Atuagagdliutit - 19.03.1998, Blaðsíða 17

Nr. 22 • 1998
17
f^ta.aø'a&c/é/oL £/£
GRØNLANDSPOSTEN
4- -
wL v i \
Haderslev-imi sakkutuut pisortatigoortumik nereqatigiinneranni Ole Oxholm-ip
(talerperleq) nuliassani issiaqatigaa. Taamanikkut Jydske Tidende-mi sakkutuut
pillugit allaaserisaqartartuuvoq.
Ved en officiel middag i parolesalen på en kaserne i Haderslev opvarter Ole Oxholm (th.)
sin udkårne. Dengang var han militærmedarbejder ved Jydske Tidende.
me af med mine nyheder. De
hobede sig op, fordi black-
outet blev så totalt, at man
end ikke kunne sende tele-
grammer mellem byerne.
- Det var virkelig en helt
anden tid.
Grønlandsfly og NAPA
Ole Oxholm forlod Radio-
avisen og søgte nye udfor-
dringer i Grønlandsfly i 1985.
Som informationschef i
Grønlandsfly havde han fem
lærerige år i en helt ny bran-
che, hvor det ikke var nok at
kunne skrive. Her skulle han
også sætte sig ind i alle Grøn-
landsfly’s interne og exteme
forhold og var blandt andet
virksomhedens talsmand
overfor presse og offentlig-
hed.
Det var især under admini-
strerende direktør Claes Pi-
per, at Ole fandt sig godt til-
pas i Grønlandsfly, men efter
en omstrukturering under en
ny direktør i selskabet ændre-
des forholdene så meget, at
han igen fandt tiden inde til at
søge nye udfordringer.
Det blev Nordens Institut,
NAPA. Her var stillingen
som chef for instituttet blevet
ledigt, og hermed tog Ole
Oxholm hul på den arbejds-
periode i sit liv, som han har
været gladest for.
Egentlig er institutchefen
kun ansat for en fireårige
periode, men allerede efter to
år i stillingen anmodede sty-
relsen ham om at blive endnu
en periode af fire år. Det er
blevet til otte i alt, og hermed
takker Ole af.
Jobbet i Nordens Institut
har været intet mindre end et
ønskejob. Den til enhver tid
fungerende chef har frie hæn-
der til - inden for de rammer
Styrelsen giver - at præge
kulturudvekslingen med ud-
gangspunkt i sine egne kultu-
relle interesser. For Ole har
det været musikken. En anden
kan lægge større vægt på
billedkunst, og på den måde
sikres en alsidighed gennem
tiden, som på den måde
kommer til at repræsentere
forskellige nordiske kultur-
epoker.
Mere Grønland
Som for alle andre naturelske-
re har Grønland været en ene-
stående tumleplads for fami-
lien Oxholm. Før i tiden var
alle af hus hver eneste gang,
lejlighed bød sig. Og i mange
år holdt familien en væsentlig
del af deres sommerferie i
fjorden, hvor især Qooqqut
blev målet for de mange sejl-
ture ind til indlandsklimaet og
det gode vejr.
- Vi blev gode venner med
Lars Rasmussen og familie
og var som så mange andre
med til at hjælpe ham i gang
med hotellet, fortæller Ole
Oxholm. - Og vi kom i den
grad til at holde af den lille
fjord og området dér, at jeg
ikke ønsker at tage derind
igen. Jeg kan slet ikke fore-
stille mig, hvordan jeg vil rea-
gere ved at se brandtomten og
den forladthed, som må være
der. Heller ikke min familie
ønsker at komme der.
Men det er ikke bare natu-
ren, der har begrundet Ox-
holm-familiens mange år i
Grønland. Det er i endnu
højere grad de mennesker,
den har omgivet sig med.
Vennerne
- Jeg har haft fantastisk gode
venner her i landet. Mange af
dem er rejst, og nogle er døde.
Det var et forfærdeligt tab, da
Aqissiaq Møller døde i som-
mer, og ingenting bliver no-
gensinde det samme.
- Netop venskaberne har
haft utrolig stor betydning. Vi
er jo trods alt fremmede her,
sådan forstået, at vi har vor
rod og vor egen familie i Dan-
mark. Men det har blot
betydet, at venskaberne er
blevet stærkere. Vennerne er
blevet vores »familie«, som
har deltaget i de skelsættende
begivenheder omkring børne-
ne, i højtiderne og når vi
gamle har haft et eller andet at
fejre.
- Det bliver uden tvivl et
savn for os, når vi nu rejser.
Og vi er meget spændt på,
hvordan det bliver. Men vi
har dog den glæde, at vore tre
børn, svigerbørn og vel efter-
hånden børnebørn bor inden-
for en halv times kørsel fra
det sted, vi nu slår os ned. Det
bliver i en lille landsby i
Nordsjælland, hvor vi vil fin-
de den samme ro, som vi her
er vant til. Men alligevel tæt
på ungerne, der alle bor i
København.
Qanga Kalaallit Nunaata Radiuani quiasaarusianik qallunaatuunik aallakaatitsisoqartar-
poq. Aana Ole - ilisarnarpiarani - quiasaarusiamik erinarsortoq.
Der var engang, da der blev lavet dansksprogede revyer i Kalaallit Nunaata Radioa.
Her er Ole - pletvist ukendelig - i gang med en revyvise.
ASS./ FOTO: NAMMINEQ PIGISAQ / PRIVAT