Atuagagdliutit - 09.06.1998, Blaðsíða 6

6 • TIRSDAG 9. JUNI 1998
ATUAGAGDLIUTIT
assersuineq
ajortoortitsivoq
RAL usingiarsinnaanngilaq, takornarissanik
kiffartuussiuminaappoq
(JB) - Ilulissat talittarfianik
assersuineq unitsinneqarpoq,
AG-lu tallimanngornermi
aviisiliomerup matuma naa-
nerani aalisartut aalisariale-
reerput. Tallimanngornerup
ingerlanerani KNAPK aam-
ma Royal Greenland na-
joqqutassaminnik isumaqati-
giissuteqarput, tunngaviusu-
mik isumaqatigiissummut
taarsiullugu, taannalu arlalit-
sigut allannguuteqarpoq, aa-
lisartut Ilulissat talittarfianik
assersuiunnaarnissaminnut
piumasaqaataat naapertorlu-
git-
Tamalli nuannersuinnaan-
ngillat. Assersuineq inatsisi-
nik unioqqutitsineruvoq, ki-
ngunerilu iluliarmiunut ma-
lunnarluarsimapput. Royal
Arctic Line illoqarfimmut
apuullu usingiarsinnaan-
ngilaq, akunnerillu qilingilu-
at avataani utaqqigaluarsin-
narluni allanut ingerlaqqiin-
narpoq, aatsaallu 13. juni Ilu-
lissanut usingiariartoqqissin-
naalluni.
- Junip aappaani paasitin-
neqarpugut assersuineq pivi-
usunngulersoq, angallanner-
mut pisortaq Michael Om-
strup Jensen, Royal Arctic
Line, oqarpoq, - ingerlaan-
narlu aalajangerpugut asser-
suineq akomuseriamiarnagu.
Politiinut tusamiaavugut qa-
noq iliorsinnaanerluta. Akis-
sutaavoq assersuineq assili-
neqarlunilu nalunaarsorne-
qassasoq, pisullu utaqqigal-
lameqassasut.
- Assersuineq ilissinnut
qanoq kinguneqarpa?
- Usingiarsinnaannginnatta
kiffartuussagut aperaagut qa-
noq iliorniarnersut. Ilaasa
Nuummi usingiaannaqqu-
vaatigut, allalli Sisimiunit ti-
kittoqarnissaaq utaqqiinna-
rusukkaat.
Takomarissat
Ilulissat talittarfiannik asser-
suinermi puttasut ilanngun-
neqarput, taakku takomaris-
sanik angallassinermi aallar-
fiusartut, takornarissanulli
angallassissutaasartut alla-
mut nuunneqarput, kingorna-
lu takomariartitsivik akue-
rineqarpoq aalisariutinut ta-
littarfik alla assersugaanngit-
soq atorsinnaagaat. Taamaat-
tumik takomarissat naamma-
ginartumik kiffartuunneqar-
sinnaasimapput, naak tamar-
mik angallatit assersuisut
ajornaatsuinnaanngitsumik
qaangeriarlugit umiarsuar-
mut ikaarsinnaanngitsut.
Politimesterip tullia John
Kølbæk AG-mut oqarpoq,
qularutissaanngitsoq asser-
suineq inatsisinik unioqqu-
titsinerusoq. Maleruagassat
arlallit inioqqutinneqarput,
ilaatigut pinerluttulerinermut
inatsit, politiilli suli aalaja-
nginngillaq qanoq iliuuse-
qartoqarumaarneranik.
Pisut ilaatigut politikkimut
attuumassuteqarput, politiil-
lu iluliarmiunut tusamiaaga-
mik paasivaat aalisartut ilaa-
tigut paasineqarsinnaasut.
- Taamaattumik utaqqi-
maarnissarput aalajangiup-
Ilulissat talittarfianik assersuineq. Ilulissat talittarfiata iluatungaanut
pulasoqarsinnaanngilaq. Takornarissanik angallassinermut akornutaavoq.
Blokaden af havnen i Ilulissat. Det blev ikke tilladt at sejle til den indre del af havnen.
Det gav besvær for turistsejladsen.
parput, filmiliat assilissallu
atorlugit assersueqataasut ar-
laatigut iliorfigineqarsinnaa-
nerat eqqarsaatigalugu atus-
savagut.
Isumaqatigiissut
Royal Greenlandimi quller-
sat allattaat Niels Bjerre-
gaard AG-mut oqaluttuarpoq
KNAPK-mi najoqqutassatut
isumaqatigiittoqartoq. Na-
joqqutassatut isumaqatigiis-
summi aalisartut kissaataat
Blokaden af havnen i Ilulissat
gav problemer på flere fronter
RAL kunne ikke lodse, og det blev besværligt at servicere turisterne
(JB) - Blokaden af havnen i
Ilulissat er afblæst, og fisker-
ne var begyndt at sejle på
plads, da AG fredag lukkede
denne del af avisen. I løbet af
fredagen indgik KNAPK og
Royal Greenland en ny ram-
meaftale til afløsning af den
opsagte hovedaftale, og den
indeholdt de indrømmelser,
som fiskerne krævede for at
opløse spærringen af havnen.
Men det er ikke just en sol-
strålehistorie. Der er tale om
en ulovlig blokade af hav-
nen, og følgerne har været
mærkbare for borgerne i
byen. Royal Arctic Line blev
forhindret i at sejle ind til
byen og losse og måtte efter
ni timers ventetid på reden
sejle videre for først at vende
tilbage til Ilulissat med god-
set 13. juni.
- Den anden juni fik vi
besked om, at blokaden var
en realitet, fortæller operati-
onschef Michael Ormstrup
Jensen, fra Royal Arctic
Line, - og vi bestemte os med
det samme for, at vi ikke vil-
le gå fysisk ind i blokaden. I
stedet henvendte vi os til
politiet for at høre, hvordan
det ville takle sagen. Reakti-
onen var, at man ville foto-
grafere og registrere bloka-
den og i øvrigt afvente begi-
venhederne.
- Hvad har blokaden bety-
det for jer?
- Den betød, at vi ikke
kunne losse, og vi henvendte
os derfor til kunderne for at
høre, hvordan de ønskede, at
vi skulle håndtere godset.
Nogle foretrak at få losset i
Nuuk, mens andre ønskede at
vente til næste anløb i Sisi-
miut.
T urist-problemer
Blokaden af havnen i Ilulis-
sat omfattede også den pon-
tonbro, som anvendes til turi-
stsejlads, men det lykkedes
at flytte turistbådene til en
nødhavn i nærheden, og
senere fik turistkontoret tilla-
delse til at anvende fiskekaj
to, der ligger uden for den
blokerede del af havnen. Det
er derfor lykkedes at betjene
turisterne nogenlunde til-
fredsstillende, selvom det
ikke var alle, der havde det
lige let med at forcere flere
andre fartøjer, før de kom
ombord på skibet.
Vicepolitimester John
Kølbæk siger til AG, at der
uden tvivl er tale om en ulov-
lig aktion. Den overtræder
flere paragraffer, blandt
andet i kriminalloven, men
endnu har politiet ikke taget
stilling til, hvordan det vil
forholde sig til sagen.
Politiet mener, der er et
vist politisk forløb i sagen og
forhørte sig derfor hos bor-
gerne i Ilulissat, hvor det fik
den opfattelse, at der var en
vis forståelse for fiskernes
aktion.
- Vi bestemte os derfor til
at forholde os afventende og
filmede og fotograferede de
involverede i blokaden med
henblik på et eventuelt sene-
re sagsforløb.
Ny rammeaftale
Direktionssekretær Niels
Bjerregaard fra Royal Green-
land fortæller til AG, at der
er indgået en ny rammeaftale
med KNAPK. Indholdet af
rammeaftalen imødekom
fiskernes ønsker og gav
anledning til at ophæve blok-
aden.
Den direkte anledning af
blokaden var hjemmestyrets
beslutning om bortfald af
indhandlingstilskuddet på
rejer og hellefisk (udførligt
omtalt i sidste AG - red.),
men hjemmestyret skød bol-
den videre til KNAPK og
Royal Greenland. Den nye
rammeftale mellem de to
parter træder i stedet for den
opsagte hovedaftale, og rum-
mer blandt andet mulighed
for, at Royal Greenland kan
agere lokalt i forholdet til
KNAPK - ikke bare ved-
rørende priser, men også en
række andre forhold.
Aktuelt betød rammeafta-
len desuden, at Royal Green-
land lukkede det hul, der
opstod efter beslutningen om
at fjerne indhandlingstil-
skuddet. Men det er en mid-
lertidig prisaftale, som gen-
nem lokale aftaler kan revi-
deres løbende.
Tilfredshed
I KNAPK er man tilfreds
med sagens forløb, og sekre-
tariatschef Aalunnguaq
Olsen bekræfter overfor AG,
at det var den nye rammeaf-
tale, der fik fiskerne i Ilulis-
sat til at opgive blokaden af
havnen. Samtidig har fisker-
ne i Ikerasak og Tasiusaq
øjeblikkeligt genoptaget ind-
handlingen til deres respekti-
ve fabrikker.
Aalunnguaq Olsen fortæl-
ler i øvrigt, at der er sket det
historiske, at en borgmester
på kysten (det var ikke Ilul-
lissats) har sendt en lykønsk-
ning til organisationen for
det gode resultat af kampen.
Men der er andre, der ikke
stemmer i med jubel. Blandet
de mennesker, der blev ramt
af den ulovlige blokade af
havnen i Ilulissat. For ganske
mange er der tale om økono-
miske konsekvenser, sages-
løse mennesker, der blot har
kunnet optræde som tilskue-
re til den dramatiske aktion,
men som ikke forstår, hvor-
for netop de skal rammes af
en uoverensstemmelse mel-
lem landsstyremedlemmet
for fisk, Paaviaaraq Heil-
mann og KNAPK’s medlem-
mer.
naaperiameqarput, tamanna-
lu assersuinermik unitsitsis-
sutaavoq.
Assersuinermut peqqutaa-
soq tassaavoq raajat qaleral-
lillu tunisaaneranni tapiissu-
tip peemera (AG-mi kingul-
lermi sukumertumik eqqartu-
gaq - aaqq.) namminersor-
nerusuulli KNAPK aamma
Royal Greenland suliniaqqu-
aat. Najoqqutassatut isuma-
qatigiissutip tunngaviusumik
isumaqatigiissutip taartigaa,
ilaatigullu aalajangerneqar-
poq Royal Greenland illoqar-
fikkaani KNAPK sinnerlugu
iliuuseqarsinnaaneranut peri-
arfissinneqarpoq - akitiguin-
naanngitsoq, aammali pissut-
sit allat eqqarsaatigalugit.
Isumaqatigiissummilu
maanna pisuni kinguneqar-
poq, Royal Greenlandip
namminersornerusut aalaja-
ngigaat allanngortissinnaal-
lugu, tassa tunisinermi tapiis-
sutit. Akitigulli isumaqati-
giissuuteqartoqarpoq, illo-
qarfikkaani ingerlaavartumik
nutarteresoqarsinnaaneranik.
Iluarusunneq
KNAPK aalajangikkanut ilu-
arusuttoqarpoq, allaffeqar-
fimmilu pisortaq Aalunngu-
aq Olsen AG-mut uppernar-
saavoq najoqqutassatut isu-
maqatigiissut peqqutaalluni
iluliarmiut talittarfimmik as-
sersuijunnaartut. Tamatu-
munngalu ilutigitillugu Ike-
rasammi Tasiusamilu aali-
sartut tunitsivimminnut tuni-
seqqilerput.
Aalunnguaq Olsen oqalut-
tuarpoq oqaluttuarisaanermi
ima malunnaateqartoq sine-
rissami borgmesterit ilaat
(Ilulissaniinngitsoq) kattuffi-
up sorsuuteqarluni angusa-
qarluarneranik pilluaqqusi-
soq.
Allalli nuannaaqataanngil-
lat. Tassaapput Ilulissani ta-
littarfiup assersugaaneranit
eqqugaasut. Arlalippassuar-
nut aningaasatigut kinguner-
luppoq, inuit pisuussuteqan-
ngitsut, iliomermut ingasat-
tumut isiginnaartuuinnarput,
aammalu paasinnissinnaan-
ngitsut sooq aalisarnermut
naalakkersuisup Paaviaaraq
Heilmann-ip KNAPK-llu i-
laasortaasa aaqqiagiinngin-
nerannit eqqugaassallutik.
KNAPK-p allajfeqarfiani pisortaq Aalunnguaq Olsen
oqarpoq aalisartut piniartullu kattujfiata Ilulissani
aalisartut talittarfimmik assersuinerat tapersersorsimagaat.
Sekretariatschef Aalunnguaq Olsen, KNAPK, siger,
at fisker- og fangerorganisationen støttede fiskernes
aktion i Ilulissat.
Ilulissat talittarfianik
ASSJ FOTO: VMR ASS./FOTO: B. PORSGAARD