Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 09.06.1998, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 09.06.1998, Blaðsíða 3
GRØNLANDSPOSTEN MARLUNNGORNEQ 9. JUNI 1998 • 3 Kommunimi aningaasat nassaat suli inuttaqanngillat Kisianni kommunip nassaartullu namminneq piniarlugit piumasaqarput NUUK(PM) - 300.000 koru- Inatsisileritooq Henrik Hey isumaqarpoq Nuup Kommuneata sulisuni pingasut tamaasaa nassaartutut akilermagit tamanna nassaartuunerannut uppemarsaataasoq. 1992-imi kommunip ataatsimiittarfiani nersorniarneqarmata assilisaq. Advokat Henrik Hey mener, at Nuup Kommunea selv har tilkendegivet, at alle tre ansatte var findere til de 279.700 kroner. Billedet er taget ved traktementet i byrådssalen i 1992. unit, 20. marts 1991-imi Nuup Kommueata toqqorsi- viani nassaarineqartut suli paasineqanngillat. Kommu- nimi sulisut pingasut, kom- munip allaffiata kiileriani toqqorsivimmi torersaassine- ranni sulisut ilaata karseeraq nalunaaqutserneqanngitsoq eqqumiigilersimavaa. Am- maramiuk puussiaq 279.700 koruuninik imalik nassaaraa. Nassaartoq Erik Petersen taamani ilinniartutut atorfe- qarpoq, erngerlunilu ani- ngaasat qullersaminut tunni- ullugit. Nassaamermit ukioq ataaseq qaangiuttoq, kom- munip ataatsimiittarfimmini pillerluni nassaartut pingasut peqqusersuissusiannut qujal- luni tamaasa immikkut 9.323 koruuninik tunivai. Aningaasarpassuit nassaa- rineqatsiaannartut kommu- nip politiinutm suliamik misissuisussanut tunniuppai, aningaasammi suminngaan- neemersut arlaannaataluun- niit ilisimanngimmagit. Naalli politiit ilungersoralu- artut piginnittoq nassaarine- qanngilaq, aammalu ukiuni kingullemi kommunip nalat- sorsuutai aningaasanut taak- kununnga tunngasunik niki- ngasoorfigineqanngillat. Aningaasammi kia pissa- vai? Aningaasat kommunip iniutaasa ilaanni nassaarine- qarmata kommunip pisussaa- nerpai? Imaluunniit nassaar- tut pissanerpaat? Suliami u- tertuarneqalersumi apeqqutit annertuut ilaat taama nipe- qarput, suliamilu tassani kommunimi sulisut nassaar- tumik ilaqarsimasut Jørgen Vetterlein aamma Karl Jo- hansen immikkut 279.700 koruunit pingajorarterutaan- nik piumasaqarput. Tassami Erik Petersen 1994-imi Nuup eqqartuussiviani taamatut tu- nineqarpoq, tamannalu ki- ngusinnerusukkut Nunatta Eqqartuussiviani atuutiinnar- tussanngortitaalluni. Nassaat Apeqqullu alla pinngortoq tassaavoq, aningaasat nas- saatut isigineqarsinnaaner- sut. Nassaat pillugit qallu- naat inatsisaat Kalaallit Nu- nanni atuutilersimanngilaq, taamaammallu illoqarfiup nunattalu eqqartuussiiviisa 1994-imi aalajangiinerminni malittarisassaq atuuttoq 1929-imeersoq tunngavigisi- mavaat. Tassani allassima- voq ukiup ataatsip iluani pi- ginnittoq nalunaarsiman- ngippat nassaartoq nassaami- nik piumasaqarsinnaatitaa- soq. Taamaakkaluartoq Erik Petersen-ip 279.700 koruunit taakku pingajorarterutaan- naanik piumasaqarsimavoq. Maannali kammalaataasa marluusut sinneri piumasari- lerpaat. Kommuni politimestere- qarfillu suliami pineqartumi, marlunngomermi junip aap- paani Nunatta Eqqartuussivi- ani suliarineqartumi unner- luussaapput. Qaammatip qi- teqqunnerata missaani suliaq aalajangiiffigineqassaaq. Aningaasat toqqukkat puigukkallu Eqqartuussissuserisut Henrik Hey aamma Wilhelm Dick- meiss, unnerluussisunut mar- luusunut illersuisuusut, sul- litamik aningaasarpassuarnik nassaaqataasimanerat tun- ngavigaat. Taamaammallu isumaqarnerarput taakkut- taaq 279.700 koruunit pinga- jorarterutaannik piumasaqar- nerat pissusissamisoortoq. - Pingasuullutik assigiim- mik. sulipput. Aammami kommunip nassaamermit ukiup ataatsip qaangiunnera- ni pingasuutillugit nassaar- nerannik akissarsisippai. Ta- matumuuna pingasuullutik nassaartuunerat akuersome- qarpoq. Nuup Kommunea qanorluunniit ilinerani ani- ngaasanik piginnittutut nalu- naarsimanngilaq. Karsimi aningaasanik amigaateqarsi- manngilaq. Aningaasat toq- qortaapput puigugaallutillu, taamaammallu kommunip allaffiata kiileriani nassaari- neqaraluartut kommunip pi- gisimasinnaanngilai. Taman- na tunngavigalugu nassaat nassaaginnaasimapput, inat- sisillu atuuttut malillugit nas- saat nassaartumit pineqarsin- naapput, eqqartuussissuse- risut marluullutik isumaqar- put. 300.000 koruuningajaannit taakkunannga 64.000 koruu- nit kisimik sinnerussimap- put. Nassaartunut akissarsi- sitsisoqareermat, aningaasal- lu pingajorarterutaat Erik Pe- tersen-imut tunniunneqareer- mata kommuni aningaasat ilaannik karsip kukkunersi- orneqarneranut aningaasar- tuutinut matussutissatut atui- simapput. - Aningaasat kommunip piginngilai, taamaammallu namminneq aningaasartuuti- minnut atorsinnaanagit, Wil- helm Dickmeiss oqarpoq. Kommunip aningaasaatai - Suliami matumani politi- mestereqarfik unnerluunne- qarsinnaanngilaq, eqqartuus- sissuserisoq Tomas Ilsøe Andersen, politimestereqar- fik sinnerlugu takkuttoq er- seqqissaavoq. - Unnerluussiisut allagaat tamarmik Nuup Kommunea- nut qaatiguuliugaapput, poli- timesteqarfimmuunngitsoq. Aamma nassaat pillugit ma- leruagassani kommuneråd- imi ilaasortat suliani taa- maattuni aalajangiinissamut oqasissaqartitaapput. Taa- maammat politimestereqar- fik unnerluutissallugu eqqor- tuunngilaq. Kommuni kisimi taamatut pineqarsinnaavoq. Suliap misissuiffiginerani politiit suliassartik kisiat suliaraat. Aammattaaq Tomas Ilsøe Andersen-ip tunngavilersui- nerminni oqaatigaa Jakob Vetterlain aamma Karl Jo- hansen 300.000 koruuninga- jaat ilaannik piumasaqaate- qamerminni inatsisitigut tun- ngavissaqanngitsut. - Aningaasanik nassaartoq ataasiinnaavoq. Tassaavorlu Erik Petersen. Marluullutik najuupput, Eriullu nassaa- reemerata kingoma puussiap iluaniittut alakkarsimallugit, kisiannili aamma allanik kommunip allaffianiittoqar- poq. Jakob Vetterlain Karl Johansen-ilu nassaaqataasu- tut akuerineqassappata ator- fillittaaq allat nassaaqataa- sutut isigisariaqarput. Tomas Ilsøe Andersen i- lanngullugu isumaqarnerar- poq, nassaartoq tassaasoq kommuni. Sulisut taakku pi- ngasuullutik kommuni sul- lippaat. - Nassaartumut akissarsi- assaq aammattaaq suliffeqar- fimmut tunniunneqarsinnaa- voq, eqqartuussissuserisoq i- sumaqarpoq. Isumaqarportaaq aningaa- sat naalagaaffiup pissarigai. Inatsimmi ukiunik untritilin- nik arlalinnik pisoqaassusilik malillugu piginnittussaati- taaneq, soorlu nunamik, pi- ginnittumik nalunaartoqarsi- matinnagu naalagaaffimmut tutsinneqartarpoq. Eqqartu- ussissuserisup paasissutissii- nera malillugu maleruagas- saq taanna aammattaaq nas- saanut tunngatinneqarpoq. Kommunip pigai Wilhelm Malling kommunip eqqartuussissuserisoraa, taannalu isumaqarpoq ani- ngaasat nassaatut isigissallu- git naapertuutinngitsut. - Kommunip pigai. Sulif- fimmi taama angitigisumi qanoq annertutigisumik pigi- saqamerluni tamatigut ilisi- maneq ajomarpoq. Kommu- nip allaffiani nassaartoqar- poq, kommunillu pigisamin- nik uppemarsaasariaqamera naapertuutinngilaq. Tassami Grønlandsbankip kiileriani aningaasarparujussuarnik nassaartoqaraluarpat allamik piginnittoqarnissaanik oqar- toqamavianngilaq. Suliami paasiuminaatsumi matumani Nunatta Eqqar- tuussiviata aalajangemera si- usinnerpaamik junip 15-iani saqqummiunneqassaaq. Stadig ingen ejer af de fundne penge i Nuuk Men både kommunen og finderne gør krav på dem NUUK(PM) - Mystikken om de knap 300.000 kroner, der blev fundet i Nuup Kommu- neas arkiv i råhusets kælder den 20. marts 1991, spøger stadig. Tre ansatte på kom- munen var i gang med opryd- ning i fjemarkivet i rådhusets kælder, da den ene studsede over en æske uden nogen på- tegning. Da han åbnede den, fandt han en pose med 279.700 kroner. Finderen, Erik Petersen, var dengang ansat som elev og afleverede straks pengene til sine overordnede. Kom- munen kvitterede for denne ærlighed og tildelte de tre findere hver et beløb på 9.323 kroner ved et trakte- ment i byrådssalen et år efter fundet. Kort efter fundet aflevere- de kommunen de mange penge til politiet, der efter- forskede i sagen, for ingen vidste, hvor pengene kom fra. Men trods politiets anstrengelser lykkedes det ikke at finde en ejermand og heller ikke i kommunens regnskaber gennem de sene- re år fandt man nogle huller, som pengene kunne have udfyldt. Hvis er så pengene? Er de kommunens, fordi de blev fundet i et af kommunens lokaler? Eller er de finder- nes. Det er et af de store spørgsmål i en verserende sag, hvor de to kommunale medarbejdere, Jørgen Vetter- lein og Karl Johansen, der var med finderen, hver gør krav på en tredjedel af de 279.700 kroner. Det er nem- lig, hvad Erik Petersen i 1994 fik tilkendt ved en en dom i Nuuk kredsret, som senere blev stadfæstet i landsretten. Hittegods Et andet spørgsmål er, om pengene kan betragtes som hittegods. Den danske lov- givning omkring hittegods er ikke trådt i kraft i Grønland, og derfor henholdt både kreds- og landsret sig i deres domme i 1994 til et gælden- de regulativ fra 1929. Her står, at finderen af et stykke hittegods hare ret til det, hvis ikke ejeren melder sig inden et år. Alligevel havde Erik Pe- tersen ikke gjort krav på mere end en tredjedel af de 279.700 kroner. Men nu vil hans to kammerater altså have resten. Både kommunen og politi- mesterembedet er sagsøgt i sagen, der blev behandlet i Landsretten tirsdag 2. juni. Der vil blive afsagt dom omkring midten af måneden. Penge gemt og glemt Advokaterne Henrik Hey og Wilhelm Dickmeiss, der re- præsenterede de to sagsøge- re, gjorde gældende, at deres klienter var medfindere af de mange penge. Derfor mente de, at det er naturligt, at de også kræver hver en tredje- del af de 279.700 kroner. - De tre var lige gode om arbejdet. Kommunen tildelte også alle tre en findeløn, ved et år efter fundet. Det er en anderkendelse af, at de alle tre er lige gode om fundet. Nuup Kommunea har ikke på noget tidspunkt meldt sig som ejer af disse penge. De har ikke manglet i kassen. Pengene var gemt og glemt, derfor kan de ikke tilhøre kommunen, på trods af de er fundet i rådhusets kælder. Derfor er der tale om ægte hittegods, og efter den gæl- dende lovgivning tilfalder hittegodset finderen, mente de to advokater. I dag er der kun 64.000 kroner tilbage af de knap 300.000 kroner. Efter udbe- taling af findeløn og en tred- jedel af hele summen til Erik Petersen har kommunen også brugt nogle af pengene til dækning af udgifterne til kasserevisonen. - Kommunen er ikke ejer af pengene, og kan derfor ikke bruge dem til at dække deres omkostninger, sagde Wilhelm Dickmeiss. Kommunens penge - Politimesterembedet kan ikke være sagsøgt i denne sag, understregede advokat Tomas Ilsøe Andersen, der mødte for politimesterembe- det. - Alle breve der er skrevet af sagsøgerne er stilet til Nuup Kommunea, og ikke til politimesterembedet. Hitte- godsregulativet peger også på kommunerådsmedlem- meme som autoritet til afgø- relse af den slags sager. Der- for er politimesterembedet ikke den rette instans at sag- søge. Det kan alene være kommunen. Politiet har bare udført deres del af jobbet ved efterforskningen af sagen. Tomas Ilsøe Andersen argumenterede også for, at Jakob Vetterlain og Karl Jo- hansen ikke juridisk kunne gøre gøre krav på deres del af de knap 300.000 kroner. - Der er kun én finder til pengene. De to andre var til stede, og kiggede ned i posen efter Erik havde fundet den, men der var også andre til stede på kommunekontoret. Hvis Jakob Vetterlain og Karl Jo-hansen bliver ander- kendt som medfindere, skal de andre ansatte også anses som medfindere. Tomas Ilsøe Andersen mente også, at kommunen er den rette finder af pengene. De tre ansatte udførte et job for kommunen og var derved kommunens forlængede arm. - Findelønnen kan også udbetales til en institution som finder, mener advoka- ten. Han mener også, at staten er den rette ejer af pengene. For efter en flere hundreder år gammel lov tilfalder ejen- domsretten af for eksempel jord staten, hvis ikke der ikke melder sig nogen ejermand. Denne regel omfatter efter- hånden også hittegods, efter advokatens oplysninger. Kommunens ejendom Wilhelm Malling var kom- munens advokat, og han me- ner, det er urimeligt betragte pengene som hittegods. - De tilhørte kommunen. I så stor en institution kan man ikke altid vide, hvor meget man har. Det er ikke rimeligt, at kommunen skal dokumen- tere for at det er deres ejen- dom, når dette fund blev gjort i rådhusets kælder. Hvis der nu blev fundet rigtig mange penge i Grønlands- bankens kælder, vil man nok heller ikke påstå, at der var en anden ejermand til kon- tanterne. Landsrettens afgørelse i denne spegede sag bliver offentliggjort tidligst den 15. juni. ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.