Atuagagdliutit - 14.07.1998, Qupperneq 4

4 • TIRSDAG 14. JULI 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Ingen ændring i
rensdyrkvoten
3.680 rensdyr må i år lade livet,
mens moskusoksekvoten blot er på 500
NUUK(LRH) - Hverken
KNAPK eller KANUKOKA
har fået noget ud af deres
klager over, at de ikke blev
rådført i forbindelse med det-
te års kvotefastsættelse for
rensdyr.
I sidste uge modtog
KANUKOKA brev fra
landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt om, at der ikke bli-
ver ændret på fastsættelsen
af dette års rensdyrkvote,
som bliver på 3.600 dyr i
Midtgrønland og 80 dyr på
Nuussuaq-halvøen. Brevet
var et svar på KANUKOKAs
anke over, at rendyrkvoten
ifølge landsforeningen var
sat for lavt.
Formand for KANUKO-
KA, Edvard Møller, har
overfor landsstyret udtrykt
alvorlig utilfredshed over, at
man fra hjemmestyrets side
har fraviget mangeårig tradi-
tion med, at landsforeningen
og KNAPK høres forinden
landsstyret bestemmer årets
kvotestørrelse.
Edvard Møller gjorde
landsstyret opmærksom på,
at landsforeningen ikke er
enig i Naturinstituttets råd-
givning.
Borgernes opfattelse
- Det er landsforeningens
opfattelse, at rensdyrjagten i
1996 og 1997 overbevisende
har bekræftet borgernes og
fangernes, overbevisning
om, at rendyrbestanden er
betydelig større end Naturin-
situttet har kunnet skønne,
siger Edvard Møller, som har
anmodet landsstyreforman-
den om at arbejde for en gen-
vurdering af beslutningen
om årets kvotestørrelse, så
årets kvote kunne øges og så
i mere rimelig overensstem-
melse med borgernes opfat-
telse.
I sidste uge modtog
KANUKOKA et brev, hvori
anmodningen blev afvist.
- Vi har ikke modtaget
noget materiale, som viser, at
der skulle være grund til at
ændre vores opfattelse af
hvor stor rensdyrkvoten skal
være i år, siger Jonathan
Motzfeldt.
- Vi har truffet beslutning
ud fra biologer og andre vi-
denskabsfolks vurderinger,
og jeg ser ingen grund til at
ændre på det nu. Derfor bli-
ver der ikke ændret på kvote-
størrelsen på rensdyr, siger
Jonathan Motzfeldt.
Rendyr og moskos
15. august kan jægere og fri-
tidsjægere dermed gå igang
med at nedlægge 3.600 rend-
syr i Midtgrønland og 80
rensdyr på Nuussuaq-halv-
øen. Samtidig har landsstyret
besluttet, at moskoskvoten
for i år skal være på 500 dyr.
75 procent af den samlede
kvote både for rensdyr og
moskusokser går til jægere
med erhvervsjagtbevis, mens
de resterende 25 procent bli-
ver fordelt blandt ansøgere
med fritidsjagtbevis.
I Paamiut kan erhvervs-
jægere således nedlægge 323
dyr, mens fritidsjægere kan
fange 108.
I Nuuk bliver de 1125
rensdyr fordelt med 844 til
erhversjægere og 281 til fri-
tidsjægere. Samtidig får
Nuuk 18 moskosokser til for-
deling.
I Maniitsoq og Sisimiut
får erhvervsjægeme lov til at
skyde 521 dyr og fritids-
jægerne 173 dyr. Mens Ma-
niitsoq får 165 moskosokser
får Sisimiut 75 til fordeling.
Til Kangerlussuaq er der
afsat 14 rensdyr til fritids-
jægere og fire moskosokser
til fordeling.
Kangaatsiaq får 151 rens-
dyr til erhvervsjægere, 20 til
fritidsjægere og otte mosko-
sokser.
1 Aasiaat er der afsat 100
rendsyr til erhvervsjægere og
33 til fritidsjægere, ligesom
kommunen får otte mosko-
sokser.
Qasigiannguit og Qeqer-
tarsuaq har hver fået tildelt
85 rensdyr, som fordeles
med 64 til erhvervsjægere og
21 til fritidsjægere. Mens
Qasigiannguit får otte
moskosokser er der kun afsat
seks til Qeqertarsuaq.
I Ilulissat bliver de 153
rensdyr fordelt med 115 til
erhvervsjægere og 38 til fri-
tidsjægere. Samtidig får
kommunen seks moskosok-
ser til fordeling.
Uummannaq har fået 65
rensdyr med 49 til erhvervs-
jægere og 16 til fritidsjægere.
Aasap ingerlanerani umimmaat 300-t pisarineqassapput, ukiumullu 200-t pisarineqassallutik.
I løbet af sommeren kan der skydes 300 moskoskokser, til vinter vil yderligere
200 moskosokser lade livet.
Qaratsamut nukinnullu
nukissat nutaat
Ekstra brændstof
til hjerne og muskler
Faxe-p Team Crontand aamma tapersersorpaa / Faxe stotter også Team Cronland
KANUKOKA-p
KNAPK-llu
maalaarutertik
kinguneqartin-
ngitsoorpaat.
Ukioq manna
Kalaallit
Nunaanni tuttut
3.680-it pisas-
siissutigineqar-
put. Tamannalu
allanngortinne-
qassanngilaq.
KANUKOKA
og KNAPK har
ikke fået noget
ud af deres
klage. Der kan i
år skydes 3.680
rensdyr i
Grønland. Det
bliver der ikke
ændret på.
Tuttuttassat
allannguuteqanngillat
Ukioq manna tuttut 3.680-it pisarineqassapput,
umimmattassalli 500-uinnaapput
NUUK(LRH) - KNAPK-p
imaluunniit KANUKOKA-p
ukioq manna tuttuttassat a-
merlassusilerneqarnerani i-
sumasiorneqarsimannginner-
tik pillugu maalaaruteqarner-
tik kinguneqartinngitsoor-
paat.
Sapaatip akunnerani ki-
ngullermi KAKUKOKA
naalakkersuisunut siulittaa-
sumit, Jonathan Motzfeldt-
imit allaffigineqarpoq, ukioq
manna tuttuttassiissutigine-
qartut aalajangerneqareersut
allanngortinneqassanngitsut,
tassa nunatta qeqqani tuttut
3.600-t Nuussuarmilu 80-it.
Allakkat KANUKOKA-p
tuttuttassanik ikinaarineraal-
luni maalaarutaanut akissu-
taapput.
KANUKOKA-p siulittaa-
sua Edvard Møller naalak-
kersuisunut sakkortuumik a-
voqqaarliilluni naammagit-
taalliorpoq, ukiorpassuarni
ileqquusimasoq, tassa naa-
lakkersuisut ukiumut pisas-
siissutissanik aalajangiin-
nginnerminni kattuffimmut
KNAPK-mullu tusamiaasar-
neq qaangiinnarsimammas-
suk.
Edvard Møller-ip naalak-
kersuisunut paasissutissiissu-
tigaa, Pinngortitaleriffiup si-
unnersuutigisaa kattuffimmit
isumaqatigineqanngitsoq.
Innuttaasut
paasinnittaasiat
- Kattuffik isumaqarpoq
1996-imi aamma 1997-imi
aavamerit uppemarsaraat in-
nuttaasut piniartullu qulara-
tik isumaqamerat, tuttut Pin-
ngortitaleriffiup amerlassut-
situt naliliineranit amerlani-
pilorujussuusut, Edvard Møl-
ler allappoq, taassumalu
naalakkersuisut siulittaasuat
qinnuigaa pisassiissutaasus-
sat aalajangiffigineqarnerat
naliliiffigeqqeqqullugu, uki-
orlu manna pisassiissutit
amerleqqullugit, taamaalillu-
tik innuttaasut isumaannut
naapertuunnerulersillugit.
Sapaatip akunnerani
KANUKOKA itigartitsis-
summik allagarsivoq.
- Ukioq manna tuttut a-
merlassusaannut najoqqutas-
sanik, isummatsinnik allan-
nguinissamut tunngaviusin-
naasunik tigusaqarsiman-
ngilagut, Jonathan Motzfeldt
oqarpoq.
- Aalajangiinitsinni biolo-
git ilisimatusamermillu suli-
aqartut allat naliliinerat tun-
ngavigisimavarput, maannalu
allannguinissamut tunngavis-
saqarsorinngilara. Taamaam-
mat tuttuttassiissutit amerlas-
susilerneqamerat allanngor-
tinneqassanngilaq, Jonathan
Motzfeldt allappoq.
Tuttut umimmaallu
Augustip 15-ianit inuussutis-
sarsiutigalugu aamma sania-
tigooralugu piniartunut nu-
natta qeqqani 3.600-nik
Nuussuarmilu 80-inik piniar-
nertik aallartissavaat. Tama-
tuma saniatigut naalakkersu-
isut aalajangersimapput, uki-
oq manna umimmattassat
500-uussasut.
Tuttuttassiissutit 75 pro-
centii inuussutissarsiutigalu-
gu piniartutut allagartalinnut
pisassiissutigineqassapput,
sinnerilu 25 procentit sania-
tigooralugu aallaaniartartu-
nut agguaanneqassallutik.
Paamiuni inuussutissarsi-
utigalugu piniartutut allagar-
tallit 323-inik tuttuttassin-
neqarput, saniatigooralugu
aallaaniartartut 108-nik pi-
sassinneqarlutik.
Nuummi tuttut 1125-it
pisassiissutigineqarput, i-
nuussutissarsiutigalugu pini-
artut 844-nik saniatigooralu-
gulu aallaaniartartut 281-inik
pisassinneqarlutik. Taakku
saniatigut Nuummi umim-
mat 18-it pisassiissutigine-
qarput.
Maniitsumi Sisimiunilu
inuussutissarsiutigalugu pi-
niartutut allagartallit 521-
inik tuttuttassinneqarput, sa-
niatigooralugu aallaaniartar-
tut 173-inik pisassinneqar-
put. Maniitsumi umimmaat
165-it Sisimiunilu 75-it pi-
sassiissutigineqarput.
Kangerlussuarmi tuttut
14-it saniatigooralugu aallaa-
niartartunut pisassiitigine-
qarput, umimmaallu sisamat
aamma pisassiissutigineqar-
lutik.
Kangaatsiami tuttut 151-
it inuussutissarsiutigalugu
piniartunut pisassiisutigine-
qarput, 20-it saniatigooralu-
gu aallaaniartartunut pisas-
siissutigineqarlutik, umim-
maallu arfineq pingasut aam-
ma pisassiissutaallutik.
Aasianni tuttut 100-t i-
nuussutissarsiutigalugu pini-
artunut pisassiissutigineqar-
put, 33-it saniatigooralugu
aallaaniartartunut pisassiis-
sutigineqarlutik, taamatullu
aamma umimmannik arfineq
pingasunik kommunimi pi-
sassiisoqarluni.
Qasigiannguit Qeqert-
arsuillu tuttunik immikkut
85-inik pisassiisoqarpoq, 64-
it inuussutissarsiutigalugu
piniartunut 21-illu saniati-
gooralugu aallaaniartartunut
pisassiissutaallutik. Qasigi-
annguani umimmattassat ar-
fineq pingasuupput, arfinil-
liinnaat Qeqertarsuarmi pi-
sassiissutigineqarlutik.
Ilulissani tuuttut 153-it pi-
sarineqassapput, 115-it i-
nuussutissarsiutigalugu pini-
artunit pisarineqassallutik,
38-illu saniatigooralugu aal-
laaniartartunut tuttuttassiis-
sutigineqarlutik. Taakku sa-
niatigut umimmaat arfinillit
kommunimi agguagassiissu-
tigineqarput.
Uummannami tuttut 65-it
pisarineqassapput, 49-t i-
nuussutissarsiutigalugu pini-
artunit pisarineqassallutik,
16-illu saniatigooralugu aal-
laaniartartunut pisassiissuti-
gineqarlutik.
ASS7 FOTO: KNUD JOSEFSEN