Atuagagdliutit - 14.07.1998, Side 2

2 • TIRSDAG 14. JULI 1998
ATUAGAGDLIUTIT
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Poiitikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
oqallinnermut
akuUuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red) / Fax: 32 31 47 (Ann)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertOK Nielsen, lokal 35
SULIARINNITTUT
PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA
TRYK
Nunatta Naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Atorfinitsitsisameq kommuneqarfinnut
AVIISIMI ullumi saqqummersumi
quppemermi 5-mi Lars Sørensen-ip
ilanngussaani ilumoomerameqarsin-
naavoq allammat nakorsanik, peqqis-
saasunik ilinniartitsisunillu atorfinit-
sisamermi akisussaaneq kommune-
qarfinnit ingerlanneqalersuuppat.
Atorfilinnik taakkuninnga atorfinitsi-
sameq ullumanna tikillugu qullersa-
qarfmnit akisussaaffigineqarneranut
tunngavilersuutaavoq, illoqarfinnut
minnerusunut nunaqarfinniluunniit
soqutigineqannginnerusunut sulisu-
nik pissarsiniamerup ajomakusuun-
nginnerulernissaa, sulisut taakkua
pillugit tamanna qitiusunit sulissuti-
gineqanngippat. Imaagunarporli ta-
manna illoqarfeeqqanut/nunarfinnut
ineriartuutaaginnartoq, suut tamar-
mik qitiusumit aqunneqarfianni.
Borgmesterip tunngavilersuutaa
una ilumoorpoq kommuneqarfik in-
nuttanik sulilersitsiniarluni sullissil-
luamerussammat, qitiusumi ingerlat-
sivimmit qanimut pissutsinik ilisi-
maarinnginnerusuminngarnit. Lars
Sørensen isumaqanngilaq kommu-
neqarfiup naammagilemavianngim-
magu nakorsatut atorfiit marluk ilaat
ataaseq inuttalerneqaraluarpaluun-
niit. Atorfiit taakku marluk inuttaler-
neqamissaat kommuneqarfiup sapin-
ngisani tamaat sulissutigissavaa, na-
korsat taarseraattuamerat unitsinni-
arlugu. Nakorsat ataasiakkaat ul-
luunnuarlu sulineq saperpaat. Taar-
tissaqartariaqarput, illoqarfimmiut
allat assigalugit nalinginnaasumik
inuussagunik.
QAAMMATINI arlalinni nakorsa-
qannginnerup qanoq kipiluttunartigi-
nera qullersaqarfimmiut ataasiakkaat
malugineq ajorpaat. Qullersaqarfim-
miut naluaat qanoq ajortigisoq naar-
tulluni allatut ajomartumik Nuuliar-
tariaqartameq, kisimiilluni, sap. a-
kunneri arlalinni, ernilluareemerup
aqaguani angerlamissap tungaanut.
Illoqarfigisami nakorsaqannginnera
emisussiortoqanngineraluunniit pis-
sutigiinnarlugu.
Kommunet illoqarfimminni nu-
naqarfimminnilu pissutsit nalunngi-
laat. Kissaatitik innuttaasunut nassui-
arluamerusinnaavaat, aamma suliso-
qarnermut atatillugu pinngitsoome-
qarsinnaanngitsunut atatillugu oqar-
tussaanerulerumapput - soorlu ine-
qamermut, aapparisap suliffeqamis-
saanut meeqqallu paaqqinnittarfim-
mi inissaqarnissaanut.
Taamaaliorneq pitsaanerpaajugu-
narpoq qullersaqarfimmillu atorfinit-
sisamerup qimannissaanut aqqutis-
saalluarluni - imaalerluni atorfinitsi-
samermi akissaaneq suliffeqarfinnut
ataasiakkaanut tunniullugu - peqqin-
nissaqarfimmiippat atuarfimmiippal-
luunniit apeqqutaatinnagu.
ATUARFIIT napparsimmaviilluun-
niit sulisussaminnik atorfinitsisin-
naanngortariaqarput. Tamaamaalior-
neq pisariinnerpaassaaq. Nammineq
sulisussanik atorfinitsinnerinnaq su-
liassaalissaaq, tulluusimaarutiginnin-
nerlu annerulissalluni.
Maani aaqqissuisoqarfimmi qula-
rutiginngilluinnarparput qullersaqar-
fimmiut atuarfinni napparsimmavin-
nilu sulilersussanik atorfinitsitsiniar-
lutik suliallit annertuumik suliaqar-
tarmata. Pakatsissutigisarpaat taman-
na ajornakorsoortarmat. Tammalu
paasinarluarpoq. Nakorsanik 81-nik
atorfinitsitsiniameq nakorsanik mar-
lunnik atorfinitsitsinermit ilungersor-
namerungaassaaq. Taamaalilluni qa-
susuissuseq annerulersarpoq.
NUNAGISAMI ATORFINITSITSI-
SALERNEQ sumiffinni ataasiakkaa-
ni eqqarsamerulemermik kingune-
qarluarsinnaavoq. Imaalerluni, ator-
finitsitsinermi akisussaasutut inuk
atorfinitsitassaq tusamaamerulerlu-
gu. Atorfininnermut atatillugu im-
mikkut kissaateqartoqarsimappat ta-
manna nunagisami ajomannginneru-
sumik aaqqinneqarsinnaavoq. Ullu-
manna nuna tamakkerlugu assigiim-
mik atugassaqartitsisoqarpoq - su-
miiffinni ataasiakkaani atugassariti-
taasut ullu-unnuartullusooq assigiin-
ngitsigigaluarpata. Taamaagunavip-
poq qullersaqarfimmit atorfinitsitsil-
luni. Tamanna allanngortinneqarsin-
naanngilaq. Atorfinitsitsisarnerit
ataatsimut aaqqiivigineqassappata
taava atorfinitsitsinerit nunagisami
pisariaqarput - siullermik kommune-
ni, piffissalli ingerlanerani atorfinit-
sivissani ataasiakkaani.
AJORNARTORSIUTINIK nammi-
neq aaqqiineq ilorrisimaamerulersit-
sisarpoq, sulliviillu ataasiaakkaat
naleqarnerulersutut misigisimalis-
sapput, sulliviup nuannemeruleme-
ranik kajungemamerulemeranillu ki-
nguneqartumik taamatuttaarlu suli-
umasut amerlanerulemerannik.
Akissarsiat soorunalimi aaqqinne-
qartariaqarput - qitiusumit.
Ansættelseskompetence til kommunerne
DET LYDER logisk, når borgmester
Lars Sørensen i artiklen på side fem i
dagens avis udtrykker ønske om, at
kommunen får ansættelseskompeten-
cen for læger, sygeplejersker og
lærere. Argumentet, for at ansættel-
seskompetencen skal ligge centralt
for disse grupper, har hidtil været, at
de mindre interessante byer eller
bygder kan have svært at få persona-
le, hvis man fra centralt hold ikke gør
et stykke arbejde for disse grupper.
Men måske er det i virkeligheden en
hæmsko for disse mindre steder, at
alt skal foregå centralt.
Det lyder rigtigt, når borgmesteren
argumenterer for, at kommunen i vir-
keligheden vil kunne gøre et større
stykke arbejde for at få folk ansat i
deres kommune end et centralt organ,
som ikke har de samme følelser med
i spillet. Lars Sørensen mener for
eksempel, at kommunen ikke ville
stille sig tilfreds, når blot en af de to
normerede lægestillinger var besat.
Kommunen ville gøre en indsats for,
at netop de to stillinger blev besat, så
det store gennemtræk af læger kunne
stoppe. De enkelte læger kan nemlig
ikke i længen holde til at arbejde i
døgndrift. De er nødt til at have af-
lastning, hvis også de skal kunne føre
et nogenlunde normalt liv i samklang
med byens borgere.
CENTRALT MÆRKER de enkelte
medarbejdere for eksempel ikke på
egen krop, hvor fortvivlet det er ikke
at have haft en læge i flere måneder.
Centralt mærker personalet ikke,
hvor frustrerende det er, at man som
gravid er nødt til at være i Nuuk, ale-
ne vel at mærke, i flere uger, før man
frisk kan rejse hjem dagen efter en
vellykket fødsel. Blot fordi der ikke
er hverken læge eller jordemoder i
ens by.
Kommunerne ved, hvordan forhol-
dene i deres byer og bygder er. De
kan bedre forklare folk, hvad de
ønsker og vil også have mere frie
hænder til at gøre en større indsats i
forbindelse med de goder, som hører
med til at have folk ansat - for
eksempel bolig, arbejde til ægtefælle
og institutionsplads til eventuelle
børn.
Så det lyder som den helt rigtige
løsning og kunne være et skridt i ret-
ningen af en egentlig løsrivelse fra
centrale ansættelser - nemlig at an-
sættelseskompetencen lægges ud i de
enkelte virksomheder - om det så er i
sundhedsvæsenet eller i skolevæse-
net.
DEN ENKELTE SKOLE eller det
enkelte sygehus bør med tiden få til
opgave at ansætte deres egne folk. På
den måde bliver det mere overskue-
ligt. Der skal kun bruges kræfter på
at ansætte sine egne og entusiasmen
vil blive større.
Vi er på redaktionen ikke et sekund
i tvivl om, at personalet, som centralt
forsøger at ansætte personale til de
forskellige skoler og sygehuse, gør et
stort stykke arbejde. De føler sig
også frustrerede over, at det ikke kan
lade sig gøre. Og det er forståeligt.
At skulle ansætte 81 læger må
immervæk tære på kræfterne på en
anden måde, end hvis man »blot«
skulle koncentrere sig om at ansætte
to. Ihærdigheden kan ikke andet end
blive større.
LOKAL ANSÆTTELSER kan
måske føre til mere brug af fantasien
de enkelte steder. Det kan ikke andet
end betyde, at man som ansættende
myndighed lytter mere til den person
man skal ansætte. Hvis der for
eksempel er specielle ønsker i forbin-
delse med en ansættelse er det nem-
mere at løse lokalt. I dag er man jo
nødt til at give alle i hele landet sam-
me forhold - uanset de enkelte steder
er så forskellige som nat og dag.
Sådan må det være, når man ansætter
centralt. Det kan der ikke ændres
ved. Hvis man skal have en helheds-
løsning i ansættelserne, bør det der-
for foregå lokalt - i første omgang i
kommunerne, men med tiden bør
ansættelserne ud til de enkelte områ-
der.
AT LØSE sine egne problemer lokalt
giver også en større tilfredsstillelse,
og de enkelte virksomheder kan
nemmere få en følelse af selvværd,
som smitter af på glæden ved at
arbejde det enkelte sted, som igen
smitter af på tiltrækningen af ar-
bejdskraft.
Naturligvis skal lønningerne være i
orden - det må man ordne centralt.