Atuagagdliutit - 12.05.1998, Blaðsíða 3

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 12. MAJ 1998 • 3
Ilinniarfissuaq atuutiinnassaaq, Ilinniarfissuarmi ilinniartitsisunngomiat ilinniartitsisullu
isumaqarput.
Ilinniarfissuaq skal bestå, er de studerende og lærerne på Ilinniarfissuaq enige om.
naiunaarusiami
piviusunngortinne-
qarsinnaanngitsut
Ilinniartitsisut ilinniartitsisunngorniallu
isumaqatigiipput. Siunissami ilinniartitsisussaqarniarneq
pillugu nalunaarusiaq pissanganartuuvoq, kisiannili
atorneqarsinnaanngilaq
Utopiske tanker i
skolerapport
Lærere og lærerstuderende er enige. Rapport om den
fremtidige lærersituation er spændende, men kan ikke
bruges som den er
NUUK (LRH) - Ilinniarfis-
suarmi ilinniartitsisunngomi-
at ulluni marlunni oqallise-
reerlutik Ilinniarfissuarmi
ilinniartitsisoqatigiittut angu-
saqarsimapput. Nalunaarusi-
aq »Meeqqat tunngavigalugit
nuna ineriartortinneqassaaq«
pissanganartuuvoq, kisianni-
li atorneqarsinnaanngilaq.
Ilinniartitsisut ilinniartit-
sisunngorniallu isumaqarput
pissusissamisuussanngitsoq
ilinniartitsisunngomiat ilin-
niartitsisutut sulinissaannik
naalakkerneqamissaat.
- Paasilluarsimavarput pis-
sutsini maannakkut atorne-
qartuni meeqqat pilliutaasut -
tamatumanimi aamma pine-
qarput uagut meeqqavut - i-
sumaqarpugulli meeqqat
akomusissagivut piareersar-
simanata ilinniartilissagutsi-
git, immaqalu akomuserlugu
meeqqat atuarfianni ajomar-
torsiutit pimoorullugu aaq-
qiivigineqamissaat, Ilinniar-
fissuarmi ilinniartitsisun-
ngomiat taama oqaaseqaate-
qarput.
Qanorluunniit pisoqaralu-
arpat ilinniartitsisoqatigiit
isumaqarput, ilinniartitsisun-
ngomiat ilinniartitsisutut su-
lisinnaasut ilinniartitsisun-
ngomiarnerup takissusianut
akomutaanngitsumik.
- Tamatuma kingunerisaa-
nik ilinniartitsisunngomiat
ukiumi ataatsimi atuannngif-
feqartariaqassapput imaluun-
niit avinngasissumiit ilinni-
artariaqassallutik. Ajornar-
poq ilinniartitsisuujutigaluni
ilinniarneq, Ilinniarfissuarmi
ilinniartitsisoqatigiit siulit-
taasuat Carsten Høgh oqar-
poq.
Ilinniarfissuaq
- Nalunaamsiaq ajunngitsu-
nik ilaqaraluartoq, taamaat-
toq ilinniartitsisoqatigiit isu-
maqarput nalunaarusiaq i-
ngasaassaasoq. Ilinniartitsi-
sunngomiamemp tuaviuus-
samik sakkortuumillu allan-
ngortinneqarnissaata sunniu-
tissai siunnersuutigineqartut
emumassutigaavut. Ilinniar-
fissuarmi ilinniartitsisun-
ngomiamermik atuartitsineq
nutaaq suli naammassinngi-
laq. Ukiuni sisamani ilinniar-
titaaneq maannakkut ukiut
pingajussaat ingerlavoq. Su-
lilu misilinneqanngilaq. Taa-
maattumik ilinniartitsisoqati-
giit isumaqatigiilluinnarput
Ilinniarfissuaq atuutiinnassa-
soq, Carsten Høgh oqarpoq.
Carsten Høgh isumaqar-
poq nalunaamsiap ilaani eq-
qartomeqartut piviusunngor-
tinneqarsinnaanngitsut.
- Tamatumani pineqarput
siunnersuisut, pikkorissar-
nerit nalunaamsiallu malit-
seqartinneqarnissaa. Inuit pi-
neqartut sumit pissarsiarine-
qassappat. Uaguinnaavu-
gummi. Naiunaarusiami isu-
maginnittussatut eqqaane-
qartunut amerlasoorujussuar-
nut inuit sumit pissarsiarine-
qassappat. Tamatumunnga a-
tatillugu nalunaamsiami eq-
qartomeqarpoq Kalaallit Nu-
naat ilinniartitsisussanik im-
minut pilersussasoq. Taman-
na piviusunngortinneqarsin-
naanngilaq. Nuna 50.000-
inik inulik ilinniartitsisunik
imminut pilersorsinnaan-
ngilaq. Tamatuma saniatigut
oqaatigineqarpoq qallunaat
ilinniartitsisut atorneqarun-
naassasut, atorfiillu ilaanni
canadamiut atorfinitsinne-
qarlutik. Takusinnaanngilara
tamatumani suna pitsan-
nguutaassanersoq, tassami
atuartut amerlanersaat tulut-
toomermit qallunaatut paa-
silluarsinnaanerummata,
Carsten Høgh oqarpoq, naa-
tsorsuutigalugu ilinniartitsi-
sunngorniat amerlanerpaa-
mik 20-t ukiumi ataatsimi
atuanngiffeqarlutik ilinniar-
titsisutut suliumassasut.
Aaqqiissutissat
Ilinniarfissuarmi ilinniartit-
sisoqatigiit isumaqarput, suli
piffissaqartoq ilinniartitsisut
akerleriissutaanerata aaqqii-
vigineqarnissaanut, tamatu-
malu kingunerisaanik Dan-
mark-imiit ilinniartitsunik
tikisitsisoqarsinnaalissasoq.
Taamatut pisoqarnissaata
tungaanut ilinniartitsisoqati-
giit tikkuarpaat, siammasis-
sumik ilinniartitsisunngomi-
anik amerlanernik ilinniartit-
sisoqalersinnaasoq, siamma-
sissumik ilinniartitsisunngor-
niamemp aallartinnissaa uki-
oq manna augustimut siuar-
tinneqarsinnaasoq, siamma-
sissumillu ilinniartitsisun-
ngornianik ilinniartitsisar-
nermi pilersuisutut pisus-
saaffik aamma qanoq ukio-
qamissap killeqartinneqame-
ra immikkut ittumik akuer-
sissutigineqarsinnaasoq.
- Isumaqarpugut siamma-
sissumik ilinniartitsisunngor-
nianik ilinniartitsisameq a-
tuutiinnassasoq, tamatumun-
ngalu atatillugu iluaqutaasu-
mik annertusineqarsinnaasoq
pitsanngortinneqarsinnaasor-
lu, Carsten Høgh oqarpoq,
ilinniartitsisoqatigiit sinner-
lugit politikerit kajumissaar-
lugit, isumaqatigiinniamemp
maannakkut unittoorsimasup
aaqqiivigineqamissaa siuar-
saqqullugu.
Ilinniarfissuarmi ilinniar-
titsisunngorniat aamma kaju-
missaarpaat siunnersuisartut
ilinniartitsisutut ilinniarsima-
sut, allaffissomermi pisortat
politikerillu meeqqat atuarfi-
anni ilinniartitsisunngoqqul-
lugit.
- Ilinniartitsisussaaleqiner-
mi ikiuutaasinnaapput, suli-
nerminnilu atugassaminnik
atuarfimmi pissutsinik paa-
sinnilersinnaallutik, ilinniar-
titsisunngorniat taama oqaa-
seqaateqarput.
NUUK(LRH) - De lærerstu-
derende på Ilinniarfissuaq er
efter to dages debat nået frem
til samme resultat som lærer-
rådet på Ilinniarfissuaq. Rap-
porten »Med børn skal land
bygges« er spændende, men
kan ikke gennemføres som
den foreligger.
Både lærere og studerende
mener, at det vil være forkert
at diktere de studerende ud i
lærerstillinger.
- Vi er klar over, at børne-
ne er ofre i den nuværende
situation - det er også vore
egne brøn, det drejer sig om -
men vi mener, vi skader bør-
nene ved at gå uforberedte ud
og undervise dem nu og
måske forhindre, at man vir-
kelig forsøger at løse proble-
merne i folkeskolen, udtaler
de lærerstuderende på Ilinni-
arfissuaq.
Under alle omstændighe-
der, mener lærerrådet, kan
det ikke lade sig gøre for de
lærerstuderende at tage en
lærerstilling, uden at det går
ud over studiets længde.
- Det må betyde, at den
studerende tager sig et
orlovsår eller bliver fjernstu-
derende. Det er ikke muligt
at undervise samtidig med, at
man uddanner sig, siger
lærerrådsformand på Ilinni-
arfissuaq, Carsten Høgh.
Ilinniarfissuaq skal bestå
- Selvom der er positive
aspekter i rapporten, finder
lærerrådet den for vidtræk-
kende. Vi er bekymrede for
virkningerne af den forhaste-
de og voldsomme omlæg-
ning af læreruddannelsen,
som der lægges op til. Den
ny uddannelse på Illinniarfis-
suaq er endnu ikke afsluttet.
Den 4-årige uddannelse
kører på tredie år. Den er
ikke engang prøvet af. Og så
er der iøvrigt bred enighed i
lærrerrådet om, at Ilinniarfis-
suaq skal bevares, siger
Carsten Høgh.
Carsten Høgh finder, at der
er dele af rapporten, som kan
betegnes som direkte utopi-
ske.
- Der er tale om konsulen-
ter, kurser og opfølgning i
rapporten. Hvor skal alle de
mennesker tages fra. Vi er
kun de samme. Jeg kan ikke
se, der er mennesker nok til
det kæmpeapparat, der er
stillet op i rapporten. Samti-
dig taler rapporten om, at
Grønland skal være selvfor-
synende med lærere. Det er
utopisk. Et land med en be-
folkning på 50.000 menne-
sker kan aldrig blive selvfor-
synende med lærere. Derud-
over tales der om, at dansker-
ne skal ud, og så skal der ind-
sættes canadiske lærere i
nogle stillinger. Jeg kan ikke
se, at det skulle være en for-
bedring, når de fleste elever
bedre forstår dansk end
engelsk, siger Carsten Høgh,
som iøvrigt regner med, at
det måske højst vil dreje sig
om 20 studerende, som vil
sige ja tak til at tage et
orlovsår for at tage ud at
undervise.
Løsninger
Lærerrådet på Ilinniarfissuaq
mener, at der endnu er tid til,
at en løsning af lærerkonflik-
ten kan medføre, at der bliver
ansat lærere fra Danmark.
Indtil da vil lærerkollegiet
pege på, at der kan optages
flere decentrale lærerstude-
rende, at starten af det decen-
trale studie kan fremrykkes
til august i år, og at der vil
kunne dispenseres fra krave-
ne om forsøgerforpligtelser
og alderskriteriet vedrøren-
de de decentrale lærerstude-
rende.
- Vi mener den decentrale
læreruddannelse skal bibe-
holdes samtidig med, at man
med fordel kan udvide og
forbedre den, siger Carsten
Høgh, som på vegne af
lærerrådet opfordrer politi-
kerne til at fremskynde en
løsning af den nuværende
fastlåste forhandlingssituati-
on.
De lærerstuderende på
Ilinniarfissuaq opfordrer
samtidig de læreruddannede
konsulenter, administratorer
og politikere til at tage ud og
undervise i folkeskolen.
- Det kunne afhjælpe
lærermanglen og give dem
indblik i skolens hverdag til
brug for deres arbejde, udta-
ler de lærerstuderende.
Politikerit, siunnersuisartut allajfissomermilu pisortat
Ilinniarfissuarmi ilinniartitsisunngomianit
kajumissaameqarput meeqqat atuarfianni
ilirmiartitsisunngoqqullugit. Sulinerminni atugassaminnik
atuarfimmi pissutsinik taamaalillutik paasinnilersinnaapput,
ilinniartitsisunngomiat isumaqarput.
De lærerstuderende på Ilinniarfissuaq opfordrer politikere,
konsulenter og administratorer til at tage ud og undervise i
folkeskolen. Det kan give dem indblik i skolens hverdag til
brug for deres arbejde, mener de studerende.
ASSJ FOTO: VMR