Atuagagdliutit - 12.05.1998, Blaðsíða 10

10 • TIRSDAG 12. MAJ 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Kalaaleq
eqqumiitsuliortoq
København-imi
saqqummersitsisoq
Qanittukkut nunatsinnukartariaqassaaq suliani aallugit
KØBENHAVN(PM) - Illus-
Naja Rosing-Asvid-ip saqqummersitsinermini Ulo ilisamaatitut atorsimavaa, ukiorpassuit
ingerianeranni amanit sullerissunit atorneqartamermigut takutitsimmat piuumassutsimik
nukissamillu.
Naja Rosing-Asvid har brugt Ulo’en som kendetegn på sin udstilling, fordi den rummer
energi og styrke efter mange år i flittige kvindehænder.
Grønlandsk arkitekt-
kunstner udstiller
i København
Må snart til Grønland igen for at samle materialer
KØBENHAVN(PM) - Frem
sanik titartaasartoq 31-nik
ukiulik Naja Rosing-Asvid
qalipakkani, qiperukkani
aamma marrarmik sanaani
maj-ip 28-ata tungaanut
København-imi Kalaallit II-
luanni saqqummersissavai.
Paasissutisseeqataasartup
Helene Risager-ip eqqumiit-
suliortoq taanna København-
imi oqaloqatigisimavaa er-
seqqissarlugulu Naja tamati-
goortuummat. Naja Rosing-
Asvid-ip saqqummersitsiner-
mut ilisamaatitut ulu toqqar-
simavaa, amap kinaaneranik
tikkuussisutut isigigamiuk.
- Ulut pingasut tunumeer-
sut, kujataaneersut aamma
avannaaneersut ilusaat aal-
laavigalugit takutinniarsima-
vara ukulluissuseq, ukiorpas-
suami amat assaanik eqia-
suitsunik oqaluttuassartallit.
Aasiammiuuvoq
Naja Rosing-Asvid Aasianni
inunnngorpoq tassanilu alli-
artorluni. Atualersussan-
ngormat angajoqqaavi Qa-
qortumut nuupput, tassanilu
meeqqat atuarfianni atualer-
luni. Kingoma København-
iliarpoq 1986-mi ilinniar-
nertuunngomiatut soraarum-
meerluni. Ukioq ataaseq qaa-
ngiummat Kunstakademiets
Arkitekskole-mi ilinnialin-
nginnermini qaammatini si-
samani Holbæk-imi Kunst-
højskolemiippoq, kingomalu
København-imi titartaaner-
mut qalipaanermullu pikko-
rissartarluni. 1994-mi Nuuli-
arpoq tassaniipporlu 1997-
mut. Maannakkut Køben-
havn-ermiuuvoq.
- Atortussat assigiinngitsut
atorlugit misiligaaneq nuan-
narisomjussuuara. Ajornan-
ngippat atortussat Kalaallit
Nunaanni pinngortitameer-
sut. Atortussanit sananissa-
mut pilerilersinneqartarpu-
nga - ujaqqanit, nersutit saar-
ninit, umimmaat meqquinit
assigisaannillu. Nutaalioruu-
mallunga ataatsimoortillugit
sanasarpakka. Nutaanik ilu-
silersuinermik nassaarniar-
neq pissanganartorujussuar-
tutu isumaqarftgaara, soorlu
saanemik uutiterineq.
- Erniinnarlu Kalaallit Nu-
naannukaqqissaanga.
Naha Rosing-Asvid mee-
raallunili ujaqqanut titartaal-
lunilu qalipaasarsimasoq o-
qarpoq, atortussanik Kalaal-
lit Nunaanneersunik nunguu-
tsilerluni.
Eqqumiitsuliorneq
- Qalipaasarnerli kingusin-
nemjussuakkut aallartippaa.
Qalipakkani siulleq 1994-imi
qalipappaa. Qalipakkallu i-
sikkui pinngortitameersuup-
put. Qalipaagaangama qali-
pakkakka meeqqatut qimer-
loortarpakka - ataatsimut isi-
ginagit, annikitsukkuutaalli
allisarput, soorlu siulermeer-
lugit takuneranni.
Naja Rosing-Asvid-ip as-
sut peqataaffigerusuppaa Ka-
laallit Nunaanni kalaallit pe-
riaasiat malillugu illussanik
titartaasarneq. Ullumikkut
illussanik titartaasarnermini
pinngortitamit kalaallillu o-
qaluttuatoqaannit piumassu-
seqartinneqalernissaq ami-
gaatigaa.
- Kissaatigaara ilinniakka-
ma Kalaallit Nunaanni ator-
nissaa, mannali tikillugu il-
lussanik titartaasarneq ka-
laallit kulturiannik pinngor-
titamillu takutitsisoq pilersis-
sinnaasimanagu. Illussanik
titartaasartut ilinniarfianni
tamannarpiaq annertuumik
suliarisarsimavara. Misilitta-
riaqarp aralu.
Illussanik titartaasartup i-
nuusuttunnguup eqqumiitsu-
liullaqqissup »Katuaq«-mi
oqalugiartarfik suliarisima-
vaa, sananeqarermini illussa-
nik titartaasartutut sapinngi-
sani atorsimallugu, ilulersi-
lersuinerminilu eqqumiitsuli-
oriaatsini atorsimallugu.
Aamma Nuummi meeqqanut
isiginnaagassiami »Heksen
og bamsen«-imi isiginnaar-
titsiviup tunuliaquutaanik
qalipaasimavoq atisassanillu
isumaginnittuusimalluni.
Qallunaatut isikkulik
- Eqqumiitsulioriaasera Ka-
laallit Nunaannut attuumas-
suteqartomjussuuvoq. Asser-
suutigalugu orpimmik titar-
taasimanngisaannarpuunga.
Qallunaatut isikkoqarpunga
kalaallisullu oqalussinnaa-
nanga, qamuunali ilukkut ka-
laaliusorujussuuvunga. Ka-
laallisut oqalullunga oqaati-
gisinnaanngisakka eqquu-
miitsuliomikkut oqaatigisar-
pakka, Naja Rosing-Asvid
Helene Risager-imut oqar-
poq.
til 28. maj udstiller den 31-
årige arkitekt Naja Rosing-
Asvid sine akrylmalerier,
skulpturer og arbejder i kera-
mik i Grønlændernes Hus i
København.
Informationsmedarbejder
Helene Risager har talt med
kunstneren i København og
understreger, at hun har stor
kunstnerisk spændvidde.
Naja Rosing-Asvid har valgt
den grønlandske kvindekniv,
Ulo, som kendetegn for sin
udstilling, fordi den for hen-
de er et meget stærkt kvinde-
tegn.
- Med tre forskellige ud-
formninger fra Øst-, Syd- og
Nordgrønland har jeg forsøgt
at udtrykke den energi og
styrke, som knivene rummer
efter mange år i flittige kvin-
dehænder.
Født i Aasiaat
Naja Rosing-Asvid er født
og opvokset i Aasiaat. Da
hun kom i skolealderen var
familien flyttet til Qaqortoq,
hvor hun gik i folkeskole.
Derefter gik turen til Køben-
havn, hvor hun tog sin stu-
dentereksamen i 1986. Før
hun påbegyndte sin uddan-
nelse på Kunstakademiets
Arkitektskole året efter stu-
dentereksamen, blev det til et
fire måneders ophold på
Kunsthøjskolen i Holbæk, og
efterfølgende tog hun for-
skellige tegne- og malekuser
i København. Hun rejste til
Nuuk i 1994, hvor hun blev
til 1997. I dag bor hun i Kø-
benhavn.
- Jeg elsker at eksperimen-
tere med mange forskellige
materialer. Helst materialer
fra den grønlandske natur.
Jeg lader mig inspirere af sel-
ve materialerne - sten, dyrek-
nogler, moskusoksehår og
lignende. Jeg sætter dem
sammen for at skabe noget
nyt. Jeg synes det er spænd-
ende at finde frem til nye
udtryksformer for eksempel
at brænde i knogler.
- Så jeg skal snart til Grøn-
land igen.
Naja Rosing-Asvid, der
har tegnet og malet på sten
og arbejdet med keramik
siden barneårene, tilføjer, at
hun snart er ved at løbe tør
for grønlandske materialer.
Kunst og arkitektur
- Det med at male kom meget
senere. Det første maleri er
fra 1994. Motiverne til male-
rierne er også fra naturen.
Når jeg maler, ser jeg på tin-
gene som et barn - ikke den
store helhed, men detaljerne
bliver forstørret, som når
man ser det første gang.
Naja Rosing-Asvid har
meget lyst til at være med til
at lave mere grønlandsk
inspireret arkitektur i Grøn-
land. Hun savner inspiration
fra naturen og sagnene i den
grønlandske arkitektur i dag.
- Jeg drømmer om at bruge
min uddannelse i Grønland,
men har endnu ikke formået
at skabe en arkitektur, der af-
spejler den grønlandske kul-
tur og natur. Netop det emne
arbejdede jeg meget med
under min studietid på arki-
tetskolen. Det har jeg til
gode.
Den unge kunstneriske
arkitekt har arbejdet med
talerstolen til »Katuaq«, hvor
hun fik mulighed for bruge
sin faglige kunnen til selve
konstruktionen, og sin kreati-
vitet i udformningen. Hun
var også scenograf og kostu-
mer til børneforestillingen
»Heksen og bamsen« i Nuuk.
Dansk udseende
grønlandsk sjæl
- Min kunst er tæt knyttet til
Grønland. Jeg har for eksem-
pel aldrig tegnet et træ. Jeg
ser dansk ud og taler ikke
grønlandsk, men inden i er
jeg meget grønlandsk. Det
jeg mangler at udtrykke
sprogligt på grønlandsk, ud-
trykker jeg i min kreativitet,
siger Naja Rosing-Asvid til
Helene Risager.
»Kalaallit eqqumiitsuliortaasiata kultu-
riatalu siuarsarneqarnissaanut Malene
aamma Henrik Lund-ip aningaasaa-
teqarfia«
Malene Lund-ip 100-nik ukioqalerluni inuuvissiome-
ranut atatillugu Narsami kommunalbestyrelsip ani-
ngaasaateqarfik qulaani taaneqartoq pilersissimavaa.
Aningaasaateqarfiup siunertaraa kalaallit eqqumiitsu-
liornermik ingerlataqartut eqqumiitsuliornermillu
ingerlatsiviit atuuttut sunniuteqarsimasut imaluunniit
kalaallit eqqumiitsuliortaasiannut siaruartinneqarsin-
naaneranullu sunniuteqamissamik ilimanaateqartut
ikiorserumallugit tapersersorumallugillu.
Aningaasaateqarfimmit tunniussisoqartarpoq ukiut
tamaasa Malene Lund-ip inuuiani junip ulluisa 6-ani.
Aningaasaateqarfimmit qulaani taaneqartumit qinnu-
teqaatiginiakkat nassiunneqassapput, Narsamilu kom-
munalbestyrelsimit tiguneqareersimassallutik kingu-
sinnerpaamik junip 1-ani 1998.
»Malene og Henrik Lunds legat til
fremme af grønlandsk kunst og kultur«
I anledning af Malene Lunds 100 års fødselsdag inds-
tiftede Narsaq kommunalbestyrelse ovennævnte
legat.
Legatets formål er at yde støtte til udøvende grøn-
landske kunstnere og kunstinstitutioner, der har ydet,
eller forventes at ville yde en særlig indsats for grøn-
landsk kunst og dens udbredelse.
Legatet uddeles hvert år på Malene Lunds fødselsdag,
den ti", juni.
Ansøgninger om ovennævnte legat skal indsendes og
være Narsaq kommunalbestyrelse i hænde senest den
1. juni 1998.