Atuagagdliutit - 07.04.1998, Side 5

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 7. APRIL 1998 • 5
Royal Greenland ulorianartorsiorpoq
Ugebrevet »Mandag Morgen«-ip Radioaviisillu suleqatigiillutik Royal Green-
land-ip aningaasaqarnera misissoqqissaarpaat, inemeran persuarsiutissaanngilaq
(JB) - Sapaatip akunnerani
kingullermi Radioaviisip
saqqummiummagu, Royal
Greenland-ip naatsorsuutini
pikkorliorfigisimagai taa-
maalillunilu politikerit inuil-
lu tamat uukapaatissimallu-
git, uitsattoqalerpoq. Naat-
sorsuutit kisitsisitaat 90 mil-
lioner koruuninik ilanngar-
neqarsimapput, taamaalilluni
amigartoorutit 247 millioner
koruuniusimagaluit 157 mil-
lionitut tamanut saqqummi-
unneqarlutik.
Uisaallatsitseqaat. KNI-mi
pisimasut assuarnartut suli
eqqaamanerisa nalaanni 90
millioner koruunit aningaa-
sarpassuupput. 150 millionit
milliardillu sisamarterutaasa
missaannik amigartoorneq
assigiinngissuteqarpoq.
Royal Greenland-ip ukioq
naatsorsuiffiusoq 1. oktober
1997 aallamerfigalugu allan-
ngortissimavaa. Ullorsiutit
malikkiinnaarlugit maanna
ingerlatsineq oktoberip aal-
laqqaataanit septemberip 30-
ianut naatsorsuusiorfigine-
qartalersimavoq. »Mandag
Morgen«-ili isumaqarpoq
1997-imi inemerpiaasoq uki-
umi ilivitsumi ingerlatsiner-
tut nalilerneqartariaqartoq,
sapaatillu akunneranut saq-
qummersartup taassuma na-
liliinera naapertorlugu qaam-
matini kingullerni amigar-
toorutit pissutaallutik ami-
gartooruterpiaasut 40 millio-
ner koruuninik ilaneqassap-
put.
Taakku saniatigut Royal
Greenland 50 millioner ko-
ruuninik 1997-imut naatsor-
suutit inemerisa pitsaannge-
riataarnissaannut immik-
koortissimavai, aningaasalli
taakku ukiumut naatsorsuif-
fiusumut tunngasuunngim-
mata - »Mandag Morgen«
malillugu - amigartooruterpi-
aasut milliardit sisamararte-
rutaannik amerlassuseqarput.
Isertortoqanngilaq
Kisianni Royal Greenland-ip
naatsorsuutaanni, qanittuk-
kut ataatsimeersuarnermi
saqqummiunneqartuni iser-
tugaqartoqanngilaq. Tassani
aningaasanik nuussinerit,
ugebrevet »Mandag Mor-
gen«-ip tikkuassallugit tun-
ngavissaqarsorisai ilanngun-
neqarsimapput.
Taamaakkaluartoq suli a-
jortoqarpoq. 157 millioner
koruuninik amigartoorneq
tupannaannartumik angusa-
qamerunnerlunneruvoq - pi-
ngaartumik kaaviiaartitat a-
kiitsullu tunuliaqutarissa-
gaanni - aammalu suliffeqar-
fik ukiualunnguit qaangiup-
pata matusariaqalissanngik-
kuni aningaasaqamikkut ilu-
arsaassingaatsiartariaqarpoq.
»Mandag Morgen«-imi al-
laatigisami Royal Green-
land-imut ulorianaateqarlu-
innartoq tikkuarneqarpoq. A-
kiitsut katillugit 2,6 milliar-
der koruuninngorsimapput,
taamaammallu ukiut tamaasa
ukiumut ernianut 175 millio-
ner koruunit missaat aatsaat
akilerneqareeranngata akiler-
suutissat, immikkoortitsine-
rit, sinneqartoornerit, ani-
ngaasaliinerit (taarsigassar-
seqqinnissarmi pissusissa-
misuussanngimmat), pissar-
siat allallu eqqarsaatigine-
qarsinnaalissapput.
2,6 milliardinik taarsigas-
saqarneq suliffeqarfimmut,
»taamaallaat« 2 milliardinik
kaaviiaartitaqartumut naat-
sorsuutitigullu inerneqartitsi-
nerluttumut eqqarsarnartor-
taqarpoq. Ukiumut ernianut
akiliutissat, Royal Green-
land-ip siunissami sinne-
qartoorutissaatut Namminer-
sornerullutik Oqartussanit
eqqarsaatigineqartut 150-200
millioner koruuniusussat a-
merlaqqatigaat.
Qangalili taamatut
ingerlavoq
Taakku saniatigut Mandag
Morgen takussutissiorpoq, u-
kiuni tallimani inemerit na-
lunaarsorlugit, ukiullu taak-
ku arlaannaanniluunniit su-
liffeqarfik sinneqartoorsi-
manngilaq. Suliassanut ilua-
naaruteqarfiunngitsunut ta-
piisoqarnissaa sioqqullugu
ukiuni tamaginni amigar-
toortoqartarsimavoq. 1994-
imi angusaqartoqarluarner-
paagami amigartoorutit 7
millioner koruuniusimapput.
Taamatut ineriartortitsineq
- ineriartortitsinnginnerluun-
niit - ingerlaannarsinnaan-
ngilaq. Tamanna Royal
Greenland-ip aqutsisuisa tap-
piiffiginngilaat. Taamaam-
mat suliffeqarfik allarpaalun-
nik suliniuteqarpoq, sulianut
naatorsuutillu inernerinut pi-
tsannguutaasussanik.
Kalaallilli aalisakkerivis-
suat avataannit sunnertiaso-
rujussuuvoq. Siullermik su-
liffissuaq ataasiinnamik pi-
ngaamemik suliaqarpoq, tas-
sa raajat, tulaassallu ikiligaa-
ngata imaluunniit raajat a-
ngissusii allanngoraangata
ernerluni ajomartorsiulertar-
poq. Tamatuma saniatigut
nunani allani aningaasat na-
lingi isertitanut pingaarute-
qarluinnartuupput, aammalu
maannarpiaq immaqalu siu-
nissamut ungasissumut ja-
panimiut yeniata nalinga
ajornartorsiorfiummat, ta-
manna tunisanit isertitanut
sunniuteqarnerluttussaavoq.
Kingullerlu tassaavoq akit
qaffattarlutillu appartartut,
tamannalu siomatigut sulif-
feqarfimmut aningaasaqar-
nikkut annertuumik ajutoor-
fiusimavoq.
Aaqqinneqassapput
Taamaammat Royal Green-
land-imi pisut annikitsuin-
naanngillat. Maannakku-
muugallartoq Namminersor-
nerullutik Oqartussanut isu-
maqatiginninniamissaq suli-
niutigineqarpoq, suliffeqarfi-
up niuerpalaartumik inger-
lanneqartortaa kiffartuussi-
nernit imminnut akilersin-
naanngitsunit avissaartinne-
qarnissaa pillugu. Niuerpa-
laartumik ingerlatsineq inui-
aqatigiinnullu tunngatillugu
suliassat immikkoortilluin-
narneqassapput, taamaam-
mallu Royal Greenland eq-
qarsaateqarpoq inuiaqatigiin-
nut tunngatillugu sullissineq
immikkoortinniarlugu.
Taassuma saniatigut Royal
Greenland-ip aqutsisui ani-
ngaasaqameq pitsanngortin-
niarlugu arlalinnik aallartita-
qarsimapput. Aningaasartuu-
tinik sipaarfiusinnaasunik tu-
nisassiornermillu pitsan-
nguutaasinnaasunik atuutsit-
silersimapput, aammalu ilin-
niartitseqqittarneq pitsan-
ngortinneqarsimalluni. Tul-
lia tassaassaaq paasissutissii-
sarnermut atortut IT-t, taak-
kulu ilaatigut akissarsianut
tunngatillugu aningaasartuu-
taasartunik ikilisitseqqinnis-
samut periarfissiisussaapput.
- Naatsorsuutilli inemeri-
nik pitsannguinissamut piu-
masaqaatit annertuut naam-
massineqanngitsoorpata, su-
liffissuup aningaasarliornera
inuiaqatigiinnut kalaallinut
tamanut ulorianartorsiortitsi-
lersinnaavoq, ugebrevet
»Mandag Morgen« allappoq,
tamatumunngalu peqatigitil-
lugu Royal Greenland sulif-
fiit ulorianartorsiornerpaat
pillugit allattuiffimminut a-
jornerpaanut ilanngullugu.
Royal Greenland-ip aningaasaqamermik
pitsannguiniarnissaa Kalaallit Nunaanni nunanilu allani
allaffitini atorfmnik akeqassaaq.
Den økonomiske ansigtsløftning, som Royal Greenland står
overfor, kommer til at koste arbejdspladser i
administrationen både i Grønland og udlandet.
M/// Rating
Royal Graenland -1997
Økonomisk performance I
A Top God Middel I Dårlig E Bund
11 Finansielt regnskab - informationsværdi
A Top B C God Middel I Dårlig Bund
11 Miljørapportering - informationsværdi 11
A Top God Middel I Dårlig E Bund
Skriftlig etisk/social erklæring I

Ja, Ja, men Nej, men
offentligt kun til kommer
tilgænge- internt inden for
lig brug 1 år
Kilde: Mandag Morgen Analyse
Nej
Ønsker
ikke at
svare
Royal Greenland ugebrevet »Mandag Morgen«-imi
suliffinnut ulorianartorsiornerpaanut ilanngunneqarpoq.
Royal Greenland får bundkarakter af ugebrevet »Mandag
Morgen«.
Alarm-klokkerne ringer for Royal Greenland
Ugebrevet »Mandag Morgen« og Radioavisen har sammen analyseret Royal Greenlands økonomi,
og analysen er ikke noget at råbe hurra for
(JB) - Der blev rav i den, da
Radioavisen i sidste uge for-
talte, at Royal Greenland
havde lavet fusk med regn-
skaberne og ført politikere
og offentlighed bag lyset.
Regnskabet skulle angiveligt
være sminket med 90 millio-
ner kroner, så resultat for
driftsåret 1997 blev et under-
skud på 247 millioner kroner
i stedet for de officielle 157
millioner.
Det var en bombe. 90 mil-
lioner kroner er alvorlig post,
mens minderne om KNI-
skandalen stadig står levende
i hukommelsen. Der er for-
skel på et underskud på godt
halvandet hundrede millio-
ner og et på en kvart milliard
Royal Greenland omlagde
regnskabsåret pr. 1. oktober
1997.1 stedet for at følge ka-
lenderåret gøres driften nu
op i perioden 1. oktober/30,
september. »Mandag Mor-
gen« mener imidlertid, at det
reelle resultat for 1997 bør
vurderes på et helt års drift,
og her skete der ifølge uge-
brevet det, at de sidste tre
måneder øgede underskuddet
med 40 millioner kroner.
Herudover har har Royal
Greenland hensat et beløb på
50 millioner kroner til imøde-
gåelse af et forventet dårligt
resultat i 1997, men disse pen-
ge har intet med dette regn-
skabsår at gøre, og det rette bil-
lede er derfor - ifølge »Mandag
Morgen« - et reelt underskud
på en kvart milliard.
Intet fordækt
Men der er intet fordækt i i
Royal Greenlands regnskab,
som blev fremlagt på gene-
ralforsamlingen for nylig.
Her er de transaktioner, som
ugebrevet »Mandag Mor-
gen« har fundet anledning til
at påpege, omtalt.
Det er dog slemt nok alli-
gevel. Et underskud på 157
millioner kroner er alarme-
rende dårligt - især når man
ser det på baggrund af om-
sætning og gæld - og virk-
somheden trænger til en
meget alvorlig økonomisk
kur, hvis ikke den skal gå
neden om og hjem i løbet af
ganske få år.
Artiklen i »Mandag Mor-
gen« peger på en uhyre farlig
situation for Royal Green-
land. Den samlede gæld er
nu oppe på 2,6 milliarder
kroner, og det betyder, at der
hvert år skal svares cirka 175
millioner kroner i renter, før
man kan begynde at tænke på
afdrag, henlæggelser, over-
skud, investeringer (for det
går ikke at optage yderligere
lån), udbytte og så videre.
En gæld på 2,6 milliarder er
betænkelig for en virksomhed
med en omsætning på samme
størrelse og vigende resulta-
ter. De årlige renter er lige så
store som det overskud på
150-200 millioner, som hjem-
mestyret forventer af Royal
Greenland i fremtiden.
Det har længe været galt
Mandag morgen fremstiller
desuden resultaterne for de
sidste fem år i et skema,
hvoraf fremgår, at der ikke
har været reelt overskud af
virksomheden et eneste af
årene. Det primære resultat
før tilskud til de ikke-kom-
mercielle opgaver har været
underskud i alle årene. Bedst
gik det i 1994, da underskud-
det var syv millioner kroner.
Det er den udvikling - eller
mangel på udvikling - der
ikke kan fortsætte. Og det er
Royal Greenlands ledelse
ikke blind for. Derfor har
virksomheden taget initiativ
til en række tiltag, som skal
forbedre effektiviteten og
resultaterne.
Men den store grønlandske
fiskekoncern er imidlertid
særdeles følsom for udefra
kommende påvirkninger. For
det første har virksomheden
kun ét væsentligt produkt,
nemlig rejerne, og svigtende
tilgange eller forandringer i
rejernes størrelse giver med
det samme problemer. Sam-
tidig er valutaudviklingen på
markederne altafgørende for
indtægterne, og da den ja-
panske yen i øjeblikket og
formentlig langt ud i fremti-
den har alvorlige problemer,
vil det påvirke salgsindtæg-
terne betydeligt i negativ ret-
ning. Den sidste variabel er
priserne, som går op og ned
og tidligere har tilføjet virk-
somheden alvorlige økono-
miske lussinger.
Der rettes op
Derfor er det ikke småting,
der skal ske i Royal Green-
land. Foreløbig er der lagt op
til forhandlinger med hjem-
mestyret om at skille den
kommercielle del af virk-
somheden fra den service-
prægede, som ikke betaler
sig. Der skal opstilles vand-
tætte skotter mellem den for-
retningsmæssige drift og de
samfundspålagte opgaver, og
Royal Greenland forestiller
sig derfor, at den samfunds-
pålagte del omdannes til et
selvstændigt selskab.
Herudover har Royal
Greenlands ledelse taget en
række initiativer til at for-
bedre økonomien. Der er
gennemført en række om-
kostningsbesparelser og pro-
duktivitetsforbedringer, og
efteruddannelserne er for-
bedret. Det næste bliver ind-
førelsen af et IT-system, som
skal muliggøre yderligere
reduktion af omkostningerne
blandt andet på lønområdet.
- Men lykkes det alligevel
ikke at leve op til de store
krav om resultatforbedringer,
kan koncernens dårlige øko-
nomi blive en tikkende bom-
be under hele det grønland-
ske samfund, skriver ugebre-
vet »Mandag Morgen«, der-
samtidig placerer Royal
Greenland med bundkarakter
på ugebrevets risikoliste.
ASS7 FOTO: VMR