Atuagagdliutit - 19.03.1998, Blaðsíða 8

8
Nr. 01 • 1998
Atuartut nammitt-
neq sammerusu-
taminnik timeqar-
nerminni misigis-
sutsitik pillugit
oqaloqatigiinneq
ilinniarsinnaa-
vaat, Nuup borg-
mesteria Agnethe
Davidsen isuma-
qarpoq.
Skolebørn kan
lære at tale sam-
men om deres
inderste følelser
for eksempel i
klassens time,
mener borgmester
i Nuuk, Agnethe
Davidsen.
Imminomeq pinngit-
soortinneqarsinnaavoq
oqaloqateqamikkut
Nuup borgmesteria isumaqarpoq imminorneq
oqaluuserinngippallaaripput
NUUK(LRH) - Nunatsinni
annertuumik ajornartorsiu-
teqarpugut, Agnethe David-
sen isumaqarpoq. - Ilaquta-
riinni ataasiakkaani oqaloqa-
tigiinngippallaaqaagut.
- Allatut ajornartumik nas-
suerutigisariaqarparput nu-
natsinni imminortarneq an-
nertuumik ajornartorsiutigi-
gatsigu. Allaammi imminor-
tartut meeqqanik ilaqarput.
Isumaqarpungalu ajomartor-
siut uaniittoq ilaqutariinni
oqaluutinngipaallaartaratta.
Sungiusimanngilarput ajor-
nartorsiutit takkukkaangata
oqaloqatigiissutigissallugit,
Agnethe Davidsen oqarpoq.
- Aapparisamik aliasuute-
qaraangatta, qanigisamik an-
naasaqaraangatta imaluunniit
qamuuna anniaateqaleraa-
ngatta taava pisariaqartarpoq
oqaloqateqarnissaq. Taman-
nalu ilaquttat iluanni pisaria-
qarpoq. Ajornartorsiutit ta-
makkua oqaluuserineq ajorut-
sigit qamani ilutsinni amerli-
artulissapput artorsaataalerlu-
tik, ullullu ilaanni »qaartoo-
rumaarlutik«. Taamaammat
oqaloqateqarsinnaaneq ilik-
kartariaqarparput, Agnethe
Davidsen oqarpoq.
- Aamma isumaqarpunga
imminortarneq ammnerusu-
mik oqaluuserisariaqaripput.
Aatsaat oqaluuserisarparput
imminortoqaraangat. Ullua-
lunngullu qaangiukkaangata
puigortarlugu. Imminortarne-
rup oqaluuserinerani siuner-
taqarnerusariaqarpugut, Ag-
nethe Davidsen isumaqarpoq.
Politikkikkut
- Inuit sapilersut ikiorasuar-
nissaat pillugit inuit ikiuuttus-
sat pilersissallugit politikkik-
kut sulissutigineqartariaqara-
luarpoq, Agnethe Davidsen
oqarpoq nangillunilu:
- Meeqqanik paaqqinnittar-
fiit pillugu Nuup Kommunea-
ni nutaamik siunniussaqarpu-
gut. Arnaq naartusoq pillugu
emisussiortoq paasissutissin-
neqartarpoq. Meeraq emiu-
gaangat peqqissaasoq paasis-
sutissinneqartarpoq, kingor-
nalu annikikkaluamik meeraq
malinnaavigisarlugu. Meeraq
meeraaqqerivimmiittussan-
ngoraangat tassani sulisut
paasissutissinneqartarput.
Taamaapportaaq meeqqeri-
vimmiileraangat kingornalu
atuartunngoraangat. Meeraq
taanna pillugu allarpassuit-
taaq paasissutissanik pisarput.
Ajornartorsiullit unaavoq
paasissutissat allamut nuuk-
kaangat paasissutissat taak-
kua meeqqamik malinnaaneq
ajomerat.
- Meeraq ajornartorsiute-
qarsimaguni nalunngilarput
taakkua alliartuinnartarmata,
immaqalu aatsaat qanoq
iliuuseqarfigineqalersarlutik
meeraq atuarfimmi atuarle-
raangat. Meeraq immaqa im-
mikkut atuartinneqalersarpoq
kingornalu ajortuliorniakujut-
talerluni, annerusumik qanoq
iliuuseqarfigineqanngitsumik.
- Tamanna qanoq iliuuse-
qarfiginiarparput. Ajornartor-
siutit amerlivallaartinnagit
qanorlu iliuuseqarfigiumi-
naallitinnagit ilaqutariit ikio-
rusuppagut. Taamaammat
paasissutissat meeqqamut
malinnaasussanngorlugit aaq-
qissuussissuugut. Meeraq iki-
omeqarnissamik pisariaqartit-
sileraangat angajoqqaat ilaa-
tinneqartassammata pingaa-
ruteqarluinnarpoq.
Angajoqqaat
- Ullumikkut angajoqqaat
suleqatigiuminaassinnaapput.
Angajoqqaat meeqqaminnik
atuarfimmi ajornartorsiute-
qartut tassaapput ataatsimiin-
nernut takkunneq ajortut. Isu-
maqarpunga angajoqqaat atu-
arfimmi meeqqaminnik ajor-
nartorsiuteqartut paasiartule-
rumaaraat kisimiillutik ajor-
nartorsiunnginnamik. Inoqar-
poq taakkuninnga ikiuukku-
masunik. Angajoqqaarpassu-
aqarpoq taakkunasut ajomar-
torsiuteqartunik, Agnethe Da-
vidsen oqarpoq.
- Isumaqarpunga angajoq-
qaat paasisariaqaraat taakku-
ninnga oqaloqatiginninneq
tassaanngimmat ilaqutariin-
nut akulerunniameq, ikiuuk-
kumanermilli neqeroorut, pe-
rorsaanerannillu isomartorsi-
uiniamerunngitsoq.
- Tamip pissusaanik ilisi-
matuut qummut isiginiarpal-
laalersimavagut. Ilumoorlu-
ngali oqarlanga, tamip pissu-
saanik ilisimatuut kalaallit
suminngaanniit pissavagut.
Isumaqarpunga iliuusissat al-
lat nassaariniartariaqarivut.
Tatigeqatigiinneq ilikkartari-
aqarparput misigissutsillu
ilorpiatsinnik pisut pillugit
oqaloqatigiissinnaasariaqarluta.
- Assersuutigalugu atuar-
fimmi aallartissinnaavugut.
Atuartut nammineq samme-
rusutaminnik timeqartarput.
Taanna atorneqarsinnaavoq
meeqqat oqaloqatigiissinnaa-
nermik ilinniartillugit. Ta-
manna aallartissutaasinnaa-
qaaq, borgmesteri Agnethe
Davidsen isumaqarpoq.
Samtale kan forebygge selvmord
Vi taler ikke nok om selvmord, mener borgmester i Nuuk Agnethe Davidsen
NUUK(LRH) - Vi har et stort
problem her i landet, mener
borgmester Agnethe David-
sen. - Vi taler ganske enkelt
ikke godt nok sammen i de
enkelte familier.
- Vi kan desværre ikke
komme uden om, at selvmord
er et stort problem i vores
samfund. Blandt de, der begår
selvmord, er der ovenikøbet
bøm. Og jeg mener problemet
er, at vi taler for lidt sammen
i vore familier. Vi er ganske
enkelt ikke vant til at tale
sammen, når der opstår et
problem, siger Agnethe Da-
vidsen.
- Når vi kommer ud for
problemer med kærrestesorg,
hvis vi mister et nært familie-
medlem eller en kammerat,
eller på anden måde kofnmer
ud for oplevelser, som gør
ondt på sjælen, er det nødven-
digt at have nogen at tale med
om det. Og det bør foregå i
familien. Hvis vi ikke taler
om disse problemer, vil de
håbe sig op inden i os, og en
dag vil det eksplodere. Derfor
må vi lære at tale sammen,
siger Agnethe Davidsen.
- Samtidig mener jeg, vi
bør tale noget mere åbent om
selvmord. Vi taler kun om
det, når vi hører om selvmord.
Efter nogle dage har vi lige-
som glemt det igen. Vi må
være mere målrettede i vores
debat om selvmord, mener
Agnethe Davidsen.
Politisk
- Politisk kan man selvfølge-
lig sørge for, at der er netvær-
ker, der kan tage sig af men-
nesker, når de ikke selv læn-
gere kan magte det, siger
Agnethe Davidsen og fortsæt-
ter:
- I Nuup Kommunea er vi
gået igang med et nyt projekt
om udvikling på daginstituti-
onsområdet. Jordmoderen får
oplysninger om kvinden un-
der hendes graviditet. Sund-
hedsplejersken får oplysnin-
ger, når barnet er født og føl-
ger det i et stykke tid. Vugge-
stuepersonalet får oplysnin-
ger, når barnet kommer i vug-
gestue. Det samme sker i bør-
nehaven og senere i skolen.
En masse mennesker får op-
lysninger om det samme barn.
Problemet er blot, at ingen af
disse oplysninger følger bar-
net, når det flytter til et nyt
område.
- Hvis der er problemer
med et barn, betyder det, at
problemerne har fået lov at
vokse sig store, før der måske
for alvor bliver grebet fat om
dem, når barnet er begyndt i
skole. Måske er barnet kom-
met i specialklasse og senere
bliver barnet måske småkri-
minel, uden der er blevet gjort
tilstrækkeligt for det.
- Det vil vi gøre noget ved.
Vi ønsker at kunne hjælpe
familien, før problemerne er
blevet for store og uoverskue-
lige. Derfor skal der laves et
system, hvor oplysningerne
følger barnet. Det er helt
klart, at forældrene skal indra-
ges, hvis man kommer ud i en
situation, hvor der skal hjælp
til barnet.
Forældre
-1 dag kan det være svært at
samarbejde med forældre. De
forældre, der har bøm med
problemer i skolerne for
eksempel, er også de foræl-
dre, der bliver væk, når der
bliver indkaldt til møder. Med
tiden tror jeg det bliver sådan,
at forældre, som har bøm med
problemer, kommer til at for-
stå, at de ikke er alene om
problemerne. De har nogle,
der vil hjælpe dem, og ikke
mindst, så står de ikke alene.
Der er mange andre forældre,
der står i nøjagtig samme situ-
ation, siger Agnethe David-
sen.
- Og så tror jeg også foræl-
dre skal forstå, at en samtale
med dem ikke er et forsøg på
at gå ind og blande sig i fami-
lien, men er et tilbud om
hjælp og ikke en kritik af
deres opdragelse.
- Efterhånden er psykolo-
ger blevet en slags småguder
for os. Men helt ærligt, hvor
skal vi få så mange grønland-
sksprogede psykologer fra.
Jeg tror vi må finde andre
udveje. Vi er nødt til at lære at
stole på hinanden og tale sam-
men om vore inderste følel-
ser.
- Vi kunne for eksempel
begynde i skolen. I skolen har
bøm klassens time. Den kun-
ne arrangeres så den blev be-
nyttet til, at børnene lærte at
tale sammen der. Det ville da
være en begyndelse, mener
borgmester Agnethe David-
sen.
Nuup borgmesteria Agnethe
Davidsen: - Angajoqqaat
paasisariaqarpaat ikiuuk-
kumalluni neqeroomeq
tassaanngimmat
perorsaanerannik
isornartorsiuiniameq.
Borgmester Agnethe David-
sen, Nuuk: - Forældre må
forstå, at et tilbud om hjælp
ikke er en kritik af deres
opdragelse.
ASS./ FOTO: VMR ASS./ FOTO: VMR