Atuagagdliutit - 05.03.1998, Side 15

Nr. 18 • 1998
15
f^Éuaa'CLa'c/é/a. £/C
-------------------
GRØNLANDSPOSTEN
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83
e-mail: atuag@greennet.gl
Isummat AG aqqutigalugu saqqummiuguk, naatsumik
allagit, aaqqissuisoqarfillu imminut pisussaatippoq
ilanngussap naalisarnissaanut.
Skriv din mening til AG, skriv kort, redaktionen forbeholder
sig ret til at forkorte teksten.
Den grønlandske sygeplejerske-
uddannelse en katastrofe
Speciallæge, dr. med. Finn Becker-Christensen, Sygehuset, Maniitsoq
I den seneste tid er der i TV
kørt en rekrutteringskampagne
for elever/studerende til den
grønlandske sygeplejerskeud-
dannelse. Der reklameres med
uddannelsens internationale
tilsnit og de gode muligheder
for efterfølgende at få job i
udlandet.
Som skatteyder i Grønland
kan jeg ikke lide, at der spilles
fandango med mine penge. Jeg
føler ingen lyst til at medfinan-
ciere fremmede landes forsy-
ning med sygeplejersker. Man
lad det ligge. Der er noget
andet, som er værre.
Den grønlandske syge-
plejerskeuddannelse
Man indledte i slutningen af
1993 sygeplejerskeuddannel-
sen med at rekruttere de dyg-
tigste og mest velfungerende
sundhedsmedhjælpere fra hele
Grønland. De er siden dumpet
på stribe. Årsagen er formo-
dentlig, at det pensum, som
man har forsøgt at lære dem er
i modstrid med nogle helt
andre traditioner, som de er
vokset op under. Viljen til at
løse vidt forskellige opgaver af
både sygeplejemæssig og ikke
sygeplejemæssig karakter er
pludselig ikke en kvalifikation,
men noget der trækker fra hos
lærerne.
Inspireret af nye principper
for uddannelsen af sygeplejer-
sker i Danmark rammer den
grønlandske sygeplejerskeud-
dannelse mange sundhedspoli-
tiske og filosofiske elementer.
Sygdom hedder ikke længere
sygdom, men sundhedssvigt.
Gad vide, hvad det hedder
på grønlandsk? Jeg ved det
ikke. Det bliver svært at forkla-
re det for vort bygdepersonale,
som ofte ikke forstår dansk.
Til gengæld tror jeg, at de
kommende sygeplejersker
springer andre ting over, som
er traditionelle og nyttige
kundskaber i Grønland, f. eks.
diagnose og behandling af syg-
domme.
Dumpeprocenten vil måske
blive mindre, når man begyn-
der at uddanne elever uden for-
udgående sundhedsfaglig bag-
grund. De vil måske ikke stille
spørgsmål til den lærdom, som
doceres af et lærerkorps rekrut-
teret fra Danmark, og som
mangler grønlandsmedicinsk
ballast.
Jeg tror ikke, at det er godt
med en ny gruppe sygeplejer-
sker med stor standsbevidsthed
og fast opfattelse af grænserne
for eget fag. De er sikkert vel-
egnede til at arbejde i Dan-
mark, men ikke i Grønland.
Det er der nogle, der vil ændre
på - desværre ikke ved at ænd-
re sygeplejskeuddannelsen -
men ved at ændre strukturen i
det grønlandske sundhedsvæs-
en.
De mennesker, som har til-
rettelagt den grønlandske syge-
plejerskeuddannelse, og som
har fået Landstinget til at ved-
tage en forordning, har drømt
sig til et fjernt land, hvor der er
fuld bemanding inden for alle
sundhedsvæsenets personale-
grupper. I dette ljeme land
langt ffa Grønland har sygeple-
jerskerne altid mulighed for at
tilkalde andre, når de føler, at
en opgave ikke har at gøre med
sygepleje. Der står altid en
erfaren lægen eller en rutineret
jordemoder til rådighed.
Forløbet indtil nu
Relativt få (18?) har indtil
videre gennemført en sygeple-
jerskeuddannelse i Grønland
De udfører et udmærket arbej-
de, men det gjorde de allerede
som sundhedsmedhjælpere,
inden de blev sygeplejersker.
De kommende færdige sy-
geplejersker, der ikke har den-
ne baggrund, kan sikkert gøre
god fyldest i Danmark og
andre lande, der ligger langt fra
Grønland, men de står ikke
særlig godt rustet til at arbejde
i det grønlandske sundheds-
væsen. De er måske ligefrem
bange for det.
Efter afsluttet uddannelse vil
de vil måske kunne fungere godt
i Nuuk, men mindre godt på
Kysten og slet ikke i bygderne.
Jeg tvivler ikke på, at de som
gennemfører uddannelsen i
Grønland og får på papir på det,
kan gøre god fyldest i Danmark
og andre fjerne lande. Derimod
vil jeg godt sætte spørgsmåls-
tegn ved, om den grønlandske
sygeplejerskeuddannelse kan
bruges i Grønland.
I Grønland, som jeg kender
landet, er er der på mange om-
råder i samfundslivet en værdi-
fuld og ofte uundværlig traditi-
on for, at selvgjort er velgjort.
Det gælder specielt i den kul-
turbærende del af samfundet,
nemlig bygderne, hvor der fin-
des en utrolig opfindsomhed
og vilje til på tværs af eller helt
uden faglig uddannelse at løse
mange opgaver, f.ex. byggeri
og motorreparationer. Denne
opfindsomhed har også præget
mange medarbejdere i sund-
hedsvæsenet, sygeplejersker,
læger og andre.
Strukturen i det grønlandske
sundhedsvæsen er resultatet af
en århundreder lang udvik-
lingsproces, der selvfølgelig
ikke har været parallel med
udviklingen i Danmark. Det
personale, der er kommet der-
fra, bl.a. sygeplejersker, har
måttet tilpasse sig denne struk-
tur, hvilket mange har gjort
med stor dygtighed, loyalitet
og entusiasme. Denne tradition
skulle nødigt mistes.
Sygeplejerskernes opgaver
Ethvert land må selv definere
de opgaver, der forventes løst
af sygeplejersker. Det er min
mening på baggrund af en kli-
nisk karriere, der strækker sig
fra det nordlige Sverige til det
sydlige Afrika. I Sverige, hvor
jeg arbejdede på et tidspunkt,
hvor der var lægemangel, traf
jeg sygeplejersker, der havde
en høj kompetence med hen-
syn til at behandle akutte medi-
cinske sygdomme, for eksem-
pel vand i lungerne. I Afrika
har jeg arbejdet med sygeple-
jersker, der var meget dygtige
til selvstændigt at behandle
tropesygdomme.
Da de europæiske koloni-
magter mistede kolonierne i
Afnka, skete der i visse lande
en udvandring af læger. Situa-
tionen kan sammenlignes med
Grønland, hvor der også er
lægemangel, omend dette ikke
skyldes politiske forhold. Jeg
har arbejdet i flere afrikanske
lande, hvor der stod sygeple-
jersker klar til at overtage
arbejdet, da lægerne forsvandt.
Det gjorde de med held og
dygtighed.
I Qanorooq 28/1/98 var der
et interessant indslag. Sygeple-
jerske Ruth Lange var netop
hjemkommet fra en konferen-
ce i Sydafrika. Hun var invite-
ret til Afrika for at fortælle om
grønlandske sygeplejerskers
opgaver. Hun fortalte, hvor
vigtigt det er, at sygeplejersker
i et stort land med store afstan-
de selv kan stille diagnoser og
iværksætte behandling af akut-
te sygdomme.
Jeg er fuldstændig enig. Jeg
mener også, at det er en god
beskrivelse af, hvordan syge-
plejersker og sundhedsmed-
hjælpere hidtil har arbejdet i
Grønland. Denne tradition bør
bevares. Hvis ikke dette vigti-
ge element kommer med i den
nye grønlandske sygeplejer-
skeuddannelse, så kan den
ligeså godt ophøre.
Sygeplejersken Timothæus
Jeg har ikke været i Sydafrika,
men i nabolandet Angola. Der
har jeg arbejdet sammen med
en sygeplejerske, der bar det
gode grønlandske navn Timot-
hæus. Han var dygtig til at ope-
rere. Sygehuset, som vi arbej-
dede på, havde ikke altid rent
operationstøj. Derfor operere-
de han med nøgen overkrop,
hvilket han mente var bedst for
steriliteten. Det var i 1975, da
den angolanske borgerkrig var
aller heftigst.
Timothæus var en høj mus-
kuløs mand. Det kvindelige
personale på operationsstuen
var ved at besvime, når han
smed tøjet for at udføre kej-
sersnit, eller - som han kaldte
det - caesariana. Infektion i
operationssårene forekom ikke
på det sygehus.
Timothæus havde en god
operationsteknik. 1 sit sygeple-
jemæssige virke lod han sig
ikke påvirke af sundhedspoliti-
ske floskler og lommefilosofi.
Det grønlandske sundheds-
væsens problemer med perso-
nalemangel er godartede sam-
menlignet med situationen,
som jeg oplevede i Angola.
Detailler og løsningsmodeller
skal jeg ikke komme ind på
her. Dem har jeg allerede be-
skrevet i Ugeskrift for Læger.
En tænkepause
I al overskuelig fremtid vil der
være lægemangel i Grønland.
Landet får aldrig egen lægeud-
dannelse, nok heller ikke jor-
demoderaddannelse. Det var et
stort privilegium for sygeple-
jerskerne at få egen uddannelse
i Grønland. Resultatet er blevet
en skuffelse.
Jeg foreslår, at man forelø-
bigt indstiller sygeplejerskeud-
dannelsen i Nuuk, evnt. indtil
videre lukker institutionen med
det fine navn Peqqissaanermut
ilinniarfik/Center for Sund-
hedsuddannelser . Der er brag
for en tænkepause til at besin-
de sig på, hvad sygeplejersker i
Grønland skal kunne, og hvil-
ket indhold uddannelsen skal
have.
En ny forordning bør skri-
ves. Der bør tages hensyn til
opgavefordelingen mellem de
forskellige personalegrupper i
sundhedsvæsenet. Vigtig er
fleksibilitet og nedbrydning af
faggrænser, så man både kan
supplere og erstatte hinanden.
Aller vigtigst er at tilrettelægge
et pensum, som eleverne,
Grønlands egne børn, finder
meningsfuldt.
I mellemtiden kan lærersta-
ben ved den nuværende syge-
plejeskole i Nuuk frigøres og
sendes ud på Kysten, helst til
bygderne, hvor de vil kunne
gøre sig bekendt med realiteter-
ne i Grønland og de opgaver,
sundhedsvæsenet skal løse.
Selv har jeg haft en stor del
af mit virke for Grønlands
sundhedsvæsen i bygderne,
hvor jeg gennem årene har løst
mange opgaver i samarbejde
med fremragende lokalt perso-
nale, sygeplejersker, sundheds-
medhjælpere, fødselshjælpere
og medicinaldepotbestyrere.
Med stor selvstændighed og
ansvarsbevidsthed har disse
medarbejdere udført et vanske-
ligt og ensomt forpostarbejde.
Deres indsats påkalder sig den
største respekt, og den grøn-
landske befolkning står i en
stor taknemmelighedsgæld til
dem.
Sundhedsmedhjælperne og
fødselshjælperne er mig be-
kendt alle grønlændere, men
deres eget land har ikke be-
handlet dem godt. De første er
af aldersmæssige grande ved
at trække sig tilbage. Af de
andre har mange påbegyndt en
sygeplejerskeuddannelse i
Nuuk. Ca. halvdelen er faldet
fra og bliver aldrig sygeplejer-
sker. Nogle er måske for sted-
se tabt for sundhedsvæsenet.
Det er en katastrofe for sund-
hedsvæsenet i Grønland.
ANNONCE
Kalaallit Nunaannik
sulissussilluarnerpaaq
-aammali naalagaaffeqatigiinnermik
sulissussilluarnerpaaq
Venstret siulittaasuat, nunanut allanut
ministeriusimasoq, Uffe Ellemann Jensen.
Pimoorutivillugu kalaallit qinersisartut siunnersussa-
gukkit inassutigerusoqaara folketingimi ilaasortaq Otto
Steenholdt, qineqqullugu. Pissutigaara ukiorpassuan-
ngortuni Otto Steenholdt danskit folketinngianni suleqa-
tigisimagakku ikinngutigilersimallugulu. Tassani Otto
Steenholdt Kalaallit Nunaannut naalagaaffeqatigiinner-
mullu tunngatillugit Europap Avannaanut, Europamut
nunanillu allanik suleqateqarnermi suliassat Kalaallit
Nunaata soqutigisai sulissutigilluartarpai.
Aamma kialuunniit qularutigissanngilaa Otto Steen-
holdt-p naalagaafeqatigiinnermut ilumuussusia, danskit
naalakkersuisuisa ukiuni kingullerni Kalaallit Nunaan-
nut tunngasunik suliarisartagaat - Avanersuarmi sakku-
tooqarfik, Kalaallit Nunaanni angallassineq inuussutis-
sarsiomermullu tunngasut suliuarisartagaat isorisaqai.
Eqqarsartaasia Venstret eqqarsartaasiannut qaneqaaq, i-
natsisiliornermi inuup suliumatussusia privatitullu suliu-
massusia ajoqusernaveersaartariaqarput, inuit ataasiak-
kaat piginnaatitaanissaat pingaartittariaqaqimmat inga-
sattajaarunnaveersaartariaqarlunili.
Kalaallini inuussutissarsiornerup pitsanngorsartuarnis-
saa ilungersuullugu suliniutigaa, Kalaallillu Nunaata a-
ningaasarsiornikkut imminut napatilersinnaanissaa ilu-
ngersuutigeqalugu.
Taamatuttaaq avatangiisit: Kalaallit piniartut aalisartullu
paasilluarneqarnissaat suliniutigaa, taamatuttaarlu nu-
nap pisuussutaasa uumaatsut atorluarneqarnissaat tama-
viaaruteqalugu.
Taamaattumik kissaatigeqaara Otto Steenholdt Partiialu
marsip aqqarnani taaguunneqarkuarumaartut Kalaallit
Nunaannut naalagaaffeqatigiinnermullu iluaqutaassam-
mat.
Talsmand først og
fremmest for Grønland
- men også for Rigsfællesskabet
Af Venstres formand, tidl. udenrigsminister
Uffe Ellemann-Jensen.
Når jeg på det varmeste kan anbefale de grønlandske
vælgere at stemme på folketingsmedlem Otto Steen-
holdt, Atassut, er det ud fra mange års samarbejde og
venskab med ham i det danske folketing. Her har han
først og fremmest varetaget Grønlands interesser i Rigs-
fællesskabet og i forhold til Norden, Europa og det
øvrige internationale samarbejde.
Men ingen skal tvivle om Otto Steenholdts loyalitet
overfor Rigsfællesskabet, selv om han kan være meget
kritisk overfor den danske regering i sager, som omfatter
Grønland, f.eks i tilknytning til Thule-basen, trafikken til
Grønland og grønlandsk erhvervsliv.
Hans holdninger svarer på mange måder til Venstres.
Han søger at bevare en balance i lovgivningen, så den
præmierer foretagsomhed og privat initiativ og sikrer
personlig frihed, men ikke forfalder til udnyttelse eller
vild liberalisme, der kan bringe de sociale hensyn i fare.
Han arbejder for at skabe et grønlandsk erhvervsliv og en
grønlandsk økonomi, der kan hvile i sig selv.
På samme måde, hvad angår miljøet: han sørger for at
skabe forståelse for grønlandske fangere og fiskere såvel
som udnyttelsen af naturrigdomme i undergrunden.
Derfor ønsker jeg ham og hans
parti en god valgdag den 1. marts
til gavn for Grønland og Rigsfæl-
lesskabet.
Uffe Ellemann-Jensen
Formand for Venstre