Atuagagdliutit - 12.05.1998, Blaðsíða 2

2 • TIRSDAG 12. MAJ 1998
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngomeq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red) / Fax: 32 31 47 (Ann)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Vivi Møller-Reimer, lokal 32
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertOK Nielsen, lokal 35
SULIARINNITTUT
PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA
TRYK
Nunatta Naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Soorlu utaqqilussinnartut
ANGALLANNERUP AAQQISSUUNNE-
QARNERA ippassaq ualikkut aaqqissuus-
sineq naammassereersoq Inatsiartuni oqal-
lisaavoq. Suli ilisimanngilarput qanoq
naammassisaqartoqarnersoq. Tamaattorli
naalakkersuisup Peter Grønvold Samuel-
senip partiinut nassuiaataa eqqartunngit-
soorsinnaanngilarput. Oqareerlatali: Tim-
misartuussinermi mittarfiliornissanullu
apeqqutit aaqqissuisoqarfimmi isumaqarfi-
gigatsigit killormoortumik pineqartut.
Nassuiaatip 32-nik quppemillip nassuia-
ataani affarmi siunissaq eqqartomeqarpoq,
Peter Grønvold Samuelsenillu aalajangi-
gassat arlallit siunnersuutigai - AG-p isu-
maa malillugu - aalajangiiffigissallugit
naammattumik tunngavissaqanngitsut. Im-
mikkoortup sinnerani mittarfiliortiternerit
sumut killinnerinut nalunaarusiaavoq.
Nalunaarusiaq itisilerluaraanni - inuu-
suppallaanngikkaanni - filmiliaq 1963-
imeersoq piviusunik imalik eqqaanngit-
soorneqarsinnaanngilaq. Taaguuteqarpoq
»Mondo Cane« 1 aamma 2, nunarsuarmilu
inuit eqqumiitsumik ileqqulersortarneri
eqqartorneqarput. Inuit ingasattajaartameri
iliuusittalu kingunerisartagaat pillugit fil-
miliortut soqutiginartunik ilanngussaqar-
put. Ilaatigut Manerassuarmi qeqertaq ti-
keraarpaat, saanilussuit mannilioreeraa-
ngamik sissamit nunap inoqajuitsortaanut
paarmortarput kiassuarmillu panernersuar-
millu toquinnartarlutik. Soorlu inoqajuitsu-
mi sorsuutereernermi qamussuartut sorsuu-
titut qimaannakkat, kiisalu Manerassuarmi
qaartartorsuit atomitallit misilerartarnerinit
uumasut allanngornerinik nassataqartunut
eqqaassutissanngortut.
Filmini marlunni pisut 15-20-t takutinne-
qarput, taakkunannga una ullumi Nunatsin-
ni pisunut eqqaanartoq:Ny Guinea-mi nag-
gueqatigiit kinguarsimasut orpippassuaqar-
fimmi qaqqartaani mittarfimmi qulliit assi-
nginik ikkussuisimapput. Qulaanit soorlu-
mi tassa mittarfik, maninnersami illoqarfis-
suarmi takusartagaannut eqqaanartoq, tas-
sanilu malugisarpaat timmisartorsuit sor-
passuamik nassarlutik mittartut. Tamanna
ilikkarfigaat, unnuanngortorlu ikumatitat
kilometererpassuamik isorartuumut sanile-
riaallugit ikkussuuttarlugit - suliangaatsi-
arsuaq, pilersaarusiorluarlugu ingerlan-
neqartussaq, ikumatitammi ikumasinnaa-
nerat naapertorlugu ataatsikkukanneq ikit-
sillutillu ilioqqaasarput. Unnuarpassuit taa-
maaliortuartarput, naamagittarlutik timmi-
sartorsuaq qaaqqusinerminni akuersilluni
ullut ilaanni missaqqaartoq utaqqilluarlu-
gu. Silaannarmi angallattunut navianarlu-
innarsinnaasoq.
Inatsisartuni taamatorluinnangajak ilior-
toqarpoq.
PILERSAARUSIORNEQ taama ingerlas-
sappat, nunatsinni silatusaalaartumik a-
ngallanneq aaqqissuunneqarnavianngilaq.
Taamaaliortoqarporli. Aalajangersimasu-
mik najoqqutaqarluta mittarfiliortiterpu-
gut, kingornalu paasiniassavarput quut
missinnaanersut.
Nassuiaanerup aallaqqaasernerinnaani
Peter Grønvold Samuelsen sulisuiluunniit
allapput, mittarfiup qanoq ittuunera aala-
jangiisuussaaq timmisartut suunersut, qa-
norlu utsertutigisinnaasut, silaannakkut
angallannermi sunik periarfissinneqarsin-
naanerannut.
Allami allassimavoq, mittarfiit ataasiak-
kaat killiliinerinut sunniutaassaaq, timmi-
sartut sorliit siunissami pissarsiarineqas-
sanersut.
Peter Grønvold Samuelsenip nassuiaa-
taani mittarfiit qitiutinneqarput. Amerla-
suut immaqa pissusissamisoorissavaat,
pisortaqarfiulli naatsorsuuteqamera Inatsi-
sartut angallannerup aaqqissuunnerata mit-
tarfiillu ilaat tallineqamissaannut apeqqutit
aalajangiiffigissagaat tunngavigalugu, nas-
suiaammi aallaavigineqarsimassagaluar-
poq angallannermi suut pisariaqartinneqar-
nersut, imaanngitsoq mittarfiliortitememi
sanaartoriaatsit ilaasa tunngavigineqameri.
Tassa tamanna killormoortutut pivoq.
KILLORMOORPOQ aamma Peter Grøn-
vold Samuelsenip nalunaarusiaani erseq-
qissumik erseqqissameqarmat, Grønlands-
fly ukiuni 10-20-ni tulliuttuni nunatsinni
timmisartomermut timmisartunik anginer-
nik pisilersaanngimmat, taamaattorli
kaammattuutigineqarpoq Nuummi Ilulissa-
nilu mittarfiit 1200 meterimut tallineqar-
nissaat.
Erseqqissameqarportaaq siumut ilisima-
neqarsinnaanngitsoq piffissami tassani a-
ngallannermi pisariaqartitsineq qanoq ine-
riartorumaamersut.
- Mittarfiilli taakku marluk talligutsigit
imaassinnaavoq Islandimit Canadamil-
luunniit timmisartunik tikittoqartalersoq,
naluhaarusiami allassimavoq. Taamaallu-
arsinnaavormi.
Ny Guinea-p orpippassuini taartorsuami
inuit nipaallutik utaqqilussinnartut eqqar-
saatini uteqqipput. Taakkuttaaq killor-
moortumik iliuuseqarput.
Suleriaaseq eqqortoq tassaasariaqarpoq
angallannermi pisariaqartitat mittarfiliorti-
temissani aalajangiinemut tunngaviusut.
Uanngaannut uunga inuit taama amerlati-
gisut nassataallu taama akulikitsigisumik
angallattalissavagut. Taamaaliornitsinni
timmisartut qanoq ittut pitsaanerussappat?
Tamakku paasineqareerpata misissorne-
qassaaq timmisartut taamaattut mittarfin-
nik qanoq ittunik pisariaqartitsinersut. Taa-
maalisoqareerpat sanaartomeqassaaq.
Sooruna suut tamarmik ataqatigiissap-
put. Taamaattumik angalariaaseq sunut ta-
manut naleqqussameqassaaq. Taamaakka-
luartoq pissusissamisuussaaq mittarfinnut
mikisunut akikitsunut ilaasukittartunut
timmisartut mikisut akikitsut atomeqarta-
runik. Taamaalilluni isorliunerusunut tim-
misartortameq akisoqisoq aamma akikin-
nerulissagaluarpoq.
Paarlattuanik illoqarfinnit/kommuninit
tatineqamermit aqunneqarpugut kiisalu as-
sigiimmik pineqamissamik eqqumiilluin-
nartumik isummertamermit, tamatumani
isummiunneqartarluni kikkut tamarmik sa-
pinngisamik annertunerpaamik atugassa-
qartinneqassasut, sumiiffinni ataasiakkaani
innuttat qanorluunniit ikitsigalutillu amer-
latigigaluarpata qanorlu eqiterussimatigi-
galuarpata.
Tamatumani anguneqarpoq mittarfissuit
kusanartut timmisartunut angisuunut mit-
tarfiusussat sanaartomeqameri, uffa anga-
lasoqarsinnaanerisa killeqamerat tunnga-
vigalugu tikinneqarpiartarnavianngitsut.
Taamaaliornikkut apeqqutaassanngilaq qa-
noq sivisutigisumik silaannarmut isigin-
naarluta utaqqilussinnarutta.
Som i Ny Guineas jungle
TRAFIKSTRUKTUREN var til drøftelse i
Landstinget i går eftermiddag efter redakti-
onens slutning. Derfor ved vi endnu ikke,
hvad det endte med. Men det forhindrer os
ikke i at diskutere den redegørelse lands-
styremedlemmet for området, Peter Grøn-
vold Samuelsen, fremlagde for tingets par-
tier. Og det skal være sagt med det samme:
Her på redaktionen synes vi, at spørgsmå-
let om flytrafik og landingsbaner angribes
bagfra.
Halvdelen af redegørelsen, der er på 32
sider, handler om fremtiden, og Peter
Grønvold Samuelsen lægger op til en ræk-
ke beslutninger, som der - set fra AG - ikke
er tilstrækkeligt grundlag for at tage. Den
anden del af redegørelsen er en statusrap-
port over det igangværende landingsbane-
byggeri.
Når man fordyber sig i rapporten kom-
mer man - hvis man er gammel nok - uund-
gåeligt til at mindes et par tankevækkende
dokumentarfilm fra 1963. De hed »Mondo
Cane« 1 og 2 og handlede om menneskets
besynderlige adfærd rundt om i verden.
Filmholdet havde skabt en række spænden-
de reportager om menneskelige ekstremite-
ter og følgerne af vore handlinger. Blandt
andet besøgte det en stillehavsø, hvor
kæmpeskildpadderne efter æglægningen
på stranden vandrede ind i landets ørken og
omkom af sol og tørke. De stod som for-
ladte tanks efter en ørkenkrig og som min-
desmærker for de biologiske forandringer,
atombombeforsøgene -i Stillehavet havde
ført med sig.
De to film viste vel 15-20 situationer,
hvoraf den følgende har relation til dagens
Grønland:En primitiv stamme i Ny Guinea
satte snorlige landingslys i det skovklædte
bjergterræn i junglen, bakke op og bakke
ned. Fra luften lignede det fuldstændigt
den landingbane, de havde set ved byen
nede i lavlandet, og her havde de lagt mær-
ke til, at der landede store fly med rige for-
syninger fra et eller andet fjernt og gud-
dommeligt Slaraffenland. Det tog de ved
lære af og tændte om natten de snorlige,
kilometerlange rækker af fakler - et utroligt
stykke arbejde, der skulle times omhygge-
ligt for at få et samtidigt udbytte af fakler-
nes brændetid. Og her stod de, nat efter nat,
tålmodigt og ventede på den maskine, der
en dag ville tage imod invitationen. En
dødsensfarlig fælde for de luftbårne trafi-
kanter.
Det er nogenlunde sådan, det foregår i
Landstinget.
PLANLÆGGES der på denne måde, får vi
bestemt ikke nogen fornuftig trafikstruktur
her i landet. Men det er faktisk det, der
sker. Vi bygger landingsbaner efter en
bestemt model, og derefter ser vi på, hvad
der kan lande.
Allerede i indledningen i Peter Grønvold
Samuelsens redegørelse skriver han eller
hans folk, at landingsbanetypen er af-
gørende for, hvilke typer af flymateriel, og
hvilken kapacitet, der vil kunne tilbydes i
lufttrafikken.
Et andet sted står der, at de enkelte
baners begrænsninger har indflydelse på,
hvilket materiel, vi skal satse på i fremti-
den.
Det er i det hele taget landingsbanerne,
der er i fokus i Peter Grønvold Samuelsens
redegørelse. Og det finder mange måske
naturligt, men med direktoratets forvent-
ning om, at Landstinget tager stilling til en
række vidtrækkende spørgsmål om fasthol-
delse af trafikstrukturen og forlængelse af
visse baner, burde redegørelsen have taget
udgangspunkt i trafikbehovet og ikke i
nogle byggetekniske forudsætninger for
landingsbanerne.
Det er det, der virker så bagvendt.
BAGVENDT er det også, når Peter Grøn-
vold Samuelsens redegørelse udtrykkeligt
understreger, at Grønlandsfly ikke har pla-
ner om at købe større fly til indenrigsflyv-
ningen de første 10-20 år, men alligevel
anbefaler, at landingsbanerne i Nuuk og
Ilulissat udvides til 1200 meter.
Samtidig understreger den, at det er
umuligt at forudse, hvordan trafikbehovet
udvikler sig i den pågældende periode.
- Men hvis vi nu udvider de to landings-
baner, så kan det jo være, at der kommer
nogle maskiner fra Island eller Canada,
siger rapporten. Man ved jo aldrig.
Billedet af de tavse, mørke, ventende
mennesker i Ny Guineas jungle trænger sig
igen frem i erindringen. De gjorde også tin-
gene bagvendt.
Den rigtige fremgangsmåde må være, at
det er trafikbehovet, der danner grundlag
for beslutningen om infrastrukturen. Dérfra
og dértil har vi brugt for at fragte så og så
mange mennesker og deres habengut så og
så ofte. Hvilken flytype vil være bedst til
det? Og når man har fundet ud af det, un-
dersøger man, hvilken landingbane, typen
kræver. Og så bygger man den.
Men tingene skal naturligvis hænge sam-
men. Og trafiksystemet skal derfor tilpas-
ses helheden. Alligevel forekommer det at
være mest naturligt at flyve med små billi-
ge maskiner på små billige landingsbaner
der, hvor der er få passagerer at flyve med.
Det kunne også nedbringe omkostningerne
på den dyre beflyvning af yderdistrikteme.
Men i stedet lader vi os styre af lokal/
kommunal pression og en besynderlig lig-
hedsopfattelse, der går på, at alle skal have
optimale forhold uanset, hvor stor eller lil-
le og hvor koncentreret, befolkningen er i
de enkelte områder.
Og resultatet er en række fornemme
anlæg til store maskiner, som kun sjældent
lader sig lokke på grund af det begrænsede
passagerunderlag. Og så er det ligegyldigt,
hvor længe vi står og kigger op i luften.