Atuagagdliutit - 07.04.1998, Side 12

12 -TIRSDAG 7. APRIL 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Grønlands-
banken har
svært ved at
låne penge ud
Det har været nødvendigt for
Grønlandsbanken at placere mange
penge i udlandet
NUUK(TK) - Grønlandsban-
ken lånte i 1997 færre penge
ud end i 1996. De samlede
udlån faldt i 1997 til 903,5
millioner kroner - eller 231
millioner mindre end i 1996.
Samtidig satte kunderne flere
penge i banken. Fra 1996 til
1997 steg indlånene med 251
millioner, så kunderne nu har
2,6 milliarder kroner stående
på deres konti - og langt de
fleste af de penge står på
konti, som kunderne kan
hæve fra den ene dag til den
anden.
Og det er et problem. I og
med pengene ikke er lånt ud,
har det været nødvendigt at
placere dem - enten i danske
obligationer eller hos andre
banker - vel at mærke til en
væsentligt lavere rente, end
hvis de kunne være lånt ud i
Grønland, hvor de kunne
have været med til at skabe
økonomisk aktivitet.
Det fremgår af den årsbe-
retning Grønlandsbanken
fremlagde i forbindelse med
genralforsamlingen, der blev
holdt i sidste uge i Nuuk.
15 procent i udbytte
Selvom Nuna Bank og Grøn-
landsbanken fusionerede i
1997, og det er svært at låne
penge ud, blev det alligevel
til et overskud på 46,8 milli-
oner kroner i 1997 - eller
16,9 millioner kroner mindre
end i 1996, hvor overskuddet
var 63,7 millioner kroner.
Af overskuddet bruges
28,7 millioner kroner til ud-
bytte til aktionærerne, der
først og fremmest er en ræk-
ke store danske banker med
Den Danske Bank, BG Bank,
Danmarks Nationalbank og
Unibank i spidsen. Desuden
er Nuna Fonden og Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond to
andre store investorer, der
besidder større aktieposter,
hvortil der skal lægges over
2.300 private aktionærer. De
får 15 kroner i udbytte for
hver 100 kroner de har inve-
steret i deres aktier.
Bedre end forventet
Resultatet af den egentlige
bankdrift er på niveau med
de forventninger, der blev
stillet i udsigt ved offentlig-
gørelsen af bankens halvårs-
regnskab og noget bedre end
meddelt ved offentliggørel-
sen af regnskabet for 1996.
- Det er først og fremmest
en hurtigere sammenlægning
af de to banker end forventet,
der har medvirket til resulta-
tet, siger bankdirektør Frank
Kristensen. Og hvis det sam-
tidig ses i lyset af den beher-
skede vækst, der har været i
den grønlandske økonomi, så
er basisindtjeningen tilfreds-
stillende.
Grønlandsbanken tjente i
1997 knapt 1,2 millioner kro-
ner mere på den egentlige
bankdrift, der omfatter ren-
ter, indtægter på gebyrer
samt andre ordinære indtæg-
ter, end året før - nemlig
140,2 millioner kroner, mod
139 millioner kroner i 1996.
Samtidig faldt driftsudgifter-
ne med syv procent - fra 96,6
til 90 millioner kroner. An-
tallet af heldtidansatte var
ved udgangen af 1997 93,
hvilket er 27 medarbejdere
færre end ved årets begyn-
delse. - I løbet af 1998 for-
ventes de sidste dele i fusi-
onsprocessen mellem de to
banker afsluttet, og de heraf
afledte yderligere rationali-
seringer af en række rutine-
prægede opgaver og den
fortsatte teknologiske udvik-
ling vil medføre en forsat -
men væsentlig mindre - re-
duktion af personalet, hedder
det i årsberetningen.
Kunden i fokus
En gennemgående kritik fra
kunderne har - siden fusio-
nen - været, at servicen har
været langt dårligere, end
dengang Grønland stadig
havde to banker. Og indirek-
te får kunderne medhold, for
i beretningen hedder det
blandt andet:
- En særlig tak for den tål-
modighed kunderne har vist i
1997 i forbindelse med fusi-
onen. I 1998 skal kundetil-
fredshed være det gennem-
gående tema.
Netop kundernes vidt-
strakte tålmodighed blev og-
så taget op af formanden for
bestyrelsen, forhenværende
bankdirektør Steen Aage
Bache, i hans mundtlige be-
retning på generalforsamlin-
gen. Efter først at have rost
bankens medarbejdere for en
kolossal arbejdsindsats i for-
bindelse med sammenlæg-
ningen, sagde han:
- Set i baksepejlet må jeg
medgive, at kunderne i sam-
menlægningsprocessen er
blevet ladt i stikken, og at de
har været udsat for en del
gener i forbindelse med sam-
menflytning, ombygning af
ekspeditionslokaler og sam-
køring af edb-systemer - og
det er vi kede af.
- Det vil banken derfor i
1998 gøre alt, hvad den kan
for at råde bod på, og kunde-
tilfredshed skal og vil igen
være i fokus, lovede Steen
Aage Bache kunderne.
Grønlandsbanken sapaatip akunnerata matuma siuliani
Nuummi ataatsimeersuartitsimmat aktiaatillit 100-ngajaat
arlaannaannaataluunniit nalunaarutit oqaaseqarfiginngilai.
Ingen af de knapt 100 aktionærer havde kommentarer,
hverken til den mundtlige eller skriftlige beretning, da
Grønlandsbanken i sidste uge afviklede deres
generalforsamling i Nuuk.
Taarsigassarsisitsisameq
aj omartorsiutigmeqartoq
Grønlandsbanken-imut pisariaqarsimavoq aningaasarpassuarnik nunanut
allanut inissiinissaq
NUUK (TK) - 1996-imut na-
leqqiullugu Grønlandsban-
ken 1997-imi aningaasanik
ikinnerusunik taarsigassarsi-
sitsisimavoq. 1997-imi ani-
ngaasat taarsigassarsiarne-
qartut 903,5 millioner koruu-
ninut ikileriarput - 1996-imut
naleqqiullugu 231 millioner
koruuninik ikinnerullutik.
Tamatumunnga atatillugu
inuit aningaasanik amerla-
nerusunik toqqorterisimap-
put. 1996-imiit 1997-imut
toqqortarineqartut 251 milli-
oner koruuninik amerleriar-
put, taamaalilluni toqqortari-
neqartut maannakkut 2,6
milliarder koruuninik amer-
lassuseqarlutik - aningaasal-
lu kontoni toqqortarineqartut
amerlanersaat ullormiit ul-
lormut tiguneqarsinnaapput.
Tamannalu ajornartorsiu-
taavoq. Aningaasat taarsigas-
sarsiarineqarneq ajormata al-
latut ajornartumik allamut
inissinneqartariaqarsimapput
- danskit obligationiinut ima-
luunniit aningaaserivinnut
allanut - Kalaallit Nunaanni
taarsigassarsiarineqamissaan-
nut taarsiullugu annikinne-
rusumik emiaqartillugit, ani-
ngaasallu pineqartut Kalaal-
lit Nunaanni aningaasarsior-
nermut iluaqutaasinnaagalu-
arput.
Tamanna erserpoq sap. a-
kunnerani kingullermi Grøn-
landsbanken-ip ataatsimeer-
suarnerani ukiumoortumik
nalunaarummi saqqummiun-
neqartumi.
Iluanaarutit
Nuna Bank aamma Grøn-
landsbanken 1997-imi kat-
tukkaluartut, aningaasanillu
taarsigassarsisarneq amigaa-
taagaluartoq, taamaattoq
1997-imi 46,8 millioner ko-
ruuninik sinneqartoortoqar-
poq - imaluunniit 1996-imut
naleqqiullugu 16,9 millioner
koruuninik ikinnerullutik,
taamanikkut sinnertooru-
taammata 63,7 millioner ko-
ruunit.
Sinneqartoorutinit 28,7
millioner koruunit atomeqas-
sapput aktietillit iluanaarutis-
saannut, tassanilu danskit a-
ningaaserivissui piginneqa-
taasut pingaamerit tassaapput
Den Danske Bank, BG Bank,
Danmarks Nationalbank
aamma Unibank. Aktieti-
gullu piginneqataasut annerit
ilagaat Nuna Fonden aamma
Lønmodtagernes Dyrtids-
fond, ilanngunneqassappullu
inuinnaat aktienik piginnittut
2.300-t sinneqartut. Aktienik
100 koruuninik pigisaqarner-
mikkut 15 koruuninik ilua-
naaruteqassapput.
Naatsorsuutigisamit
pitsaanerusoq
Aningaaserivimmik ingerla-
tsinermi angusat aningaaseri-
viup ukiup affaanut naatsor-
suutaani ilimagineqartutut
annertussuseqarput, 1996-
imullu naatsorsuutit saqqum-
miunneqarneranni angusas-
satut ilimagineqartunit amer-
lanerullutik.
- Angusat taamaanneran-
nut pissutaavoq aningaaseri-
viit marluk kattunnerat ili-
magisamit sukkanerusumik
isumagineqarsinnaasimam-
mat, bankdirektør Frank Kri-
stensen oqarpoq. Kalaallit
Nunaannilu aningaasarsior-
nerup annertunngikkaluamik
qaffariartornera eqqarsaati-
galugu tunngaviusumik a-
ngusat naammagisimaarne-
qarsinnaapput.
Aningaaserivimmik inger-
latsinermi Grønlandsbanken
ukiumut siulianut naleqqiul-
lugu 1997-imi 1,2 millioner
koruuninik amerlanerusunik
iluanaaruteqarpoq, tassani
pineqarlutik erniat, kiffar-
tuussinermi akiliutit kiisalu
isertitat allat nalinginnaasut -
tassalu 140,2 millioner ko-
ruuninik amerlassuseqarlu-
tik, 1996-imi 139 millioner
koruuninik amerlassuseqar-
lutik. Tamatumunnga atatil-
lugu ingerlatsinermi ani-
ngaasartuutit 7 procentimik
annikilleriarput - 96,6 millio-
ner koruuniniit 90 millioner
koruuninut. 1997-ip naanera-
ni sulisut 93-inik amerlassu-
seqarput, ukiup aallartinnera-
nut naleqqiullugu 27-nik
ikinnerullutik.
- Aningaaseriviit kattunne-
ranni suliassat kingulliit
1998-ip ingerlanerani naam-
massineqassasut naatsorsuu-
tigineqarpoq, tamannalu pis-
sutigalugu suliassat nalingin-
naasut suliarineranni pisariil-
lisaaneq teknikikkullu ineri-
artomeq pissutigalugit sunni-
utaasut pisuullutik sulisut
suli ikiliartortinneqassapput,
annertunngikkaluartumik, u-
kiumoortumik nalunaarum-
mi taama allassimavoq.
Kiffartuussat
Aningaaseriviit kattunnerata
kingoma kiffartuuttakkat na-
linginnaanerusutut isornar-
torsiutigisarsimavaat Kalaal-
lit Nunaanni marlunnik ani-
ngaaseriveqameranut naleq-
qiullugu kiffartuussineq ajor-
nerulersimammat. Toqqaan-
nanngikkaluarmillu kiffar-
tuunneqartartut ilumoorne-
rarneqarput, nalunaarummi-
mi ilaatigut ima allassimaso-
qarmat:
- 1997-imi Aningaaseriviit
kattunnerannut atatillugu kif-
fartuunneqartartut naamma-
gittarsimanerat immikkut qu-
jassutigisariaqarpoq. Kiffar-
tuuttakkat naammagisimaa-
rinninnerat 1998-imi immik-
kut isumaginiameqassaaq.
Kiffartuunneqartartut
naammagittamerujussuat si-
ulersuisuni siulittaasumit, si-
ornagut bankdirektør-iusi-
masumit Steen Aage Bache-
mit, ataatsimeersuarmi oqaa-
siinnartigut nalunaaruteqar-
nermi eqqaaneqarpoq. Ani-
ngaaseriviit kattunnerannut
atatillugu sulisut annertoo-
rujussuarmik suliaqarsima-
nerat pillugu nersualaareer-
lugit, ima oqarpoq:
- Kingumut qiviarluni kat-
tunnermut atatillugu kiffar-
tuunneqartartut tunulliunne-
qarsimasutut misigisimane-
rat paasilluarsinnaavara, a-
kornusersorneqartarsimallu-
tik illorsuarmut ataatsimut
nuunnermut atatillugu, init
kiffartuussiviit allanngorti-
terneqarnerannit qarasaasial-
lu ataatsimut sulisinneqaler-
nerannit - tamannalu ajuu-
saarutigaarput.
- 1998-imi aningaaseriviup
sapinngisani tamaat atorlugu
tamanna iluarsiniassavaa,
kiffartuunneqartullu naam-
magisimaarinninnissaat pi-
ngaarnertut isumaginiarne-
qassaaq, Steen Aage Bache
neriorsuivoq.
ASSJ FOTO: LIL-FOTO KNUD JOSEFSEN