Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 19.03.1998, Qupperneq 17

Atuagagdliutit - 19.03.1998, Qupperneq 17
Nr. 22 • 1998 17 f^ta.aø'a&c/é/oL £/£ GRØNLANDSPOSTEN 4- - wL v i \ Haderslev-imi sakkutuut pisortatigoortumik nereqatigiinneranni Ole Oxholm-ip (talerperleq) nuliassani issiaqatigaa. Taamanikkut Jydske Tidende-mi sakkutuut pillugit allaaserisaqartartuuvoq. Ved en officiel middag i parolesalen på en kaserne i Haderslev opvarter Ole Oxholm (th.) sin udkårne. Dengang var han militærmedarbejder ved Jydske Tidende. me af med mine nyheder. De hobede sig op, fordi black- outet blev så totalt, at man end ikke kunne sende tele- grammer mellem byerne. - Det var virkelig en helt anden tid. Grønlandsfly og NAPA Ole Oxholm forlod Radio- avisen og søgte nye udfor- dringer i Grønlandsfly i 1985. Som informationschef i Grønlandsfly havde han fem lærerige år i en helt ny bran- che, hvor det ikke var nok at kunne skrive. Her skulle han også sætte sig ind i alle Grøn- landsfly’s interne og exteme forhold og var blandt andet virksomhedens talsmand overfor presse og offentlig- hed. Det var især under admini- strerende direktør Claes Pi- per, at Ole fandt sig godt til- pas i Grønlandsfly, men efter en omstrukturering under en ny direktør i selskabet ændre- des forholdene så meget, at han igen fandt tiden inde til at søge nye udfordringer. Det blev Nordens Institut, NAPA. Her var stillingen som chef for instituttet blevet ledigt, og hermed tog Ole Oxholm hul på den arbejds- periode i sit liv, som han har været gladest for. Egentlig er institutchefen kun ansat for en fireårige periode, men allerede efter to år i stillingen anmodede sty- relsen ham om at blive endnu en periode af fire år. Det er blevet til otte i alt, og hermed takker Ole af. Jobbet i Nordens Institut har været intet mindre end et ønskejob. Den til enhver tid fungerende chef har frie hæn- der til - inden for de rammer Styrelsen giver - at præge kulturudvekslingen med ud- gangspunkt i sine egne kultu- relle interesser. For Ole har det været musikken. En anden kan lægge større vægt på billedkunst, og på den måde sikres en alsidighed gennem tiden, som på den måde kommer til at repræsentere forskellige nordiske kultur- epoker. Mere Grønland Som for alle andre naturelske- re har Grønland været en ene- stående tumleplads for fami- lien Oxholm. Før i tiden var alle af hus hver eneste gang, lejlighed bød sig. Og i mange år holdt familien en væsentlig del af deres sommerferie i fjorden, hvor især Qooqqut blev målet for de mange sejl- ture ind til indlandsklimaet og det gode vejr. - Vi blev gode venner med Lars Rasmussen og familie og var som så mange andre med til at hjælpe ham i gang med hotellet, fortæller Ole Oxholm. - Og vi kom i den grad til at holde af den lille fjord og området dér, at jeg ikke ønsker at tage derind igen. Jeg kan slet ikke fore- stille mig, hvordan jeg vil rea- gere ved at se brandtomten og den forladthed, som må være der. Heller ikke min familie ønsker at komme der. Men det er ikke bare natu- ren, der har begrundet Ox- holm-familiens mange år i Grønland. Det er i endnu højere grad de mennesker, den har omgivet sig med. Vennerne - Jeg har haft fantastisk gode venner her i landet. Mange af dem er rejst, og nogle er døde. Det var et forfærdeligt tab, da Aqissiaq Møller døde i som- mer, og ingenting bliver no- gensinde det samme. - Netop venskaberne har haft utrolig stor betydning. Vi er jo trods alt fremmede her, sådan forstået, at vi har vor rod og vor egen familie i Dan- mark. Men det har blot betydet, at venskaberne er blevet stærkere. Vennerne er blevet vores »familie«, som har deltaget i de skelsættende begivenheder omkring børne- ne, i højtiderne og når vi gamle har haft et eller andet at fejre. - Det bliver uden tvivl et savn for os, når vi nu rejser. Og vi er meget spændt på, hvordan det bliver. Men vi har dog den glæde, at vore tre børn, svigerbørn og vel efter- hånden børnebørn bor inden- for en halv times kørsel fra det sted, vi nu slår os ned. Det bliver i en lille landsby i Nordsjælland, hvor vi vil fin- de den samme ro, som vi her er vant til. Men alligevel tæt på ungerne, der alle bor i København. Qanga Kalaallit Nunaata Radiuani quiasaarusianik qallunaatuunik aallakaatitsisoqartar- poq. Aana Ole - ilisarnarpiarani - quiasaarusiamik erinarsortoq. Der var engang, da der blev lavet dansksprogede revyer i Kalaallit Nunaata Radioa. Her er Ole - pletvist ukendelig - i gang med en revyvise. ASS./ FOTO: NAMMINEQ PIGISAQ / PRIVAT

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.