, har lægerne meget svært ved at diagnosti- cere skadens udgangspunkt. For selvom skaden er stor, er der ingen synlige tegn på kroppen, når småbørn bliver udsat for disse rystelser. I en rundspørge i forskelli- ge byer i Danmark, viste det sig, at otte ud af 15 bømeho- spitaler gennem de sidste år har behandlet småbørn og ba- byer for sygdomme, der på engelsk har betegnelsen »Shaken Baby Syndrom«. Lægefaglig konsulent Rene Birger Christensen siger, at det endnu ikke er så kendt i Grønland, og han tror, at det blandt andet kan skyldes, at der i Grønland ikke er speci- elle børnelæger. Endvidere er informationerne om hyppig- heden af Shaken Baby Syn- drom i Danmark endnu få og opdagelsen er forholdsvis ny. En far tilbageholdt Sidste år blev en baby på Glo- strup bømehospital behandlet af lægerne efter at have fået alvorlige skader på grund af kraftig rysten. Babyen havde fået hjerneskade, var blevet blind, blevet døv og fik epi- lepsi. Lægerne, der behandlede den ni måneder gamle baby fik mistanke om, at faderen til barnet havde udøvet en ad- færd, der havde resulteret i de store skader, barnet havde på- draget sig. Også selvom der ikke var tegn på vold på baby- ens krop. Faderen var gennem de sociale myndigheder blevet meldt til politiet, som afhørte ham. Faderen forklarede, at barnet kunne have taget skade af at blive transporteret ned ad trapper i barnevognen, men da politiet ikke troede på ham, indrømmede han til sidst, at han i raseri havde rystet sit barn meget kraftigt. Efter tilståelsen blev faderen tilbageholdt i 14 dage for an- klaget for den grove forbry- delse. Faderen blev dog til sidst frifundet og løsladt. Grunden til frifindelsen var, at der på barnets krop ikke var synlige tegn på, at det havde været udsat på vold. Dermed stod man uden synlig bevis på faderens skyld, og under retshandlin- gen kom man frem til den konklusion, at faderen ufor- sætligt havde skadet barnet. Ingen er straffet Ifølge retsbøgeme er der til dags dato endnu ingen i Dan- mark, der har fået straf for at have skadet småbørn ved at ryste dem, selv om læger har udtalt, at et barn skal være fal- det ned fra mindst tre mesters højde for det få så alvorlige skader, som de der fører til Shaken Baby Syndrom. Under et møde om Shaken Baby Syndrom i København, hvor børnelæger, politi, an- klagere, pædagoger og social- rådgivere deltog, fremlagde vicepolitimester Svend Kier- tzner fra Glostrup Politi en redegørelse, der pegede på, at det er et spørgsmål om, på hvilke lovgrundlag, der kan foranstaltes straf eller ej. Svend Kiertzner forklarede: - Et menneske kan ikke al- tid på forhånd ikke vide, hvil- ke resultater, der vil komme ud af dets handling. Og når han ikke har til hensigt at ska- de nogen, kan han ifølge loven ikke blive straffet. I sådanne tilfælde bliver hand- lingen i juristernes journaler noteret som en »uforsætlig« handling. - Derfor blev faderen til barnet i ovennævnte episode noteret under kategorien »uforsætlig handling«, og kunne derfor ikke gives for- anstaltning. Faderen har ikke haft til hensigt at skade bar- net, da han rystede det, men har gjort det for at berolige det, da det skreg, forklarede vicepolitimester Svend Kier- tzner. PIVIUSUUSAARTITAQ/MODELFOTO

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.