Atuagagdliutit - 14.07.1998, Blaðsíða 9

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 14. JULI 1998 • 9
Pikkorissamerit
suliffeqalersitsisut
NUUK - Nunaqarfimmiut
entreprenørit suliassaannik
toqqaannartumik pikkoris-
sartinneqartarnerannik
Namminersomerullutik O-
qartussat suliniutaat isu-
malluarnarsereerpoq, nu-
naqarfinni suliffissaaleqif-
fioqisuni suliffissanik i-
ngerlatanillu nutaanik pi-
lersitsiniarnermi ilorraap
tungaanut alloriarnertut
isikkoqarluni.
Nunaqarfinnik ineriar-
tortitsiniarluni suliniute-
qamermi tassani kommu-
neqarfiit arfineq marluk
peqataapput. Kommune-
qarfinni taakkungani nu-
naqarfimmiut qaartiteri-
sartunut entreprenørinullu
ikiortitut imaluunniit qaar-
titerinermik, nunamik uut-
tortaanermik il.il. suliaqar-
nermut akuersissummik
allagartartaarnissaq siuner-
taralugu Sanaartomermik
Ilinniarfimmi ilinniaqqin-
nemut peqataanissaminnut
tunngavissaqalerput.
Entreprenørit sulias-
saannik pikkorissartitsine-
rit sap. ak. 5 1/2-inik sivi-
sussuseqarput. Siulliit si-
orna julip naanerani Itilli-
mi Sisimiut pigisaaniittu-
mi pikkorissartinneqarput,
Itillermiut sisamat Sarfan-
nguarmiullu aamma sisa-
mat peqataasimallutik.
Taakkunannga arfinillit ul-
lumanna aaliangersimasu-
mik suliffeqarput, peqataa-
simasullu sinneri marluk
ilinniaqqitsitsinermi mas-
sakkut peqataallutik.
Pikkorissartitsinerit aap-
paat kujataani Alluitsup-
Paani ingerlanneqarpoq.
Tassani Nanortallip kom-
muneata nunaqarfiineersut
qulingiluat peqataallutik.
Pikkorissartitsinerit pinga-
juat kingullersaallu ukioq
manna 26. junimi aallartip-
poq Aasiaat, Maniitsup
Qasigiannguillu kommu-
neni nunaqarfinnit Ka-
ngaamiunit, Atammimmit,
Napasumit, Kitsissuarsun-
nit, Akunnaamit Ikamiu-
nillu katillugit 12-nit peqa-
taaffigineqarluni.
Aallarnisaataasumik su-
liniuteqarnerup nalaani
pikkorissartitsinerit Nam-
minersornerullutik Oqar-
tussanit aningaasalersorne-
qarpoq. Pikkorissartitsine-
rit naammassippata inger-
lasimaneq tamaat naliler-
neqarumaarpoq, pappiaq-
qallu naliliinermeersut si-
nerissami kommuneqarfi-
nnut paasissutissatut nassi-
ussuunneqarumaarlutik.
Aammattaaq ataatsimut
aaqqiilluni ilinniartitaaneq
ilusilersomeqassaaq, Sisi-
miuni Sanaartomermik
Ilinniarfiup siunissami ne-
qeroorutigisinnaagunagaa.
Siunissami pikkorissar-
titsinerit kommuneqarfin-
nit pineqartunit aningaasa-
lersornissaa eqqarsaatigi-
neqarpoq.
RAL isumannaallisaanermut allagartartaarpoq: ISM-imik alla-
gartartaarnikkut Royal Arctic Line A/S suliffimmi isumannaalli-
saanermi aallussinermini pingaartumik angusaqarpoq.
Ukioq 2002 umiarsuit angissuseq aalajangersimasoq sinnersima-
gaa nunat tamat akuerisaannik ISM-imik uppernarsaateqassapput.
ISM tassaavoq International Safety Management, isumaqarlunilu
umiarsuit umiarsuaatileqatigiillu nunami suliffi isumannaallisaa-
nermi malittarisassannik aalajangersimasunik eqquutsitsissasut.
1997-ip aallartinnerani Royal Arctic Line ISM-imut Aalborgimi
immikkoortortaarpoq, Nuummi ingerlatsinermut immikkoortor-
tamut atasumik, aqumiut marluk ukiup aappaa affaq suliaq ilunger-
suussimallugu. Ipassaanikkunni Søfartsstyrelsenip umiarsuaq
Atlantikukkoortaat »Nuka Arctica« aamma RAL-ip Nuummi qul-
lersaqarfia ISM-imik allagartartaartippai. Umiarsuaatileqatigiit
atlantikukkoortaataasa sinneri sisamat 1999-ip aallartinnerani ISM-
imik allagartartaassapput.
Allagartaliinermi Søfartsstyrelsen Royal Arctic Line pillugu ima
allappoq, »nalilerneqarpoq umiarsuaatileqatigiit upalungaarnis-
samut pitsaalluinnartumik inissisimavoq«.
RAL får bevis på sikkerheden: Med et såkaldt ISM-certifikat har
Royal Arctic Line A/S nået en vigtig milepæl i sit arbejde med at
dokumentere sikkerhedsarbejdet i rederiet.
I år 2002 skal alle skibe over en vis størrelse være certificeret
efter den internationale ISM-kode. Forkortelsen ISM, der står for
International Safety Management, betyder i praksis, at såvel skibe
som rederiernes landorganisationer skal leve op til et sæt sikker-
hedsmæssige spilleregler.
Royal Arctic Line etablerede i begyndelsen af 1997 en seperat
ISM-afdeling i Aalborg med reference til rederiets driftsafdeling i
Nuuk, hvor to seniorofficerer gennem halvandet år har arbejdet
hårdt på opgaven. Forleden overakte Søfartsstyrelsen ISM-certifi-
kater til atlantskibet »Nuka Arctica« og RAL’s hovedkontor i
Nuuk. Rederiets fire øvrige atlantgående skibe vil efter planen være
certificeret efter ISM-koden i begyndelsen af 1999.
I kommentarerne til certifikatet skriver Søfartsstyrelsen om Roy-
al Arctic Line, at »det er vurderingen, at rederiet har et højt bered-
skabsniveau«.
DTU-mit ilisimatooq -
LYNGBY - Ilisimatus-
artut isumasioqatigiivi-
ni ilisimatooq Søren
Nørvang Madsen unga-
sinngitsukkut atorfinit-
sinneqarpoq elektronik
atorlugu telemåling-
imik suliaqarnermi
Elektromagnetiske
System-imi Danmarks
Tekniske Universitet-
imi ilisimatuutut.
Søren Nørvand Mad-
sen-ip ilisimasaqarluar-
figaa radarimik atortut
qaqutigoortut atorlugit
nunarsuup qaavata as-
siliortamera. Ilisimatu-
sarnerata ilaatigut ki-
ngunerisimavaa USA-
mi sulisimanera, ukiuni
arfineq-marlunni taa-
maalilluni NASA-mi
sulisimalluni.
Ungasinngitsukkut
Søren Nørvang Mad-
sen-ip siunnersuutigaa
europamiut annertuu-
mik pilersaarusiomissaat, Kalaalit Nunaanni sermer-
suup qanoq sukkatigisumik immap tungaanut sassari-
artortarneranik qanorlu portutigineranik misissueqqis-
saarnissaq. Taamatut nunap assiliorneq aatsaat taama
annertutigisoq nunarsuarmi ingerlanneqassaaq.
- Paasissutissat amerlanersaat katersomeqareersi-
mapput Europæiske Rumagenturs-ip qaammataasaa-
nit, ukiulli sisamat ingerlaneranni paasissutissat sulia-
rineqassapput, nunat assiliomeqassaluni 2,3 kvadratki-
lometer-isut annertutigisoq. Tamatuma kingoma paa-
sissutissat soqutiginarluinnartut puigineqalissapput,
siunissami ilisimatusamermut naleqqiunneqarsinnaa-
sut, soorlu silaannaap aallanngoriartomeranik paasini-
aanermi, Søren Nørvang Madsen oqarpoq.
Ny DTU-professor - LYNGBY - Forskningsrådspro-
fessor Søren Nørvang Madsen er for nylig blevet ansat
som professor i elektromagnetisk telemåling ved Insti-
tut for Elektromagnetiske Systemer på Danmarks Tek-
niske Universitet.
Søren Nørvang Madsen er ekspert i at kortlægge jor-
dens overflade med avancerede radarsystemer. Hans
forskning har blandt andet bragt ham til USA, hvor
han i syv år har arbejdet for NASA.
Søren Nørvang Madsen har for nylig foreslået et
stort europæisk projekt, som handler om en total kort-
lægning af højder og flydehastigheder af Grønlands
indlandsis og geltschere. Det er det største kortlæg-
ningsprojekt af sin art i verden til dato.
- De fleste data er allerede opsamlet med det Euro-
pæiske Rumargenturs satellitter, men det vil tage fire
år at behandle disse data og kortlægge de 2,3 millioner
kvadratkilometer. Men bagefter har vi et enestående
datasæt, som fremtidige studier kan sammenlignes
med, for eksempel med henblik på studier af klimaæn-
dringer, siger Søren Nørvang Madsen.
Attartortut allat: Nuummi
Dronning Ingridip Nappar-
simmavissua angisoorsuu-
voq 150-inik uninngasoqar-
sinnaalluni 400-nillu sulis-
oqarluni. Suliaqarfiit ta-
marmik ingerlassappata
nerisoqartariaqarpoq, ip-
passigamilu napparsimma-
viup malunnartippaa
SANA’s Cafeteria allanit
attartorneqalernera, Else
aamma Finn Andersen.
Napparsimasut, ilaqutaat
sulisullu cafeteriami kusa-
nartumi eqqissisimanartu-
milu nerisinnaapput, aam-
mattaaq illoqarfimmiunut
kaattunut ammavoq. Neri-
sassat Slagtergården-imi
piareersameqartarput, cafe-
teriamilu sulisut sisamat
sassaalliisassapput. Unin-
ngasut makissinnaanngit-
soq eqqarsaatigalugit avii-
sit, mamartukujuit allallu
piffimmik ininut naasaas-
sunneqartassapput. Assimi
napparsimmaviup pisortaa-
ta Jørgen Spøer-ip attartor-
tunngortut, Else aamma
Finn Andersen. SANA’s
Cafeteria-nut tikilluaqquai.
Ny forpagter: Dronning Ingrids Hospital i Nuuk er et stort
hus med 150 sengepladser og 400 medarbejdere. Det kræver
mad på bordet at holde alle funktioner i gang, og forleden
markerede sygehuset, at SANA’s Cafeteria har fået nye for-
pagtere, Else og Finn Andersen. I cafeteriet kan patienter og
deres pårørende samt sygehusets personale spise i pæne og
rolige omgivelser, og cafeteriet er også åben for byens befolk-
ning, som føler sig brødflov. Maden bliver tilberedt på Slag-
tergården, og i cafeteriet serverer fire medarbejdere. For folk,
der ikke er oppegående, vil aviser og ugeblade, slik og andre
søde sager på en vogn bliver kørt ud på stuerne. På billedet er
det hospitalchef Jørgen Spøer, som byder de nye forpagtere,
Else og Finn Andersen velkommen i SANA’s Cafeteria.
Aningaasat
iluarsartuussi-
nermut atugassat
NUUK(KK) - Isomartorsi-
uisoqaraluarpalluunniit
naalakkersuisut siulittaasu-
ata Jonathan Motzfeldt-ip
nunatsinni illut iluarsagas-
sarpassuit pillugit aningaa-
saaateqarfimmik pilersitsi-
nissamik isumaqatiginnin-
niarnerit ingerlatiinnamiar-
pai.
- Namminersomerullutik
Oqartussat januarip 1-ani
1987-mi ineqameq akisus-
saafigilermassulli Dan-
markip tapiissutaani aser-
fallatsaaliinissamut immik-
koortitsisoqarpoq ajorpoq,
Jonathan Motzfeldt oqar-
poq.
- 1987-mit 1998-mut i-
nissianut attartortittakkanut
600 millionit missarluin-
naat aserfallatsaaliinermut
atorsimavagut. Aningaasat
taakkua allatut atorsima-
suugutsigit kommuneqar-
fiillu 1000-it missaanni
inissialiorsinnaasimassaga-
luarpugut, paarlattuanilli
aserfallatsaaligassat amer-
lanerungaalissagaluarput.
1987-mit 1998-mut ani-
ngaasanut inatsisit tunnga-
vigalugit inissialiomermut
boligstøtte-mullu nammi-
nersomerusut 3,6 milliardit
missaat atorsimavaat.
- Namminersorneruleme-
rup siunertaraa kalaallit
namminneq suliassanik tul-
leriiaarisalemissaat, Jona-
than Motzfeldt oqarpoq.
- Taamaaliorsimavugul-
lumi, allanngortissinnaan-
ngisarpulli aana, inissianut
akisussaaffigilikkatsinnut
atatillugu naalagaaffik
aserfallatsaaliinissamut
tapiissuteqarsimanngimmat
kiisalu Namminersomerul-
lutik Oqartussat kisimiillu-
tik inissiat aserfallatsikku-
managit aningaasanik im-
mikkoortitsisariaqartarsi-
mammata, naalakkersuisut
siulittaasuat Jonathan
Motzfeldt oqarpoq.