Atuagagdliutit - 09.06.1998, Blaðsíða 3

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 9. JUNI 1998 • 3
Kommunimi aningaasat
nassaat suli inuttaqanngillat
Kisianni kommunip nassaartullu namminneq piniarlugit
piumasaqarput
NUUK(PM) - 300.000 koru-
Inatsisileritooq Henrik Hey isumaqarpoq Nuup Kommuneata sulisuni pingasut tamaasaa
nassaartutut akilermagit tamanna nassaartuunerannut uppemarsaataasoq. 1992-imi
kommunip ataatsimiittarfiani nersorniarneqarmata assilisaq.
Advokat Henrik Hey mener, at Nuup Kommunea selv har tilkendegivet, at alle tre ansatte
var findere til de 279.700 kroner. Billedet er taget ved traktementet i byrådssalen i 1992.
unit, 20. marts 1991-imi
Nuup Kommueata toqqorsi-
viani nassaarineqartut suli
paasineqanngillat. Kommu-
nimi sulisut pingasut, kom-
munip allaffiata kiileriani
toqqorsivimmi torersaassine-
ranni sulisut ilaata karseeraq
nalunaaqutserneqanngitsoq
eqqumiigilersimavaa. Am-
maramiuk puussiaq 279.700
koruuninik imalik nassaaraa.
Nassaartoq Erik Petersen
taamani ilinniartutut atorfe-
qarpoq, erngerlunilu ani-
ngaasat qullersaminut tunni-
ullugit. Nassaamermit ukioq
ataaseq qaangiuttoq, kom-
munip ataatsimiittarfimmini
pillerluni nassaartut pingasut
peqqusersuissusiannut qujal-
luni tamaasa immikkut 9.323
koruuninik tunivai.
Aningaasarpassuit nassaa-
rineqatsiaannartut kommu-
nip politiinutm suliamik
misissuisussanut tunniuppai,
aningaasammi suminngaan-
neemersut arlaannaataluun-
niit ilisimanngimmagit.
Naalli politiit ilungersoralu-
artut piginnittoq nassaarine-
qanngilaq, aammalu ukiuni
kingullemi kommunip nalat-
sorsuutai aningaasanut taak-
kununnga tunngasunik niki-
ngasoorfigineqanngillat.
Aningaasammi kia pissa-
vai? Aningaasat kommunip
iniutaasa ilaanni nassaarine-
qarmata kommunip pisussaa-
nerpai? Imaluunniit nassaar-
tut pissanerpaat? Suliami u-
tertuarneqalersumi apeqqutit
annertuut ilaat taama nipe-
qarput, suliamilu tassani
kommunimi sulisut nassaar-
tumik ilaqarsimasut Jørgen
Vetterlein aamma Karl Jo-
hansen immikkut 279.700
koruunit pingajorarterutaan-
nik piumasaqarput. Tassami
Erik Petersen 1994-imi Nuup
eqqartuussiviani taamatut tu-
nineqarpoq, tamannalu ki-
ngusinnerusukkut Nunatta
Eqqartuussiviani atuutiinnar-
tussanngortitaalluni.
Nassaat
Apeqqullu alla pinngortoq
tassaavoq, aningaasat nas-
saatut isigineqarsinnaaner-
sut. Nassaat pillugit qallu-
naat inatsisaat Kalaallit Nu-
nanni atuutilersimanngilaq,
taamaammallu illoqarfiup
nunattalu eqqartuussiiviisa
1994-imi aalajangiinerminni
malittarisassaq atuuttoq
1929-imeersoq tunngavigisi-
mavaat. Tassani allassima-
voq ukiup ataatsip iluani pi-
ginnittoq nalunaarsiman-
ngippat nassaartoq nassaami-
nik piumasaqarsinnaatitaa-
soq.
Taamaakkaluartoq Erik
Petersen-ip 279.700 koruunit
taakku pingajorarterutaan-
naanik piumasaqarsimavoq.
Maannali kammalaataasa
marluusut sinneri piumasari-
lerpaat.
Kommuni politimestere-
qarfillu suliami pineqartumi,
marlunngomermi junip aap-
paani Nunatta Eqqartuussivi-
ani suliarineqartumi unner-
luussaapput. Qaammatip qi-
teqqunnerata missaani suliaq
aalajangiiffigineqassaaq.
Aningaasat toqqukkat
puigukkallu
Eqqartuussissuserisut Henrik
Hey aamma Wilhelm Dick-
meiss, unnerluussisunut mar-
luusunut illersuisuusut, sul-
litamik aningaasarpassuarnik
nassaaqataasimanerat tun-
ngavigaat. Taamaammallu
isumaqarnerarput taakkut-
taaq 279.700 koruunit pinga-
jorarterutaannik piumasaqar-
nerat pissusissamisoortoq.
- Pingasuullutik assigiim-
mik. sulipput. Aammami
kommunip nassaamermit
ukiup ataatsip qaangiunnera-
ni pingasuutillugit nassaar-
nerannik akissarsisippai. Ta-
matumuuna pingasuullutik
nassaartuunerat akuersome-
qarpoq. Nuup Kommunea
qanorluunniit ilinerani ani-
ngaasanik piginnittutut nalu-
naarsimanngilaq. Karsimi
aningaasanik amigaateqarsi-
manngilaq. Aningaasat toq-
qortaapput puigugaallutillu,
taamaammallu kommunip
allaffiata kiileriani nassaari-
neqaraluartut kommunip pi-
gisimasinnaanngilai. Taman-
na tunngavigalugu nassaat
nassaaginnaasimapput, inat-
sisillu atuuttut malillugit nas-
saat nassaartumit pineqarsin-
naapput, eqqartuussissuse-
risut marluullutik isumaqar-
put.
300.000 koruuningajaannit
taakkunannga 64.000 koruu-
nit kisimik sinnerussimap-
put. Nassaartunut akissarsi-
sitsisoqareermat, aningaasal-
lu pingajorarterutaat Erik Pe-
tersen-imut tunniunneqareer-
mata kommuni aningaasat
ilaannik karsip kukkunersi-
orneqarneranut aningaasar-
tuutinut matussutissatut atui-
simapput.
- Aningaasat kommunip
piginngilai, taamaammallu
namminneq aningaasartuuti-
minnut atorsinnaanagit, Wil-
helm Dickmeiss oqarpoq.
Kommunip aningaasaatai
- Suliami matumani politi-
mestereqarfik unnerluunne-
qarsinnaanngilaq, eqqartuus-
sissuserisoq Tomas Ilsøe
Andersen, politimestereqar-
fik sinnerlugu takkuttoq er-
seqqissaavoq.
- Unnerluussiisut allagaat
tamarmik Nuup Kommunea-
nut qaatiguuliugaapput, poli-
timesteqarfimmuunngitsoq.
Aamma nassaat pillugit ma-
leruagassani kommuneråd-
imi ilaasortat suliani taa-
maattuni aalajangiinissamut
oqasissaqartitaapput. Taa-
maammat politimestereqar-
fik unnerluutissallugu eqqor-
tuunngilaq. Kommuni kisimi
taamatut pineqarsinnaavoq.
Suliap misissuiffiginerani
politiit suliassartik kisiat
suliaraat.
Aammattaaq Tomas Ilsøe
Andersen-ip tunngavilersui-
nerminni oqaatigaa Jakob
Vetterlain aamma Karl Jo-
hansen 300.000 koruuninga-
jaat ilaannik piumasaqaate-
qamerminni inatsisitigut tun-
ngavissaqanngitsut.
- Aningaasanik nassaartoq
ataasiinnaavoq. Tassaavorlu
Erik Petersen. Marluullutik
najuupput, Eriullu nassaa-
reemerata kingoma puussiap
iluaniittut alakkarsimallugit,
kisiannili aamma allanik
kommunip allaffianiittoqar-
poq. Jakob Vetterlain Karl
Johansen-ilu nassaaqataasu-
tut akuerineqassappata ator-
fillittaaq allat nassaaqataa-
sutut isigisariaqarput.
Tomas Ilsøe Andersen i-
lanngullugu isumaqarnerar-
poq, nassaartoq tassaasoq
kommuni. Sulisut taakku pi-
ngasuullutik kommuni sul-
lippaat.
- Nassaartumut akissarsi-
assaq aammattaaq suliffeqar-
fimmut tunniunneqarsinnaa-
voq, eqqartuussissuserisoq i-
sumaqarpoq.
Isumaqarportaaq aningaa-
sat naalagaaffiup pissarigai.
Inatsimmi ukiunik untritilin-
nik arlalinnik pisoqaassusilik
malillugu piginnittussaati-
taaneq, soorlu nunamik, pi-
ginnittumik nalunaartoqarsi-
matinnagu naalagaaffimmut
tutsinneqartarpoq. Eqqartu-
ussissuserisup paasissutissii-
nera malillugu maleruagas-
saq taanna aammattaaq nas-
saanut tunngatinneqarpoq.
Kommunip pigai
Wilhelm Malling kommunip
eqqartuussissuserisoraa,
taannalu isumaqarpoq ani-
ngaasat nassaatut isigissallu-
git naapertuutinngitsut.
- Kommunip pigai. Sulif-
fimmi taama angitigisumi
qanoq annertutigisumik pigi-
saqamerluni tamatigut ilisi-
maneq ajomarpoq. Kommu-
nip allaffiani nassaartoqar-
poq, kommunillu pigisamin-
nik uppemarsaasariaqamera
naapertuutinngilaq. Tassami
Grønlandsbankip kiileriani
aningaasarparujussuarnik
nassaartoqaraluarpat allamik
piginnittoqarnissaanik oqar-
toqamavianngilaq.
Suliami paasiuminaatsumi
matumani Nunatta Eqqar-
tuussiviata aalajangemera si-
usinnerpaamik junip 15-iani
saqqummiunneqassaaq.
Stadig ingen ejer af de fundne penge i Nuuk
Men både kommunen og finderne gør krav på dem
NUUK(PM) - Mystikken om
de knap 300.000 kroner, der
blev fundet i Nuup Kommu-
neas arkiv i råhusets kælder
den 20. marts 1991, spøger
stadig. Tre ansatte på kom-
munen var i gang med opryd-
ning i fjemarkivet i rådhusets
kælder, da den ene studsede
over en æske uden nogen på-
tegning. Da han åbnede den,
fandt han en pose med
279.700 kroner.
Finderen, Erik Petersen,
var dengang ansat som elev
og afleverede straks pengene
til sine overordnede. Kom-
munen kvitterede for denne
ærlighed og tildelte de tre
findere hver et beløb på
9.323 kroner ved et trakte-
ment i byrådssalen et år efter
fundet.
Kort efter fundet aflevere-
de kommunen de mange
penge til politiet, der efter-
forskede i sagen, for ingen
vidste, hvor pengene kom
fra. Men trods politiets
anstrengelser lykkedes det
ikke at finde en ejermand og
heller ikke i kommunens
regnskaber gennem de sene-
re år fandt man nogle huller,
som pengene kunne have
udfyldt.
Hvis er så pengene? Er de
kommunens, fordi de blev
fundet i et af kommunens
lokaler? Eller er de finder-
nes. Det er et af de store
spørgsmål i en verserende
sag, hvor de to kommunale
medarbejdere, Jørgen Vetter-
lein og Karl Johansen, der
var med finderen, hver gør
krav på en tredjedel af de
279.700 kroner. Det er nem-
lig, hvad Erik Petersen i
1994 fik tilkendt ved en en
dom i Nuuk kredsret, som
senere blev stadfæstet i
landsretten.
Hittegods
Et andet spørgsmål er, om
pengene kan betragtes som
hittegods. Den danske lov-
givning omkring hittegods er
ikke trådt i kraft i Grønland,
og derfor henholdt både
kreds- og landsret sig i deres
domme i 1994 til et gælden-
de regulativ fra 1929. Her
står, at finderen af et stykke
hittegods hare ret til det, hvis
ikke ejeren melder sig inden
et år.
Alligevel havde Erik Pe-
tersen ikke gjort krav på
mere end en tredjedel af de
279.700 kroner. Men nu vil
hans to kammerater altså
have resten.
Både kommunen og politi-
mesterembedet er sagsøgt i
sagen, der blev behandlet i
Landsretten tirsdag 2. juni.
Der vil blive afsagt dom
omkring midten af måneden.
Penge gemt og glemt
Advokaterne Henrik Hey og
Wilhelm Dickmeiss, der re-
præsenterede de to sagsøge-
re, gjorde gældende, at deres
klienter var medfindere af de
mange penge. Derfor mente
de, at det er naturligt, at de
også kræver hver en tredje-
del af de 279.700 kroner.
- De tre var lige gode om
arbejdet. Kommunen tildelte
også alle tre en findeløn, ved
et år efter fundet. Det er en
anderkendelse af, at de alle
tre er lige gode om fundet.
Nuup Kommunea har ikke
på noget tidspunkt meldt sig
som ejer af disse penge. De
har ikke manglet i kassen.
Pengene var gemt og glemt,
derfor kan de ikke tilhøre
kommunen, på trods af de er
fundet i rådhusets kælder.
Derfor er der tale om ægte
hittegods, og efter den gæl-
dende lovgivning tilfalder
hittegodset finderen, mente
de to advokater.
I dag er der kun 64.000
kroner tilbage af de knap
300.000 kroner. Efter udbe-
taling af findeløn og en tred-
jedel af hele summen til Erik
Petersen har kommunen også
brugt nogle af pengene til
dækning af udgifterne til
kasserevisonen.
- Kommunen er ikke ejer
af pengene, og kan derfor
ikke bruge dem til at dække
deres omkostninger, sagde
Wilhelm Dickmeiss.
Kommunens penge
- Politimesterembedet kan
ikke være sagsøgt i denne
sag, understregede advokat
Tomas Ilsøe Andersen, der
mødte for politimesterembe-
det.
- Alle breve der er skrevet
af sagsøgerne er stilet til
Nuup Kommunea, og ikke til
politimesterembedet. Hitte-
godsregulativet peger også
på kommunerådsmedlem-
meme som autoritet til afgø-
relse af den slags sager. Der-
for er politimesterembedet
ikke den rette instans at sag-
søge. Det kan alene være
kommunen. Politiet har bare
udført deres del af jobbet ved
efterforskningen af sagen.
Tomas Ilsøe Andersen
argumenterede også for, at
Jakob Vetterlain og Karl Jo-
hansen ikke juridisk kunne
gøre gøre krav på deres del af
de knap 300.000 kroner.
- Der er kun én finder til
pengene. De to andre var til
stede, og kiggede ned i posen
efter Erik havde fundet den,
men der var også andre til
stede på kommunekontoret.
Hvis Jakob Vetterlain og
Karl Jo-hansen bliver ander-
kendt som medfindere, skal
de andre ansatte også anses
som medfindere.
Tomas Ilsøe Andersen
mente også, at kommunen er
den rette finder af pengene.
De tre ansatte udførte et job
for kommunen og var derved
kommunens forlængede arm.
- Findelønnen kan også
udbetales til en institution
som finder, mener advoka-
ten.
Han mener også, at staten
er den rette ejer af pengene.
For efter en flere hundreder
år gammel lov tilfalder ejen-
domsretten af for eksempel
jord staten, hvis ikke der ikke
melder sig nogen ejermand.
Denne regel omfatter efter-
hånden også hittegods, efter
advokatens oplysninger.
Kommunens ejendom
Wilhelm Malling var kom-
munens advokat, og han me-
ner, det er urimeligt betragte
pengene som hittegods.
- De tilhørte kommunen. I
så stor en institution kan man
ikke altid vide, hvor meget
man har. Det er ikke rimeligt,
at kommunen skal dokumen-
tere for at det er deres ejen-
dom, når dette fund blev
gjort i rådhusets kælder. Hvis
der nu blev fundet rigtig
mange penge i Grønlands-
bankens kælder, vil man nok
heller ikke påstå, at der var
en anden ejermand til kon-
tanterne.
Landsrettens afgørelse i
denne spegede sag bliver
offentliggjort tidligst den 15.
juni.
ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN