Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 14.07.1998, Síða 2

Atuagagdliutit - 14.07.1998, Síða 2
2 • TIRSDAG 14. JULI 1998 ATUAGAGDLIUTIT ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN 1861-imi tunngavilerneqartoq Poiitikkikkut partiilersuunnermut aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq. AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq. oqallinnermut akuUuttoq blander sig i debatten ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN Grundlagt 1861 Fri af partipolitiske og økonomiske interesser. AG udkommer hver tirsdag og torsdag. NAQITERISITSISOQ / UDGIVER Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tit.: 32 10 83 Fax: 32 54 83 (Red) / Fax: 32 31 47 (Ann) e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: kl. 8-16 AAQQISSUISUUNEQ ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jens Brønden, lokal 30 ALLAFFISSORNEQ ADMINISTRATION Jan H. Nielsen, lokal 28 Inge Nielsen, lokal 20 ANNONCET ANNONCER Laila Bagge Hansen, lokal 25 AAQQISSUISOQARFIK REDAKTION Laila Ramlau-Hansen, lokal 23 Kurt Kristensen, lokal 33 Pouline Møller, lokal 37 John Jakobsen, lokal 31 Hans-Hendrik Johansen, lokal 32 Aleqa Kleinschmidt, lokal 35 Aage Lennert, lokal 34 UtertOK Nielsen, lokal 35 SULIARINNITTUT PRODUKTION David Petersen, lokal 26 Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26 Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39 NAQITERNEQARFIA TRYK Nunatta Naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri Atorfinitsitsisameq kommuneqarfinnut AVIISIMI ullumi saqqummersumi quppemermi 5-mi Lars Sørensen-ip ilanngussaani ilumoomerameqarsin- naavoq allammat nakorsanik, peqqis- saasunik ilinniartitsisunillu atorfinit- sisamermi akisussaaneq kommune- qarfinnit ingerlanneqalersuuppat. Atorfilinnik taakkuninnga atorfinitsi- sameq ullumanna tikillugu qullersa- qarfmnit akisussaaffigineqarneranut tunngavilersuutaavoq, illoqarfinnut minnerusunut nunaqarfinniluunniit soqutigineqannginnerusunut sulisu- nik pissarsiniamerup ajomakusuun- nginnerulernissaa, sulisut taakkua pillugit tamanna qitiusunit sulissuti- gineqanngippat. Imaagunarporli ta- manna illoqarfeeqqanut/nunarfinnut ineriartuutaaginnartoq, suut tamar- mik qitiusumit aqunneqarfianni. Borgmesterip tunngavilersuutaa una ilumoorpoq kommuneqarfik in- nuttanik sulilersitsiniarluni sullissil- luamerussammat, qitiusumi ingerlat- sivimmit qanimut pissutsinik ilisi- maarinnginnerusuminngarnit. Lars Sørensen isumaqanngilaq kommu- neqarfiup naammagilemavianngim- magu nakorsatut atorfiit marluk ilaat ataaseq inuttalerneqaraluarpaluun- niit. Atorfiit taakku marluk inuttaler- neqamissaat kommuneqarfiup sapin- ngisani tamaat sulissutigissavaa, na- korsat taarseraattuamerat unitsinni- arlugu. Nakorsat ataasiakkaat ul- luunnuarlu sulineq saperpaat. Taar- tissaqartariaqarput, illoqarfimmiut allat assigalugit nalinginnaasumik inuussagunik. QAAMMATINI arlalinni nakorsa- qannginnerup qanoq kipiluttunartigi- nera qullersaqarfimmiut ataasiakkaat malugineq ajorpaat. Qullersaqarfim- miut naluaat qanoq ajortigisoq naar- tulluni allatut ajomartumik Nuuliar- tariaqartameq, kisimiilluni, sap. a- kunneri arlalinni, ernilluareemerup aqaguani angerlamissap tungaanut. Illoqarfigisami nakorsaqannginnera emisussiortoqanngineraluunniit pis- sutigiinnarlugu. Kommunet illoqarfimminni nu- naqarfimminnilu pissutsit nalunngi- laat. Kissaatitik innuttaasunut nassui- arluamerusinnaavaat, aamma suliso- qarnermut atatillugu pinngitsoome- qarsinnaanngitsunut atatillugu oqar- tussaanerulerumapput - soorlu ine- qamermut, aapparisap suliffeqamis- saanut meeqqallu paaqqinnittarfim- mi inissaqarnissaanut. Taamaaliorneq pitsaanerpaajugu- narpoq qullersaqarfimmillu atorfinit- sisamerup qimannissaanut aqqutis- saalluarluni - imaalerluni atorfinitsi- samermi akissaaneq suliffeqarfinnut ataasiakkaanut tunniullugu - peqqin- nissaqarfimmiippat atuarfimmiippal- luunniit apeqqutaatinnagu. ATUARFIIT napparsimmaviilluun- niit sulisussaminnik atorfinitsisin- naanngortariaqarput. Tamaamaalior- neq pisariinnerpaassaaq. Nammineq sulisussanik atorfinitsinnerinnaq su- liassaalissaaq, tulluusimaarutiginnin- nerlu annerulissalluni. Maani aaqqissuisoqarfimmi qula- rutiginngilluinnarparput qullersaqar- fimmiut atuarfinni napparsimmavin- nilu sulilersussanik atorfinitsitsiniar- lutik suliallit annertuumik suliaqar- tarmata. Pakatsissutigisarpaat taman- na ajornakorsoortarmat. Tammalu paasinarluarpoq. Nakorsanik 81-nik atorfinitsitsiniameq nakorsanik mar- lunnik atorfinitsitsinermit ilungersor- namerungaassaaq. Taamaalilluni qa- susuissuseq annerulersarpoq. NUNAGISAMI ATORFINITSITSI- SALERNEQ sumiffinni ataasiakkaa- ni eqqarsamerulemermik kingune- qarluarsinnaavoq. Imaalerluni, ator- finitsitsinermi akisussaasutut inuk atorfinitsitassaq tusamaamerulerlu- gu. Atorfininnermut atatillugu im- mikkut kissaateqartoqarsimappat ta- manna nunagisami ajomannginneru- sumik aaqqinneqarsinnaavoq. Ullu- manna nuna tamakkerlugu assigiim- mik atugassaqartitsisoqarpoq - su- miiffinni ataasiakkaani atugassariti- taasut ullu-unnuartullusooq assigiin- ngitsigigaluarpata. Taamaagunavip- poq qullersaqarfimmit atorfinitsitsil- luni. Tamanna allanngortinneqarsin- naanngilaq. Atorfinitsitsisarnerit ataatsimut aaqqiivigineqassappata taava atorfinitsitsinerit nunagisami pisariaqarput - siullermik kommune- ni, piffissalli ingerlanerani atorfinit- sivissani ataasiakkaani. AJORNARTORSIUTINIK nammi- neq aaqqiineq ilorrisimaamerulersit- sisarpoq, sulliviillu ataasiaakkaat naleqarnerulersutut misigisimalis- sapput, sulliviup nuannemeruleme- ranik kajungemamerulemeranillu ki- nguneqartumik taamatuttaarlu suli- umasut amerlanerulemerannik. Akissarsiat soorunalimi aaqqinne- qartariaqarput - qitiusumit. Ansættelseskompetence til kommunerne DET LYDER logisk, når borgmester Lars Sørensen i artiklen på side fem i dagens avis udtrykker ønske om, at kommunen får ansættelseskompeten- cen for læger, sygeplejersker og lærere. Argumentet, for at ansættel- seskompetencen skal ligge centralt for disse grupper, har hidtil været, at de mindre interessante byer eller bygder kan have svært at få persona- le, hvis man fra centralt hold ikke gør et stykke arbejde for disse grupper. Men måske er det i virkeligheden en hæmsko for disse mindre steder, at alt skal foregå centralt. Det lyder rigtigt, når borgmesteren argumenterer for, at kommunen i vir- keligheden vil kunne gøre et større stykke arbejde for at få folk ansat i deres kommune end et centralt organ, som ikke har de samme følelser med i spillet. Lars Sørensen mener for eksempel, at kommunen ikke ville stille sig tilfreds, når blot en af de to normerede lægestillinger var besat. Kommunen ville gøre en indsats for, at netop de to stillinger blev besat, så det store gennemtræk af læger kunne stoppe. De enkelte læger kan nemlig ikke i længen holde til at arbejde i døgndrift. De er nødt til at have af- lastning, hvis også de skal kunne føre et nogenlunde normalt liv i samklang med byens borgere. CENTRALT MÆRKER de enkelte medarbejdere for eksempel ikke på egen krop, hvor fortvivlet det er ikke at have haft en læge i flere måneder. Centralt mærker personalet ikke, hvor frustrerende det er, at man som gravid er nødt til at være i Nuuk, ale- ne vel at mærke, i flere uger, før man frisk kan rejse hjem dagen efter en vellykket fødsel. Blot fordi der ikke er hverken læge eller jordemoder i ens by. Kommunerne ved, hvordan forhol- dene i deres byer og bygder er. De kan bedre forklare folk, hvad de ønsker og vil også have mere frie hænder til at gøre en større indsats i forbindelse med de goder, som hører med til at have folk ansat - for eksempel bolig, arbejde til ægtefælle og institutionsplads til eventuelle børn. Så det lyder som den helt rigtige løsning og kunne være et skridt i ret- ningen af en egentlig løsrivelse fra centrale ansættelser - nemlig at an- sættelseskompetencen lægges ud i de enkelte virksomheder - om det så er i sundhedsvæsenet eller i skolevæse- net. DEN ENKELTE SKOLE eller det enkelte sygehus bør med tiden få til opgave at ansætte deres egne folk. På den måde bliver det mere overskue- ligt. Der skal kun bruges kræfter på at ansætte sine egne og entusiasmen vil blive større. Vi er på redaktionen ikke et sekund i tvivl om, at personalet, som centralt forsøger at ansætte personale til de forskellige skoler og sygehuse, gør et stort stykke arbejde. De føler sig også frustrerede over, at det ikke kan lade sig gøre. Og det er forståeligt. At skulle ansætte 81 læger må immervæk tære på kræfterne på en anden måde, end hvis man »blot« skulle koncentrere sig om at ansætte to. Ihærdigheden kan ikke andet end blive større. LOKAL ANSÆTTELSER kan måske føre til mere brug af fantasien de enkelte steder. Det kan ikke andet end betyde, at man som ansættende myndighed lytter mere til den person man skal ansætte. Hvis der for eksempel er specielle ønsker i forbin- delse med en ansættelse er det nem- mere at løse lokalt. I dag er man jo nødt til at give alle i hele landet sam- me forhold - uanset de enkelte steder er så forskellige som nat og dag. Sådan må det være, når man ansætter centralt. Det kan der ikke ændres ved. Hvis man skal have en helheds- løsning i ansættelserne, bør det der- for foregå lokalt - i første omgang i kommunerne, men med tiden bør ansættelserne ud til de enkelte områ- der. AT LØSE sine egne problemer lokalt giver også en større tilfredsstillelse, og de enkelte virksomheder kan nemmere få en følelse af selvværd, som smitter af på glæden ved at arbejde det enkelte sted, som igen smitter af på tiltrækningen af ar- bejdskraft. Naturligvis skal lønningerne være i orden - det må man ordne centralt.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.