Atuagagdliutit - 19.03.1998, Blaðsíða 9

Nr. 01-1998
9
Ekspertgruppe skal
analysere trafikområdet
NUUK - Landsstyreområ-
det for turisme, trafik, han-
del og kommunikation har
nedsat en ekspertgruppe,
som skal analysere hele tra-
fikområdet, herunder både
luft- og skibstrafikken. Må-
let er at få afdækket alle
forhold i den fremtidige
trafikplanlægning.
Medlemmerne af ekspert-
gruppen består af direktør i
direktoratet for turisme, tra-
fik, handel og kommunika-
tion, Hans Jakob Helms,
anlægschef i GLV-anlæg,
Steffen Ulrich-Lynge, an-
lægschef i trafikministeriet,
Kurt Lykstoft Larsen, direk-
tør i Hovedstadens Trafik-
selskab, Johannes Sloth og
økonom, konsulent Johanne
Jørgensen. Deruodver er ad-
ministrerende direktør i
Grønlandsfly Peter Fich og
administrerende direktør i
Arctic Umiaq Line, Stig
Bendtsen tilforordnede til
ekspertgruppen.
Gruppen har planlagt en
■række møder, hvor medlem-
merne vil gå nærmere ind på
trafiksamordningen, hvor
man blandt andet vil identi-
ficere de økonomske, lov-
givningsmæssige og mar-
kedsmæssige rammebetin-
gelser. Desuden vil eksprt-
gmppen behandle det trafik-
organisatioriske område,
hvor det politiske niveau,
forvaltning, operatører samt
ikke mindst brugerne indgår
i et komplekst samspil. End-
videre vil gruppen vurdere
de fremtidige trafikteknolo-
giske muligheder for en bed-
re og mere hensigtsmæssig
trafikstruktur.
Gruppen forventes at
komme med en rapport i
løbet af efteråret, så lands-
styreområdet kan frem-
komme med en redegørelse
til efterårssamlingen 1998.
NAPA
siulersuisortaartoq
Kalaallit Nunaanni Nunat
Avannarliit Piorsarsimas-
sutsikkut Attaveqaataata,
NAPA-p siulersuisussaanik
nutaanik, 1998-mit 2000-
mut atuuttussanik, Nordisk
Ministerråde toqqaavoq.
Siulersuisunngortut tas-
saapput Island-ip altingiani
ilaasortaq, Årni Johnsen,
borgmesterip tullia ilinniar-
titsisoq, Lars Lundblad,
Norgemi fylkeskulturchef
Aasmund Mjeldheim aam-
ma Savalimmiut aningaasa-
qarneranut kulturimullu mi-
nisteriusimasoq, Torbjørn
Poulsen. NAPA-mi atorfilik
kulturemut siunnersorti
Myrna Lynge NAPA-mi
sulisut sinnerlugit siulersui-
sunut ilaasortaavortaaq.
a Siulersuisut inissitsiteramik
Arne Johnsen siulittaasussa-
mittut Lars Lundblad-ilu siulit-
taasup tullissaatut toqqaipaaL
Forhandlinger
for Attaveqaat
NUUK - Den 10. marts af-
sluttede Attaveqaat og lands-
styret sine forhandlinger. De
to parter blev enige om grund-
løns- og pensionsforbedringer
for teleteknikere m.v. for peri-
oden 1. april 1998 til 31. marts
2001 inden foren nettoramme
på 3,37 procent.
Resultatet skal nu fore-
lægges parternes kompeten-
te organer til godkendelse.
GRØNLANDSPOSTEN
Nioqqutissat Daranarkimisut
akitsoriartigisimanngillat
- Naatsorsueqqissaartarfiminit kisitsisit saqqumnriunneqartut tamanna takutippaat
NUUK (TP) - Nioqqutissat
pisiatta akii sioma julimiit
maannamut 0,4 procentimik
qaffariarsimapput. Kisitsisit
naatsorsueqqissaartarfimmit
saqqummiunneqaqqammersut
tamanna takutippaat, kisisit-
sisillu aamma takutippaat akit
Danmark-imisut qaffatsigisi-
manngitsut.
Nioqqutisat ilaat akisuneru-
lersimapput. Pingaartumik
ineqamermi atortut, 3,4 pro-
centimik qaffariarsimasut.
Tupat 1,6 procentimik akitso-
riarput, nioqqutissat allat kif-
fartuussinerillu 1,1 procenti-
mik, nuannaamiutit sunngif-
fimmilu atortut allat 0,9 pro-
centimik akitsoriarlutik. Neri-
sassat aamma akitsoriarput.
Taakku 0,5 procentimik akit-
soriarput, ineqameq aserfalla-
tsaaliinerlu 0,3 procentimik
akitsoriartut. Akerlianik as-
sarsuinermi akit akitsorian-
ngingajapput, qaffariaataat
0,1 procentiulluni.
Akililleriartut
Aammali nioqqutissat ilaat a-
kikilleriarsimapput. Pingaar-
tumik atisat (2,1 procent),
piniutit, aalisamermi timer-
somermilu atortut (1,3 pro-
cent), telefonerneq allakkanil-
lu nassiussineq (0,9 procent)
nakorsaatillu. Taakkuli taa-
maallaat 0,1 procentimik aki-
killeriarsimapput.
Nioqqutissat qanoq akitso-
riartornersut paasiumallugu
Naatsorsueqqissaartarfik al-
lattuiffissianik niuertarfmnut
assigiinngitsunut 125-nut
nassiussuisarpoq, ulluinnarni
atortussanik niuertarfinnut,
niuertarfmnut immikkut ittu-
nik nioqquteqartunut, kiffar-
NUUK (TK) - Priserne på de
varer vi køber er siden juli
sidste år steget med 0,4 pro-
cent. Det viser det netop
offentliggjorte forbrugerpris-
indeks fra Grønlands Stati-
stik, men det viser også, at
priserne stiger mindre her end
i Danmark.
En række varer er blevet
dyrere. Først og fremmest
boligudstyr, der steg 3,4 pro-
cent. Tobaksvarer steg med 1,6
procent, andre varer og tjene-
ster med 1,1 procent, mens
underholdning og andet fritids-
udstyr blev 0,9 procent dyrere.
Også fødevarerne steg. Her var
stigningen 0,5 procent, mens
den steg 0,3 procent på boliger
og vedligeholdelse. Derimod
holdt prisen på transport sig
næsten i ro. Her var stigningen
kun 0,1 procent.
tuussivinnut kommunenullu
arlalinnut. Akit assigiinngit-
sut 3.000-it utertinneqartut
takutitsisarput nioqqutissat
assigiinngitsut akii qanoq an-
nertusiartortiginersut, nioqqu-
tissanut ulluinnarni atorne-
qartartunut tunngasut.
Ukiumut 0,9 procentit
Siorna januarimiit umioq
manna januarimut nioqqutis-
sat akitsoriaataat 0,9 procenti-
uvoq. Nioqqutissat akitsori-
artomerat pillugu paasissutis-
sanik pissarsiniartamermi a-
nguniagaavoq, takutikkumal-
lugu nioqqutissanik kiffar-
tuussinernillu atuisartoq qa-
noq akiliitigisamersoq. Nioq-
qutissat akitsoriartomerannik
Disse varer faldt i pris
Til gengæld er der også en
række varer, der faldt i pris.
Det er først og fremmest bek-
lædning (2,1 procent), jagt-,
fiskeri- og sportsudstyr (1,3
procent), telefon og porto (0,9
procent) og medicin. Her var
faldet dog kun 0,1 procent.
For at finde ud af hvor
meget priserne stiger sender
Grønlands Statistik skemaer
ud 125 forskellige forretnin-
ger, fordelt på daglivarefor-
retninger, specialbutikker,
servicevirksomheder og en
række kommuner. De ca.
3.000 priser der kommer
oplysninger tilbage om, er
med til at vise udviklingen i
priserne for ca. 400 forskelli-
ge varer, der indgår i hushold-
ningernes forbrug.
misissuinermi ilanngunneqar-
tarput akitsuutit, tapiissutaa-
sinnaasut ilanngaatigalugit,
nioqqutissat akiinik akikinne-
rulersitsisartut.
Tamaaliornikkut akit an-
nertusiartomeranni takutinne-
qartarput niuerfmni akit allan-
ngomiartomerat, politikikkut
iluarsiissutit ilanngullugit.
Annikitsuinnaq
1980-ikkut aallartinneranni
Kalaallit Nunaanni aningaa-
sat annertuumik nalikilliartor-
put, ukiumut 10-15 procenti-
mik nalikilleriartarlutik, ilaa-
tigut uuliap akitsoriartomera
pissutigalugu. 1980-ikkut
naalemeranni aningaasat na-
likilliartomerat appariarujus-
0,9 procent på årsbasis
Prisstigningerne fra januar
sidste år til januar i år var på
0,9 procent. Formålet med at
udarbejde et forbrugerprisin-
deks er, at vise udviklingen i
de faktiske priser forbrugeren
betaler for varer og tjenestey-
delser. I forbrugerpristallet
indgår afgifter, fratrukket
eventuelle tilskud og subsidi-
er, der er med til at nedsætte
forbrugerpriserne. På den
måde udtrykker pristallet
såvel de rene markedsmæssi-
ge prisændringer som de poli-
tisk valgte justeringer.
Lav inflation siden
slutningen af 1980erne
Grønland oplevede i begyn-
delsen af 1980erne en ret
voldsom inflation med årlige
stigninger på 10-15 procent,
suarpoq, ukiunilu kingullemi
aningaasat nalikilliartomerat
ukiumut 2 procenti ataallugu
annertussuseqartarpoq.
Inuiaqatigiinni aningaasat
annikitsuinnarmik nalikilli-
artorfianni nunap iluani nuna-
nilu allani pissutsit pissutaa-
sarput. Ukiuni arlalinni uulli-
ap akia allanngorarpallaarsi-
manngilaq, pisortallu ineqar-
nermut akiliutit, kiffartuussi-
nermi akit akitsuutillu qaffan-
naveersaartissimavaat. Aam-
malu pisortat suliffeqarfrisa
namminersortunit ingerlakki-
artuaameqamerat assartuiner-
milu akit appartinneqamerat
aningaasat nalikilliartomerata
pakkersimaarneqarneranut
pissutaaqataasimapput.
bl.a. som følge af stigende
priser på olie. Fra slutningen
af 1980erne er inflationsraten
faldet kraftigt, og i de seneste
år har inflationen ligget på
under to procent pr. år.
Overgangen til at være et
samfund med lav inflation
hænger både sammen med
inden- og udenlandske for-
hold. Oliepriserne har været
stabile over en årrække, og
det offentlige har holdt husle-
jerne og en række takster og
afgifter i ro. Desuden har
kommercialiseringen af de
offentlige virksomheder og
nedsættelsen af fragtraterne
været en medvirkende årsag
til at holde inflationen i ro.
Angallanneq
misissoqqis-
saarneqalerpoq
NUUK - Takornariaqamer-
mut, angallannermut, niu-
ernermut attaveqaatinullu
naalakkersuisoqarfik im-
mikkut ilisimasalinnik inut-
talimmik suleqatigiissitali-
orpoq, angallannermut tun-
ngasunik tamanik, silaan-
nakkut imaatigullu angal-
lannerit ilanngullugit misis-
sueqqissaartussamik. Siu-
nissami angallannerup pi-
lersaarusiorneqartarnissaa-
ni pissutsinik tamanik qu-
laajaanissaq siunertaavoq.
Suleqatigiissitami im-
mikkut ilisimasalinnik u-
nuttaqartumi ilaasortaapput
takornariaqarnermut, a-
ngallannermut, niuerner-
mut attaveqaatinullu pisor-
taqarfimmi direktøri Hans
Jakob Helms, Mittarfeqar-
Fiit Sanaartortitsivianni sa-
naartortitsinemiut pisortaq
Steffen Ulrich-Lynge, A-
ngallannermut Ministeria-
qarfimmi immikkoortor-
tami pisortaq Kurt Lykstoft
Larsen, Hovedstadens Tra-
fikselskabimi direktøri Jo-
hannes Sloth aamma anin-
gaasaqarnermik ilisimasa-
lik, siunnersorti Johanne
Jørgensen. Taakku saniati-
gut ataatsimeeqataasartus-
saapput Grønlandsfly-mi
pisortaaneq Peter Fich
aamma Arctic Umiaq Line-
mi pisortaaneq Stig Bendt-
sen.
Suleqatigiisitaq angal-
lannikkut ataqatigiissaari-
neq sukumiinerusumik
samminiarlugu arlaleriarlu-
ni ataatsimiittarnissaminik
pilersaaruteqarpoq, taakku-
nani ilaatigut aningaasaqar-
niamikkut, inatsiseqarnik-
kut niuernikkullu killilius-
satut atugassarititaasut qu-
laajarneqassallutik. Tama-
tuma saniatigut suleqati-
giissitap angallannerup
aaqqissuussaaneranut tun-
ngasut, naalakkersuinermik
sulialinnit, pisortat ingerlat-
siviinit, angallannermik i-
ngerlatsisunit minnerun-
ngitsumillu atuisartunit as-
sigiinngitsutigut peqataaffi-
gineqartut, samminiarpai.
Suleqatigiissitap taamatut-
taaq siunissami angallan-
nerup ilusaanut pitsaane-
rusumut pissusissamisoor-
nerusumullu angallannik-
kut atortutigut pe ri årti s s at
nalilersomiarpai.
Naalakkersuisoqarfik
1998-imi ukiakkut ataatsi-
miinnennut inatsisartunut
tamanna pillugu nassuia-
ateqarsinnaaqqullugu ukiap
ingerlanerani nalunaarusia-
mik suleqatigiissitap saq-
qummiussaqamissaa naat-
sorsuutigineqarpoq.
Attaveqaat-mik
isumaqatigiissut
NUUK - 10. marts Attave-
qaat aamma Naalakkersui-
sut isumaqatigiinniamermik
naammassinnipput. Tele-
teknikerit il.il. akissarsiaasa
soraamerussutisiaasalu ilan-
ngaaseriikkanik killiliussat
iluanni 3,37 procentimik
pitsanngoriamissaat piffis-
samut 1. aprl 1998-imiit 31.
marts 2001-imut isumaqati-
giissutigineqarput.
Isumaqatigiinniarnikkut
angusaasut atsiorneqarput
akisussaallutik tunuliaqu-
taasut akuersissuteqarnis-
saat apeqqutaatillugu.
Pct.
14
o Grønland ■ Danmark
Ini Jla Jj
81
85
Skemami takuneqarsinnaavoq aningaasat nalikilliartomerata ukiumoortumik allanngorar-
nerata Kalaallit Nunaanni Danmark-imilu assigiinngissutaat 1982-imiit 1997-imut. Taku-
neqarsinnaasutut 1980-ikkunni aningaasat nalikilliartomerat annertunerpaavoq, 199]-illi
kingorna Danmark-imi aningaasat nalikilliartomerannit annikinnerulersimalluni.
Skemaet viser den årlige ændring i forbrugerprisindekset (inflationsraten) mellem Grønland
og Danmark fra 1982 til 1997. Som det fremgår var inflationen høj først i 1980-erne, men
har - siden 1991 - været mindre end i Danmark.
Priserne stiger ikke
så meget som i Danmark
- det viser det netop offentliggjorte forbrugerprisindeks fra Grønlands Statistik