Atuagagdliutit - 09.06.1998, Blaðsíða 7

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 9. JUNI 1998 • 7
Royal Greenland ukiup affaa
siulleq naligiissitsivoq
Ukiup sinnera 100 millioner kroner pitsanngoriaataassaaq aappaagu
millionerpaalunnik sinneqartuussamaarlutik
(JB) - Royal Greenland illu-
atungaanut aallariasaarpoq,
piginneqatigiiffissuulli ukiu-
mut sinneqartoorutissat mil-
lionerpaaluit suli qaqugorsu-
armut anguniassavai
Taamaattorli ukiup affaani
siullermi matumani siorna-
mut naleqqiullugu 100 milli-
oner kroninik pitanngoriar-
toqarpoq. Sioma ukiup affaa
siulleq 110,4 millioninik
amigartoorput. Ukioq manna
amigartoorutit 12,3-upput -
pitsanngoriaat 100 million
kroningajaat.
Pisortat qullersaat Ole
Ramlau-Hansen tullersor-
taalu Lars Emil Johansen
angusat tulluusimaarutigine-
rat isertuutinngilaat, oqarne-
rattullu nunat allat aningaa-
saataasa iluanaarutaannit
pinngilaq, ingerlatsinermili
pitsanngoriaatit.
Sioma ukiup affaanut siul-
liullermut naleqqiullugu akit
pitsaanerupput tunisallu pat-
ajaannerullutik, siuariaam-
mulli peqqutaanerupput i-
ngerlatsinermut suleriallaq-
qinnerunermullu pitsaariaat-
sit, ukiup naanerani naatsor-
suutini naligiissitsinissamut
ilimanartitsisuusut.
Ajunnginnerusinnaavoq
- Taamaalilluta ukiuni atuga-
rissaarfitsinnut utissaagut,
pisortat qullersaat Ole Ram-
lau-Hansen ippassigami tu-
sagassiortunik katersuutsitsi-
nermi oqarpoq. - Sulili ta-
manna naammanngilaq.
Taamaattorli Royal Green-
landip iluaraa allanngortiteri-
nerup ingerlatilernera suli
sunniutinngitsoq taama a-
ngusaqarsinnaagami.
Royal Greenlandip iluaraa
allanngortiterinera kingune-
qassaaq ingerlaavartumik i-
ngerlatsinermi angusarisas-
sai 150-200 millioner angus-
arnissai, suliffeqarfissuup
siunissami alliartortuarnissaa
akiliisinnaajuarnissaalu qu-
lamaamiarlugit.
Nunami suliffiit eqqarsaa-
tigalugit tunisassioriaaseq pi-
tsanngoriarsimaqaaq, paar-
lattuanik kilisaatit angusaat
naammaginarnani. Pisari-
sartakkat pitsaassutsimikkut
angissutsimikkullu suli al-
lanngoraqaat.
Ilanngaareerluni angusat
pitsaanerannut peqqutaavoq
qanga taarsigassaasimasut
taarserneqareermata, kili-
saallu piginneqataaffigisami
Ice Trawl Greenlandimeer-
soq tunineqarsimammat.
Taakku illoriillutik 11 milli-
oner kroninik iluarseriaa-
taapput.
Aningaasanik tigoriaan-
namik pigisaqarneq aamma
pitsanngoriarpoq, taarsigas-
sallu 225 millioner kroninik
ikileriarput 2,4 milliardin-
ngorlutik.
Pissutsit allat
Lars Emil Johasen-ip erseq-
qissarpaa ukiup affaani naat-
sorsuutit sunnemeqartut pis-
sutsit avataaneersut aalassat-
sitsisimanngimmata. Akit
naammaginarsimapput, nu-
nallu allat aningaasaat pata-
jaassimallutik. - Angusanulli
peqqutaanersaapput suliffis-
suami sulisut, kilisaammiut
kiisalu niuemermik immik-
koortortami sulisut, kajumis-
suseqarluarludk suliamik pit-
saaninngornissaannut sulisi-
masut.
- Maannakkorpiaq periar-
Royal Greenland skabte
nul-resultat første halvår
Nu gælder det en forbedring på 100 millioner kroner resten af regnskabsåret,
og næste regnskabsår skal overskuddet være et trecifret millionbeløb
(JB) - Royal Greenland har
vendt bøtten, men der er sta-
dig langt igen til de overskud
på flere hundrede millioner
om året, som koncernen skal
stile imod.
Alligevel er det lykkedes
at forbedre indeværende
regnskabsårs halvsårsresultat
med 100 millioner i forhold
til året før. Da var halvårsre-
sultatet et underskud på
110,4 millioner. 1 år er un-
derskuddet 12,3 - altså en
forbedring på lige knap 100
millioner kroner.
Koncemchef Ole Ramlau-
Hansen og hans vicekon-
cemchef Lars Emil Johansen
havde da heller ikke let ved
at skjule deres tilfredshed
med resultatet, som de siger
ikke skyldes held på valuta-
området eller lignende, men
regulære driftsforbedringer.
Priserne har været bedre
og leverancerne mere konti-
nuerlige end i forrige halvår-
sregnskab, men fremgangen
skyldes især regulære drifts-
og produktivitetsforbedrin-
ger, der begrunder forvent-
ningerne om et nul-resultat
ved regnskabsårets udløb.
Godt, men ikke godt nok
- Dermed er vi tilbage, hvor
vi var i de gode år, sagde
koncernchef Ole Ramlau-
Hansen på et pressemøde
forleden. - Men det er endnu
ikke godt nok.
Alligevel er Royal Green-
land tilfreds med at kunne
præstere et nul-resultat alle-
rede før, virkningerne af den
igangsatte omstrukturering
er slået igennem
Royal Greenlands omfat-
tende omstrukturering skal
føre til en varrig forbedring
af driftsresultatet i størrelses-
ordenen 150 til 200 millioner
for at sikre koncernens frem-
tidige vækst og konsolide-
ring.
På landsiden har der som
sagt været et bedre produkti-
onsforløb med høj effektivi-
tet, mens trawlerfiskeriet
ikke har været tilfredsstillen-
de. Fangsterne er fortsat me-
get svingende i kvalitet og
størrelse.
Nettoresultatet er påvirket
gunstigt af, at et tidligere af-
skrevet ertatsningsbeløb er
indbetalt, og at en trawler i
datterselskabet Ice Trawl er
solgt. De to forhold påvirker
resultatet positivt med små
11 millioner kroner.
Også likviditeten har ud-
viklet sig tilfredsstillende, og
gælden er nedbragt med 225
millioner kroner til 2,4 milli-
arder.
Rolige ydre forhold
Lars Emil Johasen understre-
gede, at det halve regnskab-
sår har været præget af, at de
ydre forhold ikke har skabt
uro. Priserne har været rime-
lige, og valutaerne har for-
holdt sig nogenlunde roligt. -
Men først og fremmest skyl-
des resultatet medarbejderne
på fabrikkerne, på trawlerne
og i salgsafdelingen, som
danske storkonflik har kostet
koncernen en halv snes milli-
oner.
Pisortat qullersaat Ole
Ramlau isumaqarpoq raajat
akii ukioq manna Island-ip
aalangernavianngikkai.
Koncemchef Ole Ramlau-
Hansen mener ikke, Island
kommer til at påvirke reje-
priserne i år.
med ihærdig iver har arbej-
det for at forbedre kvaliteten
af deres arbejde.
- Med de odds, vi har i øje-
blikket, er der en rimelig
chance for et nul-resultat ved
regnskabsårets afslutning,
sagde Lars Emil Johansen. -
Men for at opnå det, skal vi
altså forbedre resultatet med
endnu en million i andet
regnskabsår.
- Næste år skulle vi så ger-
ne opnå et resultat i hundrede
millioner kroners klassen,
sagde vicekoncernchefen.
Han oplyste også, at den
Island får ingen
indflydelse
På spørgsmålet om, hvorvidt
islændingenes rejefiskeri
endnu engang kan påvirke
rejepriserne og Royal Green-
lands resultater, svarede kon-
cernledelsen, at det regner
man ikke med.
- Der er et rimelig godt
fiskeri på Flemmesh Cap i
øjeblikket, sagde Ole Ram-
lau Hansen, - men det er ikke
i en størrelsesorden, der
kommer til at påvirke priser-
ne mærkbart. Lagrene af
rejer er ikke så store, at de
begrunder en frygt for falde-
ne priser.
- Men om de falder til
næste år, ved vi ikke noget
om, sagde Ole Ramlau-Han-
sen. - Intet varer evigt, og vi
har erfaring for, at tingene på
lidt længere sigt ændrer sig.
Men som det er lige nu, hvor
Island har et maksimum-
fiskeri, er der nogenlunde
styr på det.
Vicekoncernchefen lagde
vægt på, at virksomheden fra
top til bund skal fokusere på
kvalitet og forretning. - Vi
skal være verdensmestre i
kvalitet og pengemageri, un-
derstregede han.
Qullersap tulliata Lars Emil Johansenip kissaatigaa Royal
Greenland pitsaassutimik aningaasarsiornermilu
aallussinermi nunarsuarmi pitsaanerpaassasoq.
Vicekoncemchef Lars Emil Johansen vil have Royal Green-
land til at være verdensmestre i kvalitet og pengemageri.
fissagut naapertorlugit naat-
sorsuutigisinnaavarput ukiup
naanerani naatsorsuutigut
naligiississinnaallugit, Lars
Emil Johansen oqarpoq. -
Tamannali anguniassagutsi-
gu aappaagumut naatsorsuu-
titsinni angusagut millioni-
mik ataatsimik pitsanngortit-
tariaqarpagut.
- Aappaagu angusagutsin-
ni 100 millioner kronit angu-
sariaqarpagut, qullersat tul-
lersortaat oqarpoq.
llisimatitsissutigaattaaq
qallunaat suliumajunnaamer-
suat suliffeqarfissuup 10 mil-
lionit missaanik aningaasaa-
jaatigisimagaa.
Island
sunniuteqassanngilaq
Islandimiut raajarniarnerat
raajat akiinut Royal Green-
landillu angusaannut qanoq
sunniuteqassanersoq aperi-
neqaramik qullersat taamaas-
sangatinngilaat.
- Flemish Cap-imi aalisar-
neq maanna ingerlalluarpoq,
Ole Ramlau-Hansen oqar-
poq, - imatulli ingasatsigin-
ngilaq akinut malunniutaa-
sinnaalluni. Maanna raajanik
uninngasuutit ima amerlati-
ginngillat akikilliliinissamut
ernumassutigisassaanani.
- Aappaagu akikilliliinis-
sanersut ilisimanngilarput,
Ole Ramlau-Hansen oqar-
poq. - Sunaluunniit naas-
saanngitsumut atuuttanngi-
laq, misigisareerparpullu pif-
fissap ingerlanerani allan-
ngortoqartartoq. Maannali
Islandimiut pisarisinnaasaasa
killilerneqamerini malinnaa-
sinnaavugut.
Tullersat tullersortaata er-
seqqissarpaa suliffeqarfiup
tamarmi pitsaassuseq niuer-
niamerlu pingaartissagaat. -
Pitsaassutsimik aningaasarsi-
omermillu aallussinermi nu-
narsuarmi pitsaanerpaassaa-
gut, erseqqissaavoq.
Uddannelse til Alkolog
Den nye 2-årige uddannelse indkalder ansøgere til optagelse på
uddannelsen, til arbejde med behandling og afvænning af men-
nesker der er blevet afhængige af alkohol.
Uddannelsens mål er at gennemføre en kvalificeret uddannelse
af alkologer på grundlag af Minnesotamodellens principper.
Uddannelsen er modulopbygget, med tværfaglige teoretiske
studier og med deltagelse i længerevarende praktikophold på
anerkendte behandlingssteder i ind- og udland.
Studiet omfatter stopprøver og eksamen med certificering ved
afslutningen af 4. semester. Undervisningen starter mandag
den 31. august 1998.
Tilmelding sker på ansøgningsskema, som kan rekvireres ved
henvendelse til:
Alkologuddannelsen i Danmark
Vestergade 20 - 1455 København K.
Tlf. (009 45) 33 93 77 78 - Fax: (009 45) 33 93 60 68.
Ønsker du yderligere oplysninger, så ring på telefon (009 45)
33 93 77 78. '
Ansøgningsfristen er mandag den 8. juni 1998.
Den selvejende Institution Alkologuddannelsen i Danmark
Vestergade 20,1455 København K
danmark
ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN