Atuagagdliutit - 07.04.1998, Qupperneq 3

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 7. APRIL 1998 • 3
Atorfmitsitseqquimgmneqisummerfigerusunngilaat
Ilinniartitsisut qallunaat meeqqat atuarfianni atorfeqarsinnaanerannut aaqqiagiinnginneq suli
aaqqiiffigineqanngilaq - aappaagumut atuarnissamut akornutaangaatsiartussaq
Piaartumik aaqqiisoqanngippat ukioq atuarfiusoq augustimi
aallartippat ilinniartitsisut qallunaat 50 aamma 65
akornanniittut amigaataalissapput. Taamaattumik atuartut
ukiumi atuarfiusumi sammisassaaleqitinneqassapput.
Hvis der ikke kommer en løsning meget hurtigt, vil der
mangle et sted mellem 50 og 65 danske lærere i folkeskolen,
når det nye skoleår starter til august. Eleverne kan derfor se
frem til et skoleår på meget lavt blus.
NUUK (TK) - Danmarks
Lærerforening ukioq 5. fe-
bruar aalaj angerput ilaasorta-
tik 55.000-it siunissami nu-
natsinni meeqqat atuarfian-
nut atorfininnissamut qinnu-
teqartassanngitsut - tamanna
Naalakkersuisut inatsisinik
unioqqutitsisuunerartuarpaat.
Oqaloqatigiinnikkut aaq-
qiinissaq misilinniarlugu
Danmarks Lærerforening
aamma Naalakkersuisut 28.
januar ataatsimiipput - ki-
nguneqanngimmalli Naalak-
kersuisut aalajangerput suli-
neq pillugu qallunaat maa-
laaruteqartarfianut eqqar-
tuussivimmut Arbejdsret-ini-
mut tunniussiniarlutik.
Isummerusunngillat
Danmarkimi Arbejdsretten-
imi akunnerup tulliani eqqar-
tuussinissaq siunertaralugu
piareersaammik ataatsimiit-
toqarpoq. Arbejdsretten er-
seqqissumik isummerpoq a-
torfinitsitseqqunnginnerup i-
natsisinik unioqqutitsisuune-
rata aalajajangiiffigineqar-
nissaa piginnaasaqarfigina-
gu. Aaqqiagiinnginneq janu-
arimisulli aaqqikkuminaat-
sigaaq, Naalakkersuisut i-
summeramik, aaqqiagiinnin-
nginneq »Kalaallit Nunaanni
atuarfeqarfimmut navianar-
torsiortitsingaartoq«.
Arbejdsretten-ip isummer-
nera tunngavigalugu Peter
Schultz, Sulisoqamermut Pi-
sortaqarfimmi direktøriusoq,
oqarpoq Arbejdsretten »i-
summerfiginngikkaa suliar-
toqqusinnginneq inatsisinik
unioqqutitsinerunersoq naag-
galuunniit«, meeqqalli atuar-
fiannut ilungersunarnera tun-
ngavigalugu »inatsisitigut
suli isummertoqanngimmat
Naalakkersuisut ajuusaaruti-
gingaarpaat«.
Ilungersunartoq
Atuarfinnut aappaagu atuar-
nissamut pilersaarusiulerut-
tortunut ilungersunartuuvoq,
aaqqiisoqanngippallu atuar-
tut sammisassaqartinniarne-
rat annikissaaq, ilinniartitsi-
sut qallunaat maanna aallar-
tussat allanik paarlanneqan-
ngippata.
- Danmarks Lærerforening
isumaqatigiissummik isuma-
qatigiinniarnissamut pia-
reeqqavoq - maanna massak -
korluinnarlu. Nuummut ti-
kinniariarutta aallartissinnaa-
vugut, Danmarks Lærerfore-
ningimi siulittaasoq Anni
Herfort Andersen AG-mut
oqarpoq.
- Namminersornerusut Ar-
bejdsretten-imut aperiniarne-
rat isumaqarfigiuarparput
»piffissamik asuliinnartitsi-
sut, inatsit sulinermi aaqqia-
giinnginnermut tunngasoq
Kalaallit Nunaanni atuutin-
ngimmat. Ilumoorullugu isu-
maqatigiinniarnermut piu-
massuseqartoqarsimagaluar-
pat isumaqatigiissutip oqaa-
sertassai ullumikkut piareer-
simassagaluarpagut, taa-
maallaat amigaatigineqarsi-
mapput akissarsiat aalaja-
ngerlugit tagginneqamissaat,
Anni Herfort Andersen oqar-
poq.
Tj enestemandisut
Ilinniartitsisut qallunaat ta-
marmik ullumikkut Nunat-
sinni sulisut tjenestemandi-
upput. Akissarsiatigut atorfe-
qarnermilu atugassarisaat
Naalakkersuisut aamma Nu-
natsinni Atorfikkaat Kattuf-
fiata - NAK - akornanni isu-
maqatigiinniutigineqartarput.
Kattuffik upernaaq aalaja-
ngerpoq Grønlands Lærer-
forening (GLF) ilaasortaa-
junnaartinniarlugu. Isuma-
qatigiinniarnerni kingullemi
marlunni angusaqartoqan-
ngitsoorpoq, GLF-ip ilaasor-
taasa akuererusunngimmas-
suk.
- Ilinniartitsisut qallunaat
300-t aamma 400-t akornan-
ni ullumikkut Kalaallit Nu-
naanni atorfeqarput, Dan-
marks Lærerforeningimi al-
laffimmi pisortaq Ib Dyrby
Hermansen oqarpoq, aggua-
qatigiissillugu ilinniartitsisut
50 aamma 65 missaanni uki-
ut tamaasa taarsertarlutik. U-
kiorlu atuarfiusoq naappat
aallagartut taarserneqarsin-
naanngillat Namminersorne-
rusut isumaqatigiissummik
atsiunngippata, akissarsiati-
gut atorfininnermilu atugas-
sarititanut pitsaasunut qulak-
keersisumik.
- Tamanna tunngavigalugu
atorfinittoqaqqunngilarput, Ib
Dyrby Hermansen oqarpoq,
ajuusaarutigaattaaq taama ilu-
ngersunartigisumik sakkortu-
tigisumillu iliuuseqarnissaq
pisariaqarsimammat.
- Kalaallit Nunaanni atuar-
feqarfiup sukkasuumik ineri-
artorneranut orniginartikka-
luarparput ilaasortatta suli
peqataanissaannut. Taman-
nali pissappat pitsaanerusu-
nik atugassaqartariaqarput.
Tamanna maanna piusuun-
ngilaq.
Paatsiveqanngilaq
Namminersornerusut Dan-
marks Lærerforeningimik
isumaqatigiinniarusunnginne-
ranut peqqutaavoq, isuma-
qatigiinniarsinnaaneq Dan-
marks Lærerforeningip
1992-imi NAK-mut sulias-
sanngortimmagu, taaman
GLF ilaasortaagallarmat.
Maanna NAK-mit ilaasortaa-
junnaarsitaavoq, taamaattu-
millu iluarsiisoqarsinnaan-
ngingajappoq.
- Naalakkersuisulli qanoq
iliornissaat oqaatigisinnaan-
ngilara. Ullumikkut Arbjeds-
retten-ip aalajangernera tigo-
riarutsigu Naalakkersuisut a-
taatsimiinneranni aalajanger-
neqassaaq, naalakkersuisu-
nut ilaasortaq Daniel Skifte
oqarpoq - ataasinngornerup
ualikkuani AG-p naammas-
sereernerani pisoq.
- Tamannali isumaqarfi-
gaara kinguariamerusoq, nam-
minersornerulernerup aallar-
tinneranit ukiut 19-initingerla-
reersut, isumaqatigiinnniarsin-
naanerit Danmarkimi kattuf-
fimmut utertinnerisigut - uffa
kattuffiup 1992-imi isumaqa-
tigiinniarsinnaaneq kalaallit
kattuffiannut nuukkaa, naalak-
kersuisunut ilaasortaq Daniel
Skifte oqarpoq.
Arbejdsretten ville ikke tage stilling til blokade
Konflikten om danske lærereres ansættelse i folkeskolen er derfor stadig uløst - og en alvorlig
trussel mod næste års undervisning
NUUK (TK) - Danmarks
Lærerforening besluttede den
5. februar i år at blokere for,
at foreningens 55.000 med-
lemmer fremover kan søge
arbejde i den grønlandske
folkeskole - en blokade, der
af Landsstyret hele tiden har
været opfattet som ulovlig.
I et forsøg på at løse kon-
flikten gennem dialog mødtes
Danmarks Lærerforening og
Landsstyret den 28. januar -
uden resultat, og Landsstyret
valgte efterfølgende at ind-
bringe blokadens lovlighed
for den danske Arbejdsret.
Vil ikke tage stilling
Sagen blev behandlet ved et
forberedende retsmøde i sid-
ste uge i Arbejdsretten i Dan-
mark. Her gav Arbejdsretten
klart udtryk for, at den ikke
havde kompetence til at be-
handle spørgsmålet om blo-
kadens lovlighed. Konflikten
er derfor i dag lige så uløst
som først i januar, hvor
Landsstyret gav udtryk for,
at blokaden var »en alvorlig
trussel mod det grønlandske
skolevæsen«.
I en kommentar til tilken-
degivelsen fra Arbejdsretten
siger Peter Schultz, der er
direktør i Personaledirekto-
ratet, at Arbejdsretten »ikke
har taget stilling til spørgs-
målet om blokaden er lovlig
eller ej«, men set i lyset af
den meget alvorlige situation
i folkeskolen, »beklager
Landsstyret dybt, at retstil-
standen fortsat er uafklaret«.
Alvorlig situation
For skolerne, der i disse uger
er igang med at planlægge
næste skoleår, er det en
alvorlig situation, og kom-
mer der ikke en løsning, vil
det for eleverne betyde et
skoleår på meget lavt blus,
fordi der ikke kan ansættes
nye danske lærere som er-
statning for dem, der rejser
ved skoleårets udgang.
- Danmarks Lærerforening
er parat til forhandlinger om
indgåelse af en overens-
komst - her og nu og med det
samme. De kan begynde lige
så hurtigt vi kan nå at være i
Nuuk, siger Danmarks Læ-
rerforenings formand, Anni
Herfort Andersen til AG.
- Vi har hele tiden syntes
det var underligt at Hjemme-
styret ville »spilde tiden«
ved at spørge Arbejdsretten
om lovligheden af blokaden,
når loven om Arbejdsretten
ikke gælder i Grønland. Hvis
der havde været en vilje til
seriøse forhandlinger, kunne
vi måske i dag allerede have
haft en færdig tekst til over-
enskomst, hvor det sidste,
der manglede, var at fastsæt-
te lønnen, siger Anni Herfort
Andersen.
Nej til ansættelser
som tjenestemænd
De danske lærere, der for
øjeblikket er ansat i Grøn-
land, er alle ansat som tjene-
stemænd. Deres løn- og ar-
bejdsvilkår forhandles mel-
lem Hjemmestyret og Cen-
tralorganisationenen for Tje-
nestemænd - NAK. Den cen-
tralorganisation, der i foråret
besluttede at ekskludere
Grønlands Lærerforening
(GLF) fra forhandlingsfæl-
lesskabet. Ved de seneste to
forhandlinger med Landssty-
ret har det ikke været muligt
at nå et resultat, som GLFs
medlemmer har kunnet til-
slutte sig.
- Der arbejder for øjeblik-
ket et sted mellem 300 og 400
danske lærere i folkeskolen i
Grønland, siger kontorchef Ib
Dyrby Hermansen fra Dan-
marks Lærerforening, og løs-
eligt anslået er der en årlig
udskiftning på et sted mellem
50 og 65 lærere. Og de, der
rejser ved skoleårets slutning,
vil ikke blive erstattet, før
Hjemmestyret skriver en
overenskomst, der sikrer
vores medlemmer nogle or-
dentlige løn- og arbejdsvilkår.
- Det er i det lys, man skal
se vores blokade, siger Ib
Dyrby Hermansen, der sam-
tidig beklager, at det har
været nødvendigt at tage et
så alvorligt kampskridt, som
en blokade er.
- Vi havde helst set, at
vores medlemmer stadig
kunne være med i den riven-
de udvikling, som det grøn-
landske skolevæsen er inde i.
Men det skal ske på rimelige
vilkår. Og det gør det ikke i
øjeblikket.
En speget sag
Baggrunden for, at Hjemme-
styret hidtil har nægtet at for-
handle med Danmarks Læ-
rerforening om indgåelse af
en overenskomst er, at Dan-
marks Lærerforening i 1992
overdrog forhandlingsretten
til Tjenestemændenes Cen-
tralorganisation (NAK), hvor
Grønlands Lærerforening
dengang var medlem. Den er
siden ekskluderet af NAK,
og derfor er det en næsten
uløselig knude, der skal bin-
des op, før der kommer en
løsning.
- Men jeg kan ikke røbe,
hvad Landsstyret vil gøre nu.
Det afgør vi først på et møde
i Landsstyret, når vi har den
endelige dom fra Arbejdsret-
ten senere i dag, siger lands-
styremedlem Daniel Skifte -
et møde, der blev holdt man-
dag eftermiddag, efter AGs
deadline.
- Men det vil efter min
bedste overbevisning være et
tilbageskridt, her 19 år efter
hjemmestyrets indførelse, at
give forhandlingsretten tilba-
ge til en organisation fra
Danmark - oven i købet en
organisation, der i 1992
overdrog forhandlingsretten
til de grønlandske organisati-
oner, siger landsstyremedlem
Daniel Skifte.
International
teknologi
NUUK - Den 7. internatio-
nale konference om udvik-
ling og anvendelse af tek-
nologi i polare områder -
også kaldet Polartech ’98 -
afholdes i Katuaq fra den 8.
til 14. juni i år.
Hovedtemaet for Polarte-
ch ’98 er teknologi, ressour-
cer og levevilkår i Arktis.
Herunder er der to underte-
maer, nemlig forsyning og
forbrug, og transport og
kommunikation.
- Med disse temaer er
målet med konferencen at
udveksle erfaringer om-
kring, hvordan kendte og
nye teknologier kan bidrage
til en bedre anvendelse af
ressourcerne og forbedre
levevilkårene for de menne-
sker, der lever i Arkits, siger
præsident for Polartechs
bestyrelse, Jens K. Lyberth.
Der er udsendt invitatio-
ner til 2.500 potentielle del-
tagere fra lande som Grøn-
land, Canada, USA, Dan-
mark, Norge, Sverige, Fin-
land, Rusland, Japan, Itali-
en, Tyskland og Frankrig.
Programmet for Polarte-
ch ’98 omfatter 36 talere,
som har indvilget i at kom-
me til Nuuk for at præsen-
tere deres viden indenfor en
række fagområder under
konferencens tema.
Udover konferencen i
Nuuk er der planlagt en så-
kaldt postkonference i llulis-
sat, hvor temaet handler om
teknologi, ressourcer og
levevilkår i Grønland - visi-
oner, muligheder og hurdler.
Katersugaasivik
nalliuttorsiulersoq
ILULISSAT(LM) - Aprilip
22-iani Ilulissani marloria-
ammik ukiut 25-inngor-
torsiuisoqassaaq.
Nalliuttorsiortussap aap-
paa tassaavoq illoqarfiup
katersugaasivia, Kalaallit
Nunaanni katersugaasiviit
pisoqaanersaasa pingajuat,
kiisalu Mogens Voigt An-
dersen, katersugaasivik am-
marmalli tassani pisortaasi-
masoq.
Nalliuttorsiomeq malun-
nartinniarlugu titartakkat,
Knud Rasmussen-ip anga-
lanerminit nassartarsima-
sai, siornatigut saqqummer-
sinneqarsimanngisaannar-
tut saqqummersinneqassap-
put. Saqqummersitsineq
majip qeqqata tungaanut
ammatinneqassaaq.
Aamma ulloq taanna ma-
lunnartinniarlugu nalliut-
torsiomermut atatillugu al-
lakiamik saqqummersitsi-
soqassaaq.
Museumsjubilæum
ILULISSAT(LM) - 22.
april kan Ilulissat fejre et
dobbelt 25 års jubilæum.
Jubilæet gælder dels
byens museum, som er
Grønlands tredieældste mu-
seum samt dets leder Mo-
gens Voigt Andersen, der
har været leder af museet i
hele dets levetid.
Jubilæet markeres med en
jubilæumsforestilling be-
stående af en række aldrig
tidligere udstillede tegninger,
som Knud Rasmussen med-
bragte ffa sine rejser. Udstil-
lingen varer til midt i maj.
Der bliver også udgivet
et jubilæumsskrift i anled-
ning af dagen.