Atuagagdliutit - 09.06.1998, Blaðsíða 14

14 • TIRSDAG 9. JUNI 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Illit isummat / Din mening
Aappaagu landstingimut
qinersissaagut!
Landtingi naggataap tullia-
nik ataatsimeereersimaler-
poq! Qularnanngilarlu qineq-
qusaarneq aallartileriissaa-
raasiit!
Ukiup ingerlanerani - min-
nerunngitsumik ukiortaap
kingomatigut - aningaasanik
aqutsinermut tunngasunik
nersualaarutaanngitsunik a-
tuagassiaatitsigut saqqummi-
ussisoqartaannarpoq. Naak
naalakkersuisut - Nammi-
nersornerusumik naalakker-
suisut - arlaatigut eqqunngin-
nerartaraluaraat tamarmik
eqqunnginnerarneqarsin-
naanngillat.
Siomali allannialunga pi-
lersaartarlunga akornuteqa-
villunga naammassisinnaasi-
manngisara maanna imaale-
reeraluartoq manna isum-
mersorfiginiariga:
Nunatsinniikkallaramali
tusaqqajartagara: naalakker-
suisuvut tulliilu - direktørit -
ukiumut akissarsisartut 1
millionit eqqaanni amerlas-
susilinninngooq - eqqarsar-
nartoqartittaqigakku! Tassa-
mi akissaatit tungaatigut si-
paaqqusiuarlutik imminnut
sipaarunnerarneqarsinnaan-
ngilluinnarmata!
Eqqarsaatigigutsigu nunar-
put Danmarkip naalagaaffia-
nit ima amerlatigisunik ta-
piiffigineqartartoq, pissusis-
samisoorsorilluinnarakku -
taakkuinnaalluunniit pigaan-
ni akissarsiassat ukiumut a-
ngissusii qummut killeqarti-
taassappata! Tassa inuit 30
eqqaanni amerlassusillit 30
millionit tungaannut akissar-
siaqassappata nunap ani-
ngaasarsiornerata procentii-
nik taama amerlatigisunik e-
qungangaarpoq!
Norge uuliasiulemermi ki-
ngomatigut aningaasarissaa-
lersimagaluarluni unnia naa-
lakkersuisui ukiumut akis-
sarsiamikkut qaffasinner-
paaffissalerlugit killeqartin-
neqartut?
Danmarkimi ministerit a-
kissarsiaat angigisassaan-
ngillat, ilami immaqa nunat-
sinni - tapiissuteqarfigisar-
takkaminnit - annerunngitsu-
mik ukiumooqartut?
Nunatsinni aqutsiviit ilar-
passui - peqqinnissaqarfik,
ikiuinermut tunngasut il.il. -
aningaasat atugassatinngooq
ikeqimmata sipaajusaartut,
peqqissariartussat utaqqiu-
artut qularnanngitsumik
aamma timimikkut peqqis-
sutsiminnut ilagitillugu tami-
mikkuttaaq peqqinngiuteqar-
sinnaanissaminnut pissutis-
saqartut - taamalu napparsi-
manerminnut ilasaatigisarlu-
gu - aningaasatigut amikki-
saartinneqartuarput!
Nakorsaqartitsinerup tu-
ngaa singunninganartuaan-
narpoq, ilalumi tusartakkat
malillugit sivisusinnaasartu-
mik allaat illoqarfiit ilaanni
nakorsiarnissamut inerter-
neqartartut, nakorsassaqan-
nginnerooq pissutigalugu!
Nalunngikkaluarutsigu-
luunniit naalakkersuisutta a-
ningaasarsiaat immaqa tas-
suuna annertuumik sunniute-
qarsinnaanngikkaluarnersut,
pissuserissaarnerli aamma
eqqaamallugu equnganeq
taama atsigisoq qissaarna-
qaaq!
Naalakkersuisuvut imma-
qa akissarsiaqqortoorsuartut
imminnut oqaatigiumassann-
gikkaluarpataluunniit nalu-
nanngilaq ukiumuui nunap
nammineq aningaasaqarne-
ranut naleqqunneragassaan-
ngitsut - angivallaartut!!!
Aammami angissusii malun-
narpallaartassapput assigiin-
ngitsunut ingerlatanut tassa-
nilu siulersuinermut immin-
nut nerliuttuamermikkut, i-
malu ukiumut hundrede tu-
sindikkaanik saniatiguuler-
sortuartut, uniorpallaarsi-
manngillat aallaqqaataani
tusatsiartakkanik taasakka!
Naalakkersuisutta ukiuni
arlaqaleqisuni ingerlatat assi-
giinngitsut namminersortunit
ingerlatitaalernissaat eqqar-
tortuarpaat, aamma ingerlatat
namminersortunit pigineqar-
lutillu amerliartomissaannik
tapersersuillutik oqartamer-
mikkut tusamersaartarlutik.
Tamatumanili ikkiilliortutut
illutik malunnartumik suli
pisoqannginnerassagaanni
eqqorsorinarpoq! Ilami isu-
malioqqajaanartarpoq allaat
tamakku ingerlatat siulersor-
neqarneranni pisortaanertik
saniatigoorilluakkanik ani-
ngaasartaqartartoq iluatigi-
suulertaraat, taamalu allori-
aqqinnissaq namminneq ki-
nguarsarlugu!
Tamakku eqqarsaatigiler-
lugit aappaagu qinersinialin-
nginnitsinni misissuiffigeq-
qunaraluarput. Isumaqarpu-
nga inuiaqatigiinnut peqqin-
nartuussasoq Norgemi naa-
lakkersuisut, taamatullu
Danmarkimi naalakkersuisut
ukiumuui saniagut saniati-
goorineqarsinnaasut ilan-
ngullugit sanilliullugit saq-
qummiunneqassasut - inut-
tarsiuinani atorfeqarfinnili
atorfimmi akissarsiat eqqar-
saatigalugit - qinersisartut-
sinnut takutinneqartariaqa-
raluartut procenti qanoq atsi-
gisoq nunatsinni aningaasat
ukiumut Namminersomerul-
lutik Oqartussat aqutaanni
naalakkersuisunit direktøri-
nillu “iluanaarutitut” pissar-
siarneqartamersoq!
Ilinniamertuutsinnut Ilisi-
matusarfimmiunut pilerinas-
sannginnerluni tamakku mi-
sissulertomeqarsinnaanissaat,
qinersinissarlu qanillivallaar-
tinnagu saqqummiullugit?
Naalakkersuisut isornar-
torsiorumasaqaagut - ilami
tamanna ajornanngeqigami
pilerigineqartuartarluni. Mi-
sissuineqartuugaluarpat aam-
ma illua-tungaatigut tusat-
siakkat eqqortuusimanngip-
pata asuli taamatut isumaqar-
nerup eqqortuunnginnera ili-
simalersinnaagaluarparput!
Eqqortuusimappallu kiamita
qineqqusaarutigiumassavaa
taamatut equnganerup atsigi-
sup “naleqqussaavigineqar-
nissaa”!
Inuk sulisoq akissarsiaqar-
tussaavoq, aammalu anner-
tuumik akisussaaffeqartoq
naammaginartunik akissarsi-
aqartussaavoq, kisianni akis-
sarsiat “naalagaaffiup” -
Namminersomerusuni inger-
latsinermi - nunap aningaa-
sarsiorneranut aamma na-
leqquttuusariaqarput, pi-
ngaartumik tappiffigineqar-
tameq suli taama atsigitillu-
gu! Taaneqareersutummi
Norge taama aningaasaris-
saartoq qummut killeqartit-
sissappat, tamannalu ilu-
moorpat, taava equngaval-
laarneq isiginiarnanngine-
rusumik aaqqiivigisariaqar-
sorinarpoq! Avataanit uparu-
arneqarnissaq nuanninngit-
soq aamma ilanngullugu pin-
ngitsoorniartariaqarparput
ajoqutigisinnaagatsigu!
Nunatsinni naalakkersui-
nermi nutaanngorsaaniarner-
mi aningaasatigut aqutsiner-
mi maangaannartitat millio-
nit amerlaqaat “takorluuiner-
liornermit” tunngaveqartut!
Ilaatigullu parteeqamermi
sumut ataneq ikinnguteqar-
nerlu soorluuna erseqqippal-
laamik “iluanaarutaasartoq”,
aammalu peqquteqartumik
kukkuluttornerilluunniit tun-
ngavigalugit tunuartitaasarsi-
magaluaraanni tamakku a-
kissarsiarissaarnartunik ator-
finitseqqitaanissamut akor-
nutaanatik!
Ilamiuna avataanit isigi-
suulluni equnganeqarpallaa-
raangat noqinneq ajomartu-
mik uparuaarusunnarsisar-
toq.
Qinerseqqinnialerpusi!
Uuttuilluarniarniarisi! Soo-
runami aamma parteerisamut
ilumoomermik atuisariaqar-
tartoq, eqqaamasariaqarporli
aamma inuk nammineersin-
naasoq partiimut “inussiaa-
taasariaqanngimmat” - ima-
luunniit taamaattutut periu-
seqartariaqanngimmat! Min-
nerunngitsumik qinertariik-
kanut ilumoorniarnersuaq
sualuginartarpoq, ilami i-
laanni qinersivissaq qanilli-
soq “aqqusinermi sumut ki-
milluunniit taasinissamut
tunngatillugu apersuinermi
qinertariikkanik - naak ilaan-
ni ueqqivissaqqinngikkalual-
laraangata ajornianngissuti-
tut tanngassimaarutaasarlu-
tik! Isumaqamarpoq nutaan-
ngorsaanissaq - ilaatigut aal-
lartilluareersoq - pisariaqar-
tassasoq, sunalu nunatta ilu-
aqutiginerussagaa tamatigut
maluginiarlugu namminis-
sarsiorpallaarata ingerlani-
arta!
Ulluni makkunani agger-
sunilu piffissaagallarnerani
saqqummiussuisariaqarpugut
equngasunut aaqqiissutaasa-
riaqarsorisatsinnik. Naam-
manngilaq uparuartuiinnas-
salluni. aaqqiissutaasariaqar-
tulli aamma ilaasariaqartas-
sapput! Toqqorteriinnassa-
gutta allallu utaqqiinnarlugit
ippinnartut ikilinavianngil-
lat! Tamassa piffissaq nalli-
uppoq!
Ricard Petersen,
Humlebæk
Richard Petersen maanna
Sjælland-imi Humlebæk-imi
najugalik.
Sprogbrag i aviserne
Åbent brev til bestyrelserne
For hvert samfund er medier-
ne af stor betydning. Radio,
TV og aviserne har absolut
stor betydning indenfor ud-
vikling af et folks kultur.
Som kulturbærere har de
naturligvis pligt til at vedli-
geholde landets sprog såle-
des, at de i så henseende sva-
geste i samfundet altid får
den fornødne adgang til
informationer. Men kigger vi
på sprogbrugen i vore to
landsdækkende aviser er dis-
ses vedligehold af det grøn-
landske sprog mangelfuldt
for ikke at at sige afvisende.
Det, jeg her henviser til, er
disse avisers manglende
information om TV-udsen-
deloser på landets egentlige
sprog, idet kun redaktørernes
sprog benyttes her ved disse
vigtige informationer.
Den del af befolkningen,
som ikke behersker det dan-
ske, er blevet skubbet til side.
Først får de ingen informati-
on om danskesprogede ud-
sendelser og bagefter har de
ingen mulighed for at følge
med i selve udsendelsen.
Hvad er årsagen til denne
diskrimination?
Jeg vil sætte pris på, hvis
bestyrelsesformændene for
de tre institutioner vil besva-
re spørgsmålet.
Inuulluaqqusillunga.
Thue Christiansen
Kære Thue Christiansen
Denne sag har ikke noget at
gøre med, hvilket sprog,
redaktøren taler. Hvis jeg har
forstået dit spørgsmål kor-
rekt, handler det om forhånd-
somtalerne af de enkelte
udsendelser i TV-program-
met.
Praksis har i mange år
været, at KNR har sendt
deres TV-programmer på en
diskette til AG, som har trykt
dem med nogle få redaktio-
nelle ændringer. Reglen har
været, at grønlandske udsen-
delser omtales på grønlandsk
og danske på dansk. Det er
KNR, der leverer disse omta-
ler, og vi trykker dem som en
service for læserne.
Men jeg er enig med dig,
hvis du mener, at der bør
være en grønlandsk omtale
af de danske TV-program-
mer, fordi det ville gøre det
lettere for grønlandsksproge-
de seere at følge med. Des-
værre har vi af ressource-
mæssige grunde været nødt
til at vælge at følge KNR’s
egen sprogpolitik på områ-
det.
Som jeg har forstået det, er
det i øvrigt sådan, at indhol-
det i en del af de faste grøn-
landske udsendelser ikke er
kendt på programlægnings-
tidspunktet, hvorfor det ikke
er muligt at omtale dem.
Der er altså ikke tale om
forskelsbehandling. AG brin-
ger alle de grønlandskspro-
gede foromtaler, som vi får
til rådighed.
P.S.: Dit brev er sendt
videre til AG’s
bestyrelsesformand.
Kritik af landstingets
lufthavnsdebat
Mandag den 11/5-98 drøfte-
de landstinget de kommende
landingsbaner, der bliver an-
lagt i landet, og i den forbin-
delse var der flere partier, der
satte spørgsmålstegn ved for-
længelse af landingsbanen i
Ilulissat, mens de gjorde op-
mærksom på, at den nye lan-
dingsbane i Aasiaat eventuelt
kan forlænges til Atlantluft-
havn.
Vi er en flok 12.u-elever,
der går i Atuarfik Mathias
Storch, og vi mener, at det vil
være mere hensigtsmæssig,
hvis landingsbanen i Ilulissat
forlænges i stedet for. Byen
Ilulissat har mangeårige erfa-
ringer med hensyn til turis-
me, og har udviklet dette
erhverv, der har medført po-
pularitet i andre lande. Ilulis-
sat har i forvejen tilstrække-
lige overnatningsmuligheder
til turisterne, og har allerede
planer om at udvide kapaci-
teten yderligere. Turismen i
Ilulissat har båret frugt, og
det kan allerede nu mærkes
på landets økonomi. Er der
overhovedet overnatnings-
muligheder i Aasiaat, hvis
landingsbanen bliver forlæn-
get der? Der findes p.t. ingen
muligheder af den art, mens
de allerede eksisterer her i
Ilulissat. Der er jo anlagt en
del i årenes løb.
Gennem de seneste år, er
der flere og flere turister, der
udtrykker deres ønsker om at
rejse direkte til deres distina-
tioner i løbet af kort tid, uden
at de behøver at overnatte
undervejs. Som bekendt er
Ilulissat den største fiskepro-
duktionsby i Nordgrønland.
Hvis fiskeeksporten skal gå
hurtigere, så kunderne mod-
tager varerne, mens de er fri-
ske, er det nødvendigt, at lan-
dingsbanen i Ilulissat forlæn-
ges, og derved vil det være
med til at skabe mere gavn til
Grønlands økonomi.
Derfor vil vi opfordre par-
tierne om at realisere ønsket
om forlængelse af landings-
banen i Ilulissat.
12.u i Atuarfik Mathias
Storch, Ilulissat
ASS J FOTO: KNUD JOSEFSEM